/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Fortrudt internet-køb - skal porto ifm.
Fra : Esben von Buchwald


Dato : 08-08-09 17:43

Hej

Jeg har handlet hos en dansk webshop og købt en vare til 1100 kr + 50 kr
i fragt, og derefter fortrudt købet og returneret varen.

Nu har butikken sendt mig 1100 kr ind på kontoen, med beskeden :

Evt. identifikation af indbetaler   :   Xxxxx Xxxxx XxX
Evt. oplysning vedr. betaling   :   se hjemmesid. om fragt v/return.

Jeg har så kigget på deres betingelser igen og det eneste jeg kan se
vedr. returnering er flg: "Når du benytter fortrydelsesretten skal du
selv betale for fragten når du returnerer varen."

Jeg har også selv betalt prisen for at sende den tilbage til butikken.
Men jeg mener da at have krav på det fulde beløb, altså 1150 kr? Hvilken
lov kan jeg henvise til når jeg brokker mig?

MVH: Esben

 
 
Søren Blom (08-08-2009)
Kommentar
Fra : Søren Blom


Dato : 08-08-09 20:04

"Esben von Buchwald" <find.mig@paa.google> skrev
>
> Jeg har også selv betalt prisen for at sende den tilbage til butikken. Men
> jeg mener da at have krav på det fulde beløb, altså 1150 kr? Hvilken lov
> kan jeg henvise til når jeg brokker mig?
>

Prøv engang at kikke på tidligere svar, der er grivet her i gruppen på samme
spørgsmål, det er ikke mange dage siden der var en tråd om nøjagtig det
samme.

--
Venlig Hilsen

Søren Blom
soren@blom.dk

Hvis en mand siger noget, ingen kvinde høre, har han så stadig uret?


Esben von Buchwald (09-08-2009)
Kommentar
Fra : Esben von Buchwald


Dato : 09-08-09 00:02

Søren Blom wrote:
> "Esben von Buchwald" <find.mig@paa.google> skrev
>>
>> Jeg har også selv betalt prisen for at sende den tilbage til butikken.
>> Men jeg mener da at have krav på det fulde beløb, altså 1150 kr?
>> Hvilken lov kan jeg henvise til når jeg brokker mig?
>>
>
> Prøv engang at kikke på tidligere svar, der er grivet her i gruppen på
> samme spørgsmål, det er ikke mange dage siden der var en tråd om
> nøjagtig det samme.

Jeg har kigget tilbage i gruppen og kan finde et par spørgsmål om samme
emne, men ikke noget hvor der henvises til en lov eller regel for lige
præcis det jeg spørger om (og jeg har ikke tænkt mig at læse samtlige
forbruger/købslove igennem hvis der sidder nogen her som kender den
rigtige paragraf...)

Kender du til et sted hvor det står?

alexbo (09-08-2009)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 09-08-09 07:53


"Esben von Buchwald" <find.mig@paa.google> skrev


> Jeg har kigget tilbage i gruppen og kan finde et par spørgsmål om samme
> emne, men ikke noget hvor der henvises til en lov eller regel for lige
> præcis det jeg spørger om (og jeg har ikke tænkt mig at læse samtlige
> forbruger/købslove igennem hvis der sidder nogen her som kender den
> rigtige paragraf...)

Lov om visse forbrugeraftaler:
§ 21. Ved tilbagetræden fra en aftale omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, eller
fra en fjernsalgsaftale vedrørende en vare eller en ikkefinansiel
tjenesteydelse kan den erhvervsdrivende ikke gøre krav i henhold til aftalen
gældende mod forbrugeren.
Stk. 2. Har forbrugeren helt eller delvis betalt for varen eller
tjenesteydelsen, skal den erhvervsdrivende tilbagebetale det modtagne, når
forbrugeren træder tilbage fra aftalen.


Denne paragraf bliver udlagt til at en forbruger kan få alle pengene
tilbage, også fragten, men så vidt jeg ved er der ingen domme der fastslår
at
sådan hænger det sammen.

Efter min mening kan fragt være et særskilt køb, det skal selvfølgelig stå
klart for forbrugeren at han dels køber en vare og dels en fragt.

Der findes netbutikker hvor man kan vælge flere forskellig former for
forsendelse, det er for mig at fragten ikke er en del af varekøbet, men en
særskilt handel.

