---

Hej Alle

Dette er en fortsættelse af en tidligere tråd vedrørende lejeskift til mit
ror. Båden er en sejlbåd Granada 34.
Jeg har nu afmonteret roret og skal altså have udskiftet lejerne.

Det øverste leje er placeret helt i toppen af rorstammen på cockpitkarmen og
er altså ikke under vand. Diameteren på rorstammen er her 34,8 mm.

Det nederste leje er monteret nedefra, og er altså under vand. Diameteren på
rorstammen er her 74,6 mm.

Hvilket materiale skal jeg benytte til lejerne, og hvor stort et spillerum
skal jeg have henholdsvis på øverste og nederste leje?

Hvad med pasningerne ved lejernes yderdiametre? Hvor stramme skal de være?

Og er der nogen faldgruber her, noget jeg skal passe særligt på?

Mvh Steen

---

Steen Andreasen forklarede:
> Hej Alle
>
> Dette er en fortsættelse af en tidligere tråd vedrørende lejeskift til mit
> ror. Båden er en sejlbåd Granada 34.
> Jeg har nu afmonteret roret og skal altså have udskiftet lejerne.
>
> Det øverste leje er placeret helt i toppen af rorstammen på cockpitkarmen og
> er altså ikke under vand. Diameteren på rorstammen er her 34,8 mm.
>
> Det nederste leje er monteret nedefra, og er altså under vand. Diameteren på
> rorstammen er her 74,6 mm.
>
> Hvilket materiale skal jeg benytte til lejerne, og hvor stort et spillerum
> skal jeg have henholdsvis på øverste og nederste leje?
>
> Hvad med pasningerne ved lejernes yderdiametre? Hvor stramme skal de være?
>
> Og er der nogen faldgruber her, noget jeg skal passe særligt på?
>
> Mvh Steen

Du skal få dig en snak med www.jefa.com.
De ligger i Greve og er suveræne til rorsystemer.

--
Venlig hilsen

Per A Lot
Helmsman 35

---

On 25 Okt., 16:37, "Steen Andreasen" <steen.andrea...@humleby.dk>
wrote:
> Hej Alle
>
> Dette er en fortsættelse af en tidligere tråd vedrørende lejeskift til mit
> ror. Båden er en sejlbåd Granada 34.
> Jeg har nu afmonteret roret og skal altså have udskiftet lejerne.
>
> Det øverste leje er placeret helt i toppen af rorstammen på cockpitkarmen og
> er altså ikke under vand. Diameteren på rorstammen er her 34,8 mm.
>
> Det nederste leje er monteret nedefra, og er altså under vand. Diameteren på
> rorstammen er her 74,6 mm.
>
> Hvilket materiale skal jeg benytte til lejerne, og hvor stort et spillerum
> skal jeg have henholdsvis på øverste og nederste leje?
>
> Hvad med pasningerne ved lejernes yderdiametre? Hvor stramme skal de være?
>
> Og er der nogen faldgruber her, noget jeg skal passe særligt på?
>
> Mvh Steen

Du skal ihvertfald sikre dig at de nye lejer er beregnet til formålet
- ellers kan det gå grueligt galt. Jeg går udfra at der er tale om
nylonlejer?

Men hvorfor henvender du dig ikke til værftet, som byggede båden? De
kan enten sælge dig nogle nye, eller henvise dig til den rigtige
leverandør.

Mvh
Henrik

---

Hej Henrik

Granada værftet er lukket for mange år siden, så den mulighed eksistrerer
ikke. Til gengæld er der sikkert mange andre værfter der kan hjælpe. Lige nu
er jeg ved at researche lidt for at finde den bedste løsning. Måske vælger
jeg blot at få drejet de nye lejer på det lokale værksted. Jeg mener også
at lejerne skal fremstilles i nylon, men jeg ved ikke præcist hvilken type.

Der plejer fakstisk at komme gode bud i denne nyhedsgruppe (praktiske
erfaringer, dårlige og gode værksteder etc)

Er der flere indspark til mit vinterprojekt?


Mvh Steen



"HKN" <henrikndk@hotmail.com> wrote in message
news:61aa371c-121c-4c7b-a0cf-83d2103f6a55@g1g2000vbr.googlegroups.com...
On 25 Okt., 16:37, "Steen Andreasen" <steen.andrea...@humleby.dk>
wrote:
> Hej Alle
>
> Dette er en fortsættelse af en tidligere tråd vedrørende lejeskift til mit
> ror. Båden er en sejlbåd Granada 34.
> Jeg har nu afmonteret roret og skal altså have udskiftet lejerne.
>
> Det øverste leje er placeret helt i toppen af rorstammen på cockpitkarmen
> og
> er altså ikke under vand. Diameteren på rorstammen er her 34,8 mm.
>
> Det nederste leje er monteret nedefra, og er altså under vand. Diameteren
> på
> rorstammen er her 74,6 mm.
>
> Hvilket materiale skal jeg benytte til lejerne, og hvor stort et spillerum
> skal jeg have henholdsvis på øverste og nederste leje?
>
> Hvad med pasningerne ved lejernes yderdiametre? Hvor stramme skal de være?
>
> Og er der nogen faldgruber her, noget jeg skal passe særligt på?
>
> Mvh Steen

Du skal ihvertfald sikre dig at de nye lejer er beregnet til formålet
- ellers kan det gå grueligt galt. Jeg går udfra at der er tale om
nylonlejer?

Men hvorfor henvender du dig ikke til værftet, som byggede båden? De
kan enten sælge dig nogle nye, eller henvise dig til den rigtige
leverandør.

