/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Den nye have - og æbletræet
Fra : Kanstrup


Dato : 12-06-09 02:55

Hej gruppe

Vi skal til at anlægge den nye have (yay!), men vi har som
lejlighedsdvælende ikke meget forstand på det. Jeg har snakket med
familie og læst bøger etc., men har ikke kunne få svar på et af mine
mange spørgsmål:

Vi vil gerne have ét selvbestøvende, sundt æbletræ der sætter
spiseæbler som minder om Royal Gala (autralien/chile/etc.). Altså sødt
og sprødt og for alt i verden ikke melet (bvadr). Jeg har selv
reserachet mig frem til enten

1) Elstar
2) Filippa
3) Rød ananas

Er der nogle der kan hjælpe med enten at finde flere bud eller måske
endda indsnævre feltet lidt?

(Der skal også plantes conferencepærer, opal- el. jubileumblommer og
sunburst kirsebær, men det er vel irrelevant?)

Åh en anden ting - hvor langt synes I der skal være imellem æble, pære
og blomme træerne for at de ikke forstyrrer hinandens vækst? Jeg havde
forstillet mig 3 meter fra skel og op til 4 meter imellem træerne sat
i en trekant.

Pft,

Flemming Kanstrup

 
 
Jan Vestergaard (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Jan Vestergaard


Dato : 12-06-09 10:07

"Kanstrup" skrev i en meddelelse
> Jeg har selv reserachet mig frem til enten

Det er jo meget forskellige æbler:

> 1) Elstar

Kender jeg ikke så meget til

> 2) Filippa

Ikke særlig tidligt - men meget holdbart, og kan gemmes hele vinteren.

> 3) Rød ananas

Meget tidligt - men ikke holdbart, og skal spises hurtigt efter
plukningen.

Så det kommer lidt an på, hvad du ønsker af æblerne

Jan




O.L (12-06-2009)
Kommentar
Fra : O.L


Dato : 12-06-09 10:15

Gå dog ind på en rigtig planteskole, de kan svare på det hele, i modsætning
til hvis du handler i Bilka. De sidste par kroner er givet godt ud.

"Jan Vestergaard" <jan@jve.invalid> skrev i en meddelelse
news:4a321ac8$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
> "Kanstrup" skrev i en meddelelse
>> Jeg har selv reserachet mig frem til enten
>
> Det er jo meget forskellige æbler:
>
>> 1) Elstar
>
> Kender jeg ikke så meget til
>
>> 2) Filippa
>
> Ikke særlig tidligt - men meget holdbart, og kan gemmes hele vinteren.
>
>> 3) Rød ananas
>
> Meget tidligt - men ikke holdbart, og skal spises hurtigt efter
> plukningen.
>
> Så det kommer lidt an på, hvad du ønsker af æblerne
>
> Jan
>
>
>



Kanstrup (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Kanstrup


Dato : 12-06-09 03:19


> Så det kommer lidt an på, hvad du ønsker af æblerne
>
> Jan

Hej Jan og tak for svaret.

Hmm...hvad jeg ønsker af æbler har jeg ikke tænkt meget over udover at
jeg vil have æbler som beskrevet. Det du skriver med tidligt/ikke
tidligt kommer vel an på hvornår de andre træer sætter frugt ikke? Det
kunne måske være rart at det hele ikke kommer på én gang. Hvordan
gemmer man æblerne en hel vinter?

Hvad med ligheden med Royal Gala? Har jeg ramt plet?

Kanstrup (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Kanstrup


Dato : 12-06-09 03:22

On 12 Jun., 11:14, "O.L" <ole_lyckega...@hotmail.com> wrote:
> Gå dog ind på en rigtig planteskole, de kan svare på det hele, i modsætning
> til hvis du handler i Bilka. De sidste par kroner er givet godt ud.
>
> "Jan Vestergaard" <j...@jve.invalid> skrev i en meddelelsenews:4a321ac8$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
>

Hej Jan tak for input.

Jeg kunne aldrig drømme om at handle den slags i Bilka, og du har
sikkert ret mht planteskolen. Jeg kan bare godt lide at researche lidt
selv og være på forkant om du forstår.

