Jeg er i bestyrelsen for en sommerlejr, som har en grund på ca 44.000 kvm
Lejren ligger op til en skov.
Grunden er på alle sider omkranset af levende hegn (bl.a. eg, birk, rødel,
og brombær)
150 m af den ene side af grunden støder op til en græsmark. I nogle år har
bondemanden (som er enke) ikke haft dyr på marken.
Konsekvensen har været, at frø fra bl.a. birk og rødel er fløjet ind på
græsmarken, ligesom brombærkrattet har bredt sig ind over skellet. Vi
opdagede i foråret at det ikke passede enken at der voksede træer på hendes
græsmark fordi hun klagede til os.
Ud fra devisen om at dårlige naboer er nemme at få, men vanskelige af slippe
af med, tog vi en tur med fældejernet, og fældede selvsåede (max højde 2½
meter) træer på hendes græsmark i en afstand mellem skel og op til 10-15
meter inde på marken. Desuden blev der pelset brombærkrat. (Det var ikke
massiv bevoksning i 10 meters bredde, men det var der.).
Nu (i dag) har enken ytret sig om at der er mere som ligger over hendes
hegn, og vi ikke rydde nok op efter os (altså at der lå fældede småtræer
tilbage på marken) og at et hegnsyn kunne være en mulighed.
Vi er ikke skræmte af et hegnssyn, men er selvfølgelig ikke interesseret i
det, og har derfor inviteret til møde/gennemgang (på lørdag) for at se hvor
vi kan hjælpe mere.
Vi har været af den opfattelse, at alt vi har gjort på enkens grund lå langt
ud over vore pligter, og at det ud fra en juridisk vinkel er enkens problem
hvis græsmarken grundet manglende afgræsning springer i skov, og udvikler
bjørnekrat.
Har vi ret i den antagelse?
Der skal ikke være nogen som helst tvivl om at vi fortsat vil levere
arbejdskraft til bevarelse af det gode naboskab (og enken har lige lånt
vores hytte gratis til en familiedag), og hvis vi har forsømt vore pligter
skal vi naturligvis oppe os ekstra meget.
PS
Vi har haft lejren i over 25 år, enken har været nabo til os lige så længe,
men kun været enke i ca 5 år.
Hilsen
Jørgen
|