|
|
 | Fejl-pengeoverførsel i bank ?
Fra : Per |
Dato : 31-01-10 12:24 |
|
Hey ng !
Hvis man ved et uheld kommer til at overføre penge til en forkert person via
sin netbank, så kan man umiddelbart ikke få sine penge igen, medmindre
modtageren er villig til at tilbageføre.
Se fx. her:
http://epn.dk/iklemme/article1964694.ece
Men hvad er prodecuren, hvis en person nægter at tilbageføre?
Det er strafbart at beholde pengene, da det jo ikke er vedkommendes (ulovlig
omgang med hittegods jf § 277 )
Skal man virkelig igang med en Straffesag for at få sine penge tilbage ?
Det virker helt vanvittigt imo. når man uden problemer kan få tilbageført
penge ifm. nethandel fx.
mvh. Per
| |
 Jean (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Jean |
Dato : 31-01-10 12:42 |
|
Per skrev:
> Det virker helt vanvittigt imo. når man uden problemer kan få tilbageført
> penge ifm. nethandel fx.
Det kan du ikke i forbindelse med nethandel, hvis det er overført via
kontooverførsel.
Mvh Jean.
| |
Per (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Per |
Dato : 31-01-10 13:42 |
|
Jean wrote:
> Per skrev:
>> Det virker helt vanvittigt imo. når man uden problemer kan få
>> tilbageført penge ifm. nethandel fx.
>
> Det kan du ikke i forbindelse med nethandel, hvis det er overført via
> kontooverførsel.
Nej det er rigtigt, men man kan via Dankort/VISA betaling.
Sådan burde det være også ved netoverførsel - det er nok det, jeg ikke kan
forstå, at det ikke er 
Selvfølgelig skal en fejloverførsel bare kunne tilbageføres uden nogen som
helst forklaring eller lign. det manglede da bare (der er jo tale om en
fejl). Måske det kommer ved politisk indgreb som en skrev.
Jeg fatter bare ikke, at det ikke allerede er sådan nu. Det andet skriger jo
til himlen.
Mvh. Per
| |
 Klaus Ellegaard (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard |
Dato : 31-01-10 13:48 |
|
"Per" <mesked@hotmail.com> writes:
>Selvfølgelig skal en fejloverførsel bare kunne tilbageføres uden nogen som
>helst forklaring eller lign. det manglede da bare (der er jo tale om en
>fejl). Måske det kommer ved politisk indgreb som en skrev.
Jeg googlede lige lidt - det viser sig, at EPN har haft det oppe
i en længere artikelserie for nylig:
http://epn.dk/iklemme/article1948981.ece
Mvh.
Klaus.
| |
Per (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Per |
Dato : 31-01-10 13:52 |
|
Klaus Ellegaard wrote:
> "Per" <mesked@hotmail.com> writes:
>
>> Selvfølgelig skal en fejloverførsel bare kunne tilbageføres uden
>> nogen som helst forklaring eller lign. det manglede da bare (der er
>> jo tale om en fejl). Måske det kommer ved politisk indgreb som en
>> skrev.
>
> Jeg googlede lige lidt - det viser sig, at EPN har haft det oppe
> i en længere artikelserie for nylig:
>
> http://epn.dk/iklemme/article1948981.ece
>
God artikel.
Jeg tolker det sådan at større beløb som en ikke berettiget beholder er en
Straffelovs overtrædelse. Mindre beløb bliver nok en civil anlagt sag.
Og så er der krøllen med en firma der er gået konkurs - Puha den er grim.
Jeg fatter dog ikke at det ikke er ændret for længst således at modtageren
skal kunne bevise at det er hans eller hendes penge.
mvh. Per
| |
Hans Kjaergaard (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Hans Kjaergaard |
Dato : 31-01-10 14:10 |
|
On Sun, 31 Jan 2010 13:52:07 +0100, "Per" <mesked@hotmail.com> wrote:
>Jeg fatter dog ikke at det ikke er ændret for længst således at modtageren
>skal kunne bevise at det er hans eller hendes penge.
Hvordan ville du så gemmenfører det i praksis ?
Man skal kunne fører bevis for samtlige transaktioner der er tilgået
enes konto ?
/Hans
| |
Bertel Lund Hansen (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 31-01-10 16:46 |
|
Hans Kjaergaard skrev:
> >Jeg fatter dog ikke at det ikke er ændret for længst således at modtageren
> >skal kunne bevise at det er hans eller hendes penge.
> Hvordan ville du så gemmenfører det i praksis ?
> Man skal kunne fører bevis for samtlige transaktioner der er tilgået
> enes konto ?
Det er vel nok med dem som angives at være en fejl?
Du finder en overførsel på din bankkonto på 1953 kr. som du ikke
aner noget om og hvis afsender du ikke kender. En uge efter
ligger der et brev i din postkasse hvor din bank beder dig møde
op og dokumentere at du er berettiget til den overførsel.
Ville det være problematisk?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Henning (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 31-01-10 18:21 |
|
>Du finder en overførsel på din bankkonto på 1953 kr. som du ikke
>aner noget om og hvis afsender du ikke kender. En uge efter
>ligger der et brev i din postkasse hvor din bank beder dig møde
>op og dokumentere at du er berettiget til den overførsel.
>
>Ville det være problematisk?
Ja, i Danmark kører vi ikke med omvendt bevisbyrde.
| |
Bertel Lund Hansen (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 31-01-10 20:16 |
|
Henning skrev:
> >Du finder en overførsel på din bankkonto på 1953 kr. som du ikke
> >aner noget om og hvis afsender du ikke kender. En uge efter
> >ligger der et brev i din postkasse hvor din bank beder dig møde
> >op og dokumentere at du er berettiget til den overførsel.
> >Ville det være problematisk?
> Ja, i Danmark kører vi ikke med omvendt bevisbyrde.
Det passer ikke.
Og det er ikke omvendt at man skal modbevise det hvis
beløbsafsenderen beretter at overførslen kom i stand ved en fejl.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Bertel Lund Hansen (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 31-01-10 16:43 |
|
Per skrev:
> Jeg tolker det sådan at større beløb som en ikke berettiget beholder er en
> Straffelovs overtrædelse. Mindre beløb bliver nok en civil anlagt sag.
Sludder. Straffeloven opererer ikke med forskellige beløb.
Forskellen vil vise sig ved dommerens strafudmåling - og så
selvfølgelig ved at der er en (ikke-specificeret) bagatelgrænse.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Klaus Ellegaard (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard |
Dato : 31-01-10 12:51 |
|
"Per" <mesked@hotmail.com> writes:
>Det er strafbart at beholde pengene, da det jo ikke er vedkommendes (ulovlig
>omgang med hittegods jf § 277 )
Det *er* jo vedkommendes - den, der overførte pengene, har jo foræret
modtageren dem helt frivilligt. Hvis nogen kommer hen til dig på gaden
og giver dig 100 kr, kan du jo heller ikke straffes for at tage imod
dem. Samme situation.
Hvis afsenderen vil have sine penge igen, bliver det en civil sag,
hvor det skal sandsynliggøres, at der var tale om en fejl. Her vil
modtageren nok stå ret svagt, fordi han ikke kan bevise, at der er
en fornuftig grund til, at han skulle have de penge.
Reglerne er nyligt blevet lavet om, så banken skal stå for kontakt
mellem afsender og modtager i dette tilfælde. Tidligere var det en
endnu sværere situation, for da måtte banken ikke fortælle, hvem
der ejede kontoen.
Med hensyn til nethandel, så er banken i visse situationer forpligtet
til at trække pengene tilbage, men der er ikke lovgivet tilsvarende
om netbanker. Det er altså politikerne, der skal ind i kampen, hvis
situationen skal ændres. Og det ville nok være en meget god ide,
for eksempel at indføre en fortydelsesret på 3 bankdage.
Mvh.
Klaus.
| |
Bertel Lund Hansen (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 31-01-10 13:06 |
|
Klaus Ellegaard skrev:
> >Det er strafbart at beholde pengene, da det jo ikke er vedkommendes (ulovlig
> >omgang med hittegods jf § 277 )
> Det *er* jo vedkommendes - den, der overførte pengene, har jo foræret
> modtageren dem helt frivilligt.
Nej, det er ikke vedkommendes.
> Hvis nogen kommer hen til dig på gaden og giver dig 100 kr,
> kan du jo heller ikke straffes for at tage imod dem.
Korrekt, for da ved man at pengene er givet med vilje.
> Samme situation.
Nej. Penge der går ind på ens konto uden man venter det, bliver
ikke automatisk ens ejendom. De bliver det kun hvis man ikke bør
indse at der er sket en fejl, og det bør man nok som
udgangspunkt.
> Med hensyn til nethandel, så er banken i visse situationer forpligtet
> til at trække pengene tilbage, men der er ikke lovgivet tilsvarende
> om netbanker.
Ikke forstået. Lov om betalingsmidler handler slet ikke om banker
specifikt. Den pålægger kortudsteder nogle pligter.
> Og det ville nok være en meget god ide,
> for eksempel at indføre en fortydelsesret på 3 bankdage.
Du er nok ikke sælger.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Klaus Ellegaard (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard |
Dato : 31-01-10 13:29 |
|
Bertel Lund Hansen <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> writes:
>> Det *er* jo vedkommendes - den, der overførte pengene, har jo foræret
>> modtageren dem helt frivilligt.
>Nej, det er ikke vedkommendes.
Kontekst er straffeloven her. Du mener, at det er ulovlig omgang
med hittegods at være modtager af penge på ens konto?
>Nej. Penge der går ind på ens konto uden man venter det, bliver
>ikke automatisk ens ejendom. De bliver det kun hvis man ikke bør
>indse at der er sket en fejl, og det bør man nok som
>udgangspunkt.
Det er klart. Hvilket i sidste ende ender i en civil retssag,
hvor man som modtager ikke vil stå særlig godt. Præcis som jeg
skrev.
>> Med hensyn til nethandel, så er banken i visse situationer forpligtet
>> til at trække pengene tilbage, men der er ikke lovgivet tilsvarende
>> om netbanker.
>Ikke forstået. Lov om betalingsmidler handler slet ikke om banker
>specifikt. Den pålægger kortudsteder nogle pligter.
Prøv at læse tråden i kontekst. Du plejer at være en del bedre til
at gennemskue, hvad folk skriver. Mangler du en kop kaffe?
Mvh.
Klaus.
| |
Per (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Per |
Dato : 31-01-10 13:38 |
|
Klaus Ellegaard wrote:
> Bertel Lund Hansen <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> writes:
>
>>> Det *er* jo vedkommendes - den, der overførte pengene, har jo
>>> foræret modtageren dem helt frivilligt.
>
>> Nej, det er ikke vedkommendes.
>
> Kontekst er straffeloven her. Du mener, at det er ulovlig omgang
> med hittegods at være modtager af penge på ens konto?
Det er der ingen tvivl om at det er - med mindre vi taler om småbeløb (jeg
vil ikke sætte en nedre grænse).
Hvis der en dag bliver sat 300.000 kr ind på min konto fra en fremmed/ukendt
vil jeg da på ingen måde kunne bruge løs af disse uden at det selvfølgeligt
er strafbart.
>
>> Nej. Penge der går ind på ens konto uden man venter det, bliver
>> ikke automatisk ens ejendom. De bliver det kun hvis man ikke bør
>> indse at der er sket en fejl, og det bør man nok som
>> udgangspunkt.
>
> Det er klart. Hvilket i sidste ende ender i en civil retssag,
> hvor man som modtager ikke vil stå særlig godt. Præcis som jeg
> skrev.
Jeg tror (håber) en straffesag vil komme før en civilsag i situationen.
>
mvh. Per
| |
Bertel Lund Hansen (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 31-01-10 16:24 |
|
Klaus Ellegaard skrev:
> >> Det *er* jo vedkommendes - den, der overførte pengene, har jo foræret
> >> modtageren dem helt frivilligt.
> >Nej, det er ikke vedkommendes.
> Kontekst er straffeloven her. Du mener, at det er ulovlig omgang
> med hittegods at være modtager af penge på ens konto?
At de går ind er selvfølgelig ikke ulovligt, men hvis man bruger
dem uden at være i god tro, så er det ulovlig omgang med
hittegods. Det er udtrykket "på lignende tilfældig måde" i § 277
der beskriver forholdet.
Hvor får du fra at pengene skulle tilhøre finderen?
> >Nej. Penge der går ind på ens konto uden man venter det, bliver
> >ikke automatisk ens ejendom. De bliver det kun hvis man ikke bør
> >indse at der er sket en fejl, og det bør man nok som
> >udgangspunkt.
>
> Det er klart. Hvilket i sidste ende ender i en civil retssag,
> hvor man som modtager ikke vil stå særlig godt. Præcis som jeg
> skrev.
Præcis? Det første du skrev - med eftertryk - var:
Det *er* jo vedkommendes
Det er helt forkert.
> >> Med hensyn til nethandel, så er banken i visse situationer forpligtet
> >> til at trække pengene tilbage, men der er ikke lovgivet tilsvarende
> >> om netbanker.
> >Ikke forstået. Lov om betalingsmidler handler slet ikke om banker
> >specifikt. Den pålægger kortudsteder nogle pligter.
> Prøv at læse tråden i kontekst.
Prøv i stedet at forklare hvad du mener med det afsnit ("Med
hensyn til nethandel ...").
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Klaus Ellegaard (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard |
Dato : 31-01-10 18:25 |
|
Bertel Lund Hansen <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> writes:
>At de går ind er selvfølgelig ikke ulovligt, men hvis man bruger
>dem uden at være i god tro, så er det ulovlig omgang med
>hittegods. Det er udtrykket "på lignende tilfældig måde" i §277
>der beskriver forholdet.
Det er jo også det, jeg skriver.
Hvis jeg sætter 100 kr ind på din konto, har du ikke gjort noget
ulovligt (pt. er det dine penge, for jeg har overført dem til dig,
og straffeloven har ikke noget problem med det). Jeg beder dig om
at få "mine" penge igen. Det vil du ikke.
Er det en politimæssig opgave at finde ud af, hvem der har ret her?
Jeg vil mene, at det er et civilt søgsmål, der skal til. Jeg skal
dokumentere, at pengene blev overført ved en fejl. Men hvis den sag
falder ud til min fordel, og du i mellemtiden har brugt pengene,
så kan vi snakke om ond tro og ulovlig omgang med hittegods.
Men det er først efter det civile søgsmål - præcis som jeg skrev.
Jeg kan blive i tvivl om, hvorvidt man på basis af den dom i alle
tilfælde kan blive anklaget for ulovlig omgang med hittegods. Det
vil nok i hvert fald kræve et temmelig stort beløb og en meget klar
sag.
Kan du finde noget dokumentation på, at den er blevet brugt?
Google kan finde sager på 10.000 kr, hvor der kun snakkes om civilt
søgsmål. Jeg kan ikke finde nogen, der er større, som ikke handler
om firmaer. Her er der et fint eksempel på, at går et firma konkurs
lige efter sådan en fejloverførsel, er afsenderen af pengene bare
endnu en kreditor i konkursboet (læs: han har nok tabt pengene).
Mvh.
Klaus.
| |
Bertel Lund Hansen (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 31-01-10 20:29 |
|
Klaus Ellegaard skrev:
> Hvis jeg sætter 100 kr ind på din konto, har du ikke gjort noget
> ulovligt (pt. er det dine penge,
Nej, det er ej. Det nytter ikke at du gentager det.
Udenforstående kan ikke vide om det er mine eller dine, men vi to
er begge klar over hvis det er.
> for jeg har overført dem til dig,
.... ved en fejl. Den hæfter du som udgangspunkt ikke for.
> Jeg beder dig om at få "mine" penge igen.
Først siger du at det er mine, og nu siger du at det er dine. Kan
du beslutte dig?
> Det vil du ikke.
> Er det en politimæssig opgave at finde ud af, hvem der har ret her?
Ja. Det er en bestemmelse i straffeloven der er aktuel, og så er
det mig bekendt en politiopgave.
> Jeg vil mene, at det er et civilt søgsmål, der skal til.
Man kan ikke bare mene en hel masse. Brud på straffeloven er ikke
en sag for et civilt søgsmål (men der kan godt komme et sådant
oven i straffesagen).
> Jeg skal dokumentere, at pengene blev overført ved en fejl. Men hvis den sag
> falder ud til min fordel, og du i mellemtiden har brugt pengene,
> så kan vi snakke om ond tro og ulovlig omgang med hittegods.
Om jeg bruger pengene eller beholder dem når den retmæssige ejer
kræver dem, kommer ud på ét.
> Men det er først efter det civile søgsmål - præcis som jeg skrev.
Det bliver ikke rigtigt af at du påstår det eller bruger ordet
"præcis".
> Kan du finde noget dokumentation på, at den er blevet brugt?
Nej. Hvad skulle jeg det for?
> Google kan finde sager på 10.000 kr, hvor der kun snakkes om civilt
> søgsmål.
Vi aner ikke hvordan du har søgt.
> Jeg kan ikke finde nogen, der er større, som ikke handler
> om firmaer. Her er der et fint eksempel på, at går et firma konkurs
> lige efter sådan en fejloverførsel, er afsenderen af pengene bare
> endnu en kreditor i konkursboet
Ja, hvordan skulle man ellers gøre?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Klaus Ellegaard (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard |
Dato : 31-01-10 21:08 |
|
Bertel Lund Hansen <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> writes:
>Ja. Det er en bestemmelse i straffeloven der er aktuel, og så er
>det mig bekendt en politiopgave.
Hverken bankerne, Pengeinstitutankenævnet eller Forbrugerrådet
er enig med dig:
| »Hvis han nægter, kan man ikke bare tage pengene tilbage. Men
| så skal banken udlevere hans navn, så man kan gå til domstolene,«
| siger Carsten Holdum [økonom i Forbrugerrådet].
http://epn.dk/iklemme/article1948981.ece
I følge dig skulle det råd jo være, at man skal gå til politiet?
Samme kilde fortsætter:
| "Dette problem vil eksplodere, i takt med at netbank bliver udbredt.
| Men allerede nu ser vi flere sager om fejlindbetalinger i
| Pengeinstitutankenævnet"
Igen, burde den første sag i ankenævnet ikke bare være henvist til
politimæssig efterforskning, hvis du har ret?
Hvis man kigger på ankenævnets hjemmeside, finder man en relativt
speget sag, der ikke ender med at være en tvist mellem afsender og
modtager, men her er bankens løsningsforslag:
| Det er klageren, som har indtastet et forkert kontonummer på overførslen.
|
| Beløbet kan ikke tilbageføres uden kontohavers accept.
|
| Sagen må løses mellem klageren og dennes søster.
http://korturl.dk/d6r (fanke.dk)
Igen er der ikke skyggen af forslag om politianmeldelse.
Jeg spørger igen: kan du dokumentere, at det er en politimæssig
opgave?
Mvh.
Klaus.
| |
Bertel Lund Hansen (01-02-2010)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 01-02-10 00:26 |
|
Klaus Ellegaard skrev:
> >Ja. Det er en bestemmelse i straffeloven der er aktuel, og så er
> >det mig bekendt en politiopgave.
> Hverken bankerne, Pengeinstitutankenævnet eller Forbrugerrådet
> er enig med dig:
> | »Hvis han nægter, kan man ikke bare tage pengene tilbage. Men
> | så skal banken udlevere hans navn, så man kan gå til domstolene,«
> | siger Carsten Holdum [økonom i Forbrugerrådet].
Der er tale om at få sine penge tilbage. Det er en civil sag.
Spørgsmålet om modtageren kan straffes, er en politisag.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Klaus Ellegaard (01-02-2010)
| Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard |
Dato : 01-02-10 09:18 |
|
Bertel Lund Hansen <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> writes:
>Der er tale om at få sine penge tilbage. Det er en civil sag.
Hvilket var det, jeg startede med at sige.
>Spørgsmålet om modtageren kan straffes, er en politisag.
Det er klart, at man altid kan melde sagen til politiet, som kan
vurdere, om det overhovedet er strafbart, og om de gider lave en
sag ud af det.
Næste spørgsmål er, om man kan finde nogen sager eller kilder,
der bekræfter teorien om hittegods. Jeg mener stadig, at afsender
har foræret sine penge til modtager aldeles frivilligt. Men at
modtager naturligvis - om nødvendigt ved dom - skal betale dem
tilbage igen.
Ingen af de artikler eller afgørelser, jeg har kunnet finde i
aftes, har haft antydningen af politi inde over. Der er derimod
rigtig mange eksperter, der siger, at afsender og modtager må
klare bøvlet mellem sig.
Jeg kan se, Hans Kjærgaard mener nogenlunde det samme, så nu må
du vist til at grave lidt efter dokumentationen.
Mvh.
Klaus.
| |
Bertel Lund Hansen (01-02-2010)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 01-02-10 12:00 |
|
Klaus Ellegaard skrev:
> der bekræfter teorien om hittegods. Jeg mener stadig, at afsender
> har foræret sine penge til modtager aldeles frivilligt. Men at
> modtager naturligvis - om nødvendigt ved dom - skal betale dem
> tilbage igen.
Du er i strid med dig selv. Hvad man har foræret væk, kan man
ikke forlange tilbage.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Klaus Ellegaard (01-02-2010)
| Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard |
Dato : 01-02-10 12:23 |
|
Bertel Lund Hansen <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> writes:
>> der bekræfter teorien om hittegods. Jeg mener stadig, at afsender
>> har foræret sine penge til modtager aldeles frivilligt. Men at
>> modtager naturligvis - om nødvendigt ved dom - skal betale dem
>> tilbage igen.
>Du er i strid med dig selv. Hvad man har foræret væk, kan man
>ikke forlange tilbage.
Det kommer jo an på forudsætningerne.
Hvis følgeteksten er "Betaling af faktura #12345 vedrørende
murerarbejde på Lyngbakken 47", så bør det være klart, at der
er tale om en fejl. Specielt når modtager ikke er murer og ikke
kan fremvise denne faktura fra sit eget regnskab.
Men ellers har du faktisk ret - og det fremgår jo også netop af
artiklerne: det er et problem, afsender og modtager må løse med
hinanden. Og medmindre beløbet er meget stort og tydeligt beregnet
for en anden, er det nok bare at betragte som en gave. Modtager
skal i så fald bare huske at opgive det til skattefar
Overordnet set er det altså afsenders ansvar ikke at lyve, når
netbanken spørger, om HAN ER SIKKER PÅ, at pengene endegyldigt
skal overføres til det nævnte kontonummer.
Bemærk igen sagen med firmaet der gik konkurs: Til trods for,
at det kunne bevises, at der var tale om en fejl, var pengene
blevet modtagers ejendom og skal fordeles mellem kreditorerne.
Afsender tabte reelt de fejloverførte penge.
Mvh.
Klaus.
| |
Bertel Lund Hansen (01-02-2010)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 01-02-10 17:28 |
| | |
alexbo (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : alexbo |
Dato : 31-01-10 15:07 |
|
"Klaus Ellegaard" skrev i
> Og det ville nok være en meget god ide,
> for eksempel at indføre en fortydelsesret på 3 bankdage.
Det vil sige at indbetalinger skal i karantæne i 3 dage, alle betalinger
skal så fremrykkes 3 dage.
Hvis vi siger at lønnen bliver brugt til PBS betalinger så bør den overføres
3 dage før for at der er dækning på kontoen, men faste udgifter skal også
betales 3 dage før for at modtager kan være sikker på de er til rådighed den
aftalte dag, så de trækkes 3 dage før, så er der ikke dækning, så må lønnen
rykkes yderligere 3 dage frem.
Sidste betalingsdag for alle mulige ting vil nu blive 3 dage før sidste
frist, for at fristen kan overholdes,
Desværre skal modtageren også betale sine kreditorer 3 dag før så modtager
skal bruge pengene 3 dage tidligere end normalt udover de 3 karensdage,
d.v.s. at modtager rykker sine krav 6 dage frem.
Man kan lave en lang række af betalinger hvor man ender med at første
indbetaling skal falde et par
mdr. før.
For ikke at tale om at man skal vente 3 dage før man kan få de varer man har
betalt, for sælger vil se pengene på kontoen i 3-4 dage før han sender
noget.
Faktisk ville det så være nemmere at pengene slet ikke bliver overført, men
står på venteliste i ens egen bank til karenstiden er overstået.
Man kan så forestille sig at man ved en netbank overførsel kan afskrive sig
fortrydelsesretten, måske ligefrem med forskellige muligheder.
1. Jeg er sikker send bare pengene.
2. Jeg regner med at de skal sendes, men vent lige 1 dag.
3. Jeg er i tvivl vent 3 dage.
4. Gør overførslen klar men send ikke pengene før jeg siger til, hører I
ikke fra mig så læg dem tilbage i skuffen.
I mine netbanker Danske og Vestsalling skal man godkende en overførsel, der
har man muligheden for at kontrollere om man skulle have lavet en fejl, jeg
bruger den mulighed, jeg ser efter om det rigtige navn kommer frem, eller
hvis der ikke er navngivet at det er det rigtige kontonummer.
Hvis man bare trykker godkend uden at læse hvad der står har man selv
inviteret til problemer.
mvh
Alex Christensen
| |
Klaus Ellegaard (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard |
Dato : 31-01-10 15:13 |
|
"alexbo" <alexbo@email.dk> writes:
>Man kan så forestille sig at man ved en netbank overførsel kan afskrive sig
>fortrydelsesretten, måske ligefrem med forskellige muligheder.
Det var lige præcis sådan en, jeg tænkte på. Man har det allerede
i dag på f.eks. teleområdet, hvor man har 14 dages fortrydelsesret.
Men hvis man sætter [X] det rigtige sted, frasiger man sig retten,
og så kan selskabet begynde leverancen med det samme. Ellers må de
jo vente på udløbet af fortrydelsesretten.
Jeg havde nu heller ikke tænkt mig, at den ret skulle dække andet
end netop netbank-betalinger og måske også kun for private. PBS'
Betalingsservice er der jo allerede et indbygget fortrydelsessystem
i, så her er det egentlige problem løst.
Mvh.
Klaus.
| |
alexbo (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : alexbo |
Dato : 31-01-10 15:41 |
|
"Klaus Ellegaard" skrev
> Jeg havde nu heller ikke tænkt mig, at den ret skulle dække andet
> end netop netbank-betalinger og måske også kun for private.
Jo men skal 3 dages fortrydelse hjælpe på problemet med overførsel til
forkert konto så skal afsender jo opdage fejlen inden, og ofte bliver fejlen
først opdaget når den tiltænkte modtager rykker for beløbet.
En fejl som linket viste til bør så ikke kunne forekomme, det skal ikke være
systemet der gætter på hvad der menes, det skal nægte overførsel hvis det
anførte registreringsnummer og kontonummer ikke findes.
Danske Bank har tabt en erstatsningsag om en sådan overførsel.
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2006/04/07/134555.htm
mvh
Alex Christensen
| |
Hans Kjaergaard (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Hans Kjaergaard |
Dato : 31-01-10 14:03 |
|
On Sun, 31 Jan 2010 12:23:38 +0100, "Per" <mesked@hotmail.com> wrote:
>Hey ng !
>
>Hvis man ved et uheld kommer til at overføre penge til en forkert person via
>sin netbank, så kan man umiddelbart ikke få sine penge igen, medmindre
>modtageren er villig til at tilbageføre.
>
>Se fx. her:
>
> http://epn.dk/iklemme/article1964694.ece
>
>Men hvad er prodecuren, hvis en person nægter at tilbageføre?
>
>Det er strafbart at beholde pengene, da det jo ikke er vedkommendes (ulovlig
>omgang med hittegods jf § 277 )
>
>Skal man virkelig igang med en Straffesag for at få sine penge tilbage ?
Det er nok mere en civil sag der skal rejses.
Banken har jo ikke gjort noget forkert ved at udfører den transaktion
kunden beder om, så der er intet at komme efter den vej.
At man taster forkert konto nummer ind er jo i bund og grund enes egen
fejl, man kunne dog godt ønske sig en øjeblikkelig tilbegemælding fra
banken når man har skrevet et reg/konto nummer på hven der gemmer sig
bag dette nummer, men det er pt ønsketænkning.
Man kunne skele til overførsel til udenlandsk konto, der skal man have
lidt flere oplysninger (postadresse feks.) om modtager med før
transaktionen kan gemmenføres.
Som det er nu er det fuldstændigt op til den der taster ind at sikre
sig at det er det korrekte han/hun taster. Taster man forkert er
pengene i yderste konsekvens tabt.
Man kan så anmode fejl-modtagren om at tilbagefører pengene, men jeg
kan ikke lige se det lovmessige grundlag derfor hvis denne nægter,
hvad skulle dog umildbart forpligte ham til det, uover moral ?
Noget andet er hvis det er beløbsmodtageren der har oplyst et forkert
kontonummer ? Her kan man så fremfører at denne er
erstatningsansvarlig hvis den der har modtaget pengene ikke vil
tilbagefører beløbet ?
Og det er sådan set udemærket at man ikke bare sådan uden videre kan
få tilbageført en transaktion på basis af feks. en tro-og-love
erklæring om at man havde lavet en fejl da man tastede kontonummer
ind.
/Hans
| |
Bertel Lund Hansen (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 31-01-10 16:34 |
|
Hans Kjaergaard skrev:
> Som det er nu er det fuldstændigt op til den der taster ind at sikre
> sig at det er det korrekte han/hun taster. Taster man forkert er
> pengene i yderste konsekvens tabt.
Den yderste konsekvens er at modtageren overtræder straffeloven.
I sin yderste konsekvens er måske *alle* ens penge tabt for måske
kommer der en hjemmerøver på besøg?
> Man kan så anmode fejl-modtagren om at tilbagefører pengene, men jeg
> kan ikke lige se det lovmessige grundlag derfor hvis denne nægter,
> hvad skulle dog umildbart forpligte ham til det, uover moral ?
Straffelovens bestemmelse om hittegods finder anvendelse på den
slags hændelser. Ulovlig omgang med hittegods straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
> Noget andet er hvis det er beløbsmodtageren der har oplyst et forkert
> kontonummer ?
Så må afsender vel være ude af sagen når han har dokumenteret
over for modtager at pengene er betalt præcis som det blev
ønsket?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Hans Kjærgaard (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Hans Kjærgaard |
Dato : 31-01-10 21:07 |
|
On Sun, 31 Jan 2010 16:33:46 +0100, Bertel Lund Hansen
<splitteminebramsejl@lundhansen.dk> wrote:
>Hans Kjaergaard skrev:
>
>> Som det er nu er det fuldstændigt op til den der taster ind at sikre
>> sig at det er det korrekte han/hun taster. Taster man forkert er
>> pengene i yderste konsekvens tabt.
>
>Den yderste konsekvens er at modtageren overtræder straffeloven.
Hvordan det ?
Der er jo ikke tale om hittegods alt den stund at SL § 277 taler om
"....tilegner sig en fremmed rørlig ting", penge på en konto er altså
ikke særlig rørlig ?
Og den taler om "...som ikke er i nogens varetægt", pengene står på
enes egen konto, så er de i enes varetægt, altså ikke herreløse.
Bevares pengene er der som følge af afsenders fejl og det kan man
altså ikke klandre modtager for.
>> Man kan så anmode fejl-modtagren om at tilbagefører pengene, men jeg
>> kan ikke lige se det lovmessige grundlag derfor hvis denne nægter,
>> hvad skulle dog umildbart forpligte ham til det, uover moral ?
>
>Straffelovens bestemmelse om hittegods finder anvendelse på den
>slags hændelser.
Nej ikke som jeg læser SL § 277, det er ikke hittegods.
>> Noget andet er hvis det er beløbsmodtageren der har oplyst et forkert
>> kontonummer ?
>
>Så må afsender vel være ude af sagen når han har dokumenteret
>over for modtager at pengene er betalt præcis som det blev
>ønsket?
Afsender har et mellemværende med den som skulle havde modtaget
pengene, men som pga. egen fejl ikke fik pengene, dvs. civilt søgsmål.
Modtager kan som jeg ser det glæde sig over pengene, de er jo helt
bevist sat ind på hans konto af afsender, og det er ikke forbudt at
forære sine penge væk til helt fremmede.
/Hans
| |
Per (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Per |
Dato : 31-01-10 21:23 |
|
Hans Kjærgaard wrote:
> On Sun, 31 Jan 2010 16:33:46 +0100, Bertel Lund Hansen
> <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> wrote:
>
>> Hans Kjaergaard skrev:
>>
>>> Som det er nu er det fuldstændigt op til den der taster ind at sikre
>>> sig at det er det korrekte han/hun taster. Taster man forkert er
>>> pengene i yderste konsekvens tabt.
>>
>> Den yderste konsekvens er at modtageren overtræder straffeloven.
> Hvordan det ?
> Der er jo ikke tale om hittegods alt den stund at SL § 277 taler om
> "....tilegner sig en fremmed rørlig ting", penge på en konto er altså
> ikke særlig rørlig ?
Du mener altså ikke at man kan tilegne sig penge der står på en konto ?
Selvfølgelig kan man det - hvis han bruger pengene er det ulovlig omgang med
hittegods.
> Og den taler om "...som ikke er i nogens varetægt", pengene står på
> enes egen konto, så er de i enes varetægt, altså ikke herreløse.
> Bevares pengene er der som følge af afsenders fejl og det kan man
> altså ikke klandre modtager for.
Læs nu hvad der står i paragraffen.
Citat: "ELLER som ved ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde
er kommet i gerningsmandens varetægt"
Jeg kan iøvrigt anbefale den kommenterede Straffelov - hvis man vil vide
istedet for at tro.
/ Per
| |
Hans Kjaergaard (01-02-2010)
| Kommentar
Fra : Hans Kjaergaard |
Dato : 01-02-10 07:57 |
|
On Sun, 31 Jan 2010 21:22:43 +0100, "Per" <mesked@hotmail.com> wrote:
>>> Den yderste konsekvens er at modtageren overtræder straffeloven.
>> Hvordan det ?
>> Der er jo ikke tale om hittegods alt den stund at SL § 277 taler om
>> "....tilegner sig en fremmed rørlig ting", penge på en konto er altså
>> ikke særlig rørlig ?
>
>Du mener altså ikke at man kan tilegne sig penge der står på en konto ?
Penge der står på egen konti, de er jo i enes varetægt, man kan jo
ikke tilegne sig noget man har.
>Selvfølgelig kan man det - hvis han bruger pengene er det ulovlig omgang med
hittegods..
Pengene er ikke hittegodt. De sager jeg har hørt om der har været i
retten omkring uberettiget brug af fejlanbragte beløb, har det heller
ikke været nævnt muligheden af at det var ulovlig omgang med
hittegods. Men du har måske adgang til domme om dette ?
>> Og den taler om "...som ikke er i nogens varetægt", pengene står på
>> enes egen konto, så er de i enes varetægt, altså ikke herreløse.
>> Bevares pengene er der som følge af afsenders fejl og det kan man
>> altså ikke klandre modtager for.
>
>Læs nu hvad der står i paragraffen.
>
>Citat: "ELLER som ved ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde
>er kommet i gerningsmandens varetægt"
Der er jo så ikke tale om en forglemmelse, der er heller ikke tale om
"tilfældig måde", der ligger en klar bevist handling bag og afsender
er også blevet spurgt af sin bank om han nu ville gemmenfører
transaktionen (de homebanking programmer jeg har kendskab til gør
sådan).
Det er ikke forbudt at modtage penge uopfordret.
>Jeg kan iøvrigt anbefale den kommenterede Straffelov - hvis man vil vide
>istedet for at tro.
Du er velkommen til at citerer fra den, gerne med kilde til hvem der
har skrevet det.
Dette med Fejl-pengeoverførsel i bank udført af kunden selv, er et
område der trænger til regulering, det er også et forholdsvis nyt
problem hvilket nok forklarer den manglende regulering.
/Hans
| |
Bertel Lund Hansen (01-02-2010)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 01-02-10 00:31 |
|
Hans Kjærgaard skrev:
> >Den yderste konsekvens er at modtageren overtræder straffeloven.
> Hvordan det ?
> Der er jo ikke tale om hittegods alt den stund at SL § 277 taler om
> "....tilegner sig en fremmed rørlig ting", penge på en konto er altså
> ikke særlig rørlig ?
Jo. Penge i en hver form er rørligt gods i straffelovens
forstand.
> Og den taler om "...som ikke er i nogens varetægt", pengene står på
> enes egen konto, så er de i enes varetægt, altså ikke herreløse.
Og når man samler en tabt pung op, så er den også i ens varetægt
og ikke hittegods, så man kan bare beholde den. Der er sgu mange
mærkelige fortolkninger af loven.
> Bevares pengene er der som følge af afsenders fejl og det kan man
> altså ikke klandre modtager for.
Nej, men man kan klandre ham for at han ikke selv tager initiativ
til at få dem leveret tilbage. Det har han pligt til. Man må
heller ikke bare opbevare en funden pung og afvente at ejeren
kommer og henter den.
> >Straffelovens bestemmelse om hittegods finder anvendelse på den
> >slags hændelser.
> Nej ikke som jeg læser SL § 277, det er ikke hittegods.
Lær at læse loven. Det er ikke alle bestemmelser der kan forstås
ud fra dagligsproget.
> Afsender har et mellemværende med den som skulle havde modtaget
> pengene, men som pga. egen fejl ikke fik pengene, dvs. civilt søgsmål.
Vrøvl. Afsender har opfyldt sin aftale til punkt og prikke. At
modtager har ombestemt sig, kan ikke blive afsenders problem.
> Modtager kan som jeg ser det glæde sig over pengene, de er jo helt
> bevist sat ind på hans konto af afsender, og det er ikke forbudt at
> forære sine penge væk til helt fremmede.
Afsender har ikke foræret noget som helst væk. Man forærer heller
ikke sin pung til de hjemløse når man taber den.
Nu er alle de her alternative fortolkninger af loven ikke sjove
mere, så jeg slutter.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Hans Kjaergaard (01-02-2010)
| Kommentar
Fra : Hans Kjaergaard |
Dato : 01-02-10 07:31 |
|
On Mon, 01 Feb 2010 00:31:19 +0100, Bertel Lund Hansen
<splitteminebramsejl@lundhansen.dk> wrote:
>Jo. Penge i en hver form er rørligt gods i straffelovens
>forstand.
Kilde ?
>> Og den taler om "...som ikke er i nogens varetægt", pengene står på
>> enes egen konto, så er de i enes varetægt, altså ikke herreløse.
>
>Og når man samler en tabt pung op, så er den også i ens varetægt
>og ikke hittegods, så man kan bare beholde den.
Nej, en pung er en "en fremmed rørlig ting".
Pengene på kontoen står der fuldt lovligt og det er ikke forbudt at
modtage uopfordrede beløb.
Så pengene er i enes varetægt og det ved en fuldt ud lovlig handling.
Bemærk at jeg ikke sætter spørgsmålstegn ved at pengene ved en evt.
retssag skal betales tilbage, det er faktisk også det eneste
"lov"-grundlag for en tilbagebetaling jeg kan finde.
>> Bevares pengene er der som følge af afsenders fejl og det kan man
>> altså ikke klandre modtager for.
>
>Nej, men man kan klandre ham for at han ikke selv tager initiativ
>til at få dem leveret tilbage. Det har han pligt til.
Hvordan opstår denne "pligt" ?
>> Afsender har et mellemværende med den som skulle havde modtaget
>> pengene, men som pga. egen fejl ikke fik pengene, dvs. civilt søgsmål.
>
>Vrøvl. Afsender har opfyldt sin aftale til punkt og prikke. At
>modtager har ombestemt sig, kan ikke blive afsenders problem.
Ombestemt sig ? Det må du lige forklare nærmere.
>> Modtager kan som jeg ser det glæde sig over pengene, de er jo helt
>> bevist sat ind på hans konto af afsender, og det er ikke forbudt at
>> forære sine penge væk til helt fremmede.
>
>Afsender har ikke foræret noget som helst væk. Man forærer heller
>ikke sin pung til de hjemløse når man taber den.
Pengene er blevet overført til en fremmed konto på fuld lovlig vis, od
det er en helt bevist ahndling fra afsender der har fundet sted, det
kan på ingen måde sammenlignes med hittegods eller glemte/tabte
genstande.
Pengene står på modtagers konto og det gør de altså på fuld lovlig
vis.
Det er også klart at de ikke skulle være der, men det er altså ikke
andres fejl end afsender af pengene, det er på ingen måde en
straffelovsovertrædelse der har fundet sted, heller ikke af man ikke
uden et civilt søgsmål vil leverer dem tilbage.
/Hans
| |
Tove Krieger (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Tove Krieger |
Dato : 31-01-10 14:13 |
|
In news:4b65684f$0$56791$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk,
Per <mesked@hotmail.com> typed:
> Hey ng !
>
> Hvis man ved et uheld kommer til at overføre penge til en forkert
> person via sin netbank, så kan man umiddelbart ikke få sine penge
> igen, medmindre modtageren er villig til at tilbageføre.
>
Hej Per.
Jeg fik for nogle år siden overført et større beløb til min konto som
åbenlyst ver fejloverført.
Jeg ringede til banken, og fik oplyst den rigtige modtager, og at jeg skulle
betale et gebyr hvis jeg ville tilbageføre dem til rette vedkommende (en
gartner i Nordsjælland).
Jeg fandt firmaet i telefonbogen og ringede til dem, og fortalte at jeg
ville overføre beløbet til dem, men at jeg havde tænkt mig at fratrække
gebyret inden jeg overførte beløbet, da fejlen jo ikke var min. De takkede
mig for ulejligheden, og var selvfølgelig indforstået med at jeg ikke skulle
betale bankens gebyr.
Man kan i de fleste tilfælde med bankens hjælp finde ud af, hvor pengene
oprindeligt skulle overføres til, og ærlighed varer jo som bekendt længst.
--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats
| |
Kim2000 (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Kim2000 |
Dato : 31-01-10 20:47 |
|
"Per" <mesked@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:4b65684f$0$56791$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hey ng !
>
> Hvis man ved et uheld kommer til at overføre penge til en forkert person
> via sin netbank, så kan man umiddelbart ikke få sine penge igen, medmindre
> modtageren er villig til at tilbageføre.
>
> Se fx. her:
>
> http://epn.dk/iklemme/article1964694.ece
>
> Men hvad er prodecuren, hvis en person nægter at tilbageføre?
>
> Det er strafbart at beholde pengene, da det jo ikke er vedkommendes
> (ulovlig omgang med hittegods jf § 277 )
>
> Skal man virkelig igang med en Straffesag for at få sine penge tilbage ?
>
> Det virker helt vanvittigt imo. når man uden problemer kan få tilbageført
> penge ifm. nethandel fx.
>
Det virker jo helt absurd at banken bare gætter på et kontonummer, fremfor
at oplyse at der er tastet forkert.
At bankerne ikke tager ansvar oplevede vi for snart 6 år siden, netop
afsluttet seminariet og dejligt med en A-kasse, så det med at finde jobs
havde man jo forholdsvis god tid til. Desværre. Banken (Sydbank) havde
desværre ikke fået indbetalt de sidste tre indbetalinger og deraffølgende
var man ikke dagpengeberettiget. De var godt nok indbetalt, det stod på pbs,
men til et forkert kontonummer. Ifølge retshjælpen var der intet at komme
efter, og banken nægtede det var deres problem. Så mens konen gik hjemme og
ledte efter job på dagpenge, så havde jeg to måneder på bistandshjælp og
aktivering 
| |
Bertel Lund Hansen (01-02-2010)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 01-02-10 00:34 |
|
Kim2000 skrev:
> Det virker jo helt absurd at banken bare gætter på et kontonummer, fremfor
> at oplyse at der er tastet forkert.
Hvad mener du? Der foreligger to muligheder:
1. Afsender har tastet en kombination af registreringsnummer og
konto som ikke findes. Pengene går ind på en fejlkonto og
tilbageføres et par dage efter automatisk. Det koster 25 kr.
2. Afsender har tastet et eksisterende registrerings- plus
kontonummer. Hvordan er det lige at banken skal opdage at det er
en fejl?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
HamSelv (01-02-2010)
| Kommentar
Fra : HamSelv |
Dato : 01-02-10 07:43 |
|
Bertel Lund Hansen <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> skrev i
news:3n4cm5phm0e2l8stlqinrpvo3a5puonm7r@news.stofanet.dk:
> Kim2000 skrev:
>
>> Det virker jo helt absurd at banken bare gætter på et
>> kontonummer, fremfor at oplyse at der er tastet forkert.
>
> Hvad mener du? Der foreligger to muligheder:
>
> 1. Afsender har tastet en kombination af registreringsnummer
> og konto som ikke findes. Pengene går ind på en fejlkonto og
> tilbageføres et par dage efter automatisk. Det koster 25 kr.
>
> 2. Afsender har tastet et eksisterende registrerings- plus
> kontonummer. Hvordan er det lige at banken skal opdage at det
> er en fejl?
>
Du glemte vist at læse den artikel der henvistes til
( http://epn.dk/iklemme/article1964694.ece):
"Men her gik det galt første gang: Systemet gættede sig frem til et
modulus-korrekt kontonummer, som tilmed eksisterede. Det var bare
ikke tilknyttet det registreringsnummer, som Eli Bammeskov havde
indtastet.
Her gik det galt anden gang: Fordi systemet ramte et kontonummer i
Sparbank, hvor Eli Bammeskov selv er kunde, blæste det på
registreringsnummeret."
Kunden kan altså indtaste et ikke-eksisterende kontonummer,
hvorefter SYSTEMET selv udskifter registreringsnummeret med et
andet, modus-korrekt registreringnummer ;-(
| |
Kim2000 (01-02-2010)
| Kommentar
Fra : Kim2000 |
Dato : 01-02-10 21:38 |
|
"Bertel Lund Hansen" <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:3n4cm5phm0e2l8stlqinrpvo3a5puonm7r@news.stofanet.dk...
> Kim2000 skrev:
>
>> Det virker jo helt absurd at banken bare gætter på et kontonummer,
>> fremfor
>> at oplyse at der er tastet forkert.
>
> Hvad mener du? Der foreligger to muligheder:
>
> 1. Afsender har tastet en kombination af registreringsnummer og
> konto som ikke findes. Pengene går ind på en fejlkonto og
> tilbageføres et par dage efter automatisk. Det koster 25 kr.
>
> 2. Afsender har tastet et eksisterende registrerings- plus
> kontonummer. Hvordan er det lige at banken skal opdage at det er
> en fejl?
>
Der står han har tastet et ciffer for lidt ind og det tilføjede systemet så
bare. Det går selvfølgelig ikke.
| |
Andreas Plesner Jaco~ (01-02-2010)
| Kommentar
Fra : Andreas Plesner Jaco~ |
Dato : 01-02-10 21:47 |
|
On 2010-02-01, Kim2000 <kim2000@mail.dk> wrote:
>
>> 1. Afsender har tastet en kombination af registreringsnummer og
>> konto som ikke findes. Pengene går ind på en fejlkonto og
>> tilbageføres et par dage efter automatisk. Det koster 25 kr.
>>
>> 2. Afsender har tastet et eksisterende registrerings- plus
>> kontonummer. Hvordan er det lige at banken skal opdage at det er
>> en fejl?
>
> Der står han har tastet et ciffer for lidt ind og det tilføjede systemet så
> bare. Det går selvfølgelig ikke.
Et kontonummer vil altid blive normaliseret fra den korte form, de har i
nogle banker, til en længere form med foranstillede nuller.
Faktum er at kontonummeret 100200 er det samme som 0000100200 for en
bank med 10-cifrede kontonumre, og jeg vil tro at det er det, der er
sket i den omtalte sag. Desværre er sagen blevet gjort ret
uigennemsigtig at at blive set igennem en journalists fedtede briller.
Jeg tvivler på at bank-softwaren blot har tilføjet tjek-cifferet efter
at have udregnet det.
Udover modulus-formlen har en afsendende bank ikke nogen muligheder for
at kontrollere gyldigheden af et kontonummer, det er kun den modtagende
bank, der kan det.
--
Andreas
| |
Allan Olesen (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : Allan Olesen |
Dato : 07-02-10 11:20 |
|
On 01-02-2010 21:47, Andreas Plesner Jacobsen wrote:
> Udover modulus-formlen har en afsendende bank ikke nogen muligheder for
> at kontrollere gyldigheden af et kontonummer, det er kun den modtagende
> bank, der kan det.
Jeg vil nu tillade mig at påstå, at nogle netbanker er lavet med alt for
store fejlmuligheder ved indtastning.
Lad os antage, at jeg modtager en mail med et kontonummer, jeg skal
indbetale til:
1234-567890
Jeg bruger copy/paste til at indsætte nummeret i min netbank, fordi jeg
vil være helt sikker på, at der ikke opstår fejl. Netbanken er
indrettet, så den kun accepterer 10 tegn i feltet, UANSET om de er
gyldige eller ej. Evt. overskydende cifre bliver simpelthen ignoreret
uden fejl. Først derefter stripper den evt. ugyldige tegn blandt de 10
tilladte tegn. Det vil sige, at ovenstående kontonummer undergår
følgende ændringer:
1234-56789
123456789
Nu mangler der altså et 0 til sidst.
Jeg synes ikke, det er svært at lave indtastnings- og
valideringsmetoder, som ved denne type fejl fører til afvisning i stedet
for ændring af nummeret.
Derudover kunne banken give mulighed for at indtaste modtagerens navn og
kun gennemføre transaktionen, hvis det stemmer med det navn, der er
tilknyttet kontonummeret. Ja, det ville give en del falsk negative, men
ofte vil man hellere have en overførsel annulleret en gang for meget end
risikere en fejloverførsel.
--
Allan Olesen
| |
N/A (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 07-02-10 17:27 |
|
| |
N/A (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 07-02-10 17:27 |
|
| |
Jesper Lund (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : Jesper Lund |
Dato : 07-02-10 14:26 |
|
Allan Olesen wrote:
> Derudover kunne banken give mulighed for at indtaste modtagerens navn og
> kun gennemføre transaktionen, hvis det stemmer med det navn, der er
> tilknyttet kontonummeret. Ja, det ville give en del falsk negative, men
> ofte vil man hellere have en overførsel annulleret en gang for meget end
> risikere en fejloverførsel.
Pedersen vs Petersen, er det nok? Så får du mange fejl. Og hvad med
mellemnavne? Skal de også matches?
Disse fejl vil først kunne fanges når pengene rammer modtagerens bank, da
afsenderbanken ikke kan validere navnet på modtageren. Ved mismatch
mellem navn og kontonummer skal modtagerbanken returnere beløbet til
afsenderbanken, som skal indsætte beløbet på afsenderens konto. Der
kommer til at gå nogle dage med det, hvor hverken afsender eller modtager
har rådighed over pengene.
(Ud fra de sager som har været fremme i de sidste par dage, er der helt
sikkert nogle netbanker som kan lave en bedre inputvalidering; det er vi
helt enige om).
--
Jesper Lund
| |
Allan Olesen (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : Allan Olesen |
Dato : 07-02-10 17:25 |
|
On 07-02-2010 14:25, Jesper Lund wrote:
> Allan Olesen wrote:
>
>> Derudover kunne banken give mulighed for
>
> Pedersen vs Petersen, er det nok? Så får du mange fejl. Og hvad med
> mellemnavne? Skal de også matches?
"Mulighed for" er nøgleordet her. Ønsker man øget sikkerhed for, at
pengene overføres til den rigtige person, indtaster man personens navn.
Derefter må man naturligvis acceptere risikoen for den type fejl, du nævner.
| |
Peter Lykkegaard (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard |
Dato : 07-02-10 06:44 |
|
Jesper Lund skrev
> (Ud fra de sager som har været fremme i de sidste par dage, er der helt
> sikkert nogle netbanker som kan lave en bedre inputvalidering; det er vi
> helt enige om).
>
Jyskenetbank har en side for input samt en efterølgende side efter
inputvalidering hvor man indtaster nøglekode og endeligt bekræfter
transaktionen
Der er rig lejlighed til visuelt at bekræfte det man mener at have
indtastet også svarer til det der er opfanget af systemet
Imo giver det en vis form for tryghed :)
- Peter
| |
Allan Olesen (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : Allan Olesen |
Dato : 07-02-10 17:27 |
|
On 07-02-2010 14:43, Peter Lykkegaard wrote:
> Der er rig lejlighed til visuelt at bekræfte det man mener at have
> indtastet også svarer til det der er opfanget af systemet
Alligevel går det galt for nogle.
En ekstra visuel kontrolmulighed kan efter min mening ikke opveje, at en
netbank skamferer et kontonummer. Det er utrolig let at se sig blind på
et tal og bilde sig selv ind, at det er korrekt.
--
Allan Olesen
| |
Peter Lykkegaard (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard |
Dato : 07-02-10 06:45 |
|
alexbo skrev
> Hvis man bare trykker godkend uden at læse hvad der står har man selv
> inviteret til problemer.
>
Mere præcist kan det vist ikke udtrykkes
- Peter
| |
Bertel Lund Hansen (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 07-02-10 19:12 |
|
Peter Lykkegaard skrev:
> > Hvis man bare trykker godkend uden at læse hvad der står har man selv
> > inviteret til problemer.
> Mere præcist kan det vist ikke udtrykkes
Måske ikke, men hvad hvis man trykker godkend efter at have lavet
samme fejllæsning ved tre på hinanden følgende kontroller? Der er
jo en grund til at man ansætter korrekturlæsere og ikke bare
nøjes med forfatterens egenkontrol.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Jesper Lund (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : Jesper Lund |
Dato : 07-02-10 15:15 |
|
Peter Lykkegaard wrote:
> Jyskenetbank har en side for input samt en efterølgende side efter
> inputvalidering hvor man indtaster nøglekode og endeligt bekræfter
> transaktionen
Sådan fungerer mine to netbanker også.
> Der er rig lejlighed til visuelt at bekræfte det man mener at have
> indtastet også svarer til det der er opfanget af systemet
Hvis jeg overfører 100k checker jeg kontonummeret tre gange, men det er
selvfølgelig ikke alle som er ligeså grundige..
--
Jesper Lund
| |
N/A (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 07-02-10 17:27 |
|
| |
Peter Lykkegaard (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard |
Dato : 07-02-10 09:35 |
|
Allan Olesen
> En ekstra visuel kontrolmulighed kan efter min mening ikke opveje, at en
> netbank skamferer et kontonummer.
Nope, men det er reelt ikke anderledes i gamle dage hvis man ikke
havde et fortrykt girokort
> Det er utrolig let at se sig blind på et tal og bilde sig selv ind,
> at det er korrekt.
Jeg kikker "bare" på tallet
Jeg sammenligner to tal adgangen mens jeg skiftevis kikker på skærm og
bilag
I de fleste internetprogrammer kan man zoome ind så teksten står mere
tydeligt hvis det kniber med at se
- Peter
| |
Peter Lykkegaard (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard |
Dato : 07-02-10 09:39 |
|
Allan Olesen skrev
> "Mulighed for" er nøgleordet her. Ønsker man øget sikkerhed for, at
> pengene overføres til den rigtige person, indtaster man personens navn.
> Derefter må man naturligvis acceptere risikoen for den type fejl, du nævner.
Det er lovgivningen der ikke er tidsvarende
Overfører banken ved en fejl 2 mill til min konto så får jeg på puklen
hvis jeg hæver dem
Hvorfor skal der være anderledes hvis Hr Hansen efter at have vundet i
lotto overfører 2 mill til sin søn, men ved en fejl lander de på min
konto?
- Peter
| |
Hans Kjaergaard (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : Hans Kjaergaard |
Dato : 07-02-10 18:17 |
|
On Sun, 7 Feb 2010 08:38:31 -0800 (PST), Peter Lykkegaard
<plykkegaard@gmail.com> wrote:
>Det er lovgivningen der ikke er tidsvarende
>Overfører banken ved en fejl 2 mill til min konto så får jeg på puklen
>hvis jeg hæver dem
>Hvorfor skal der være anderledes hvis Hr Hansen efter at have vundet i
>lotto overfører 2 mill til sin søn, men ved en fejl lander de på min
>konto?
Fordi i første tilfælde er det banken der har lavet en fejl og det kan
de så bevise hvis du skulle finde på at lægge sag an mod dem, eller de
kan lægge sag mod dig for uberettiget (du burde vide at det ikke var
dine) at benytte de fejloverførte penge. (Der er dog mindst en sag
hvor en kunde ikke var tilbagebetalingspligtig ift. bankens
fejloverførsel)
I sidste tilfælde er det ikke en sag hvor banken har nogen som helst
aktier i, det er og bliver en sag mellen de 2 kontohavere, hhv
afsender og modtager af pengene.
Derfor er sagerne anderledes.
Banken kan ikke vide om en transaktion er korrekt eller ej og de vil
for alt i verden ikke være dommere i den slags tvister derfor
"tvangstilbagefører" de ikke noget", de har heller ikke nogen ret til
at gøre det.
/Hans
| |
Bertel Lund Hansen (07-02-2010)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 07-02-10 19:11 |
|
Peter Lykkegaard skrev:
> Det er lovgivningen der ikke er tidsvarende
Det forstår jeg ikke.
> Overfører banken ved en fejl 2 mill til min konto så får jeg på puklen
> hvis jeg hæver dem
Hvad mener du med at du får på puklen?
> Hvorfor skal der være anderledes hvis Hr Hansen efter at have vundet i
> lotto overfører 2 mill til sin søn, men ved en fejl lander de på min
> konto?
Det er det jo heller ikke. Derfor forstår jeg ikke hvad du finder
mangelfuldt ved loven.
Forskellen er at banken har en klemme på dig gennem dine
økonomiske aftaler med dem. Hr. Hansen har ikke en tilsvarende
klemme på dig, så han er afhængig af at du er en lovlydig borger
eller at en retssag og en evt. efterfølgende fogedforretning kan
skaffe ham pengene tilbage.
Der er dog en anden forskel: Banken har ret til at korrigere egne
fejltagelser uden at spørge nogen om lov. Er det det du tænker
på?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
|
|