Mvh
Henrik

---

Jeg kender ikke typen af nylon; men jeg har hørt at den forkerte type
udvider sig i vand og forhindrer at roret kan dreje.
/Flemming N

---

On 26 Okt., 09:04, "Flemming N" <fnifj...@os.dk> wrote:
> Jeg kender ikke typen af nylon; men jeg har hørt at den forkerte type
> udvider sig i vand og forhindrer at roret kan dreje.
> /Flemming N

Præcis - derfor jeg skrev at det kan gå grueligt galt!
Men blev Gesten værftet ikke overtaget af et andet værft?

Anyway - du kan jo tage de gamle ud og så måle diameteren på dem, og
bestille hos et andet værft - de ved ihvertfald hvilken type nylon det
skal være. Endelig kan du jo også få lavet den ultimative løsning -
nemlig at bygge et rulleleje i! Så skal du aldrig mere skifte lejer
igen, og der er intet slør i!

Mvh
Henrik

---

Se evt. dette link:

http://www.jefa.com/rudder.htm

Hans-Henrik

---

"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev i en meddelelse
news:4ae470ae$0$56767$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej Alle
> Hvilket materiale skal jeg benytte til lejerne, og hvor stort et spillerum
> skal jeg have henholdsvis på øverste og nederste leje?
Hej
PA6 - nylon - optage en del vand og udvider sig dermed.
Kan bruges hvis tolerancer er store nok, men så har du "slup" i rorstamme.
Jeg ville nok lave dem i POM med en toll på omkring + 0,2 + 0,4 mm
Kan du lave en skitse af emnerne, kan du prøve at få et tilbud her:
http://www.jyskplast.dk/
Jeg har selv fået lavet en del hos firmaet.
MVH
Hans

---

>> Hej Alle
>> Hvilket materiale skal jeg benytte til lejerne, og hvor stort et
>> spillerum skal jeg have henholdsvis på øverste og nederste leje?
> Hej
> PA6 - nylon - optage en del vand og udvider sig dermed.
> Kan bruges hvis tolerancer er store nok, men så har du "slup" i rorstamme.
> Jeg ville nok lave dem i POM med en toll på omkring + 0,2 + 0,4 mm
> Kan du lave en skitse af emnerne, kan du prøve at få et tilbud her:
> http://www.jyskplast.dk/
> Jeg har selv fået lavet en del hos firmaet.
> MVH
> Hans

Sort POM er UV-bestandigt, det bruger vi gerne som topleje, i bunden bruger
vi messing.
Oftest er lejet i bunden en standard messingbøsning, som meget let
tilpasses.
Spillerummet når jeg laver dem er 0.02-0.03mm (glidepasning)

Mvh
Leon

---

Hej Leon

Lejet i bunden er i dag et plastleje. Sikkert nylon eller POM, har ikke
undersøgt det nærmere.

Kan jeg bruge en messing bøsning sammen med min rorstamme, der er
fremstillet i aluminimum? Hvad med galvanisk korrosion? Det vil da være
fint, hvis jeg kan køre med så lille et spillerum som du skriver her.

mvh Steen

"Leon Hulstrøm" <LeonSPAMME@hulstroem.com> wrote in message
news:4ae5d00e$0$36565$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>> Hej Alle
>>> Hvilket materiale skal jeg benytte til lejerne, og hvor stort et
>>> spillerum skal jeg have henholdsvis på øverste og nederste leje?
>> Hej
>> PA6 - nylon - optage en del vand og udvider sig dermed.
>> Kan bruges hvis tolerancer er store nok, men så har du "slup" i
>> rorstamme.
>> Jeg ville nok lave dem i POM med en toll på omkring + 0,2 + 0,4 mm
>> Kan du lave en skitse af emnerne, kan du prøve at få et tilbud her:
>> http://www.jyskplast.dk/
>> Jeg har selv fået lavet en del hos firmaet.
>> MVH
>> Hans
>
> Sort POM er UV-bestandigt, det bruger vi gerne som topleje, i bunden
> bruger vi messing.
> Oftest er lejet i bunden en standard messingbøsning, som meget let
> tilpasses.
> Spillerummet når jeg laver dem er 0.02-0.03mm (glidepasning)
>
> Mvh
> Leon
>

---

> Kan jeg bruge en messing bøsning sammen med min rorstamme, der er
> fremstillet i aluminimum? Hvad med galvanisk korrosion? Det vil da være
> fint, hvis jeg kan køre med så lille et spillerum som du skriver her.

Jeg ville ikke anbefale noget sammen med aluminium andet end tærer-zink.
Plast materiale nok den bedste løsning.
Grunden til at man laver tolerancen større ved plast er næppe, at det skal i
vand. men nærmere den meget store ændring, bare 5gr temp. gør ved
materialet.

Mvh
Leon

---

---

On 26 Okt., 11:28, "HO" <H...@nospam.dk> wrote:
> "Steen Andreasen" <steen.andrea...@humleby.dk> skrev i en meddelelsenews:4ae470ae$0$56767$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...> Hej Alle
> > Hvilket materiale skal jeg benytte til lejerne, og hvor stort et spillerum
> > skal jeg have henholdsvis på øverste og nederste leje?
>
> Hej
> PA6 - nylon - optage en del vand og udvider sig dermed.
> Kan bruges hvis tolerancer er store nok, men så har du "slup" i rorstamme.
> Jeg ville nok lave dem i POM med en toll på omkring + 0,2 + 0,4 mm
> Kan du lave en skitse af emnerne, kan du prøve at få et tilbud her:http://www.jyskplast.dk/
> Jeg har selv fået lavet en del hos firmaet.
> MVH
> Hans

Der ligger et værft i Rudkøbing som har overtaget en del
vedligeholdelse af Granada både, de kan vel også svare på dette.

Gert

---

Laves den i delrin skal der tilføres en frigang for slup i hullet på 7
%, da delrin udvidder sig 7 % i saltvand.

Mvh/Harding

On 26 Okt., 09:04, "Flemming N" <fnifj...@os.dk> wrote:
> Jeg kender ikke typen af nylon; men jeg har hørt at den forkerte type
> udvider sig i vand og forhindrer at roret kan dreje.
> /Flemming N

---

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:d3413775-6c1d-48d3-a4bb-dae029dc8486@b18g2000vbl.googlegroups.com...
>>Laves den i delrin skal der tilføres en frigang for slup i hullet på 7
>>%, da delrin udvidder sig 7 % i saltvand.

det er da vist ikke rigtig - det vil sige hullet skal være 5 mm større en
akslen ?????????

POM - delrin:
Fugtoptagelse 50%RF
%
0,2-0,8

---

Hej Harding

Ifølge en materialefortegnelse jeg har liggende har POM en vandoptagelse på
omkring 0,2 % og Polyamid 6 en vandoptagelse på op til 7%. (angiveligt efter
DIN 53495). Jeg går ud fra at begrebet vandoptagelse betyder, hvor meget
materialet udvider sig efter en rum tid under vand, og at procentsatsen
derfor angiver hvor stort et spillerum, jeg skal have for at lejet ikke
klemmer efter udvidelsen i vand. Mener du at ovenstående data er forkerte?
Mvh Steen



"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> wrote in message
news:d3413775-6c1d-48d3-a4bb-dae029dc8486@b18g2000vbl.googlegroups.com...
Laves den i delrin skal der tilføres en frigang for slup i hullet på 7
%, da delrin udvidder sig 7 % i saltvand.

Mvh/Harding

On 26 Okt., 09:04, "Flemming N" <fnifj...@os.dk> wrote:
> Jeg kender ikke typen af nylon; men jeg har hørt at den forkerte type
> udvider sig i vand og forhindrer at roret kan dreje.
> /Flemming N

---

Der er forskel på fugtoptagelse i luften med deraf følgende udviddelse
i luften og den udviddelse der sker i saltvand.
Prøv det selv efter! Er der ikke den fornødne frigang svarende til 7%
udviddelse af materialet vil roret sidde uhjælpeligt fast.
Du skal ikke regne med 7% af lejets fulde diameter men kun udviddelsen
af den aktuelle delrin materialetykkelse. Er den f.eks. 5 mm er 7% kun
0,35 mm. + evt. den stukning af ringen der opstår ved et hårdt pasmål
i stammens hul.

Mvh/Harding



On 26 Okt., 12:12, "HO" <H...@nospam.dk> wrote:
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelsenews:d3413775-6c1d-48d3-a4bb-dae029dc8486@b18g2000vbl.googlegroups.com...
>
> >>Laves den i delrin skal der tilføres en frigang for slup i hullet på 7
> >>%, da delrin udvidder sig 7 % i saltvand.
>
> det er da vist ikke rigtig - det vil sige hullet skal være 5 mm  større en
> akslen ?????????
>
> POM - delrin:
>       Fugtoptagelse 50%RF
>      %
>      0,2-0,8

---

Hej Leon,

Det er helt rigtigt at man ikke skal blade messing og aluminium
nedsænket i saltvand.
Skulle noget anbefales hvor snævre tollerancer vil have mening bør man
bruge søvandsbestandig bronce; er rorskaftet af rustfrit stål vil
denne tilnærmelse holde i mange år ellers vil den isolerende plast nok
være det optimale.
De store dimmensionsændringer af delrin der nedsænkes i saltvand skal
man ikke bortforklare.
Det får mig til at komme med nedestående "lille" indlæg.

Mvh/Harding

Erfaringer er viden som vi skaber os gennem det vi oplever eller gør.
En anden kilde til viden er det der bliver overleveret os fra
mundtlige og skriftlige kilder - fra synsmåder til teorier. Disse to
videnskilder er knyttet sammen på den måde, at de overleverede
fortolkningsmønstre er med til at udvælge de oplevelser, som vi senere
lagrer som erfaringer. Man kan også sige, at de erfaringer vi har er
med til at udvælge de fortolkningsmønstre vi har, eller de teorier vi
vælger at tro på. På grund af dette vekselspil er det ikke alt vi
sanser eller oplever, der bliver til erfaringer. Vi foretager en
udvælgelse. Derfor er erfaringer ikke en direkte, men en formidlet
oplevelse af verden.

Folk gør deres egne erfaringer, men dette betyder ikke, at de er
private eller særegne for hver person. Mange folk har lignende
oplevelser, og når oplevelserne bliver sat ind i en fælles ramme eller
forståelsesform, vil erfaringerne blive fælles.

At lære af det man gør er et af de mest kendte principper for læring -
både som almindelige mennesker og videnskaben forstår det. Den
folkelige forståelse af erkendelse (læring) afspejler sig bl.a. i
udtryk som «Brændt barn skyr ilden». Erfaringerne kan være en
oplagring af mange oplevelser.. Men en særlig oplevelse kan også være
så vigtig, at den i sig selv giver erfaring.

I dagliglivet og i de mellemmenneskelige relationer lærer vi det meste
gennem egne erfaringer. Men stadig mere af kundskaben i samfundet
overleveres på mere indirekte måder. Denne læringsmåde er bl.a. den
vigtigste i skolen. Dette har været nødvendigt for at sikre
tilegnelsen af viden, det ellers kan være vanskeligt at overskue. Vore
erfaringer dækker kun en lille del af det vi må have viden om. Det
fører til, at den direkte erkendelse indskrænkes og samtidig adskilles
fra andre erkendelsesformer. Denne todeling eller opsplitning af vor
viden har samtidig en anden årsag. Ofte er omstændighederne således,
at vigtige oplevelser - bl.a. i arbejdslivet - ikke sættes ind i en
større helhed, fordi der ikke er tid, rum eller forståelsesrammer for
det. På den måde unddrages vi mange vigtige erfaringer. Store dele af
hverdagslivet bliver derfor en uformidlet oplevelse af verden. Dette
sker også, fordi oplevelser som ikke passer ind i de
fortolkningsmønstre de fleste tror på, bliver undertrykt. På den måde
kan vi fastholde forkerte fortolkningsmønstre, selv om de egentlig
står i modstrid med vore egne oplevelser.

Både indenfor pædagogik og politik har man arbejdet med
læringsmetoder, som bygger på folks egne erfaringer. På denne måde kan
man bedre påvise, hvorledes folks egne erfaringer hænger sammen med
deres placering i samfundet. Indenfor denne form for læringsteori har
det været vigtigt at fremhæve, hvorledes bevidstheden dannes, hvoraf
erfaringerne udspringer, og hvorledes de kan sættes ind i en helhed.




On 26 Okt., 18:58, "Leon Hulstrøm" <LeonSPA...@hulstroem.com> wrote:
> > Kan jeg bruge en messing bøsning sammen med min rorstamme, der er
> > fremstillet i aluminimum? Hvad med galvanisk korrosion? Det vil da være
> > fint, hvis jeg kan køre med så lille et spillerum som du skriver her.
>
> Jeg ville ikke anbefale noget sammen med aluminium andet end tærer-zink..
> Plast materiale nok den bedste løsning.
> Grunden til at man laver tolerancen større ved plast er næppe, at det skal i
> vand. men nærmere den meget store ændring, bare 5gr temp. gør ved
> materialet.
>
> Mvh
> Leon

---

Det er 7,440612% for at være helt nøjagtig!!!

---

Harding E. Larsen wrote:
> Hej Leon,
>
> Det er helt rigtigt at man ikke skal blade messing og aluminium
> nedsænket i saltvand.

Er jeg den eneste der undre mig over at rorstammen er i aluminium? Jeg
synes alle dem jeg har set (og lagt mærke til) har været i rustfast
stål. Rorstammen må da skulle have en relativ stor diameter og
godstykkelse for at få en nogenlunde styrke hvis det er alu.

- Lars

---

Hej Lars

Jeg troede sådan set også at min rorstamme var udført i rustfast stål indtil
jeg fik set nærmere efter. Jeg har fra andre i havnen hørt at det er helt
almindeligt med aluminium. Formålet er naturligvis at minimere vægten.

mvh Steen

"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> wrote in message
news:4ae5f822$0$56770$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Harding E. Larsen wrote:
>> Hej Leon,
>>
>> Det er helt rigtigt at man ikke skal blade messing og aluminium
>> nedsænket i saltvand.
>
> Er jeg den eneste der undre mig over at rorstammen er i aluminium? Jeg
> synes alle dem jeg har set (og lagt mærke til) har været i rustfast stål.
> Rorstammen må da skulle have en relativ stor diameter og godstykkelse for
> at få en nogenlunde styrke hvis det er alu.
>
> - Lars

---

Hejsa
Hejsa
De kloge konstruktører må vel have haft en mening med at bruge aluminium.
Men i min gamle hjerne hænger det ikke sammen. Tag en stang hhv. af
aluminium og rusfritstål og bøj den. Der er stor forskel på hvornår, den
bøjer. Uden at have en videnskabelig baggrund, vil jeg til hver en tid have
det lidt dårligt med en rorstamme i aluminium. Men måske er jeg galt fat?
Hilsen Steffen
--
"E´baad" Pd26 nr.18, Århus.

"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev i en meddelelse
news:4ae5fc4a$0$56768$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej Lars
>
> Jeg troede sådan set også at min rorstamme var udført i rustfast stål
> indtil jeg fik set nærmere efter. Jeg har fra andre i havnen hørt at det
> er helt almindeligt med aluminium. Formålet er naturligvis at minimere
> vægten.
>
> mvh Steen
>
> "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> wrote in message
> news:4ae5f822$0$56770$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Harding E. Larsen wrote:
>>> Hej Leon,
>>>
>>> Det er helt rigtigt at man ikke skal blade messing og aluminium
>>> nedsænket i saltvand.
>>
>> Er jeg den eneste der undre mig over at rorstammen er i aluminium? Jeg
>> synes alle dem jeg har set (og lagt mærke til) har været i rustfast stål.
>> Rorstammen må da skulle have en relativ stor diameter og godstykkelse for
>> at få en nogenlunde styrke hvis det er alu.
>>
>> - Lars
>
>

---

En RF stamme i 75 mm ville bare være en anelse tung .....

Og jeg har jo bøjet en RF stamme i 49 mm, så det er ingen garanti.

Bjarke

--
Afsendt fra båden:
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
Position: http://www.maximalt.dk/dkfritidsejlads.htm


"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> wrote in message
news:4ae5f822$0$56770$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Harding E. Larsen wrote:
>> Hej Leon,
>>
>> Det er helt rigtigt at man ikke skal blade messing og aluminium
>> nedsænket i saltvand.
>
> Er jeg den eneste der undre mig over at rorstammen er i aluminium? Jeg
> synes alle dem jeg har set (og lagt mærke til) har været i rustfast stål.
> Rorstammen må da skulle have en relativ stor diameter og godstykkelse for
> at få en nogenlunde styrke hvis det er alu.
>
> - Lars

---

Hej Harding
Er det dig der er filosof eller har du nedenstående et sted fra, hvis hvor?
Det er jo hamrende godt, skriver en skolelærer på 25. år i branchen.
Hilsen Steffen
--
"E´baad" Pd26 nr.18, Århus.

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:98f4e875-3d16-47ae-8fe1-5a104d792e26@f20g2000prn.googlegroups.com...
Hej Leon,

Det får mig til at komme med nedestående "lille" indlæg.

Mvh/Harding

Erfaringer er viden som vi skaber os gennem det vi oplever eller gør.
En anden kilde til viden er det der bliver overleveret os fra
mundtlige og skriftlige kilder - fra synsmåder til teorier. Disse to
videnskilder er knyttet sammen på den måde, at de overleverede
fortolkningsmønstre er med til at udvælge de oplevelser, som vi senere
lagrer som erfaringer. Man kan også sige, at de erfaringer vi har er
med til at udvælge de fortolkningsmønstre vi har, eller de teorier vi
vælger at tro på. På grund af dette vekselspil er det ikke alt vi
sanser eller oplever, der bliver til erfaringer. Vi foretager en
udvælgelse. Derfor er erfaringer ikke en direkte, men en formidlet
oplevelse af verden.

Folk gør deres egne erfaringer, men dette betyder ikke, at de er
private eller særegne for hver person. Mange folk har lignende
oplevelser, og når oplevelserne bliver sat ind i en fælles ramme eller
forståelsesform, vil erfaringerne blive fælles.

At lære af det man gør er et af de mest kendte principper for læring -
både som almindelige mennesker og videnskaben forstår det. Den
folkelige forståelse af erkendelse (læring) afspejler sig bl.a. i
udtryk som «Brændt barn skyr ilden». Erfaringerne kan være en
oplagring af mange oplevelser.. Men en særlig oplevelse kan også være
så vigtig, at den i sig selv giver erfaring.

I dagliglivet og i de mellemmenneskelige relationer lærer vi det meste
gennem egne erfaringer. Men stadig mere af kundskaben i samfundet
overleveres på mere indirekte måder. Denne læringsmåde er bl.a. den
vigtigste i skolen. Dette har været nødvendigt for at sikre
tilegnelsen af viden, det ellers kan være vanskeligt at overskue. Vore
erfaringer dækker kun en lille del af det vi må have viden om. Det
fører til, at den direkte erkendelse indskrænkes og samtidig adskilles
fra andre erkendelsesformer. Denne todeling eller opsplitning af vor
viden har samtidig en anden årsag. Ofte er omstændighederne således,
at vigtige oplevelser - bl.a. i arbejdslivet - ikke sættes ind i en
større helhed, fordi der ikke er tid, rum eller forståelsesrammer for
det. På den måde unddrages vi mange vigtige erfaringer. Store dele af
hverdagslivet bliver derfor en uformidlet oplevelse af verden. Dette
sker også, fordi oplevelser som ikke passer ind i de
fortolkningsmønstre de fleste tror på, bliver undertrykt. På den måde
kan vi fastholde forkerte fortolkningsmønstre, selv om de egentlig
står i modstrid med vore egne oplevelser.

Både indenfor pædagogik og politik har man arbejdet med
læringsmetoder, som bygger på folks egne erfaringer. På denne måde kan
man bedre påvise, hvorledes folks egne erfaringer hænger sammen med
deres placering i samfundet. Indenfor denne form for læringsteori har
det været vigtigt at fremhæve, hvorledes bevidstheden dannes, hvoraf
erfaringerne udspringer, og hvorledes de kan sættes ind i en helhed.

---

---

Hej Lars,

Steen skriver i et tidligere indlæg:

Det nederste leje er monteret nedefra, og er altså under vand.
Diameteren på
rorstammen er her 74,6 mm

Ja det kan undre at 25 mm rustfri ikke var bedre.
Måske har konstruktøren en mening med valget, måske er det ikke
aluminium, måske måske måske

Aluminium findes i mange kvaliteter og hårdheder så måske har
konstruktøren fundet ud af at selv den store tykkelse aluminium er
lettere en den tykkelse i rustrfit der ville alternativt være
nødvendigt.

Der er mange måskeér som vi kan gisne om. Konstruktøren kan måske give
sin forklaring af materialevalget.

Mvh/Harding

On 26 Okt., 20:27, Lars Kristensen <s...@acdc.dk> wrote:
> Harding E. Larsen wrote:
> > Hej Leon,
>
> > Det er helt rigtigt at man ikke skal blade messing og aluminium
> > nedsænket i saltvand.
>
> Er jeg den eneste der undre mig over at rorstammen er i aluminium? Jeg
> synes alle dem jeg har set (og lagt mærke til) har været i rustfast
> stål. Rorstammen må da skulle have en relativ stor diameter og
> godstykkelse for at få en nogenlunde styrke hvis det er alu.
>
> - Lars

---

Ahh det er vel heller ikke almnindelig aluminium. Det må være en fortalelse
eller fordi de ikke kan se forskel. Jeg gætter på det er søaluminium, som er
en hårdere legering. Og det bruger man jo til krigsskibe, så det kan ikke
være så ringe...

Bjarke

--
Afsendt fra båden:
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
Position: http://www.maximalt.dk/dkfritidsejlads.htm


"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> wrote in message
news:203c715b-5ef6-49b7-83d3-2398ae43560a@e4g2000prn.googlegroups.com...
Hej Lars,

Steen skriver i et tidligere indlæg:

Det nederste leje er monteret nedefra, og er altså under vand.
Diameteren på
rorstammen er her 74,6 mm

Ja det kan undre at 25 mm rustfri ikke var bedre.
Måske har konstruktøren en mening med valget, måske er det ikke
aluminium, måske måske måske

Aluminium findes i mange kvaliteter og hårdheder så måske har
konstruktøren fundet ud af at selv den store tykkelse aluminium er
lettere en den tykkelse i rustrfit der ville alternativt være
nødvendigt.

Der er mange måskeér som vi kan gisne om. Konstruktøren kan måske give
sin forklaring af materialevalget.

Mvh/Harding

On 26 Okt., 20:27, Lars Kristensen <s...@acdc.dk> wrote:
> Harding E. Larsen wrote:
> > Hej Leon,
>
> > Det er helt rigtigt at man ikke skal blade messing og aluminium
> > nedsænket i saltvand.
>
> Er jeg den eneste der undre mig over at rorstammen er i aluminium? Jeg
> synes alle dem jeg har set (og lagt mærke til) har været i rustfast
> stål. Rorstammen må da skulle have en relativ stor diameter og
> godstykkelse for at få en nogenlunde styrke hvis det er alu.
>
> - Lars

---

Bjarke@Escape wrote:
> Ahh det er vel heller ikke almnindelig aluminium. Det må være en fortalelse
> eller fordi de ikke kan se forskel. Jeg gætter på det er søaluminium, som er
> en hårdere legering. Og det bruger man jo til krigsskibe, så det kan ikke
> være så ringe...

heh, har du nogen sinde banket rust på et krigskib? Jeg har, og skal
hilse at sige at aluminiumsoverbygningen tærrede/rustede mindst lige så
meget som resten af skivet.

- Lars

---

Hej Steffen,

Her er kilden: http://www.leksikon.org/art.php?n=3280
Jeg har blot fjernes lidt som jeg synes var overflødigt i denne
sammenhæng.

Mvh/Harding

On 26 Okt., 21:00, "Steffen Skov" <Xssk...@vip.cybercity.dk> wrote:
> Hej Harding
> Er det dig der er filosof eller har du nedenstående et sted fra, hvis hvor?
> Det er jo hamrende godt, skriver en skolelærer på 25. år i branchen..
> Hilsen Steffen
> --
> "E´baad"  Pd26 nr.18,  Århus.
>
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelsenews:98f4e875-3d16-47ae-8fe1-5a104d792e26@f20g2000prn.googlegroups.com...
> Hej Leon,
>
> Det får mig til at komme med nedestående "lille" indlæg.
>
> Mvh/Harding
>
> Erfaringer er viden som vi skaber os gennem det vi oplever eller gør.
> En anden kilde til viden er det der bliver overleveret os fra
> mundtlige og skriftlige kilder - fra synsmåder til teorier. Disse to
> videnskilder er knyttet sammen på den måde, at de overleverede
> fortolkningsmønstre er med til at udvælge de oplevelser, som vi senere
> lagrer som erfaringer. Man kan også sige, at de erfaringer vi har er
> med til at udvælge de fortolkningsmønstre vi har, eller de teorier vi
> vælger at tro på. På grund af dette vekselspil er det ikke alt vi
> sanser eller oplever, der bliver til erfaringer. Vi foretager en
> udvælgelse. Derfor er erfaringer ikke en direkte, men en formidlet
> oplevelse af verden.
>
> Folk gør deres egne erfaringer, men dette betyder ikke, at de er
> private eller særegne for hver person. Mange folk har lignende
> oplevelser, og når oplevelserne bliver sat ind i en fælles ramme eller
> forståelsesform, vil erfaringerne blive fælles.
>
> At lære af det man gør er et af de mest kendte principper for læring -
> både som almindelige mennesker og videnskaben forstår det. Den
> folkelige forståelse af erkendelse (læring) afspejler sig bl.a. i
> udtryk som «Brændt barn skyr ilden». Erfaringerne kan være en
> oplagring af mange oplevelser.. Men en særlig oplevelse kan også være
> så vigtig, at den i sig selv giver erfaring.
>
> I dagliglivet og i de mellemmenneskelige relationer lærer vi det meste
> gennem egne erfaringer. Men stadig mere af kundskaben i samfundet
> overleveres på mere indirekte måder. Denne læringsmåde er bl.a. den
> vigtigste i skolen. Dette har været nødvendigt for at sikre
> tilegnelsen af viden, det ellers kan være vanskeligt at overskue. Vore
> erfaringer dækker kun en lille del af det vi må have viden om. Det
> fører til, at den direkte erkendelse indskrænkes og samtidig adskilles
> fra andre erkendelsesformer. Denne todeling eller opsplitning af vor
> viden har samtidig en anden årsag. Ofte er omstændighederne således,
> at vigtige oplevelser - bl.a. i arbejdslivet - ikke sættes ind i en
> større helhed, fordi der ikke er tid, rum eller forståelsesrammer for
> det. På den måde unddrages vi mange vigtige erfaringer. Store dele af
> hverdagslivet bliver derfor en uformidlet oplevelse af verden. Dette
> sker også, fordi oplevelser som ikke passer ind i de
> fortolkningsmønstre de fleste tror på, bliver undertrykt. På den måde
> kan vi fastholde forkerte fortolkningsmønstre, selv om de egentlig
> står i modstrid med vore egne oplevelser.
>
> Både indenfor pædagogik og politik har man arbejdet med
> læringsmetoder, som bygger på folks egne erfaringer. På denne måde kan
> man bedre påvise, hvorledes folks egne erfaringer hænger sammen med
> deres placering i samfundet. Indenfor denne form for læringsteori har
> det været vigtigt at fremhæve, hvorledes bevidstheden dannes, hvoraf
> erfaringerne udspringer, og hvorledes de kan sættes ind i en helhed.

