/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Privat lån og frivilligt forlig
Fra : Claus Tersgov


Dato : 18-06-09 06:05

Er det lovligt i forbindelse med, at man yder et privat lån uden renter og
gebyrer, at man beder låntager om at underskrive et frivilligt forlig, som
så eksekveres i tilfælde af, at et afdrag udebliver med mere end 8 dage?

Claus



 
 
Jesper Brock (18-06-2009)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 18-06-09 07:50

Claus Tersgov skrev:
> Er det lovligt i forbindelse med, at man yder et privat lån uden renter og
> gebyrer, at man beder låntager om at underskrive et frivilligt forlig, som
> så eksekveres i tilfælde af, at et afdrag udebliver med mere end 8 dage?

Hvad er det, du vil opnå med forliget? Hvorfor ikke bare indskrive
indholdet direkte i lånebetingelserne?

Hvis din hensigt er at lave et ekstra hårdt forlig, som kan virke som en
ekstra trussel til debitor om at betale til tiden, så vil indholdet
formentlig blive tilsidesat efter AFTL §31

"Har nogen udnyttet en andens betydelige økonomiske eller personlige
vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående
afhængighedsforhold til at opnå eller betinge en ydelse, der står i
væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes
vederlag for, er den, der således er udnyttet, ikke bundet ved den af
ham afgivne viljeserklæring. "

Også §33 (stride mod almindelig hæderlighed) og §36(aftale urimelig
eller i strid med redelig handlemåde) vil kunne komme på tale.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

Claus Tersgov (18-06-2009)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 18-06-09 10:33

Jesper Brock skrev bl.a.:

> Hvad er det, du vil opnå med forliget? Hvorfor ikke bare indskrive
> indholdet direkte i lånebetingelserne?

Ved du ikke, hvad et frivilligt forlig betyder?

Fordi jeg ved ikke, om det lige så effektivt og om det giver samme mulighed
for tvangsfuldbyrdelse. Jeg ved, hvordan man udfærdiger et frivilligt forlig
og hvordan man får det eksekveret og hvilke krav, der er til dets indhold.
Det vil jeg ikke have indblandet i et lånedokument, så der kan sås tvivl om
forligets gyldighed pga udformning. Et frivilligt forlig er et frivilligt
forlig med de juridiske fordele, det nu engang indebærer. Jeg skal kun bruge
det i det øjeblik afdragene udebliver.

> Hvis din hensigt er at lave et ekstra hårdt forlig, som kan virke som
> en ekstra trussel til debitor om at betale til tiden, så vil
> indholdet formentlig blive tilsidesat efter AFTL §31

Min hensigt er kun, at jeg nemt og hurtigt kan få adgang til pant - og
navnlig de effekter, som jeg har ejendomsforbehold i, hvis han ikke
overholder betalingsbetingelserne. Hvis jeg skal til at rode med advokat og
køre inkasso for at få dom, så kan det ikke betale sig for mig at være en
flink fyr og sælge noget på afbetaling.

> "Har nogen udnyttet en andens betydelige økonomiske eller personlige
> vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående
> afhængighedsforhold til at opnå eller betinge en ydelse, der står i
> væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes
> vederlag for, er den, der således er udnyttet, ikke bundet ved den af
> ham afgivne viljeserklæring. "

Hør nu her, jeg søger ikke at få ydelser, jeg ikke har krav på eller at
udnytte nogens økonomiske vanskeligheder. Jeg vil bare have et minimum af
sikkerhed for, at jeg får mit *rente og gebyrfrie* lån tilbage eller rettere
sagt mine effekter med ejendomsforbehold tilbage. Det kan der ikke være
noget kriminelt eller suspekt i.

Frivillige forlig bliver brugt i hundredevis hver eneste dag af advokater,
og hvis dokumentet ellers indeholder de særlige krav, der er til
udformningen, så er der intet suspekt ved det.

Der er vel ikke mærkeligt, at jeg gerne vil have mine ting tilbage
hurtigt, hvis låntager ikke overholder sine forpligtigelser.

Det skal ikke være ekstra hårdt, det skal bare være et helt normalt
frivilligt forlig, så jeg kan gå direkte i fogedretten og få mine ting, uden
at jeg skal igennem en inkasso- og domprocedure først.

Overholder køber sine betalinger, så kan jeg makulere forliget, røvrender
han mig, kan jeg uden dom gå direkte i fogedretten og hente mine ting.

Så mit spørgsmål er meget simpelt:

Er det lovligt at få folk til at underskrive et frivilligt forlig
/skyldnererklæring *samtidig* med en låneaftale.

Det er det, jeg gerne vil vide. Ikke andet.

Claus



Jesper Brock (19-06-2009)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 19-06-09 09:39

Claus Tersgov skrev:
> Jesper Brock skrev bl.a.:
>
>> Hvad er det, du vil opnå med forliget? Hvorfor ikke bare indskrive
>> indholdet direkte i lånebetingelserne?
>
> Ved du ikke, hvad et frivilligt forlig betyder?

Jo det ved jeg skam ganske udmærket - til gengæld ved du øjensynligt
ikke, hvad "høflig tiltale" betyder. Det husker du lige på fremover,
hvis jeg skal hjælpe dig!

Jeg har svært ved at se, hvor et frivilligt forlig kommer ind allerede
ved lånets stiftelse?


> Fordi jeg ved ikke, om det lige så effektivt og om det giver samme mulighed
> for tvangsfuldbyrdelse. Jeg ved, hvordan man udfærdiger et frivilligt forlig
> og hvordan man får det eksekveret og hvilke krav, der er til dets indhold.
> Det vil jeg ikke have indblandet i et lånedokument, så der kan sås tvivl om
> forligets gyldighed pga udformning. Et frivilligt forlig er et frivilligt
> forlig med de juridiske fordele, det nu engang indebærer. Jeg skal kun bruge
> det i det øjeblik afdragene udebliver.


Hvis afdragene udebliver, er det formentlig fordi skyldner er i en eller
anden form for økonomiske vanskeligheder. Hvis du er en den eneste
kreditor, så kan du til den tid gå direkte efter skylder. Hvis der er
andre kreditorer, så er der en hel række af regler der indtræder ved en
betalingsstandning og/eller konkurs og dem kan du ikke bare omgå ved at
udfærdige et dokument og kalde det et "frivilligt forlig".

De betingelser, der normalt indgår i et frivilligt forlig (typisk er det
bestemmelsen om direkte eksekvering i fogedretten efter RPL §478, der er
interessant for kreditor), kan lige så godt indføjes direkte i
lånedokumentet. Aftaleværdien er den samme.


> Min hensigt er kun, at jeg nemt og hurtigt kan få adgang til pant - og
> navnlig de effekter, som jeg har ejendomsforbehold i, hvis han ikke
> overholder betalingsbetingelserne. Hvis jeg skal til at rode med advokat og
> køre inkasso for at få dom, så kan det ikke betale sig for mig at være en
> flink fyr og sælge noget på afbetaling.

Husk at ejendomsforbeholdet skal være gyldigt etableret efter reglerne i
kreditaftaleloven, og pant skal være tinglyst efter reglerne herfor.

Ellers kan du have nok så mange frivillige underskrevne forlig, de vil
blive tilsidesat af skifteretten....


> Hør nu her, jeg søger ikke at få ydelser, jeg ikke har krav på eller at
> udnytte nogens økonomiske vanskeligheder. Jeg vil bare have et minimum af
> sikkerhed for, at jeg får mit *rente og gebyrfrie* lån tilbage eller rettere
> sagt mine effekter med ejendomsforbehold tilbage. Det kan der ikke være
> noget kriminelt eller suspekt i.

Så følg reglerne i Kreditaftaleloven og Tinglysningsloven (det er svært
at rådgive dig mere detaljeret, når jeg ikke ved hvad du sælger og til
hvem)



> Frivillige forlig bliver brugt i hundredevis hver eneste dag af advokater,
> og hvis dokumentet ellers indeholder de særlige krav, der er til
> udformningen, så er der intet suspekt ved det.

Frivillige forlig bruges først EFTER at tingene er gået galt.

Et frivilligt forlig er i praksis nærmest ikke andet end en ny låne- og
afdragsaftale.


> Der er vel ikke mærkeligt, at jeg gerne vil have mine ting tilbage
> hurtigt, hvis låntager ikke overholder sine forpligtigelser.

Du kan ikke få dem hurtigere end loven tillader.

Jeg kan godt fornemme, hvad det er du vil opnå - du vil gerne kunne
skyde genvej gennem retsmaskineriet. Det kan man bare ikke på den måde -
selvom du har dokumentet, kan retten tilsidesætte det, hvis det bryder
med princippet om kreditorernes ligestilling.

Sælg med ejendomsforbehold, hvis du ikke stoler på debitor, og husk at
tinglyse eventuelt pant efter de regler, der gælder for den slags.


> Er det lovligt at få folk til at underskrive et frivilligt forlig
> /skyldnererklæring *samtidig* med en låneaftale.

Ja, det er der vel i princippet ikke noget til hinder for - men det har
ingen ekstra værdi i forhold til at sikre dig.


> Det er det, jeg gerne vil vide. Ikke andet.

Nu fik du så lidt ekstra viden med på vejen.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

Claus Tersgov (19-06-2009)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 19-06-09 14:13

Jesper Brock skrev bl.a.:


> Jo det ved jeg skam ganske udmærket - til gengæld ved du øjensynligt
> ikke, hvad "høflig tiltale" betyder. Det husker du lige på fremover,
> hvis jeg skal hjælpe dig!

Jeg stiller et *konkret* spørgsmål, og du bevæger dig ud i alle andre for
mig ligegyldige betragtninger. Prøv engang at læse fundatsen for denne
gruppe.
Det er røvtræls at man skal forklarer dit og dat som dybest set er emnet
uvedkommende, når man har et klokkeklart specifikt og konkret spørgsmål!
Det er ingen hjælp, hvis man hvis man i stedet for at svare konkret kommer
med hvad man selv synes er gode ideer og bedre løsninger til en sag, man
dybest set ikke kender en dyt til.

> Jeg har svært ved at se, hvor et frivilligt forlig kommer ind allerede
> ved lånets stiftelse?

Det er muligt, at du har svært ved at se det, men jeg har stillet et
spørgsmål, om det er lovligt eller ulovligt. Det er sagens kerne. Hvad du og
andre så har af holdninger og betænkeligheder i den forbindelse er ganske
uinteressant for mig. Der er en stadig stigende og røvtræls tendens i flere
nyhedsgrupper som går på, at man ligefrem skal retfærdiggøre sine spørgsmål
samtidig med, at folk bliver tøsefornærmede, fordi man ikke er interesseret
i allederes fine men uvedkommende ideer og forslag.
En god hjælp havde været at svare direkte på spørgsmålet evt med reference
til aktuel lovgivning, og undlade at kaste sig ud i diverse "jeg ved bedre
end dig" og "sådan skal du ikke gøre" forslag.

> Ja, det er der vel i princippet ikke noget til hinder for

Tak, det var det jeg efterlyste og ikke andet.

> men det har ingen ekstra værdi i forhold til at sikre dig.

Det er meget muligt, men det var jo ikke det jeg spurgte om, vel?

> Nu fik du så lidt ekstra viden med på vejen.

Nej, jeg fik en masse for mig uvedkommende debat, som ikke har noget at gøre
med mit spørgsmål og den relevante sammenhæng.

Claus



Kim Ludvigsen (19-06-2009)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 19-06-09 14:35

Claus Tersgov skrev:
> Jesper Brock skrev bl.a.:
>
>> Ja, det er der vel i princippet ikke noget til hinder for
>
> Tak, det var det jeg efterlyste og ikke andet.
>
>> men det har ingen ekstra værdi i forhold til at sikre dig.
>
> Det er meget muligt, men det var jo ikke det jeg spurgte om, vel?

Nogle gange er de mest værdifulde oplysninger dem, man ikke
selv har bedt om. Uden denne oplysning, kunne du jo tro, at
du var bedre stillet, end du reelt er.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://pc-sikkerhed.dk

Claus Tersgov (19-06-2009)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 19-06-09 15:10

Kim Ludvigsen skrev bl.a.:

> Nogle gange er de mest værdifulde oplysninger dem, man ikke
> selv har bedt om. Uden denne oplysning, kunne du jo tro, at
> du var bedre stillet, end du reelt er.

Jeg ved præcist hvordan et frivilligt forlig sikrer mig. Jeg har gennem
årene opkøbt og transporteret massevis af gældposter og i den forbindelse
udfærdigede et hav af frivillige forlig.

Mit spørgsmål gik på lovligheden af at udfærdige et frivilligt forlig på
forhånd.

Claus



.°o.O Thomas O.o°. (22-06-2009)
Kommentar
Fra : .°o.O Thomas O.o°.