Jeg er på vej til barnedåb, så kommer der reaktioner på dette indlæg, svarer
jeg først sent.

mvh
Alex Christensen




Bertel Lund Hansen (09-08-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 09-08-09 11:44

alexbo skrev:

> Efter min mening kan fragt være et særskilt køb, det skal selvfølgelig stå
> klart for forbrugeren at han dels køber en vare og dels en fragt.

Det er en gammel diskussion, og det før ikke til noget at gentage
den.

> Der findes netbutikker hvor man kan vælge flere forskellig former for
> forsendelse, det er for mig at fragten ikke er en del af varekøbet, men en
> særskilt handel.

Dette konkrete argument vil jeg gerne diskutere. Jeg kan ikke se
at det at køber har nogle delvalg i forbindelse med et køb,
skulle bevirke at der indgås flere forskellige aftaler.

Er det f.eks. ikke én aftale hvis jeg køber fem forskellige bøger
selv om jeg naturligvis kunne have valgt nogle helt andre bøger?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

alexbo (09-08-2009)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 09-08-09 16:50


"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i

> Det er en gammel diskussion, og det før ikke til noget at gentage den.
Det er jeg enig i, men at fortælle at der findes andre meninger end
forbrugerstyrelsen gør næppe nogen skade.

> Dette konkrete argument vil jeg gerne diskutere. Jeg kan ikke se
> at det at køber har nogle delvalg i forbindelse med et køb,
> skulle bevirke at der indgås flere forskellige aftaler.

Delvalget hænger sammen med forsendelsen.
En netbutik har f. eks. disse muligheder.

Vi har 4 forskellige forsendelsesmuligheder og disse er:
- Gratis forsendelse i DK ved ordre over DKK 100,-
0-99,99 DKK - DKK 19,00
- Breve/ pakker med levering via GLS Pakkeshop (DKK 39,00)
- Breve/ pakker uanset vægt sendt med POST DANMARK (DKK 150,00)
- Breve/ pakker (max 2kg) til Grønland/ Færøerne (DKK 300,00)

Her vælger køber hvilken forsendelseform han ønsker.
Det er for mig et køb af forsendelse.

Man kunne forestille sig at netbutikken i forbindelse med handelen sendte
køber videre til GLS Pakkeshop hvor han kunne købe sin forsendelse.
I så fald kan netbutikken næppe tænkes at skulle refundere et beløb for en
ydelse købt et andet sted.

Derfra er der ikke langt til at netbutikken tilbyder at sørge for bestilling
af forsendelse på købers regning.
Det vil så fald ikke være en pris for forsendelse men et udlæg.

Men alt det vil kun være for at omgå en efter min mening tvivlsom udlægning
af loven.

> Er det f.eks. ikke én aftale hvis jeg køber fem forskellige bøger
> selv om jeg naturligvis kunne have valgt nogle helt andre bøger?

Eftersom du kan returnere en eller flere bøger vil jeg anse det som fem
aftaler, plus måske en leveringsafatale.

mvh
Alex Christensen









Erik Olsen (09-08-2009)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 09-08-09 17:03

alexbo wrote:

> Vi har 4 forskellige forsendelsesmuligheder og disse er:
> - Gratis forsendelse i DK ved ordre over DKK 100,-
> 0-99,99 DKK - DKK 19,00
> - Breve/ pakker med levering via GLS Pakkeshop (DKK 39,00)
> - Breve/ pakker uanset vægt sendt med POST DANMARK (DKK 150,00)
> - Breve/ pakker (max 2kg) til Grønland/ Færøerne (DKK 300,00)
>
> Her vælger køber hvilken forsendelseform han ønsker.

Valget af forsendelsesform er ikke uafhængigt af den øvrige ordre. Ved
forsendelse til adresser i Danmark koster forsendelsen 19 kr ved ordrer
under100 kr, derover gratis. Jeg gad nok se den kunde som valgte GLS
eller PostDK i den situation.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/


Bertel Lund Hansen (09-08-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 09-08-09 20:43

alexbo skrev:

> Delvalget hænger sammen med forsendelsen.
> En netbutik har f. eks. disse muligheder.

> Her vælger køber hvilken forsendelseform han ønsker.
> Det er for mig et køb af forsendelse.

Han vælger også hvad farve varen skal have. Er det så et køb af
farve?

> Man kunne forestille sig at netbutikken i forbindelse med handelen sendte
> køber videre til GLS Pakkeshop hvor han kunne købe sin forsendelse.
> I så fald kan netbutikken næppe tænkes at skulle refundere et beløb for en
> ydelse købt et andet sted.

Klart nok.

> Derfra er der ikke langt til at netbutikken tilbyder at sørge for bestilling
> af forsendelse på købers regning.

.... som en del af aftalen. Det er også en del af aftalen at varen
skal pakkes ind. Det kunne sælger også godt levere som en ekstern
ydese med separat opkrævning og nul refusion.

> > Er det f.eks. ikke én aftale hvis jeg køber fem forskellige bøger
> > selv om jeg naturligvis kunne have valgt nogle helt andre bøger?

> Eftersom du kan returnere en eller flere bøger.

Kan jeg det - altså med hjemmel i loven? Vi ser bort fra
forretninger der accepterer det frivilligt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

alexbo (09-08-2009)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 09-08-09 21:41


"Bertel Lund Hansen" skrev i

>> Eftersom du kan returnere en eller flere bøger.

> Kan jeg det - altså med hjemmel i loven? Vi ser bort fra
> forretninger der accepterer det frivilligt.

Jeg vil undlade at tæske videre på forsendelsestemaet, men dette med at
returnere en delmængde af et køb, er vist ikke diskuteret før.

Jeg anser et køb af fem varer puttet i kurven hver for sig som fem køb, hver
for sig kan købet af varen fortrydes, og hver for sig kan man reklamere over
mangler.
Jeg forudsætter her at der ikke er tale om et tilbud, fem ting for fires
pris eller lign.

Det er nu ikke noget jeg har tænkt over før, så jeg kan ikke udelukke at en
butik kan afvise en returnering med den begrundelse at hele forsendelsen
ikke er sendt retur.

Jeg har så set betingelser der betyder at hvis en delreturnering betyder at
det samlede køb kommer under den gratis forsendelsesgrænse,vil butikken
fakturere den forsendelse der skulle have været på dette mindre køb.
Men det betyder jo ikke nødvendigvis at der er et lovbaseret krav på at
delreturnere, men jeg tolker nu fortrydelsesretten sådan.

mvh
Alex Christensen




Jesper Lund (08-08-2009)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 08-08-09 20:14

Esben von Buchwald wrote:

> Jeg har også selv betalt prisen for at sende den tilbage til butikken.
> Men jeg mener da at have krav på det fulde beløb, altså 1150 kr? Hvilken
> lov kan jeg henvise til når jeg brokker mig?

Du har krav på det fulde beløb jf. Forbrugeraftaleloven (bestemmelserne
om fortrydelsesret)
<http://www.forbrug.dk/raad/naardukoeber/ehandel/e-handel4/pengene-
tilbage/>

--
Jesper Lund

Esben von Buchwald (08-08-2009)
Kommentar
Fra : Esben von Buchwald


Dato : 08-08-09 23:58

Jesper Lund wrote:
> Esben von Buchwald wrote:
>
>> Jeg har også selv betalt prisen for at sende den tilbage til butikken.
>> Men jeg mener da at have krav på det fulde beløb, altså 1150 kr? Hvilken
>> lov kan jeg henvise til når jeg brokker mig?
>
> Du har krav på det fulde beløb jf. Forbrugeraftaleloven (bestemmelserne
> om fortrydelsesret)
> <http://www.forbrug.dk/raad/naardukoeber/ehandel/e-handel4/pengene-
> tilbage/>
>

Tak for linket men jeg synes ikke lige jeg kan se der står nogen steder,
præcist at forhandleren skal dække både varens og forsendelsens pris.
Jeg vil jo gerne have noget at kunne henvise til når jeg brokker mig til
butikken.

JBH (09-08-2009)
Kommentar
Fra : JBH


Dato : 09-08-09 03:33


"Esben von Buchwald" <find.mig@paa.google> skrev i en meddelelse
news:4a7e0321$0$303$14726298@news.sunsite.dk...
> Jesper Lund wrote:
>> Esben von Buchwald wrote:
>>
>>> Jeg har også selv betalt prisen for at sende den tilbage til butikken.
>>> Men jeg mener da at have krav på det fulde beløb, altså 1150 kr? Hvilken
>>> lov kan jeg henvise til når jeg brokker mig?
>>
>> Du har krav på det fulde beløb jf. Forbrugeraftaleloven (bestemmelserne
>> om fortrydelsesret)
>> <http://www.forbrug.dk/raad/naardukoeber/ehandel/e-handel4/pengene-
>> tilbage/>
>>
>
> Tak for linket men jeg synes ikke lige jeg kan se der står nogen steder,
> præcist at forhandleren skal dække både varens og forsendelsens pris. Jeg
> vil jo gerne have noget at kunne henvise til når jeg brokker mig til
> butikken.

Iflg linket :

"Du skal have alle dine penge tilbage. Det eneste du kan blive pålagt at
betale er returforsendelsen"


mvh
JBH



Per Christoffersen (09-08-2009)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 09-08-09 18:52


"Esben von Buchwald" <find.mig@paa.google> skrev i en meddelelse
news:4a7e0321$0$303$14726298@news.sunsite.dk...
> Jesper Lund wrote:
>> Esben von Buchwald wrote:
>>
>>> Jeg har også selv betalt prisen for at sende den tilbage til butikken.
>>> Men jeg mener da at have krav på det fulde beløb, altså 1150 kr? Hvilken
>>> lov kan jeg henvise til når jeg brokker mig?
>>
>> Du har krav på det fulde beløb jf. Forbrugeraftaleloven (bestemmelserne
>> om fortrydelsesret)
>> <http://www.forbrug.dk/raad/naardukoeber/ehandel/e-handel4/pengene-
>> tilbage/>
>>
>
> Tak for linket men jeg synes ikke lige jeg kan se der står nogen steder,
> præcist at forhandleren skal dække både varens og forsendelsens pris. Jeg
> vil jo gerne have noget at kunne henvise til når jeg brokker mig til
> butikken.

Det står fuldstændig utvetyudigt på dette link (som også er fra
Forbrugerstyrelsen)
http://www.forbrug.dk/forbrugerombudsmanden/hvadgaelder/mfl/godskik/saerlige-omraader/internet/net-tjek-dk/neterhverv/fortrydelsesret/virkningen-af-fortrydelse/tilbagebetaling-af-evt-modtagen-betaling/

/Per



Leif Neland (10-08-2009)
Kommentar
Fra : Leif Neland


Dato : 10-08-09 06:42

Per Christoffersen skrev:
> "Esben von Buchwald" <find.mig@paa.google> skrev i en meddelelse
> news:4a7e0321$0$303$14726298@news.sunsite.dk...
>> Jesper Lund wrote:
>>> Esben von Buchwald wrote:
>>>
>>>> Jeg har også selv betalt prisen for at sende den tilbage til butikken.
>>>> Men jeg mener da at have krav på det fulde beløb, altså 1150 kr? Hvilken
>>>> lov kan jeg henvise til når jeg brokker mig?
>>> Du har krav på det fulde beløb jf. Forbrugeraftaleloven (bestemmelserne
>>> om fortrydelsesret)
>>> <http://www.forbrug.dk/raad/naardukoeber/ehandel/e-handel4/pengene-
>>> tilbage/>
>>>
>> Tak for linket men jeg synes ikke lige jeg kan se der står nogen steder,
>> præcist at forhandleren skal dække både varens og forsendelsens pris. Jeg
>> vil jo gerne have noget at kunne henvise til når jeg brokker mig til
>> butikken.
>
> Det står fuldstændig utvetyudigt på dette link (som også er fra
> Forbrugerstyrelsen)
> http://www.forbrug.dk/forbrugerombudsmanden/hvadgaelder/mfl/godskik/saerlige-omraader/internet/net-tjek-dk/neterhverv/fortrydelsesret/virkningen-af-fortrydelse/tilbagebetaling-af-evt-modtagen-betaling/
>
> /Per
>
>
Det er muligt at forbrugerombudsmanden anser det for god skik, jfr
linknavnet, men det kan jo diskuteres.
Er der nogen LOV, der PÅBYDER det?
Eller nogle domme?

Det svarer efter min mening at kunden skal have ret til at få refunderet
sine transportudgifter, hvis man fortryder et køb...

Leif

Bertel Lund Hansen (10-08-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 10-08-09 08:31

Leif Neland skrev:

> Det er muligt at forbrugerombudsmanden anser det for god skik, jfr
> linknavnet, men det kan jo diskuteres.
> Er der nogen LOV, der PÅBYDER det?