Max (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 12-06-09 10:34

Hej Kanstrup

> 1) Elstar

Det bedste spiseæble jeg nogensinde har mødt, og
heldigvis har vi en lokal plantage der har den.

--
Mvh Max



Kanstrup (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Kanstrup


Dato : 12-06-09 03:38


>
> > 1) Elstar
>
> Det bedste spiseæble jeg nogensinde har mødt, og
> heldigvis har vi en lokal plantage der har den.
>
> --
> Mvh Max

Hej Max - er det melet?

Max (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 12-06-09 10:46

Hej Kanstrup

> Hej Max - er det melet?

Nej, den er knasende sprød og saftig.

Forøvrig har den tyske udgave der sælges i danske
supermarkeder intet med en dansk avlet Elstar at
gøre, den danske er meget bedre.

--
Mvh Max



Mads Lie Jensen (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 12-06-09 10:40

On Fri, 12 Jun 2009 01:54:34 -0700 (PDT), Kanstrup
<kanstrupperne@stofanet.dk> wrote:

>Vi vil gerne have ét selvbestøvende, sundt æbletræ der sætter

Det eneste æble som siges at være selvbestøvende, mig bekendt, er Cox
Orange. Ellers skal der to forskellige til at sikre en god bestøvning.
Normalt, hvis det er i et villakvarter f.eks, har naboerne æbletræer som
kan klare det.

>spiseæbler som minder om Royal Gala (autralien/chile/etc.). Altså sødt
>og sprødt og for alt i verden ikke melet (bvadr). Jeg har selv
>reserachet mig frem til enten
>
>1) Elstar

Er et godt æble i hvert fald. Kan gemme.
Royal Gala kender jeg ikke, så om det ligner tør jeg ikke sige noget om.

>Er der nogle der kan hjælpe med enten at finde flere bud eller måske
>endda indsnævre feltet lidt?

Selv syntes jeg Discovery er et godt æble.

>(Der skal også plantes conferencepærer, opal- el. jubileumblommer og
>sunburst kirsebær, men det er vel irrelevant?)

Ja.

>Åh en anden ting - hvor langt synes I der skal være imellem æble, pære
>og blomme træerne for at de ikke forstyrrer hinandens vækst? Jeg havde
>forstillet mig 3 meter fra skel og op til 4 meter imellem træerne sat
>i en trekant.

Det er ikke rent galt. Kan der blive lidt mere plads mellem træerne vil
det dog ikke gøre noget.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet - http://www.gartneriet.dk/

Max (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 12-06-09 10:48

Hej Mads

>> 1) Elstar
>
> Er et godt æble i hvert fald. Kan gemme.

Man skal dæleme have mange for at der bliver
nogen at gemme af :)

--
Mvh Max



Kanstrup (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Kanstrup


Dato : 12-06-09 03:44

Hej Mads

Dejligt med en prof!


> Det eneste æble som siges at være selvbestøvende, mig bekendt, er Cox
> Orange. Ellers skal der to forskellige til at sikre en god bestøvning.
> Normalt, hvis det er i et villakvarter f.eks, har naboerne æbletræer som
> kan klare det.

Nå? Det er sgu nyt for mig...jeg ved heller ikke hvor meget jeg skal
ligge i det at være selvbestøvende, men da det er en helt ny
udstykning ud til mark tror jeg ikke det ligefrem vrimler med
æbletræer (endnu).



Børge Laursen (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Børge Laursen


Dato : 12-06-09 11:37

Kanstrup wrote:
> Er der nogle der kan hjælpe med enten at finde flere bud eller måske
> endda indsnævre feltet lidt?
>


Jeg kan forslå et 'James Greeve'. Et sprødt og velsmagende æble.

Hilsen
Børge


frank (12-06-2009)
Kommentar
Fra : frank


Dato : 12-06-09 13:26

Jeg har 15 frugttræer i haven, i blandt en del æbletræer. Mit favoritæble
er absolut ELSTAR. Elsker smagen, fast og sprødt, flot farve i solsiden,
bliver ikke melet og kan gemmes til langt efter nytår (hvis man kan lade
være med at spise dem allesammen før nytår).