Dato : 22-06-09 17:16

"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> skrev i meddelelsen
news:yNCdnV9g-8h1DqbXnZ2dnUVZ8mxi4p2d@giganews.com...
> Claus Tersgov skrev:
>> Jesper Brock skrev bl.a.:
>>
>>> Ja, det er der vel i princippet ikke noget til hinder for
>>
>> Tak, det var det jeg efterlyste og ikke andet.
>>
>>> men det har ingen ekstra værdi i forhold til at sikre dig.
>>
>> Det er meget muligt, men det var jo ikke det jeg spurgte om, vel?
>
> Nogle gange er de mest værdifulde oplysninger dem, man ikke selv har bedt
> om. Uden denne oplysning, kunne du jo tro, at du var bedre stillet, end du
> reelt er.

"Må jeg sætte mig her på bænken?"
"Ja, men du skal lige være opmærksom på"
"Tak - jeg er ikke interesseret i andet end at få et ja eller nej svar, så
spar mig for yderligere."
"Nu har du maling på dit tøj, for bænken er nymalet ... men det har vel
ingen betydning ..?"



--
MVH Thomas
http://www.sjovevarer.dk - er du vild med gadgets?
http://www.mobil-navigation.dk - få din mobil til at navigere med GPS


Claus Tersgov (19-06-2009)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 19-06-09 15:03

Jesper Brock skrev bl.a.:

> Husk at ejendomsforbeholdet skal være gyldigt etableret efter
> reglerne i kreditaftaleloven, og pant skal være tinglyst efter
> reglerne herfor.

Ejendomsforbehold er ikke det samme som pant. Jeg har ikke sagt et ord om,
at jeg skal have pant i noget. Læs gerne den lov, du henviser. Du
sammanblander åbenbart salg med ejendomsforbehold med det at have pant,
som er to forskellige ting. Der er forskel på at have pant og tage pant.

Sluttelig henviser du til lovgivning, man som privat sælger ikke er omfattet
af. Kreditaftaleloven gælder kun erhvervsdrivende, ikke salg mellem private.

Claus



Bertel Lund Hansen (18-06-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 18-06-09 09:03

Claus Tersgov skrev:

> Er det lovligt i forbindelse med, at man yder et privat lån uden renter og
> gebyrer, at man beder låntager om at underskrive et frivilligt forlig, som
> så eksekveres i tilfælde af, at et afdrag udebliver med mere end 8 dage?

Et forlig indgås først når der er et problem. Hvis der er
problemer allerede før lånet er oprettet, så er det nok klogt at
lade helt være.

Du mener formodentlig blot at du i aftalen vil sætte nogle
betingelser op for tilbagebetalingen?

   Pengene tilbagebetales som følger [forklaring]

   Hvis låntager blæser højt og flot på det, skal pengene
   tilbagebetales som følger [forklaring]

   Hvis det heller ikke hjælper, så skal de tilbagebetales som
   følger [forklaring]

   Osv. ad infinitum.

Skriv hvordan lånet skal afvikles og så slut.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Claus Tersgov (18-06-2009)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 18-06-09 09:56

Bertel Lund Hansen skrev bl.a.:

> Skriv hvordan lånet skal afvikles og så slut.

Bertel, jeg skal ikke ligge og rode i retten for at få dom for, at han
skylder mig pengene. Det er jo det, der er hele fidusen ved at frivilligt
forlig.

Du er åbenbart ikke bekendt med den særstatus, der er for indgåelse af et
frivilligt forlig.

Claus




Claus Tersgov (18-06-2009)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 18-06-09 10:36

Bertel Lund Hansen skrev bl.a.:

> Du mener formodentlig blot at du i aftalen vil sætte nogle
> betingelser op for tilbagebetalingen?

Nej, det er ikke det jeg mener.

Jeg vil blot vide, om det er lovligt eller ulovligt at bede folk om at
underskrive et normalt frivilligt forlig på forhånd.

Ikke andet.

Claus



Bertel Lund Hansen (18-06-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 18-06-09 11:48

Claus Tersgov skrev:

> Jeg vil blot vide, om det er lovligt eller ulovligt at bede folk om at
> underskrive et normalt frivilligt forlig på forhånd.

Jamen, det kan slet ikke lade sig gøre. Man forliges efter en
uenighed.

Hvis du er ude på at gå med livrem og seler, vil jeg råde dig til
at droppe projektet - eller alternativt love at du vil betale de
påløbende renter på et banklån.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

.°o.O Thomas O.o°. (18-06-2009)
Kommentar
Fra : .°o.O Thomas O.o°.


Dato : 18-06-09 16:52

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:kl6k35taku6g7cc61hpqje7tdhqp6oaume@news.stofanet.dk...
> Claus Tersgov skrev:
>
>> Jeg vil blot vide, om det er lovligt eller ulovligt at bede folk om at
>> underskrive et normalt frivilligt forlig på forhånd.
>
> Jamen, det kan slet ikke lade sig gøre. Man forliges efter en
> uenighed.

Hvorfor ikke ..? Hvis nu låntager på forhånd underskriver det, så skal Claus
ikke den arbejdsgang igennem - og det kan jo tænkes at det er lettere at få
en underskrift nu, fremfor om noget tid, hvor låntager måske ikke kan
overholde sine forpligtelser. Når du skriver, at det ikke kan lade sig gøre,
er det så fordi forliget vil være juridisk ugyldigt?

Jeg kender ikke til den status et frivilligt forlig giver, som Claus skriver
om, men jeg kan da godt følge hans tankegang med at få et frivilligt forlig
på forhånd, som ikke behøver træde i kraft, men kan være rart at have.

--
MVH Thomas
http://www.sjovevarer.dk - er du vild med gadgets?
http://www.mobil-navigation.dk - få din mobil til at navigere med GPS


Bertel Lund Hansen (18-06-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 18-06-09 17:14

..°o.O Thomas O.o°. skrev:

> > Jamen, det kan slet ikke lade sig gøre. Man forliges efter en
> > uenighed.

> Hvorfor ikke ..?

Det her er totalt latterligt. Læs mit første svar.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Claus Tersgov (19-06-2009)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 19-06-09 14:23

Bertel Lund Hansen skrev bl.a.:

> Det her er totalt latterligt. Læs mit første svar.

Nej, det totale latterlige her er dig, når du vedbliver med at *LEGE*
jurist!

Det er nemlig totalt latterligt, når en skolelærer fører sig frem og gi'r
den som jurist, uden nogen som helst relevant uddannelse!

Claus



Hauge (19-06-2009)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 19-06-09 15:19

Claus Tersgov wrote:
> Det er nemlig totalt latterligt, når en skolelærer fører sig frem og
> gi'r den som jurist, uden nogen som helst relevant uddannelse!

Sjovt at en lydmand fortæller en ikke-jurist, at han ikke har ret ifm. jura.
Hvis du selv er så ufattelig klog, så er det mig meget underligt at du på
det her felt *heller ikke* selv kan finde den rette viden.

At Gammelgeden til Bertel heller ikke ved noget, gør ikke dig til den
vidende her i gruppen. Læs fundatsen, som du selv henviser til i tråden.

FUT netiketten

/Hauge



Claus Tersgov (19-06-2009)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 19-06-09 14:20

Bertel Lund Hansen skrev bl.a.:

> Jamen, det kan slet ikke lade sig gøre. Man forliges efter en
> uenighed.
> Hvis du er ude på at gå med livrem og seler, vil jeg råde dig til
> at droppe projektet - eller alternativt love at du vil betale de
> påløbende renter på et banklån.

Det var ikke det jeg spurgte om, og jeg er IKKE interesseret i dine i denne
sammenhæng lodret ubrugelige råd. Nu roder du dig ud i noget der INTET har
med min spørgsmål at gøre. Du begynder at snakke om renter og banklån og om
at jeg skal betale.

Jeg skal IKKE betale noget og jeg har heller ingen banklån!
Jeg har heller ingen livrem og jeg har ej heller nogen seler.

Jeg har et eneste spørgsmål. Er det lovligt eller ulovligt.
Det er en ærlig sag, hvis du ikke kan svare konkret, fordi det fordrer nok
at man er jurist og ikke bare leger jurist!

Claus



Hauge (19-06-2009)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 19-06-09 15:20

Claus Tersgov wrote:
> Det er en ærlig sag, hvis du ikke kan svare konkret, fordi det
> fordrer nok at man er jurist og ikke bare leger jurist!

Den info du selv lige kom med der, kunne du med rette bruge noget oftere i
andre grupper.

FUT netikette

/Hauge



Bertel Lund Hansen (19-06-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 19-06-09 17:53

Claus Tersgov skrev:

> Jeg har et eneste spørgsmål. Er det lovligt eller ulovligt.

Lav aftalen som du vil have den. Indføj evt. bestemmelser om hvad
der skal ske hvis der er noget der kikser.