Ja naturligvis, ellers var der jo ikke noget at diskutere.
Problemet er hvordan loven skal fortolkes:

Forbrugeraftaleloven siger:

§ 21. Ved tilbagetræden fra en aftale omfattet af § 2, stk. 2,
    nr. 2, eller fra en fjernsalgsaftale vedrørende en vare
    eller en ikkefinansiel tjenesteydelse kan den
    erhvervsdrivende ikke gøre krav i henhold til aftalen
    gældende mod forbrugeren.

Det kritiske spørgsmål er om fjenhandelsaftalen omfatter både
vare og transport, eller om det drejer sig om to aftaler. Hvis
der kun er én aftale (som Forbrugerombudsmanden og jeg mener), så
skal portoen refunderes. Hvis det er to separate aftaler, er det
kun varens pris der skal refunderes.

Og Forbrugerombudsmanden anser det ikke for god skik. Han ser det
som krævet i loven.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Leif Neland (10-08-2009)
Kommentar
Fra : Leif Neland


Dato : 10-08-09 13:05


"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:asiv751q72ji4kud7umhe51t4h4gjio144@news.stofanet.dk...
> Leif Neland skrev:
>
>> Det er muligt at forbrugerombudsmanden anser det for god skik, jfr
>> linknavnet, men det kan jo diskuteres.
>> Er der nogen LOV, der PÅBYDER det?
>
> Ja naturligvis, ellers var der jo ikke noget at diskutere.
> Problemet er hvordan loven skal fortolkes:
>
> Og Forbrugerombudsmanden anser det ikke for god skik. Han ser det
> som krævet i loven.

Og er der nogen domme, der bekræfter forbrugerombudsmandens tro på hvordan
loven skal fortolkes?

Leif



Bertel Lund Hansen (10-08-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 10-08-09 14:34

Leif Neland skrev:

> Og er der nogen domme, der bekræfter forbrugerombudsmandens tro på hvordan
> loven skal fortolkes?

Det blev skam afsløret i går af alexbo

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Per Christoffersen (10-08-2009)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 10-08-09 20:34


"Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev i en meddelelse
news:4a800d22$0$15899$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Og er der nogen domme, der bekræfter forbrugerombudsmandens tro på hvordan
> loven skal fortolkes?

Jeg er ikke bekendt med domme der bekræfter FOMs udlægning.
Men den er nu gængs fortolkning, også i nethandlens egen
brancheorganisation:
http://www.fdih.net/4148.aspx

/Per



Knud (09-08-2009)
Kommentar
Fra : Knud


Dato : 09-08-09 07:12


"Esben von Buchwald" <find.mig@paa.google> wrote in message
news:4a7dab37$0$307$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej
>
> Jeg har handlet hos en dansk webshop og købt en vare til 1100 kr + 50 kr i
> fragt, og derefter fortrudt købet og returneret varen.
>
> Nu har butikken sendt mig 1100 kr ind på kontoen, med beskeden :
>
> Evt. identifikation af indbetaler : Xxxxx Xxxxx XxX
> Evt. oplysning vedr. betaling : se hjemmesid. om fragt v/return.
>
> Jeg har så kigget på deres betingelser igen og det eneste jeg kan se vedr.
> returnering er flg: "Når du benytter fortrydelsesretten skal du selv
> betale for fragten når du returnerer varen."
>
> Jeg har også selv betalt prisen for at sende den tilbage til butikken. Men
> jeg mener da at have krav på det fulde beløb, altså 1150 kr? Hvilken lov
> kan jeg henvise til når jeg brokker mig?


Ingen!!

Synes du selv det er ok at påføre en leverandør en udgift som følge af dine
tåbelige dispositioner / mangel på beslutsomhed.

Knud


Esben von Buchwald (09-08-2009)
Kommentar
Fra : Esben von Buchwald


Dato : 09-08-09 12:56

Knud wrote:

> Ingen!!
>
> Synes du selv det er ok at påføre en leverandør en udgift som følge af
> dine tåbelige dispositioner / mangel på beslutsomhed.
>
> Knud

Det kan der være delte meninger om - men du kan jo starte med at lade
være med at kalde mig tåbelig/ubeslutsom.

Uanset hvad der er "ok" så snakker vi her i gruppen om hvordan reglerne
hænger sammen og ikke om hvad den ene eller anden synes er rimeligt.

Knud (09-08-2009)
Kommentar
Fra : Knud


Dato : 09-08-09 13:37


"Esben von Buchwald" <find.mig@paa.google> wrote in message
news:4a7eb980$0$307$14726298@news.sunsite.dk...
> Knud wrote:
>
>> Ingen!!
>>
>> Synes du selv det er ok at påføre en leverandør en udgift som følge af
>> dine tåbelige dispositioner / mangel på beslutsomhed.
>>
>> Knud
>
> Det kan der være delte meninger om - men du kan jo starte med at lade være
> med at kalde mig tåbelig/ubeslutsom.


Er det ikke lige præcis de egenskaber du selv fremfører som argument for
dine handlinger?

Knud


Esben von Buchwald (09-08-2009)
Kommentar
Fra : Esben von Buchwald


Dato : 09-08-09 13:48

Knud wrote:
>
>> Det kan der være delte meninger om - men du kan jo starte med at lade
>> være med at kalde mig tåbelig/ubeslutsom.
>
>
> Er det ikke lige præcis de egenskaber du selv fremfører som argument for
> dine handlinger?
>

Hvor ser du det?

Jeg har blot skrevet at jeg har fortrudt et foretaget køb - og det kan
der jo være mange årsager til at man gør...

Leif Neland (09-08-2009)
Kommentar
Fra : Leif Neland


Dato : 09-08-09 14:47

Esben von Buchwald skrev:
> Hej
>
> Jeg har handlet hos en dansk webshop og købt en vare til 1100 kr + 50 kr
> i fragt, og derefter fortrudt købet og returneret varen.
>
> Nu har butikken sendt mig 1100 kr ind på kontoen, med beskeden :
>
> Evt. identifikation af indbetaler : Xxxxx Xxxxx XxX
> Evt. oplysning vedr. betaling : se hjemmesid. om fragt v/return.
>
> Jeg har så kigget på deres betingelser igen og det eneste jeg kan se
> vedr. returnering er flg: "Når du benytter fortrydelsesretten skal du
> selv betale for fragten når du returnerer varen."
>
> Jeg har også selv betalt prisen for at sende den tilbage til butikken.
> Men jeg mener da at have krav på det fulde beløb, altså 1150 kr? Hvilken
> lov kan jeg henvise til når jeg brokker mig?
>

Det burde så være således at kunden kan vælge at hente selv, eller
bestille fragtmand eller posten til at levere.

Ville der så være nogen, der kan tro at de kan få pengene tilbage for
leveringen?

Eller du kan få en erklæring fra webshoppen, hvor de bekræfter at du har
leveret varen tilbage. Den kan du så gå op på posthuset med, og prøve at
få refunderet portoen der.

God fornøjelse.

Leif

Bertel Lund Hansen (09-08-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 09-08-09 16:28

Leif Neland skrev:

> Det burde så være således at kunden kan vælge at hente selv, eller
> bestille fragtmand eller posten til at levere.

Du kan jo bare finde et firma der tilbyder det.

> Ville der så være nogen, der kan tro at de kan få pengene tilbage for
> leveringen?

Det ville være to forskellige aftaler.

> Eller du kan få en erklæring fra webshoppen, hvor de bekræfter at du har
> leveret varen tilbage. Den kan du så gå op på posthuset med, og prøve at
> få refunderet portoen der.

Postfirmaet har ikke nogen aftale med kunden om første levering.
Den er lavet mellem firmaet og postfirmaet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Esben von Buchwald (09-08-2009)
Kommentar
Fra : Esben von Buchwald


Dato : 09-08-09 16:54

Leif Neland wrote:

>
> Eller du kan få en erklæring fra webshoppen, hvor de bekræfter at du har
> leveret varen tilbage. Den kan du så gå op på posthuset med, og prøve at
> få refunderet portoen der.
>

Hvad snakker du om? Postvæsenet skal da ikke levere nogen porto tilbage?

Jeg har (som sagt) selv betalt for returfragt af pakken.
Butikken har jo indvilliget i at give mig pengene tilbage eftersom de
allerede har overført varens pris til min konto. Spørgsmålet er hvad jeg
skal gøre for at få dem til at betale de sidste 50 kr jeg betalte for at
få tilsendt varen, som man jo mener jeg har krav på...

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste