---

Var i Palads i Århus (af nogen kaldet Metropol) for at se "A Serious Man",
den nyeste film fra Coenbrødrene. Filmens hyppigst gentagne replik er
"I/we didn't do anything", en slags slogan for den hårdt prøvede
hovedperson, Larry Gopnik. I lighed med hovedpersonen i en anden Coen film -
"The Man Who Wasn't There" - er han nærmest tilskuer til at stort set
samtlige mennesker i hans liv røvrender ham på det groveste. Faktisk virker
filmen, i stemning om ikke i handling, som en genindspilning af TMWWT - bare
flyttet til 60'erne og med jøder.

Jeg har uhyre nemt ved at identificere mig med den uheldige Larry Gopnik og
filmen bliver derfor en ubehagelig oplevelse. Der hele vejen igennem en
stemning af gru, af at det kun kan blive værre og at ingen er på Larrys side.
Samtidigt forstår han mindre og mindre af den verden han lever i. Resultatet
er et rendyrket mareridt, som ingen gyser kan leve op til.

Som altid i en film fra d'herrer Coen er der masser af grotesk humor. Desværre
forhindrer filmens ubehagelige stemning mig i at nyde humoren. Uden tvivl vil
et senere gensyn - hvor jeg har affundet mig med Larrys skæbne - rette op på
dette.

Det nok mest kuriøse indslag er åbningssekvensen i academyformat og i yiddish
(som jeg først tog for hollywoodtysk). Jeg har ikke kunnet gennemskue
relevansen til resten af filmen, og tvivler på at der er en. På et tidspunkt
var der en mikrofon i billedet, når den slags sker er det normalt en
operatørfejl, men det passer dårligt med resten af forestillingen. Men meget
overraskende at de perfektionistiske Coens har ladet det passere.

Ser man rulleteksterne til ende, ser man den beroligende meddelelse: "No jews
were harmed in the making of this picture". Det er jo rart at vide.
--
http://rutluk.blogspot.com (kultur, mest film & musik)
http://aviskritiker.blogspot.com (aviser og tal)

---

Jesper Lauridsen skrev:

> Var i Palads i Århus (af nogen kaldet Metropol) for at se "A Serious Man",
> den nyeste film fra Coenbrødrene. Filmens hyppigst gentagne replik er
> "I/we didn't do anything", en slags slogan for den hårdt prøvede
> hovedperson, Larry Gopnik. I lighed med hovedpersonen i en anden Coen film -
> "The Man Who Wasn't There" - er han nærmest tilskuer til at stort set
> samtlige mennesker i hans liv røvrender ham på det groveste.

> Jeg har uhyre nemt ved at identificere mig med den uheldige Larry Gopnik og
> filmen bliver derfor en ubehagelig oplevelse. Der hele vejen igennem en
> stemning af gru, af at det kun kan blive værre og at ingen er på Larrys side.
> Samtidigt forstår han mindre og mindre af den verden han lever i. Resultatet
> er et rendyrket mareridt, som ingen gyser kan leve op til.

Jeg tog den nok mest som komisk og satirisk menneskeskildring med mange
effektive, morsomme portrætter af både store og små roller. Til gengæld åbnede
den store dybde sig nok ikke helt for mig. For eksempel broren blev skildret
ret komisk, men kunne måske have været mere end det, hvis han havde været
uddybet mere.

--
Peter Brandt Nielsen

---

On Wed, 21 Oct 2009 14:16:54 +0200, "Peter Brandt Nielsen" <peterbrandtnielsen@gmail.com> wrote:

>Jesper Lauridsen skrev:
>
>> Jeg har uhyre nemt ved at identificere mig med den uheldige Larry Gopnik og
>> filmen bliver derfor en ubehagelig oplevelse. Der hele vejen igennem en
>> stemning af gru, af at det kun kan blive værre og at ingen er på Larrys side.
>> Samtidigt forstår han mindre og mindre af den verden han lever i. Resultatet
>> er et rendyrket mareridt, som ingen gyser kan leve op til.
>
>Jeg tog den nok mest som komisk og satirisk menneskeskildring med mange
>effektive, morsomme portrætter af både store og små roller.

Det afhænger meget af hvor meget sympati/identifikation man føler med Larry
Gopnik. Er det meget har man sværere ved at se det morsomme. Men som jeg
skrev: ved et gensyn bliver det lettere.

Hvordan reagerede du på The Man Who Wasn't There?
--
http://rutluk.blogspot.com (kultur, mest film & musik)
http://aviskritiker.blogspot.com (aviser og tal)