---

Hej der I dette forår lavede en lokal sejler nye lejer til sin rorstamme
på en Pona 30. Han gjorde meget ud af at materialet skulle være teflon.
Det undrer mig derfor at det ikke har været et forslag i de andre indlæg. Er
teflon da uegnet til formålet ?. mvh Niels F.
"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev i meddelelsen
news:4ae470ae$0$56767$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej Alle
>
> Dette er en fortsættelse af en tidligere tråd vedrørende lejeskift til mit
> ror. Båden er en sejlbåd Granada 34.
> Jeg har nu afmonteret roret og skal altså have udskiftet lejerne.
>
> Det øverste leje er placeret helt i toppen af rorstammen på cockpitkarmen
> og er altså ikke under vand. Diameteren på rorstammen er her 34,8 mm.
>
> Det nederste leje er monteret nedefra, og er altså under vand. Diameteren
> på rorstammen er her 74,6 mm.
>
> Hvilket materiale skal jeg benytte til lejerne, og hvor stort et spillerum
> skal jeg have henholdsvis på øverste og nederste leje?
>
> Hvad med pasningerne ved lejernes yderdiametre? Hvor stramme skal de være?
>
> Og er der nogen faldgruber her, noget jeg skal passe særligt på?
>
> Mvh Steen
>

---

"Roderiet" <niels-astrid@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:4ae6d578$0$36577$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej der I dette forår lavede en lokal sejler nye lejer til sin
> rorstamme på en Pona 30. Han gjorde meget ud af at materialet skulle
> være teflon. Det undrer mig derfor at det ikke har været et forslag i de
> andre indlæg. Er teflon da uegnet til formålet ?. mvh Niels F.
hej
PTFE har en meget lav friktion, optager næsten ikke fugt.
MEN det er et meget blødt materiale, og bliver derfor deform ved meget høj
tryk.
Dog kan det tilsættes stoffer, som øger egenskaberne på dette område.
Men som plastmand ville jeg ikke bruge dette mat.
MVH
HO
Anvendelsesområder:
PTFE anvendes først og fremmest hvor der er behov for et temperaturbestandig
materiale eller et materiale med exceptionel kemikalieresistens. Disse
egenskaber kombineret med de velkendte slip- og lavfriktionsegenskaber gør,
at PTFE materialerne typisk anvendes som bøsninger, pakninger, membraner,
glideelementer o.l. i mekaniske konstruktioner. På grund af materialernes
fremragende elektriske og dielektriske egenskaber samt temperatur- og
ældningsbestandighed, anvendes PTFE materialerne i stor udstrækning hvor
andre materialer ikke længere slår til.

Karakteristika:
Udover de gunstige friktionsegenskaber kendetegnes PTFE ved:

a.. Nærmest universel kemikaliebestandighed
b.. Høj termisk bestandighed
c.. Ringe vedhæftning (adhesion), lav friktionskoefficient
d.. Fremragende elektriske og dielektriske egenskaber
e.. Bestandighed mod spændingskorrosion
f.. Vejrbestandighed (UV-stråling)
Ulemperne er få, men dog væsentlige:

a.. Slidstyrken er ikke god
b.. Mekanisk styrke er begrænset
c.. Koldflydning er udpræget
Disse ulemper elimineres dog i de forstærkede typer. Fluorosint® 500 er en
kvalitet som er forstærket med et syntetisk tilsætningsstof. Materialet er
kendt for sine enestående kemiske egenskaber og hydrolyseresistens samtidig
med, at materialet har særdeles gode mekaniske og glidemæssige egenskaber. I
forhold til uforstærket PTFE er Fluorosint 500 ni gange mere modstandsdygtig
overfor deformation under belastning. Materialets lineære termiske
udvidelseskoefficient ligger meget tæt op ad værdien for aluminium og er 1/5
af udvidelseskoefficienten for ren PTFE, hvilket ofte eliminerer
tilpasnings- og monteringsproblemer. Flourosint 500 er væsentlig hårdere end
ren PTFE og har bedre slid- og friktionsegenskaber. Desuden virker
Fluorosint 500 ikke slidende på langt de fleste modglideflader. En anden
Fluorosint kvalitet - Fluorosint 207 - opfylder såvel EU direktiver som det
amerikanske FDA regulativ om plastmaterialers anvendelse i kontakt med
fødevarer. Dette sammenholdt med de nævnte egenskaber for Fluorosint 500,
gør materialet særdeles anvendt indenfor fødevare- og medicinalindustrien.

Kendte handelsmærker: Teflon®, Flurosint®, Hostaflon®

---

>> andre indlæg. Er teflon da uegnet til formålet ?. mvh Niels F.
nå ja, - så er prisen nok 4 - 6 x højere.
MVH
HO

---

Hej Steen,

Ja det er rigtigt, det er omvendt. Det er nylon der optager ca 7%
vand, og POM der ligger omkring 0,2%.
Ja det er materialetykkelsen der udvidder sig og er dermed et udtryk
for det spillerum der skal /tages fra lejets inderside.

Mvh/Harding


On 27 Okt., 08:04, "Steen Andreasen" <steen.andrea...@humleby.dk>
wrote:
> Hej Harding
>
> Ifølge en materialefortegnelse jeg har liggende har POM en vandoptagelse på
> omkring 0,2 % og Polyamid 6 en vandoptagelse på op til 7%. (angiveligt efter
> DIN 53495). Jeg går ud fra at begrebet vandoptagelse betyder, hvor meget
> materialet udvider sig efter en rum tid under vand, og at procentsatsen
> derfor angiver hvor stort et spillerum, jeg skal have for at lejet ikke
> klemmer efter udvidelsen i vand. Mener du at ovenstående data er forkerte?
> Mvh Steen
>
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> wrote in messagenews:d3413775-6c1d-48d3-a4bb-dae029dc8486@b18g2000vbl.googlegroups.com...
> Laves den i delrin skal der tilføres en frigang for slup i hullet på 7
> %, da delrin udvidder sig 7 % i saltvand.
>
> Mvh/Harding
>
> On 26 Okt., 09:04, "Flemming N" <fnifj...@os.dk> wrote:
>
>
>
> > Jeg kender ikke typen af nylon; men jeg har hørt at den forkerte type
> > udvider sig i vand og forhindrer at roret kan dreje.
> > /Flemming N- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Hej Niels,

Du kan bruge dette link for materialesammenligning.

Mvh/Harding

On 27 Okt., 12:11, "Roderiet" <niels-ast...@webspeed.dk> wrote:
> Hej der    I dette forår lavede en lokal sejler nye lejer til sin rorstamme
> på en Pona 30.    Han gjorde meget ud af at materialet skulle være teflon.
> Det undrer mig derfor at det ikke har været et forslag i de andre indlæg. Er
> teflon da uegnet til formålet ?.    mvh Niels F.
> "Steen Andreasen" <steen.andrea...@humleby.dk> skrev i meddelelsennews:4ae470ae$0$56767$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>
>
> > Hej Alle
>
> > Dette er en fortsættelse af en tidligere tråd vedrørende lejeskift til mit
> > ror. Båden er en sejlbåd Granada 34.
> > Jeg har nu afmonteret roret og skal altså have udskiftet lejerne.
>
> > Det øverste leje er placeret helt i toppen af rorstammen på cockpitkarmen
> > og er altså ikke under vand. Diameteren på rorstammen er her 34,8 mm.
>
> > Det nederste leje er monteret nedefra, og er altså under vand. Diameteren
> > på rorstammen er her 74,6 mm.
>
> > Hvilket materiale skal jeg benytte til lejerne, og hvor stort et spillerum
> > skal jeg have henholdsvis på øverste og nederste leje?
>
> > Hvad med pasningerne ved lejernes yderdiametre? Hvor stramme skal de være?
>
> > Og er der nogen faldgruber her, noget jeg skal passe særligt på?
>
> > Mvh Steen- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Beregningen der ligger til grund for materiale og dimmensioner, er
baseret på funktionen med de belastninger som det kan optage fra
rorets funktion i vandet, med et passende sikkerhedstillæg.
Sejler man ind i et stillestående objekt med roret, på en båd der
vejer nogle tons, kommer man langt uden for det som rorstammen,
lejringen og indfæstningen er beregnet til at kunne optage af kræfter,
og det giver skader.

Mvh/Harding


On 27 Okt., 08:11, "Bjarke@Escape" <maxi999.escape-krølleA-gmail.com>
wrote:
> En RF stamme i 75 mm ville bare være en anelse tung .....  
>
> Og jeg har jo bøjet en RF stamme i 49 mm, så det er ingen garanti.
>
> Bjarke
>
> --
> Afsendt fra båden:
> Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
> Position:http://www.maximalt.dk/dkfritidsejlads.htm
>
> "Lars Kristensen" <s...@acdc.dk> wrote in message
>
> news:4ae5f822$0$56770$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>
>
> > Harding E. Larsen wrote:
> >> Hej Leon,
>
> >> Det er helt rigtigt at man ikke skal blade messing og aluminium
> >> nedsænket i saltvand.
>
> > Er jeg den eneste der undre mig over at rorstammen er i aluminium? Jeg
> > synes alle dem jeg har set (og lagt mærke til) har været i rustfast stål.
> > Rorstammen må da skulle have en relativ stor diameter og godstykkelse for
> > at få en nogenlunde styrke hvis det er alu.
>
> > - Lars- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Her er linket:

http://www.interstateplastics.com/delrin.php

Klik på "Specifikationer" og vælg herefter materiale. Vælg forskellige
materialer til sammenligning og resultaterne kommer i højre side.

Mvh/Harding

On 27 Okt., 14:59, "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk>
wrote:
> Hej Niels,
>
> Du kan bruge dette link for materialesammenligning.
>
> Mvh/Harding
>

---

"Steen Andreasen" <steen.andreasen@humleby.dk> skrev i en meddelelse
news:4ae470ae$0$56767$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej Alle
>
> Dette er en fortsættelse af en tidligere tråd vedrørende lejeskift til mit
> ror. Båden er en sejlbåd Granada 34.
> Jeg har nu afmonteret roret og skal altså have udskiftet lejerne.
>
> Det øverste leje er placeret helt i toppen af rorstammen på cockpitkarmen
> og er altså ikke under vand. Diameteren på rorstammen er her 34,8 mm.
>
> Det nederste leje er monteret nedefra, og er altså under vand. Diameteren
> på rorstammen er her 74,6 mm.
>
> Hvilket materiale skal jeg benytte til lejerne, og hvor stort et spillerum
> skal jeg have henholdsvis på øverste og nederste leje?
>
> Hvad med pasningerne ved lejernes yderdiametre? Hvor stramme skal de være?
>
> Og er der nogen faldgruber her, noget jeg skal passe særligt på?
>
> Mvh Steen
>

Hej Steen

Du kan prøve at kontakte Aars Yacht - jeg har før været heldig at skaffe
nogle plastic-dimser til min Granada 31 hos dem.
http://www.aars-yacht.dk/

Mvh. Jens