/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Tobal & Alkohol
Fra : Finn Stampe Mikkelse~


Dato : 08-03-10 15:17

Det er idag ikke tilladt at sælge tobak til unge under 18 og alkohol til
unge under 16...

Men hvordan forholder det sig med følgende:

1) Er det lovligt for disse unge mennesker at købe det?? Dvs. skulle en
forhandler overtræde forbuddet, enten tobak eller alkohol, kan den unge
køber så også straffes. Der er jo ingen tvivl om sælgers strafbarhed.

2) Er det strafbart for en "voksen" person at købe disse vare til en der
ikke selv kan. Dvs. er det strafbart for en 18 årig at købe tobak til en 15
årig eller en 17 årig at købe øl til en 15 årig??

/Finn
--
Der er 10 slags mennesker - Dem som forstår binær og dem som ikke gør.
There are 10 kinds of people. Those who understand binary and those who
don't.
Es gibt 10 Arten von Menschen. Die, die Binär verstehen, bzw. die, die es
nicht tuhen.


 
 
Jesper Brock (09-03-2010)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 09-03-10 08:57

Finn Stampe Mikkelsen skrev:

> 1) Er det lovligt for disse unge mennesker at købe det?? Dvs. skulle en
> forhandler overtræde forbuddet, enten tobak eller alkohol, kan den unge
> køber så også straffes. Der er jo ingen tvivl om sælgers strafbarhed.

Den relevante lov er: Lovbekendtgørelse 2008-10-21 nr. 1020
om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol
til personer under 16 år (ja det er med at holde tungen lige i munden,
hehe).


Køberen straffes ikke. Det er selve salget (altså handlingen at sælge),
der er kriminaliseret, det fremgår også af lovens §5.

"§ 5. For overtrædelse af §§ 1 og 2 straffes butiksindehaveren,
restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. med bøde. Der skal
ved udmålingen af bøde tages særligt hensyn til, om butiksindehaveren,
restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. har gjort sig
skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af §§ 1 og 2. Bestemmelsen i
straffelovens § 23 finder ikke anvendelse."


> 2) Er det strafbart for en "voksen" person at købe disse vare til en der
> ikke selv kan. Dvs. er det strafbart for en 18 årig at købe tobak til en
> 15 årig eller en 17 årig at købe øl til en 15 årig??

Eftersom det ikke er ulovligt for den unge at købe (det er "kun"
ulovligt for den voksne at sælge til ham), kan der ikke blive tale om et
medvirkensansvar, efter Straffelovens §23.

For at den voksne køber kan straffes vil det kræve en selvstændig
kriminalisering af handlingen "at købe til en mindreårig". Der er ikke
en sådan bestemmelse i forbudsloven og jeg har heller ikke kunnet finde
det i Straffeloven - så medmindre jeg har overset noget, må svaret være
nej.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og cand.jur-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

alexbo (09-03-2010)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 09-03-10 10:00


"Finn Stampe Mikkelsen" skrev

> 2) Er det strafbart for en "voksen" person at købe disse vare til en der
> ikke selv kan. Dvs. er det strafbart for en 18 årig at købe tobak til en
> 15 årig eller en 17 årig at købe øl til en 15 årig??

§ 1. Tobaksvarer må ikke sælges til personer under 18 år.

§ 2. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller
derover må ikke sælges til personer under 16 år fra butikker, hvor der
foregår detailsalg.

Der forskel på tobak og spiritus i loven, jeg synes det tyder på at man kan
straffe et tobaksindkøb til en mindreårig, det kan betragtes som indkøb af
den 18 årige og salg til den 15 årige.

Alkoholindkøb til en mindreårig derimod kan ikke straffes, selv om det er
videresalg er det ikke fra en butik.

Hvis man mener at det ikke er videresalg, at den mindreårige selv
køber men blot bruger et bud, og så er salget strafbart, og vil betyde at
butikken skal spørge alle om de nu køber ind for egen regning eller for et
af børnene uden for butikken.

mvh
Alex Christensen





Jesper Brock (09-03-2010)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 09-03-10 11:47

alexbo skrev:
> Hvis man mener at det ikke er videresalg, at den mindreårige selv
> køber men blot bruger et bud, og så er salget strafbart

Det er jeg så ikke enig i, for salget sker under alle omstændigheder til
budet, og butikken ifalder kun straf såfremt der er handlet forsætligt
eller groft uagtsomt.
Dette kan ikke anses som normalt ifald budet er fyldt 18 år, og
ekspedienten iøvrigt ikke handler mod bedre vidende.

Hvis der skal komme straf på tale, er det budet, der bør straffes for
medvirkensansvar, og det har man udtrykkeligt fravalgt jf lovens §5.



--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og cand.jur-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

alexbo (09-03-2010)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 09-03-10 13:52


"Jesper Brock" skrev

>> Hvis man mener at det ikke er videresalg, at den mindreårige selv
>> køber men blot bruger et bud, og så er salget strafbart

> Det er jeg så ikke enig i, for salget sker under alle omstændigheder til
> budet,

Jeg synes faktisk vi er enige, buddet er køber.
Det sidste jeg skriver er for det tilfælde at man skulle mene at buddet ikke
er køber.

Hvis man vender det hele om og sender en 15 årig for at købe til en 18 årig,
så vil dette at slutkøber er 18 år ikke betyde at butikken må udlevere til
den 15 årige.

Jeg synes så det er en smule mærkeligt med forskellen på tobak og alkohol
hvad angår dette med butikker.
Man må ikke sælge tobak til mindreårige.
Man må ikke sælge alkohol til mindreårige fra butikker.

Er der nogen der kan forklare meningen med det?
Er det for en skole på udflugt kan sælge bajere til børnene men ikke
cigaretter?

mvh
Alex Christensen



Jesper Brock (10-03-2010)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 10-03-10 01:38

alexbo skrev:
> Jeg synes så det er en smule mærkeligt med forskellen på tobak og alkohol
> hvad angår dette med butikker.
> Man må ikke sælge tobak til mindreårige.
> Man må ikke sælge alkohol til mindreårige fra butikker.
>
> Er der nogen der kan forklare meningen med det?
> Er det for en skole på udflugt kan sælge bajere til børnene men ikke
> cigaretter?

Der er et bud på forskellen i Karnovs note til bestemmelsen.

Der findes jo allerede et forbud i Restaurationsloven mod at udskænke
til unge under 18, så bortset fra automatsalg er tobak og alkoholsalget
stort set ligestillet.




--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og cand.jur-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

Henk (10-03-2010)
Kommentar
Fra : Henk


Dato : 10-03-10 08:58

Jesper Brock wrote:
> Der er et bud på forskellen i Karnovs note til bestemmelsen.
>
> Der findes jo allerede et forbud i Restaurationsloven mod at udskænke
> til unge under 18, så bortset fra automatsalg er tobak og
> alkoholsalget stort set ligestillet.

Hov, det var en interessant vinkel.
Betyder det, og jeg ved ikke om det overhovedet findes mere, at automatsalg
af tobaksvarer er forbudt (da man jo ikke kan kontrollere køberens alder) og
er der i givet fald en §§-henvisning til det?

Mvh.
Henk
--
http://www.privatbanen.dk
- min hobby -



Jesper Brock (10-03-2010)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 10-03-10 14:57


> Hov, det var en interessant vinkel.
> Betyder det, og jeg ved ikke om det overhovedet findes mere, at automatsalg
> af tobaksvarer er forbudt (da man jo ikke kan kontrollere køberens alder) og
> er der i givet fald en §§-henvisning til det?

Ja det fremgår af lovens §1, stk.1. Loven hedder "Lov om forbud mod salg
af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under
16 år"

§ 1. Tobaksvarer må ikke sælges til personer under 18 år.
Stk. 2. Ved tobaksvarer forstås:
1)   Varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges,
hvis de helt eller delvis er fremstillet af tobak.
2)   Varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning.(2)




Som du ser hedder bestemmelsen helt enkelt "Tobaksvarer må ikke sælges
til personer under 18 år." Alt salg er ganske enkelt forbudt - uden
nogen form for undtagelser eller begrænsninger.




--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og cand.jur-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

Esben von Buchwald (10-03-2010)
Kommentar
Fra : Esben von Buchwald


Dato : 10-03-10 23:03

On 08-03-2010 15:17, Finn Stampe Mikkelsen wrote:
> Det er idag ikke tilladt at sælge tobak til unge under 18 og alkohol til
> unge under 16...
>
> Men hvordan forholder det sig med følgende:
>
> 1) Er det lovligt for disse unge mennesker at købe det?? Dvs. skulle en
> forhandler overtræde forbuddet, enten tobak eller alkohol, kan den unge
> køber så også straffes. Der er jo ingen tvivl om sælgers strafbarhed.
>

Jeg ved ikke om loven er blevet lempet, men da jeg var 17 år i 1999 fik
jeg en bøde på 250 kr, da jeg sad på et værtshus med en fadøl foran mig,
og politiet kom ind og kontrollerede vores alder...

i bøden lød påtalen "at have forskaffet sig stærke drikke selv om han
ikke var fyldt 18 år"

synes nu ikke en fadøl er at betragte som stærke drikke men ok...

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste