<
http://www.information.dk/200888>
hvorfra jeg citerer et enkelt afsnit:
=
Lærernes autoritetskrise
Samtidig har lærerne ikke længere de disciplinære håndtag, de tidligere
kunne dreje på, når eleverne selv skal styre, og lærerne skal arbejde
efter demokratiske principper og respekt for individet, forklarer
Bartholdsson.
Lærernes autoritetskrise er med andre ord en konsekvens af den bløde,
venlige magt.
Forsøger de at udøve 'gammeldags magt' og bruge håndfaste sanktioner
opfattes det som illegitimt, til trods for at der i de senere år er
blevet argumenteret politisk bl.a. af undervisningsminister Bertel
Haarder (V) for at indføre mere disciplin og flere sanktioner i skolerne
i form af eftersidninger, bortvisninger eller lignende.
»Lærerne ser sig selv som antiautoritære, og når de bliver vrede, har de
behov for at forklare, for så er de mislykkedes. Idealet er, at eleverne
på sin vis vogter sig selv, og lærer at forstå, at de skal reflektere
over sig selv. Når de er kritiske over for skolen, skal de i stedet
sætte sig ned og vurdere, hvad de gør forkert,« siger Bartholdsson.
Lærerne står ikke ved, at de har magt. De gør det til omsorg i stedet
for, konstaterer socialantropologen. Men skolen har stadig brug for
autoritet og brug for, at eleverne tilpasser sig regler, der gør det
muligt at undervise.
»Jeg mener naturligvis ikke, at man skal indføre korporlig afstraffelse
igen. Men når man ikke kan genkende eller anerkende det, man har, som
magt, kan man heller ikke genkende modstand eller reagere
hensigtsmæssigt på den,« siger hun.
Hanne Knudsen peger på de nye »adfærdsteknologier« som 'Kort og godt' og
'Den gode stol,' der er blevet udbredt i skolerne som psykologiske
adfærdsspil, hvor man kan få eleverne til at straffe sig selv og
hinanden.
»Læreren har ikke entydig autoritet til at beskrive og straffe. I stedet
bliver læreren en slags gamemaster, der får eleverne til at straffe sig
selv,« konstaterer hun.
Lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, Klaus Nielsen, har undersøgt
de undervisningsmaterialer, som bruges til psykologisk magtudøvelse. Og
han mener, at udbredelsen af dem har erstattet spanskrøret. Et
spanskrør, der er med til at udstøde den elev, der ikke har
kompetencerne til at være den gode elev.
»En del af de problemer, som børnene faktisk har, der handler om deres
familiære og sociale virkelighed, bliver i nogle sammenhænge tolket, som
om de mangler nogle kompetencer. Det er eksempelvis typisk
middelklassebørn, der er gode til adfærdspsykologiske spil. De er mere
vant til at tænke psykologiserende og vil formentlig stå stærkere i den
type spil,« siger Klaus Nielsen, der tilføjer, at han ikke direkte har
forsket i sammenhængen mellem spillene og marginalisering, men bygger
sine udtalelser på antagelser ud fra sit forskningsmateriale.
Desuden ser han spillene som et udtryk for en feminisering i den
forstand, at det mere er piger end drenge, der passer til den type spil.
»Undersøgelser, man har lavet af børn med psykiske diagnoser som f.eks.
ADHD, viser yderligere, at det ses hyppigere hos drenge. Bl.a. fordi
uddannelsessystemet feminiseres mere og mere,« siger han.
=
Læs resten!
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est