Du skal have en bestøver for at få frugt af betydning. Hvis ikke der er en
bestøversort i nærheden (50-100 meter) vil jeg foreslå at du poder en enkelt
gren af en bestøversort på dit elstar. Det er ikke spor svært og kan læres
af enhver. Skråsnitmetoden har aldrig svigtet for mig. Indtil du evt. får
podet, har du jo lov til at få fat i en blomstrende æblegren fra en
bestøversort og hænge den op i dit elstar træ - i en vandflaske, så er den
hjemme!

Min "guru" omkring frugtavl er Jørgen Vittrup. Han har skrevet flere bøger
bl.a. "frugt og bær i haven" fra politikens forlag, dog er elstar ikke
omtalt - det er en forholdsvis ny sort.

Jeg har også i blandt James Grieve. Det bærer tidligt (altså på unge træer)
har en flot farve og en dejlig smag. Men, men, det bliver meget hurtigt
melet og kan ikke gemmes.

Venlig hilsen, Frank


Kanstrup (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Kanstrup


Dato : 12-06-09 04:51

On 12 Jun., 11:39, Mads Lie Jensen <m...@gartneriet.dk> wrote:

> Det eneste æble som siges at være selvbestøvende, mig bekendt, er Cox
> Orange. Ellers skal der to forskellige til at sikre en god bestøvning.
> Normalt, hvis det er i et villakvarter f.eks, har naboerne æbletræer som
> kan klare det.
>

Fandt lige den her: http://www.frugtogprydtraeklubben.dk/downloads/Bestoevningsskemaer.pdf

Jeg får da også problemer med pæren - blommen og kirsebæret burde være
ok. Øv bøv - der er altså ikke plads til 2 æbletræer, 2 pærertræer, 1
blommetræ og 1 kirsebærtræ. Det er jo ikke en plantage

Mads Lie Jensen (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 12-06-09 14:05

On Fri, 12 Jun 2009 03:50:54 -0700 (PDT), Kanstrup
<kanstrupperne@stofanet.dk> wrote:

>Fandt lige den her: http://www.frugtogprydtraeklubben.dk/downloads/Bestoevningsskemaer.pdf
>
>Jeg får da også problemer med pæren - blommen og kirsebæret burde være
>ok. Øv bøv - der er altså ikke plads til 2 æbletræer, 2 pærertræer, 1
>blommetræ og 1 kirsebærtræ. Det er jo ikke en plantage

I en ny udstykning vil nogle af de andre huse nok også få plantet i
hvert fald æbletræer i haven.

Jeg ville tage chancen og plante som du først har tænkt dig. Så kan man
altid tage problemet med manglende bestøvning senere. Enten det, eller
også droppe pæren helt og plante to æbletræer i stedet.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet - http://www.gartneriet.dk/

Marianne (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Marianne


Dato : 12-06-09 23:36


"Kanstrup" <kanstrupperne@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:851b55e3-a70f-4b56-bad1-6d8a5d4a6ceb@h2g2000yqg.googlegroups.com...
On 12 Jun., 11:39, Mads Lie Jensen <m...@gartneriet.dk> wrote:

> Det eneste æble som siges at være selvbestøvende, mig bekendt, er Cox
> Orange. Ellers skal der to forskellige til at sikre en god bestøvning.
> Normalt, hvis det er i et villakvarter f.eks, har naboerne æbletræer som
> kan klare det.
>

Fandt lige den her:
http://www.frugtogprydtraeklubben.dk/downloads/Bestoevningsskemaer.pdf

Jeg får da også problemer med pæren - blommen og kirsebæret burde være
ok. Øv bøv - der er altså ikke plads til 2 æbletræer, 2 pærertræer, 1
blommetræ og 1 kirsebærtræ. Det er jo ikke en plantage



Nej, men du behøver måske ikke have en mængde fuldvoksende storkronede
træer. Både æbler og pærer har jeg ser i espallier, blomme måske også. Så
fylder de jo ikke alverden

Tilslutter mig at Elstar er det bedste.