Det er latterligt at bruge ordet "forlig" om noget er ikke er og
aldrig kan blive til et forlig. Men de betingelser du forestiller
dig at dette "forlig" skal omfatte, kan du bare skrive som en
normal aftale uden at kalde det noget særligt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

alexbo (18-06-2009)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 18-06-09 19:21


"Claus Tersgov" skrev

> Er det lovligt i forbindelse med, at man yder et privat lån uden renter og
> gebyrer, at man beder låntager om at underskrive et frivilligt forlig, som
> så eksekveres i tilfælde af, at et afdrag udebliver med mere end 8 dage?

Et gældsbrev eller skyldnererklæring passer bedre til en aftale inden lånet,
men virkningen er det samme som for et frivilligt forlig.
Det vigtige er at det fremgår at gældsbrevet har netop denne
tvangsfuldbyrdelsesvirkning.

http://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/hm012.pdf
http://www.blanketkiosken.dk/shop/gaeldsbrev-simpelt-uden-282p.html

§ 478. Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af
1) domme og kendelser afsagt af domstole eller af andre myndigheder, hvis
afgørelser efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes, betalingspåkrav med
påtegning efter § 477 e, stk. 2, samt beslutninger om sagsomkostninger
truffet af de nævnte myndigheder,
2) 3) noget forældremyndighed
4) udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt er
bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,
5) gældsbreve, der ikke er omfattet af nr. 4, når det udtrykkeligt er
bestemt i dokumentet, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,

mvh
Alex Christensen






alexbo (18-06-2009)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 18-06-09 19:25


"alexbo" skrev

> § 478. Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af

Retsplejeloven:


mvh
Alex Christensen




Johnny Andersen (18-06-2009)
Kommentar
Fra : Johnny Andersen


Dato : 18-06-09 23:40


"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:4a3a85b0$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Claus Tersgov" skrev
>
>> Er det lovligt i forbindelse med, at man yder et privat lån uden renter
>> og
>> gebyrer, at man beder låntager om at underskrive et frivilligt forlig,
>> som
>> så eksekveres i tilfælde af, at et afdrag udebliver med mere end 8 dage?
>
> Et gældsbrev eller skyldnererklæring passer bedre til en aftale inden
> lånet,
> men virkningen er det samme som for et frivilligt forlig.
> Det vigtige er at det fremgår at gældsbrevet har netop denne
> tvangsfuldbyrdelsesvirkning.
>
> http://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/hm012.pdf
> http://www.blanketkiosken.dk/shop/gaeldsbrev-simpelt-uden-282p.html

Alex, jeg har stor respekt for dig, men i denne sag vrøvler du...
Hvis det var så enkelt, hvor tror du så, at alle långiver ikke allerede har
indført denne passus?

/Johnny





alexbo (19-06-2009)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 19-06-09 09:08


"Johnny Andersen" skrev

> Alex, jeg har stor respekt for dig, men i denne sag vrøvler du...
> Hvis det var så enkelt, hvor tror du så, at alle långiver ikke allerede
> har indført denne passus?

Tja, det er heller ikke alle långivere der bruger veksler eller pant.
Der er mange former for lån, jeg svarede på et spørgsmål om det lovlige i et
frivilligt forlig på forhånd, og foreslår nogle andre former der har samme
virkning.

5) gældsbreve, der ikke er omfattet af nr. 4, når det udtrykkeligt er
bestemt i dokumentet, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse

Mener du at overstående er noget vrøvl, eller hvad er det du mener er vrøvl?

Er det ikke muligt at tage en uvillig låntager til inkasso, uden først at
have været i retten for at få fastslået kravets berettigelse?
eller modsat kan man altid tage en låntager til inkasso, uanset
lånedokumentets udformning?

Kan Claus tage Ole til inkasso bare han har et papir hvor Ole har skrevet
"jeg skylder Claus 10.000 kr."

mvh
Alex Christensen






Claus Tersgov (19-06-2009)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 19-06-09 14:27

alexbo skrev bl.a.:

> Et gældsbrev eller skyldnererklæring passer bedre til en aftale inden
> lånet, men virkningen er det samme som for et frivilligt forlig.

Mange tak!

Endelig et brugbart svar fra een som ved hvad han taler om

Claus



Hauge (19-06-2009)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 19-06-09 15:21

Claus Tersgov wrote:
> Endelig et brugbart svar fra een som ved hvad han taler om

Hvor ved du så det fra? Er du da jurist? Eller passede svaret bedst til det
du gerne vil?

/Hauge



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste