/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Lokal historie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lokal historie
#NavnPoint
katekismus 2151
HelleBirg.. 2085
ans 2035
Teil 1473
leonard 898
jakjoe 737
bronno 710
poulerikd.. 620
svendgive.. 522
10  f.larsen 510
Tingvej / Gamle Tingvej i Sundbyvester
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 21-01-10 16:39

I nogle år i slutningen af 1960'erne - da man havde forlænget Tingvejs
gadeforløb til Peder Lykkes Vej - blev den gamle, oprindelige vej få
meter vest for den nye kaldt for Gamle Tingvej.

Er der nogen i gruppen som ved mere præcis fra hvornår og til hvornår
Gamle Tingvej eksisterede under det navn?

--
Jørgen Grandt
www.hamigen.dk


 
 
Jytte Dekov (22-01-2010)
Kommentar
Fra : Jytte Dekov


Dato : 22-01-10 01:05

Hej Jørgen.

Har du prøvet at forespørge hos Sundby Lokalarkiv ??? der må da være nogen
af medlemmerne der ved mere om dette ?? Tingvej endte forøvrigt inde i
"Urbanplanen" ved en gammel gård. Jeg tror at den ligger der endnu, gården,
hvis altså ikke det var den der brændte for en del år siden ??

Med mange venlige hilsener fra Jytte - 2770


"Jørgen Grandt" <UnstableOn@Cable.dk> skrev i en meddelelse
news:4b587518$0$283$14726298@news.sunsite.dk...
>I nogle år i slutningen af 1960'erne - da man havde forlænget Tingvejs
> gadeforløb til Peder Lykkes Vej - blev den gamle, oprindelige vej få
> meter vest for den nye kaldt for Gamle Tingvej.
>
> Er der nogen i gruppen som ved mere præcis fra hvornår og til hvornår
> Gamle Tingvej eksisterede under det navn?
>
> --
> Jørgen Grandt
> www.hamigen.dk
>



Kevin Borbye Edelvan~ (07-02-2010)
Kommentar
Fra : Kevin Borbye Edelvan~


Dato : 07-02-10 22:13

Den 22-01-2010 01:05, Jytte Dekov skrev:

> Jeg tror at den ligger der endnu, gården,
> hvis altså ikke det var den der brændte for en del år siden ??

Gården ligger der endnu, i et område med nogle daginstitutiner i en mere
grøn del af den grå Urbanplan. Jeg gik selv i børnehave klods op ad den
i 80'erne. Gården kaldes i daglig tale "bondegården" og er indrettet med
stor legeplads, gede- og hønsehold mm. Det er godt nok et par år siden,
jeg var forbi, men går da ud fra, den stadig findes.

Den ligger ganske rigtig lige ud for den nuværende Tingvej, hvis man
trækker den ind gennem Urbanplanen.

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

Herluf Holdt, 3140 (22-01-2010)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 22-01-10 10:59

Jørgen Grandt skrev:

> I nogle år i slutningen af 1960'erne - da man havde
> forlænget Tingvejs gadeforløb til Peder Lykkes Vej - blev den
> gamle, oprindelige vej få meter vest for
> den nye kaldt for Gamle Tingvej.
> Er der nogen i gruppen som ved mere præcis fra
> hvornår og til hvornår Gamle Tingvej eksisterede
> under det navn?

Jeg ved det ikke. Og jeg ærgrer mig over at jeg ikke
har gemt nogle flere Krakkort og Politikenkort fra tiden
mellem 1955 og 1984.

Hvis du ser på Byplan nr. 44 fra Københavns Kommune,
kan du på side 9 finde et kort, som viser Gamle Tingvej
mellem Peder Lykkes Vej og Kalvedamsvej. På nordsiden
af Peder Lykkes Vej anes med stiplede linjer noget, som
kunne være resten af den game vej. På samme kort ser
det ud til at den nye Tingvej ligger tættere på
Glommensgade (og parallelt med denne).

Link til Byplan 44:
http://www.planogarkitektur.kk.dk/upload/pdf-byplaner/bplan044.pdf
Der er nogle årstal på, men de siger nok ikke ret meget.

--
Herluf :·)


Jørgen Grandt (22-01-2010)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 22-01-10 16:03

Herluf Holdt, 3140 skrev bl.a.

> Jeg ved det ikke. Og jeg ærgrer mig over at jeg ikke
> har gemt nogle flere Krakkort og Politikenkort fra tiden
> mellem 1955 og 1984.

Ja, me too! Og ligeså telefonbøger fra før i tiden - og Kraks vejvisere.

> Hvis du ser på Byplan nr. 44 fra Københavns Kommune,
> kan du på side 9 finde et kort, som viser Gamle Tingvej
> mellem Peder Lykkes Vej og Kalvedamsvej.

Ja, det er vist mere eller mindre det eneste man kan finde om Gamle
Tingvej, ud over hvad jeg selv netop har opdateret min Tingvej-webside
med. Jeg syntes bare det kunne være sjovt at sætte mere præcist
fra-og-til-tidsrum på. Se eventuelt cirka 75 % nede ad denne side:
http://www.grandts.dk/Amager/tingvej.htm

Tak for jeres tilbagemeldinger.

--
Jørgen Grandt


Svend-Erik Lindberg (22-01-2010)
Kommentar
Fra : Svend-Erik Lindberg


Dato : 22-01-10 16:48


>"Jørgen Grandt" skrev:
>I nogle år i slutningen af 1960'erne - da man havde forlænget Tingvejs
> gadeforløb til Peder Lykkes Vej - blev den gamle, oprindelige vej få
> meter vest for den nye kaldt for Gamle Tingvej.
>
> Er der nogen i gruppen som ved mere præcis fra hvornår og til hvornår
> Gamle Tingvej eksisterede under det navn?
>
> --
> Jørgen Grandt
> www.hamigen.dk
>
Jeg ved det heller ikke; men af mit meget lille og sporadiske udvalg af
vejkort fra Krak og Politiken fremgår følgende:

Krak årgang 1963: det nye Tingvejsstykke er endnu ikke anlagt.

Krak årgang 1967: det nye stykke er anlagt, og det gamle stykke fra
Hørhusvej til Kalvedamsvej eksisterer stadig og er benævnt Gamle Tingvej.

Politikens kort årgang 1968: som Krak årgang 1967.

Krak årgang 1970: som Krak årgang 1967. Gamle Tingvej går dog nu
tilsyneladende kun mellem Hørhusvej og Peder Lykkes Vej. Kalvedamsvej er
nedlagt.

Næste udgave af Krak, som jeg har, er årgang 1988, og da var Gamle Tingvej
forlængst forsvundet.

Mvh
Svend-Erik Lindberg





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste