Hej,
hvis det måtte interessere nogen, kan jeg berette, at jeg fra anden side har
fået flg. oplysninger:
Kom bruden/brudgommen fra et andet sogn, så behøvede præsten en attest.
Der findes forskellige af den slags.
1) Koppeattest, obligatorisk fra og med ??
2) Fattigattest ( gælder nok fra omkring 1703); det gamle sogn erklærer, at
personen ikke modtager fattighjælp, for det nye sogn vil ikke forsørge en
person, som modtager en sådan hjælp, da der jo findes overgangsbestemmelse
3) Godkendendelse af ægteskab fra formynderen, såfremt det handler om en
kvinde, som tilflytter et sogn/ vil gifte sig
4) Kongebrev, for unge, som gifter sig tidligt - eller, af en anden grund
(bliver også for langt at forklare her)
5) Attest om, at skiftet omkring et tidligere ægteskab er forseglet
Hænger lidt sammen med 4)
Man kunne selvfølgelig gifte sig, selv om man var fattig; men hvis man stod
under eet sogns fattigforsørgelse og ville gifte sig i et andet, så var det
ikke helt ligetil. Det nye sogn ville selvfølgelig ikke overtage et andet
sogns "byrde" -
Det er også typisk at bruden har skulle have tilladelse til at gifte sig.
Det har så været moren, der som enke har haft en "husbond-rolle". Enker har
i historien haft særstilling retsmæssigt. Ugifte og gifte kvinders
rettigheder var typsik underlagt far eller ægtemand, mens enker på mange
måde fik de samme rettigheder som en mand.
På Statens arkiver hjemmeside findes der en vejledning for Fattige :
Fattig-ægteskab forbudt!
Efter 1868 er det i sognerådets arkiv - i kommunearkivet - man finder sager
om fattighjælp. Hvis arkivet ikke er afleveret, må man kontakte kommunen.
Har den kommune, man er interesseret i, oprettet et stadsarkiv, kan man
prøve at henvende sig her.
Et vink om, at nogen har fået fattighjælp, finder man fx i folketællingerne.
Der kan stå, at en person er almisselem eller nyder almisse.
Kirkebøgerne kan også lede dig på sporet af, personer, der har været under
forsørgelse. Der kan fx ved et pars vielse stå noget om, at den ene part har
fået fattighjælp, som er betalt tilbage. Hvis man var fattig, havde man ikke
lov til at gifte sig, uden at spørge myndighederne. Loven om, at folk, der
fik sociale ydelser, skulle have myndighedernes tilladelse for at gifte sig
blev ophævet i 1961.
Mvh
Ib Molbech
|