"Kent" <kent@synlig.nu> skrev i meddelelsen
news:4ac366a1$0$36558$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Vores første indlæg herinde, og ved ikke rigtig om det er i strid med
> reglerne da det drejer sig om at finde et godt hjem til en lille speciel
> mis. Vi har været så ubeskedne at udnævne den til en kat af racen - Blond
> Tåsinge prinsesse!!
>
> I får lige lidt historie først.
>
> Efter at have været katte(ejer) hmm i hele mit liv (43 år) kom jeg i tanke
> om en kat jeg havde da jeg var 5 - En helt hvid kat. Da kærsten og
> datteren havde købt ideen begyndte vi at lede efter en killing.
>
> Ret hurtigt fandt vi en på Falster, og vi pakkede bilen og tog over for at
> se på vidunderet. En SKØN kridhvid killing på ca 4 uger - født med
> haleknæk som kun gjorde den mere charmerende. Vi sagde straks at den
> skulle være vores nye lillemis - tjae, vores gamle sure hankat hed
> storemis, så det gav jo næsten sig selv!
>
> Da tiden kom og vi kunne hente den måtte vi jo afsted igen - lang tur, men
> hvad gør man ikke for de kræ! Da vi kom derover var det MEGET svært at
> finde den - trods det at de gik på et ret begrænset område. Efter ca 10
> minutters efersøgning - roden rundt - kalden, ja da fandt ejeren den
> sovende i en tom ølkasse - i ved dem af pap! Vi grinte lidt, og lykkelige
> tog vi den ind i transportkassen og begav os hjemaf. Køreturen
> var ingen succes, eller rettere, transportkassen var det galt med - så
> snart Lillemis kom ud var den glad og kælen. Turen er dog lang for sådan
> en størrelse - og på færgen måtte den give op over for søvnen - desværre
> mens den sad opppepå bordet! Den FALDT sidelæns i søvn på en pølsebakke
>
>
> Efter en lille dejlig tid med den herhjemme dæmrede det efterhånden lidt
> for os, der var noget galt med katten, den var glad og kælen og helt
> fantastisk, men den kom sjældent løbende når vi kom hjem, og vi kunne
> heller ikke lokke den med raslen af kattemad - Den var stokdøv! En meget
> udbredt ting blandt hvide katte har vi ladet os fortælle. Og så var det
> iøvrigt også en hankat i stedet for en hunkat som ejerne havde ladet os
> tro, men det er nu underordnet!
>
> Den nåede at få næsten 12 herlige måneder her hos os inden det
> forfærdentlige skete - en fredag eftermiddag lå den i vejkanten - kørt
> over. Vi bor egentlig et stille sted, men tæt på et sommerhusområde, så i
> sæsonen er der voldsom trafik.
>
> Sorgen var stor, men samme aften kontaktede vi de oprindelige ejere og fik
> lovning på at kunne købe en ny kat så snart der var en killing af rette
> farve
>
> Det kunne jo vare længe, så vi hentede da lige en 1½ år gammel hankat der
> var blevet i overskud da et par fra området flyttede i lejlighed, en
> hankat - helt hvid, men dog med tre pletter i hovedet - og lidt grønt i
> det ene øje.
>
> Har senere lært at blå øjne er et tegn på døvhed hos hvide katte.
>
> Der kom bud fra Falster om at nu var der en ny lille killing, og vi tog
> gladeligt turen igen og hentede minnimis - som var en hunkilling - ikke
> døv, men med gode evner til at sætte sig igennem over for storemis og
> pletmis - og resten af familien. Hun snød altså også med sine p piller, og
> fik allerede som 1 årig 2 søde arvinger - en rød Mister og en hvid
> Misbeth.
>
> Og så kommer vi til det!
>
> Misbeth er nu næsten 12 uger - og virker, om ikke helt døv så meget
> tunghør.
>
> Der er mange der foreslår aflivning af døve katte så generne ikke spreder
> sig - gad vide om de også afliver børn der skal have briller? Aflivning er
> IKKE et emne her, vores år med den døve kat viste at det sagttens kan lade
> sig gøre at have en tryg kælen sjov og veltilpas døv kat, men vi har den
> DUMME trafik!
>
> Er der nogen her der har - eller kender nogen der bor et øde sted - med
> mod på at give Misbeth et trygt og kærligt liv?
>
> Vi hører meget gerne fra jer!
>
Måske er det bare mig, der er kynisk, men herregud. Så lever den i 2-3-4
dejlige år med nogle der elsker den. Vi der bor på landet har sjældent en
kat længere tid, mejetærskere og traktorer har en stor del af skylden, og
sygelige unge der keder sig med en riffel har også det med at aflive katte
for hyggens skyld. Og så er der ræven, og endelig har vi faktisk en gang
mistet en kat til Fru Klausen. Hendes mad og selskab var bedre, så flyttede
Tiger ganske enkelt ind hos hende (en dame på nogenoghalvfems). Kort sagt,
det er farligt at være kat, døv eller ej.