Men har du mulighed for at besøge Pometet i Taastrup? De har åbent hus i
september. Se hjemmeside.

mvh
Marianne



Åge Halldorsson (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Åge Halldorsson


Dato : 12-06-09 17:06


"Kanstrup" <kanstrupperne@stofanet.dk> skrev i meddelelsen
news:f55cae8d-f915-405e-8cb2-697e6f8585df@r33g2000yqn.googlegroups.com...

>Jeg havde
forstillet mig 3 meter fra skel og op til 4 meter imellem træerne sat
i en trekant.

Det er for lidt. Du skal have 6 meter mellem træerne. Jeg har selv 4
æbletræer, Cox Orange, Belle Boscop, Rød Ananas og Ingrid Marie. De er fra
1973 og de står med 4 meter mellem hinanden. Det er jo svært at forestille
siog at 4 meter ikke er nok, når man planter sådan en lille kvist i jorden.
Men det er bare ikke nok. De vokser ind i hinanden. Hvert år skal jeg save
grene af, som er vokset ind i hinanden.
Men selvfølgelig kan man da godt sætte dem med 4 meter mellem hianden.
Du skal da nok få masser af æbler. Spørsmålet er bare hvor pænt det ser ud.
Med 6 meter tror jeg du er du ret sikker på en halv meters luft mellem dem.
Og det ser jo pænest ud.

Hilsen Åge


Klaus (12-06-2009)
Kommentar
Fra : Klaus


Dato : 12-06-09 23:50

Hej Flemming

Elstar er også et af mine favoritæbler. Men ellers er Aroma, Discovery,
Jonagold, Jonagored, Jonathan og Star Earliest også gode æbler, synes jeg.

Vedrørende afstand mellem træerne, så afhænger det af hvilken
grundstamme, de er podet på. Almindelige grundstammer som MM106 er en
middelkraftig grundstamme, hvor plantage-avlerne typisk vil have 3 meter
mellem træerne og 4 meter mellem rækkerne (det afhænger dog også af, om
det er en kraftig eller svagtvoksende sort).

Det er dog også muligt at få æbler på svagtvoksende grundstammer som M9
og M26, da vil avlerne typisk plante træerne med 2 meters mellemrum og 3
meter mellem rækkerne. Håber det giver en ide om hvor meget de fylder.

Og ellers vil jeg også anbefale bøger af Jørgen Wittrup, de er meget
inspirerende.

mvh.
Klaus
www.agis.dk



Kanstrup skrev:
> Hej gruppe
>
> Vi skal til at anlægge den nye have (yay!), men vi har som
> lejlighedsdvælende ikke meget forstand på det. Jeg har snakket med
> familie og læst bøger etc., men har ikke kunne få svar på et af mine
> mange spørgsmål:
>
> Vi vil gerne have ét selvbestøvende, sundt æbletræ der sætter
> spiseæbler som minder om Royal Gala (autralien/chile/etc.). Altså sødt
> og sprødt og for alt i verden ikke melet (bvadr). Jeg har selv
> reserachet mig frem til enten
>
> 1) Elstar
> 2) Filippa
> 3) Rød ananas
>
> Er der nogle der kan hjælpe med enten at finde flere bud eller måske
> endda indsnævre feltet lidt?
>
> (Der skal også plantes conferencepærer, opal- el. jubileumblommer og
> sunburst kirsebær, men det er vel irrelevant?)
>
> Åh en anden ting - hvor langt synes I der skal være imellem æble, pære
> og blomme træerne for at de ikke forstyrrer hinandens vækst? Jeg havde
> forstillet mig 3 meter fra skel og op til 4 meter imellem træerne sat
> i en trekant.
>
> Pft,
>
> Flemming Kanstrup

Maria Frederiksen (13-06-2009)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 13-06-09 17:27

> Vedrørende afstand mellem træerne, så afhænger det af hvilken grundstamme,
> de er podet på. Almindelige grundstammer som MM106 er en middelkraftig
> grundstamme, hvor plantage-avlerne typisk vil have 3 meter mellem træerne
> og 4 meter mellem rækkerne (det afhænger dog også af, om det er en kraftig
> eller svagtvoksende sort).

Vi har 5 meter, og det er altså temmelig tæt når først træerne er 15 år
gamle. Jeg er i hvert fald glad for at ham, der oprindelig plantede, ikke
satte dem med 3 meters mellemrum. SÅ havde vi været nødt til at fælde hvert
andet.

Mvh Maria



Klaus (14-06-2009)
Kommentar
Fra : Klaus


Dato : 14-06-09 00:05

Maria Frederiksen skrev:
>> Vedrørende afstand mellem træerne, så afhænger det af hvilken grundstamme,
>> de er podet på. Almindelige grundstammer som MM106 er en middelkraftig
>> grundstamme, hvor plantage-avlerne typisk vil have 3 meter mellem træerne
>> og 4 meter mellem rækkerne (det afhænger dog også af, om det er en kraftig
>> eller svagtvoksende sort).
>
> Vi har 5 meter, og det er altså temmelig tæt når først træerne er 15 år
> gamle. Jeg er i hvert fald glad for at ham, der oprindelig plantede, ikke
> satte dem med 3 meters mellemrum. SÅ havde vi været nødt til at fælde hvert
> andet.
>
> Mvh Maria
>
>

Du har ret, i en have er det hensigtsmæssigt med god luft mellem
træerne, mens æbleavleren spekulerer i, at have så mange træer som
muligt i plantagen uden at det reducerer ydelsen. Minimum fem meter
mellem træerne (podet på fx. MM106) i privathaven er sikkert
hensigtsmæssigt.

mvh. Klaus

Åge Halldorsson (14-06-2009)
Kommentar
Fra : Åge Halldorsson


Dato : 14-06-09 13:47


"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i meddelelsen
news:4a33d3e6$0$15878$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Vi har 5 meter, og det er altså temmelig tæt når først træerne er 15 år
> gamle. Jeg er i hvert fald glad for at ham, der oprindelig plantede, ikke
> satte dem med 3 meters mellemrum. SÅ havde vi været nødt til at fælde
> hvert andet.

Jeg ville have foretrukket 6 meter -
Mine træer er 35 år gamle. Jeg har 4 meter imellem og de er vokset sammen.

Hilsen Åge


Klaus (14-06-2009)
Kommentar
Fra : Klaus


Dato : 14-06-09 19:22

Åge Halldorsson skrev:
>
> "Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i meddelelsen
> news:4a33d3e6$0$15878$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Vi har 5 meter, og det er altså temmelig tæt når først træerne er 15
>> år gamle. Jeg er i hvert fald glad for at ham, der oprindelig
>> plantede, ikke satte dem med 3 meters mellemrum. SÅ havde vi været
>> nødt til at fælde hvert andet.
>
> Jeg ville have foretrukket 6 meter -
> Mine træer er 35 år gamle. Jeg har 4 meter imellem og de er vokset sammen.
>
> Hilsen Åge

Men så er dine æbler måske podet på en frøformeret grundstamme. Så
bliver de sandsynligvis 5 til 6 meter i højden og får en krone, der
bliver op til 6 til 7 meter i diameter.

mvh. Klaus

Maria Frederiksen (15-06-2009)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 15-06-09 19:11

> bliver de sandsynligvis 5 til 6 meter i højden og får en krone, der bliver
> op til 6 til 7 meter i diameter.

Det gør de jo uanset hvad. De skal beskæres MEGET, hvis man vil holde dem på
3 meter.

Mvh Maria



Kanstrup (15-06-2009)
Kommentar
Fra : Kanstrup


Dato : 15-06-09 06:49

Tak for alle svar!

Jeg tror det bliver et Elstar og jeg planter nok en bestøver ved siden
af (Discovery eller Aroma?) og sløjfer pæretræet som foreslået af
Mads.

Jeg vil da klart overveje at sætte dem lidt længere fra hinanden, men
det kan nok også klares ved at vælge den korrete grundstamme - hvad
det så end måtte være for en.

Mvh
Flemming Kanstrup


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste