On Mon, 09 Nov 2009 14:38:37 +0100, Carsten Riis
<carsten.riis@gmail.com> wrote:
>oversættelse fra/til hovedsprog er vist ikke den store hovedpine.
Dansk er ikke et af hovedsprogene.
>>>..........Under oversættelsen underskriver I i fællesskab på tro og love, at
>>> oversættelsen er i overensstemmelse med originaldokumentet, samt er
>>> lavet efter bedste evne og formåen.
>> Hvilket er præsist det samme som en autoriseret oversætter gør, dog
>> med den forskel at han/hun har sin autorisation på spil og at evner og
>> formåen nok rækker længere end hos befolkningen i al almindelighed til
>> denne opgave.
>Nu ved vi ikke hvad det er for papirer?
Nej og det er nok humlen i det hele.
For min erfaring siger mig at folk tropper op med det mest
ubegribelige matriale og tror at de kan blive gift på det.
>men en navne/dåbs/vielsesattest ville jeg sammen personen selv kunne
>oversætte uden de større vanskeligheder. Og jeg kan ikke spansk!
>Personen forklarer på helt almindelig engelsk hvad det er for et ord.
>Jeg kender det tilsvarende danske ord...og sammen med lidt
>oversættelseshjælp fra diverse ordbøger (enten nettet eller fysiske), så
>bør det ikke være den store kunst.
Men oversættelse er nu ikke en sagsbehandlers job.
>> Nu skal man tænke sig om inden man ophøjer sig selv til oversætter af
>> dokumenter, det kan få utilsigtede konsekvenser.
>> Et enkelt ord oversat forkert, og hele korthuset vælter.
>ikke ved vielses-/dåbs-/ navneattester.
>
>ens rigtige navn hhv. ægteskab består stadig....at få berigtiget et
>register på baggrund af en fejl er myndighedens opgave.
Men den vigtige, den med nuværende ægtestand, den kan godt nok
udfærdiges på mange forskellige måder og bliver den også.
Der er lige den krølle på den, at den må ikke være for gamme, mener
det er 3 måneder.
>Nu taler vi om, at oversætte fra spansk (et sprog fra den latinske
>sprogstamme dvs. en del ord og udtryk kan genkendes uden oversættelse).
>
>Endvidere vil en sagsbehandler bare en smule erfaring (dvs. have set den
>type dokumenter før) kunne gennemskue hvad der der
Det udmildbare svar er jo "ja", men min erfaring, og jeg har siddet
lige ved siden af der hvor de behandler giftmål, er at de meget
hurtigt kommer i tvivl når de ser noget de ikke er 100% sikker på hvad
er.
Jeg har selv været med til at vurdere korrekt/ægt-heden af udenlandske
dokumenter, og er man det mindste i tvivl så beder man om en
autoriseret oversættelse, så må folk selv slås med hvad det er og
hvordan de nu får det. Og mange vender tilbage med deres papirer i
oversat stand og stemplet en hulens masse gange og er et eller flere
af disse stempler fra en dansk myndighed
(ministerie/ambassade/konsulat) ja så æder man den.
>Når vi taler skøder og andre dokumenter med lange sætninger eller anden
>kompliceret tekst, så vil jeg give dig ret.
>men en vielsesattest og ditto navne/dåbs.
>
>Det kan jeg kun svært forestille mig giver større problemer.
>Det gør det ikke i den dagligdag jeg har. Og jeg sidder altså med
>oprettelse af cpr.numre i det daglige og rettelser i forbindelse med
>navneskift.
Et grundlag for at blive gift er at man kan indgå ægteskab på lovligt
grundlag, og har skal der beviser på bordet, oftest en erklæring fra
hjemlandet om at man lovligt kan indgå ægteskab.
Disse erklæringer kan være meget forskelligt udformet og helt sjov
bliver det hvis der er gamle ægteskaber og/eller børn indblandet, så
er vi ude i at der skal bevises at det gamle ægteskab er fuldt opløst
og børn og indebo er fuldt og endeligt delt, og så den krølle med at
det må ikke være for gammelt.
>> Dels får det tingene til at glide nemmere at de er oversat autoriseret
>> med stempler og hvad der til hører, men selv om man får godkendt et
>> dokument på grundlag af enes egen oversættelse kan man risikerer at en
>> efterfølgende revision udtager enes sag og ikke finder at
>> oversættelsen er troværdig nok, eller endnu værre, de finder en banal
>> oversættelsesfejl der har betydning for enes sags udfald.
>> Dertil kommer bøvlet med at overbevise en sagsbehandler om
>> korrektheden af det stykke hjemmesløjd man har udført
>>
>
>Tja, man har sandsynliggjort at det er rigtig hvad man har gjort.
Ikke i mine øjne, men der er den enkelte sagsbehandlers valg.
>Så må det være sagsbehandlerens "opgave" at løfte sin påstand om at
>oversættelsen ikke er i overensstemmelse med originalen.
Nej det kan ikke forlanges at en dansk myndighed kan forstå andre
sprog end dansk.
Ønsker du at myndighederne skal æde dine udenlandske dokumenter må du
leverer vare, dvs. i en stand så myndigheden finder det troværdigt og
her vægter en autoriseret oversætters oversættelse tungt sammenholdt
med enes hjemmesløjdsoversættelse.
>At afvise en oversættelse pga. manglende fine stempler fra en tolk...er
>ikke vist ikke tilstrækkelig at afvise en oversættelse på.
Forstå proceduren med oversættelse og efterfølgende legalisering og du
har dit svar.
Nu er sagsbehandlere også en slags mennesker og den med at afvise pga.
manglende stempler er ikke god, man bør forklare folk proceduren
omkring legalisering af dokumenter. Men hvem kan forklare noget man
ikke selv forstår ?
>Du må meget gerne vise i hvilken retskilde det står, at det kun kan
>bruges autoriserede oversættelser.
Kender kun virkeligheden, så der er jeg svar skyldig, men du kan
fortælle hvor det står at det er godt nok, hvis man kan overbevise den
enkelte sagsbehandler om at det er det ?
>Og autoriseret på baggrund af hvad? Altså når vi nu skal være lidt
>skrankepave-agtige.
Af en eller flere myndigheder i DK eller udlandet, alt efter behov.
En oversætter oversætter et givent stykke papir, det påtegner han med
underskrift og stempel og nogle fraser omkring arbejdet.
Dette nye dokument som oftes består af en kopi af orginal dokumentet
og oversættelsen hæftes/syes/limes sammen og bringes til en notar for
legalisering (notarius kan kun legaliserer dokumenter der er
underskrevet af ham kendte personer, kanske at oveersætters
underskrift er leveret hos notarius og at notarius kun vil ligge inde
med underskrifter fra tolke der har fremvist eksamenspapirer
vedrørende specifikke sprogkendskaber ?), derefter skal man op i
systemet og legaliserer videre hvis enes endepunkt for dokumentet ikke
vil/kan godtage notarens underskrift.
Der er lidt mere krølle på hvis vi skal krydse grænser.
Hvis myndigheden kender oversætteren i forvejen er det ikke nødvendigt
med notarpåtegning, man må prøve at spørge til dette i hvert enkelt
tilfælde.
Man skal bemærke at det er ikke oversættelsen der legaliseres men
derimod oversætters underskrift (og så fremdeles i hele
legaliseringskæden).
Det er oftest billigst at oversætte i udlandet og så legaliserer op
til det pågældende lands udenrigsministerie og derfra videre til det
danske udenrigsministerie (evt. via en dansk representation i det
pågældende land) og så over til et relevant ministerie.
Hvis man i udlandet kan få en apostillpåtegning burde det være nok for
de danske myndigheder, men danmark har først for nyligt (2007)
underskrevet denne aftale.
http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/Legalisering/Apostillen/
Hvor ville jeg ønske at de havde underskrevet den aftale for 20 år
siden.
>> Nu har jeg selv været møllen igemme flere gange i både danmark og
>> udlandet, og man kan godt slippe uden om autoriseret oversættelse og
>> legalisering, både i danmark og udlandet, men de kære myndigheder både
>> i danmark og udlandet, kan sagtens stå stejlt på autoriseret
>> oversættelse og legalisering hele vejen igemmen, og så er der ingen
>> kære mor, man må bare igang med benarbejdet.
>>
>hvad er det for dokumenter du er blevet udsat for det?
Pas, egen og børns dåbsattest, vielsesattes, skilsmissebevilling,
ægtestandserklæring, erklæringer lavet til specifikke formål på
forlangende, bopælserklæring, og listen er nok længere hvis jeg søger
dybt nok i hukommelsen.
>
>> Har man en autorisert oversættelse med legalisering hele vejen igemmen
>> fra "afsender" til "modtager", har de danske myndigheder meget svært
>> ved at afvise den, alene det tæller for at man bør benytte denne
>> metode.
>>
>
>Og hvordan kan en sagsbehandler så vide, at diverse stempler mv ikke
>også er noget "hjemmesløjd".
Legaliseringsproceduren er den eneste sikkerhed, man kan stort set
ikke garderer sig mod dokumentsvindlere, de er dygtige, og så ser
deres forfalskninger ud som om de har gået den slagne gang med
legalisering.
>> Men bevares man kan jo sagtens spare nogle tusindekrone sedler på den
>> konto, og det er vel også værd at tage med ?
>
>netop.
>
>Der er ingen grund til at kaste flere penge om sig en højst nødvendig.
Erfaringen tilsiger mig at man kan lige så godt tage turen med
dokumenterne, oversættelse og legalisering i første hug, bare en enkel
rejse forgæves over et par landegrænser kan hurtigt koste mere, men
hvis man vil satse på at der er penge at spare hvis man er lidt
heldig, så fint med mig.
/Hans