/ Forside / Interesser / Rejser / Camping / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Camping
#NavnPoint
Nordsted1 8094
katekismus 1655
piaskov 1410
dova 1350
henrikkre.. 1330
alka 1272
refi 1024
transor 1015
Benjamin... 850
10  ans 800
Vandfilter
Fra : Jørgen Nyerup


Dato : 02-02-10 13:33

Er der nogen, der har erfaring med vandfiltre. Jeg har sådan set to
spørgsmål:
1) Er det nødvendigt til kørsel i Europa? Spanien - Italien - Portugal -
Frankrig?
2) Virker de "efter hensigten"?

Venlig hilsen
Jørgen

 
 
www.AltOmCamping.dk (02-02-2010)
Kommentar
Fra : www.AltOmCamping.dk


Dato : 02-02-10 06:18

On 2 Feb., 13:32, Jørgen Nyerup <joer...@nyerup.dk> wrote:
> Er der nogen, der har erfaring med vandfiltre. Jeg har sådan set to
> spørgsmål:
> 1) Er det nødvendigt til kørsel i Europa? Spanien - Italien - Portugal -
> Frankrig?
> 2) Virker de "efter hensigten"?
>
> Venlig hilsen
> Jørgen

Hej Jørgen

Vi prøvede et 3 M vandfilter for nogle år siden og det fungerede sådan
set efter hensigten. Vi drak af vandet fra hanen hele sommeren og
ingen blev syge. Ulempen ved det filter vi havde med, var at det
stoppede lidt til og gjorde at vandtrykket blev meget lille. Men, nu
er det nogle år siden, så det har de nok fået rettet op siden da.

Da man ikke altid kan stole på at vandkvaliteten er i top i sydeuropa,
vil jeg mene det er nødvendigt. Det ville også være drønærgeligt at
skulle ligge syg med maveonde hele ferien fordi man satsede.

Vi har også skrevet en artikel om det på vores hjemmeside:

http://www.altomcamping.dk/index.php/Campingvogne/Tilbehoer/Rent-vand-i-campingvognen.html

Mvh
Ann Karina Søby


Per Jensen (03-02-2010)
Kommentar
Fra : Per Jensen


Dato : 03-02-10 06:09


"Jørgen Nyerup" <joergen@nyerup.dk> skrev i meddelelsen
news:4b681b8e$0$36575$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Er der nogen, der har erfaring med vandfiltre. Jeg har sådan set to
> spørgsmål:
> 1) Er det nødvendigt til kørsel i Europa? Spanien - Italien - Portugal -


Vi kører ca. 3-4 mdr. om året i de nævnte områder og har gjort det
de sidste 10 år.
Ca. hver 4-5 dag fylder jeg vores 25L tank op med vand fra den
campingplads vandhane, hvor vi den dag befinder os.

Jeg tilsætter ikke vandet noget som helst og har kun
gode erfaringer hermed. I stedet for at købe flaskevand fylder jeg
dagligt på de flasker, som vi bruger når vi kører eller går i byen.

Et filter renser ikke dårligt vand andet end hvis urenheden har en
størrelse, som gør at det kan filtreres fra.

--
Hilsen Per


Per Jensen (03-02-2010)
Kommentar
Fra : Per Jensen


Dato : 03-02-10 10:51

Jeg har faktisk overvejet om det ikke er en dårlig ide med et filter.
Hvis filteret opsamler organisk materiale, som, hen ad vejen, forgår,
så er det måske bedst IKKE at have noget filter, men blot sluge
evt. småting.
--
Hilsen Per


Jan Bøgh (05-02-2010)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 05-02-10 17:33

"Per Jensen" <pj@????hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:hkbh2h$7l4$1@news.dansketelecom.com...

> Jeg tilsætter ikke vandet noget som helst og har kun
> gode erfaringer hermed. I stedet for at købe flaskevand fylder jeg
> dagligt på de flasker, som vi bruger når vi kører eller går i byen.

Vi er sikkert ofte lidt overforsigtige, men på den anden side, så gider jeg
ikke få ødelagt nogle feriedage for at spare nogle håndører til flaskevand.

> Et filter renser ikke dårligt vand andet end hvis urenheden har en
> størrelse, som gør at det kan filtreres fra.

Det er ikke helt korrekt. En del filtermaterialer har en aktiv overflade,
der tilbageholder både organiske og uorganiske stoffer. Et af de mest kendte
er aktivt kul, der ikke virker ved at vandet passerer gennem porer i kullet,
men som virker ved at det er overfladeaktivt. I øvrigt er der masser af
filtermaterialer, der rent faktisk har en porestørrelse, så bakterier
tilbageholdes. Jeg gad dog ikke montere et sådan på mit køkkenvand, da al
det vand, der benyttes til alm. madlavning alligevel bliver opvarmet og til
opvask mv. er det irriterende at have det langsomme gennemløb.
Der, hvor vandet drikkes direkte foretrækker jeg flaskevand. Og i øvrigt
også til kaffen - ikke pga. nakterier, men fordi vand fra en
plasticktank/slanger giver en ubehagelig afsmag.

vh
Jan


Per Jensen (05-02-2010)
Kommentar
Fra : Per Jensen


Dato : 05-02-10 19:12


"Jan Bøgh" <nothanx@nospam.tome> skrev i meddelelsen
news:4b6c4846$0$280$14726298@news.sunsite.dk...
> Der, hvor vandet drikkes direkte foretrækker jeg flaskevand. Og i øvrigt
> også til kaffen - ikke pga. nakterier, men fordi vand fra en
> plasticktank/slanger giver en ubehagelig afsmag.

Vandet, som de fleste køber, er i flasker af plastik, hvilket man ofte
også smage på vandet.

--
Hilsen Per


Jan Bøgh (07-02-2010)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 07-02-10 18:25



"Per Jensen" <pj@????hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:hki872$l6a$1@news.dansketelecom.com...
>
> "Jan Bøgh" <nothanx@nospam.tome> skrev i meddelelsen
> news:4b6c4846$0$280$14726298@news.sunsite.dk...
>> Der, hvor vandet drikkes direkte foretrækker jeg flaskevand. Og i øvrigt
>> også til kaffen - ikke pga. nakterier, men fordi vand fra en
>> plasticktank/slanger giver en ubehagelig afsmag.
>
> Vandet, som de fleste køber, er i flasker af plastik, hvilket man ofte
> også smage på vandet.

Næppe. Det materiale, der benyttes (et plastmateriale, der oftest benævnes
PET) afgiver ingen smag til vandet, så det tror jeg ikke på at du kan smage.
Der er nogle studier, der hævder at det kan afgive nogle hormonlignende
stoffer, men jeg ved ikke hvor troværdige de er. Men smag i
drikkevandsflasker fra plastmaterialet kan du ikke smage. Derimod er de
plasttyper, som slanger og tanke er lavet af nok mere tvivlsomme. Især er de
slanger, man benytter i mange campingvogne så vidt jeg kan se ganske
almindelige armerede haveslanger, og de kan helt afgjort afgive stoffer til
vandet.

vh
Jan

--
Jan Bøgh
http://album.boegh.net


Per Jensen (07-02-2010)
Kommentar
Fra : Per Jensen


Dato : 07-02-10 19:40


"Jan Bøgh" <nothanx@nospam.tome> skrev i meddelelsen
news:4b6ef786$0$271$14726298@news.sunsite.dk.
>>
>> Vandet, som de fleste køber, er i flasker af plastik, hvilket man ofte
>> også smage på vandet.
>
> Næppe. Det materiale, der benyttes (et plastmateriale, der oftest benævnes
> PET) afgiver ingen smag til vandet, så det tror jeg ikke på at du kan
> smage. Der er nogle studier, der hævder at det kan afgive nogle
> hormonlignende stoffer, men jeg ved ikke hvor troværdige de er. Men smag i
> drikkevandsflasker fra plastmaterialet kan du ikke smage.

Mon ikke jeg bedre ved hvad jeg kan smage? Det er ikke uinteressant
hvornår vandet er tappet på plastflasker og dermed hvor gammelt det er eller
hvor og hvem som har produceret flaskerne. Det samme med vandkilden.
Man kan ikke se om vandet er fra en brøndboring i Faxes undergrund eller
tappet fra en haveslange. Dette er et spørgsmål om tillid. Læs også
http://ing.dk/artikel/64995-hanevand-slaar-flaskevand-paa-kvaliteten
og så ved jeg godt at undersøgelsen er i DK.

> plasttyper, som slanger og tanke er lavet af nok mere tvivlsomme. Især er
> de slanger, man benytter i mange campingvogne så vidt jeg kan se ganske
> almindelige armerede haveslanger, og de kan helt afgjort afgive stoffer
> til vandet.

Pex rør er vel det mest brugte i nyere huse, både, campinvogne o.lign.
De er nemme at have med at gøre og billige. Har du omsætning i
campingvognens vand, og renser tanken ordentligt ved sæson start,
så giver tanken heller ikke problemer.
Til gengæld har undersøgelser vist at vandhaner fra Kina, som bruges
i mange hjem og vogne afgiver gifte (jeg husker ikke hvilke), fordi man
laver disse af alt muligt jern fra ophuggede biler, skibe, mv.
Forureningen fra en vandhane af genbrugsjern kan ikke koges væk,
den har jo allerede været udsat for høj varme under støbningen.
Det anbefales derfor at lade vandet, som overnatter i kinavandhaner fra
f.eks. diverse byggemarkeder løbe ud hver morgen eller hver 6 time.

Så er der det forureningsmæssige aspekt ved brug af plastflasker.
se evt. http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/07/15/094836.htm


--
Hilsen Per


Jan Bøgh (08-02-2010)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 08-02-10 08:44

"Per Jensen" <pj@????hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:hknifg$jpu$1@news.dansketelecom.com...
>
> "Jan Bøgh" <nothanx@nospam.tome> skrev i meddelelsen
> news:4b6ef786$0$271$14726298@news.sunsite.dk.
>>>
>>> Vandet, som de fleste køber, er i flasker af plastik, hvilket man ofte
>>> også smage på vandet.
>>
>> Næppe. Det materiale, der benyttes (et plastmateriale, der oftest
>> benævnes PET) afgiver ingen smag til vandet, så det tror jeg ikke på at
>> du kan smage. Der er nogle studier, der hævder at det kan afgive nogle
>> hormonlignende stoffer, men jeg ved ikke hvor troværdige de er. Men smag
>> i drikkevandsflasker fra plastmaterialet kan du ikke smage.
>
> Mon ikke jeg bedre ved hvad jeg kan smage?

....eller tror du kan smage. Jeg siger ikke at vandet smager godt, jeg siger
kun at PET næppe er i stand til at give vandet afsmag. Det er heller ikke
sådan at jeg i almindelighed vil reklamere for flaskevand.

>> plasttyper, som slanger og tanke er lavet af nok mere tvivlsomme. Især er
>> de slanger, man benytter i mange campingvogne så vidt jeg kan se ganske
>> almindelige armerede haveslanger, og de kan helt afgjort afgive stoffer
>> til vandet.
>
> Pex rør er vel det mest brugte i nyere huse, både, campinvogne o.lign.
> De er nemme at have med at gøre og billige. Har du omsætning i
> campingvognens vand, og renser tanken ordentligt ved sæson start,
> så giver tanken heller ikke problemer.

Jeg har endnu til gode at se en campingvogn hvor man har brugt PEXrør til
brugsvandet. Jeg kan se, at det bliver brugt til vandbåren gulvvarme, men
ikke til brugsvandet. Men det ville være en rigtig god ide at gøre det.

> Så er der det forureningsmæssige aspekt ved brug af plastflasker.
> se evt. http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/07/15/094836.htm

Ja, det er da ganske rigtigt, men har ikke noget med smag fra vandflasker at
gøre. Og det var der, jeg påpegede at du var galt afmarsheret.

vh
Jan

--
Jan Bøgh
http://album.boegh.net


Per Jensen (09-02-2010)
Kommentar
Fra : Per Jensen


Dato : 09-02-10 21:04


"Jan Bøgh" <nothanx@nospam.tome> skrev i meddelelsen
news:4b6fc0d9$0$277$14726298@news.sunsite.dk...

>
> Jeg har endnu til gode at se en campingvogn hvor man har brugt PEXrør til
> brugsvandet. Jeg kan se, at det bliver brugt til vandbåren gulvvarme, men
> ikke til brugsvandet. Men det ville være en rigtig god ide at gøre det.


Min Adria fra 2003 har pexrør fra tanken helt til hanerne. Jeg vil tro, at
i enhver Adria campingvogn fra efter 2003 benyttes pexslanger/rør,
og endda måske fra mange år før.
Det er jo ikke ukendt at alle vandrør og vandtanke i DK skal være
VA-godkendt. Jeg har ingen statistik for hvor mange eller hvilke vogne
som har pexrør installeret. Blot synes jeg, at det vil være helt tåbeligt at
bygge vogne med andre rørtyper.

--
Hilsen Per


Per Jensen (05-02-2010)
Kommentar
Fra : Per Jensen


Dato : 05-02-10 20:38

Så har jydepotten en udmærket artikkel om vand på
http://jp.dk/indland/article1965104.ece
--
Hilsen Per


Jan Bøgh (07-02-2010)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 07-02-10 18:15

"Per Jensen" <pj@????hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:hkictd$mt2$1@news.dansketelecom.com...
> Så har jydepotten en udmærket artikkel om vand på
> http://jp.dk/indland/article1965104.ece

I hvert falt et fint eksempel på at sensationer ikke opstår når noget sker,
men når journalister opdager at det er sket. Det der har været kendt for
branchefolk i årtier. Og det er dælme ikke en udmærket artikkel. Det værste
jeg hørte var en journalist på en af de to hovedkanaler på komakassen, der
spurgte til encellede 16 mm. lange bænkebidere. Hvor uvidende må man have
lov til at være?

vh
Jan

--
Jan Bøgh
http://album.boegh.net


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177563
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408969
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste