---

Hej

Jeg har undret mig meget over rejemadssagen. Nu har jeg lige været til
eksamen i erhvervsret og der var også lidt erstatningsret. Og som vi
lærte det, så er der visse ting der skal være opfyldt før man kan være
erstatningspligtig, bl.a. at den "skyldige" skal kunne påregne
effekten af handlingen. Og det er det der undrer mig: Hvordan har
Kirsten Thrane kunnet vide at et relativt "uskyldigt" kast med en
rejemad kunne være så skadeligt, fordi Dorthe Eskelund har
skaldyrsallergi?

Jeg er helt med på dommen for vold og at hun var berettiget til en
eller anden form for erstatning, svarende til det tab alle andre ville
have lidt i samme situation. Men lovgivningsmæssigt forstår jeg ikke
hvorfor Kirsten Thrane skal betale ekstra fordi Dorthe Eskelund har
skaldyrsallergi.

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

On 11 Maj, 09:14, Trine Kornum Christiansen <n...@trinekc.dk> wrote:

> Hej
>
> Jeg har undret mig meget over rejemadssagen. Nu har jeg lige været til
> eksamen i erhvervsret og der var også lidt erstatningsret. Og som vi
> lærte det, så er der visse ting der skal være opfyldt før man kan være
> erstatningspligtig, bl.a. at den "skyldige" skal kunne påregne
> effekten af handlingen. Og det er det der undrer mig: Hvordan har
> Kirsten Thrane kunnet vide at et relativt "uskyldigt" kast med en
> rejemad kunne være så skadeligt, fordi Dorthe Eskelund har
> skaldyrsallergi?

Der kræves ikke konkret påregnelighed således at man før handlingen
skal kunne forudsige alle følger af en konkret hændelse.

Kommer man fx til at brække en finger på nogen, og går der infektion i
bruddet med knogledød til følge, således at fingeren skal amputeres,
er det en påregnelig følge, selvom det kun sker ved et meget lille
antal brud.

Fsva rejemaden, er der jo også den regel, at "man tager sit offer, som
man finder ham". Har offeret rejeallergi, er øjenskaden en påregnelig
følge. Har offeret dårligt hjerte, er et hjertestop en påregnelig
følge osv. Gerningsmanden kan normalt ikke undskylde sig med, at
vedkommende ikke vidste, at offeret havde en legemlig svaghed.

Det skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at der her er tale om
vold.

--
padre

---

Padre <spirito_santo@yahoo.com> writes:

> Der kræves ikke konkret påregnelighed således at man før handlingen
> skal kunne forudsige alle følger af en konkret hændelse.
>
> Kommer man fx til at brække en finger på nogen, og går der infektion i
> bruddet med knogledød til følge, således at fingeren skal amputeres,
> er det en påregnelig følge, selvom det kun sker ved et meget lille
> antal brud.
>
> Fsva rejemaden, er der jo også den regel, at "man tager sit offer, som
> man finder ham". Har offeret rejeallergi, er øjenskaden en påregnelig
> følge. Har offeret dårligt hjerte, er et hjertestop en påregnelig
> følge osv. Gerningsmanden kan normalt ikke undskylde sig med, at
> vedkommende ikke vidste, at offeret havde en legemlig svaghed.

Så hvis jeg dytter af en fodgænger, der er ved at gå ud foran min bil,
så må jeg påregne at personen bliver forskrækket. Har vedkommende nu
dårligt hjerte og dør af forskrækkelsen, så kan jeg straffes for
uagsomt manddrab?

Jeg troede netop det var den slags dansk lov beskyttede mod og som
vi griner lidt af i amerikansk lovgivning. Som f.eks. denne sag:
http://www.bt.dk/article/20090508/utroligt/90508017/

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

Hej

Det er vigtigt du ikke sammenblander strafansvar og erstatningsansvar!

> Så hvis jeg dytter af en fodgænger, der er ved at gå ud foran min bil,
> så må jeg påregne at personen bliver forskrækket. Har vedkommende nu
> dårligt hjerte og dør af forskrækkelsen, så kan jeg straffes for
> uagsomt manddrab?

Der er en skærpet vurdering i strafferetten, hvor der kræves forsæt,
hvorimod erstatningsretten beror på en uagtsomhedsvurdering

Mvh
SVT

---

Jeg glemte at tilføje at der ej heller er den samme adækvansvurdering i
strafferetten som i erstatningsretten


"SVT" <derermangeting@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:4a07dc41$0$25178$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hej
>
> Det er vigtigt du ikke sammenblander strafansvar og erstatningsansvar!
>
>> Så hvis jeg dytter af en fodgænger, der er ved at gå ud foran min bil,
>> så må jeg påregne at personen bliver forskrækket. Har vedkommende nu
>> dårligt hjerte og dør af forskrækkelsen, så kan jeg straffes for
>> uagsomt manddrab?
>
> Der er en skærpet vurdering i strafferetten, hvor der kræves forsæt,
> hvorimod erstatningsretten beror på en uagtsomhedsvurdering
>
> Mvh
> SVT
>
>
>
>

---

"SVT" <derermangeting@hotmail.com> writes:

> Det er vigtigt du ikke sammenblander strafansvar og erstatningsansvar!

Jeg troede at straffens længde blev udmålt efter straffeloven og
erstatnings størrelse efter erstatningsansvarsloven. Men det er jo det
der kommer af kun at have læst erhvervsret og ikke andet. :)

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

Rent procesuelt kan det foregå på flere måder:

1) Der rejses en straffesag, hvor alene straffen fastsættes
2) Der rejses et civilt søgsmål med henblik på erstatning
3) 1) og 2) kan kombineres, men behandles stadig selvstændigt

Og lige en ting til: Erstatningsansvarsloven fastsætter alene størrelsen for
personskader. Derimod regulerer den for eksempel vist ikke størrelse af
skader på fast ejendom eller løsøre.
Ej heller afgører den skyldsspørgsmålet, det beror på domspraksis og andre
retskilder.

"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i meddelelsen
news:u7i0oyqpu.fsf@trinekc.dk...
> "SVT" <derermangeting@hotmail.com> writes:
>
>> Det er vigtigt du ikke sammenblander strafansvar og erstatningsansvar!
>
> Jeg troede at straffens længde blev udmålt efter straffeloven og
> erstatnings størrelse efter erstatningsansvarsloven. Men det er jo det
> der kommer af kun at have læst erhvervsret og ikke andet. :)
>
> Mvh Trine
>
> --
> Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
> Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde
>
> http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i meddelelsen

> Så hvis jeg dytter af en fodgænger, der er ved at gå ud foran min bil,
> så må jeg påregne at personen bliver forskrækket. Har vedkommende nu
> dårligt hjerte og dør af forskrækkelsen, så kan jeg straffes for
> uagsomt manddrab?
>
Du har da pligt til at advare folk, der ved manglende handling fra din
side, kan komme til skade. Så hvorfor skulle du blive straffet for at
gøre din pligt?

---

"Trine Kornum Christiansen" skrev

> Så hvis jeg dytter af en fodgænger, der er ved at gå ud foran min bil,
> så må jeg påregne at personen bliver forskrækket. Har vedkommende nu
> dårligt hjerte og dør af forskrækkelsen, så kan jeg straffes for
> uagsomt manddrab?

Jeg synes det er en uskik at stille spørgsmål forklædt som påstande og blot
påklistret et spørgsmålstegn.

Mener du selv at du kan straffes for manddrab ved at bruge bilhornet som
advarsel?

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> writes:

> "Trine Kornum Christiansen" skrev
>
>> Så hvis jeg dytter af en fodgænger, der er ved at gå ud foran min bil,
>> så må jeg påregne at personen bliver forskrækket. Har vedkommende nu
>> dårligt hjerte og dør af forskrækkelsen, så kan jeg straffes for
>> uagsomt manddrab?
>
> Jeg synes det er en uskik at stille spørgsmål forklædt som påstande og blot
> påklistret et spørgsmålstegn.

Det er ikke en påstand, det er et spørgsmål.

> Mener du selv at du kan straffes for manddrab ved at bruge bilhornet som
> advarsel?

Nej, men jeg troede heller ikke man kunne miste en halv million fordi
den man kaster en rejemad tilfældigvis er allergisk overfor skaldyr.
Havde hun ikke været det, havde erstatningen måske været 5.000 kroner.
Men en ting er hvad jeg tror - noget helt andet er hvad lovgivningen
og retspraksis er.

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

"Trine Kornum Christiansen" skrev

>> Mener du selv at du kan straffes for manddrab ved at bruge bilhornet som
>> advarsel?
> Nej,

Men det er det du skriver
"Har vedkommende nu dårligt hjerte og dør af forskrækkelsen, så kan jeg
straffes for uagsomt manddrab?"

Enten enten mener du det selv, eller også er det hvad kan du læse ud af
Padre's svar.
Du pådutter faktisk Padre den mening.

>men jeg troede heller ikke man kunne miste en halv million fordi
> den man kaster en rejemad tilfældigvis er allergisk overfor skaldyr.

Nu var det ikke et kast med en rejemad, den blev tværet ud i ansigtet på
offeret.

Du troede ikke at man var ansvarlig for sine gerninger?
Du kan se det er reelt en påstand uanset at jeg har klasket et
spørgsmålstegn på til sidst.

Det er måske i en slags advokatånd, hvor man kan pådutte modparten alle
mulige meninger blot de er udformet som et spørgsmål.

mvh
Alex christensen

---

Trine Kornum Christiansen skrev:
> "alexbo" <alexbo@email.dk> writes:
>
>> "Trine Kornum Christiansen" skrev
>>
>>> Så hvis jeg dytter af en fodgænger, der er ved at gå ud foran min bil,
>>> så må jeg påregne at personen bliver forskrækket. Har vedkommende nu
>>> dårligt hjerte og dør af forskrækkelsen, så kan jeg straffes for
>>> uagsomt manddrab?
>> Jeg synes det er en uskik at stille spørgsmål forklædt som påstande og blot
>> påklistret et spørgsmålstegn.
>
> Det er ikke en påstand, det er et spørgsmål.
>
Det er ikke et spørgsmål.
Var det et spørgsmål, ville delsætningen efter sidste komma lyde
"kan jeg så straffes for uagtsomt manddrab?"

Leif

---

Leif Neland wrote:
> Det er ikke et spørgsmål.

Men I forstod sikkert spørgsmålet. Så hvorfor ikke futte til sprog, hvis det
er sprog der skal diskuteres?

Da I sikkert forstod hvad der blev spurgt om, så kunne I jo svare "Hvis jeg
forstår dit spørgsmål sådan og sådan, så er svaret..." fremfor jeres dødsyge
sprogspasseri.. Eller er problemet at I ikke kender svaret? Selv Padre kan
finde ud af at svare det rette, fremfor at blive hys over at blive
"påduttet" noget som I åbenbart ikke fatter en hujende fis af.

Man må da håbe at i ikke er advokater, for så ville jeg fandme vælge en
anden, hvis jeg skulle have hjælp. Tænk hvis man skulle igennem den gang
bræk, hvis man skulle bruge en sådan engang.

/Hauge

---

On 11 Maj, 09:54, Trine Kornum Christiansen <n...@trinekc.dk> wrote:

> Så hvis jeg dytter af en fodgænger, der er ved at gå ud foran min bil,
> så må jeg påregne at personen bliver forskrækket. Har vedkommende nu
> dårligt hjerte og dør af forskrækkelsen, så kan jeg straffes for
> uagsomt manddrab?
>
> Jeg troede netop det var den slags dansk lov beskyttede mod og som
> vi griner lidt af i amerikansk lovgivning. Som f.eks. denne sag:http://www.bt.dk/article/20090508/utroligt/90508017/


Lad os lige starte med at skille straffe- og erstatningsret ad.

Hvis du dytter af nogen og de dør af det, kan du ikke straffes for
uagtsomt manddrab medmindre du vidste at et dyt med en vis
sandsynlighed ville få dem til at dø. Vidste du, at et dyt med
sikkerhed ville få vedkommende til at dø, kan du straffes for drab.

Fsva erstatningspligt i rejemadssagen så var der, som en anden poster
har gjort opmærksom på, tale om at skadelidte fik rejemaden tværet ud
i ansigtet, ikke at den blev kastet efter hende. Det betyder, at
risikoen for at få reje i øjet er så stor, at man som skadevolder
bliver erstatningspligtig såfremt skadelidte skulle lide af
skaldyrsallergi.

--
padre

---

On 12 Maj, 12:13, Anders Wegge Keller <we...@wegge.dk> wrote:

>  Hvad er det der adskiller de to "Såfremt skadelidte ..." i
> ovenstående eksempler? Jeg er ikke jurist, så jeg søger ikke en
> trætte, men derimod en forklaring på hvad der, i det mindste for mig,
> er to analoge situationer:
>
>  Hvis skadevolder vidste at fodgængeren ville dø af skræk.
>
>  Hvis skadevolder vidste at personen led af skaldyrsallergi.

I strafferetten skal du have et vist mål af hensigt til at forvolde
skade for at du kan straffes. I erstatningsretten er det
tilstrækkeligt at du er tilstrækkelig uforsigtig, uden at du
overhovedet har haft hensigt til at forvolde skade

Altså skal den dyttende bilist have haft et vist mål af hensigt til at
skade. Den person, som tværer en rejemad ud i hovedet på nogen, må
acceptere at det er erstatningspådragende, fordi det kan give skader,
også selvom vedkommende ikke vidste, at det kunne give skader, og
heller ikke havde til hensigt at forvolde skade.

--
padre

---

On 12 Maj, 12:41, Trine Kornum Christiansen <n...@trinekc.dk> wrote:

> >  Hvis skadevolder vidste at fodgængeren ville dø af skræk.
>
> Det er ikke ulovligt at dytte af folk, hvis de er til fare for sig
> selv og andre og dyttet kan afværge situationen.

Jo hvis du ved at dyttet vil slå dem ihjel, så er det da. Så er det jo
drab på samme måde som hvis du havde rettet et skydevåben mod
vedkommende og havde trykket af.

--
padre

---

On 13 Maj, 10:24, Anders Wegge Keller <we...@wegge.dk> wrote:

>  Ahh, jeg havde ikke fanget at der var to gange overlagt i spil
> her. Jeg takker for din tålmodighed med mine lægmandsspørgsmål.

Det var så lidt.

--
padre

---

Trine Kornum Christiansen wrote:
[...]
> Jeg er helt med på dommen for vold og at hun var berettiget til en
> eller anden form for erstatning, svarende til det tab alle andre ville
> have lidt i samme situation. Men lovgivningsmæssigt forstår jeg ikke
> hvorfor Kirsten Thrane skal betale ekstra fordi Dorthe Eskelund har
> skaldyrsallergi.
[...]

Mit ujuridiske gæt er, at det er fordi hun har *pligt* til at vide, at
skaldyrsallergi kan forekomme hos visse individer. Eventuelt uanset hvor
sjældent det så end er, eller alternativt med en nedre grænse for hvor
sjældne allergier man har pligt til at være klar over eksistensen af.


Man kan jo også forestille sig at en person misbruger sin viden om
offerets allergi til at begå mord ad den vej, og så bagefter påstår at
han eller hun ingen anelse havde om sagens sammenhæng. For det første at
morderen eller mordersken ikke vidste at offeret var allergisk, og
sekundært at morderen eller mordersken ikke vidste at allergi mod det
anvendte stof overhovedet kan forekomme (jeg fik for knap 11 år siden at
vide at man kan være allergisk overfor ascorbinsyre, hvilket overraskede
mig meget - dog uden at det havde noget med mord eller mordplaner at gøre).

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

Vurderingen af påregnelighed/adækvans har nær sammenhæng med både
culpavurderingen og kausalitetsvurderingen.

Der er et spørgsmål om hvem der skal bære risikoen for at denne skade
indtræder. Er det skadevolder der ved sin culpøse adfærd skal bære risikoen
for skadens indtræden eller er det den skadelidte det ikke har udvist noget
som helst for skyld?
Hvis skadevolder forsætligt påfører skadelidte en skade, vil domstolene være
mere tilbøjelige til at strække adækvansbetragtningerne.

Mvh
SVT


"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i meddelelsen
news:umy9kyutz.fsf@trinekc.dk...
> Hej
>
> Jeg har undret mig meget over rejemadssagen. Nu har jeg lige været til
> eksamen i erhvervsret og der var også lidt erstatningsret. Og som vi
> lærte det, så er der visse ting der skal være opfyldt før man kan være
> erstatningspligtig, bl.a. at den "skyldige" skal kunne påregne
> effekten af handlingen. Og det er det der undrer mig: Hvordan har
> Kirsten Thrane kunnet vide at et relativt "uskyldigt" kast med en
> rejemad kunne være så skadeligt, fordi Dorthe Eskelund har
> skaldyrsallergi?
>
> Jeg er helt med på dommen for vold og at hun var berettiget til en
> eller anden form for erstatning, svarende til det tab alle andre ville
> have lidt i samme situation. Men lovgivningsmæssigt forstår jeg ikke
> hvorfor Kirsten Thrane skal betale ekstra fordi Dorthe Eskelund har
> skaldyrsallergi.
>
> Mvh Trine
>
> --
> Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
> Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde
>
> http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

"SVT" <derermangeting@hotmail.com> writes:

> Hvis skadevolder forsætligt påfører skadelidte en skade, vil
> domstolene være mere tilbøjelige til at strække
> adækvansbetragtningerne.

Og det er jo sådan set rimeligt nok.

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

"SVT" <derermangeting@hotmail.com> skrev i meddelelsen news:4a07dfc8
> Mvh
> SVT

Kunne du ikke venligst følge netiketten ved svar? D.v.s. svare under det
der svares på.
>
>
> "Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i meddelelsen
> news:umy9kyutz.fsf@trinekc.dk...
>> Hej

---

Padre <spirito_santo@yahoo.com> writes:

> On 11 Maj, 09:54, Trine Kornum Christiansen <n...@trinekc.dk> wrote:
>
>> Så hvis jeg dytter af en fodgænger, der er ved at gå ud foran min bil,
>> så må jeg påregne at personen bliver forskrækket. Har vedkommende nu
>> dårligt hjerte og dør af forskrækkelsen, så kan jeg straffes for
>> uagsomt manddrab?
>>
>> Jeg troede netop det var den slags dansk lov beskyttede mod og som
>> vi griner lidt af i amerikansk lovgivning. Som f.eks. denne sag:http://www.bt.dk/article/20090508/utroligt/90508017/
>
>
> Lad os lige starte med at skille straffe- og erstatningsret ad.
>
> Hvis du dytter af nogen og de dør af det, kan du ikke straffes for
> uagtsomt manddrab medmindre du vidste at et dyt med en vis
> sandsynlighed ville få dem til at dø. Vidste du, at et dyt med
> sikkerhed ville få vedkommende til at dø, kan du straffes for drab.
>
> Fsva erstatningspligt i rejemadssagen så var der, som en anden poster
> har gjort opmærksom på, tale om at skadelidte fik rejemaden tværet ud
> i ansigtet, ikke at den blev kastet efter hende. Det betyder, at
> risikoen for at få reje i øjet er så stor, at man som skadevolder
> bliver erstatningspligtig såfremt skadelidte skulle lide af
> skaldyrsallergi.

Hvad er det der adskiller de to "SÃ¥fremt skadelidte ..." i
ovenstående eksempler? Jeg er ikke jurist, så jeg søger ikke en
trætte, men derimod en forklaring på hvad der, i det mindste for mig,
er to analoge situationer:

Hvis skadevolder vidste at fodgængeren ville dø af skræk.

Hvis skadevolder vidste at personen led af skaldyrsallergi.


Isoleret set er de to hypotetiske situationer, for mig at se, ens,
forsåvidt angår hvad man uden videre kan forvente. Og når du indleder
med at straffelov og erstatningslov skal adskilles, kan jeg ikke helt
regne mig frem til hvordan det at den ene situation ikke er en
straffelovsovertrædelse, mens den anden er det, alligevel viser sig at
få betydning for afgørelsen i erstatningssagen.

--
/Wegge

---

Anders Wegge Keller <wegge@wegge.dk> writes:

> Hvis skadevolder vidste at fodgængeren ville dø af skræk.

Det er ikke ulovligt at dytte af folk, hvis de er til fare for sig
selv og andre og dyttet kan afværge situationen.

> Hvis skadevolder vidste at personen led af skaldyrsallergi.

Det er ulovligt at tvære en mad ud i ansigtet af en person.

Mit eksempel med dyttet ville kun have været relevant, hvis dyttet
havde været en overtrædelse af straffeloven. Muligvis kunne eksemplet
have været et lille skub, men personen havde sclerose og var svimmel
og havde dårlig balance, så vedkommende falder og rammer et bord
uheldigt og får smadret et øje.

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

Trine Kornum Christiansen <news@trinekc.dk> writes:

> Anders Wegge Keller <wegge@wegge.dk> writes:
>
>> Hvis skadevolder vidste at fodgængeren ville dø af skræk.
>
> Det er ikke ulovligt at dytte af folk, hvis de er til fare for sig
> selv og andre og dyttet kan afværge situationen.
>
>> Hvis skadevolder vidste at personen led af skaldyrsallergi.
>
> Det er ulovligt at tvære en mad ud i ansigtet af en person.

Ja, men det er jo straffeloven der er i spil der.

--
/Wegge

---

Padre <spirito_santo@yahoo.com> writes:

> On 12 Maj, 12:13, Anders Wegge Keller <we...@wegge.dk> wrote:
>
>>  Hvad er det der adskiller de to "Såfremt skadelidte ..." i
>> ovenstående eksempler? Jeg er ikke jurist, så jeg søger ikke en
>> trætte, men derimod en forklaring på hvad der, i det mindste for mig,
>> er to analoge situationer:
>>
>>  Hvis skadevolder vidste at fodgængeren ville dø af skræk.
>>
>>  Hvis skadevolder vidste at personen led af skaldyrsallergi.
>
> I strafferetten skal du have et vist mål af hensigt til at forvolde
> skade for at du kan straffes. I erstatningsretten er det
> tilstrækkeligt at du er tilstrækkelig uforsigtig, uden at du
> overhovedet har haft hensigt til at forvolde skade

Afgøres det strafferetslige og erstatningsretlige spørgsmål ikke
fuldstændigt adskilt? Det var sådan jeg forstod dit tidligere indlæg.

--
/Wegge

---

"padre" <spirito_santo@yahoo.com> writes:

> "Anders Wegge Keller" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse

>> Afgøres det strafferetslige og erstatningsretlige spørgsmål ikke
>> fuldstændigt adskilt? Det var sådan jeg forstod dit tidligere
>> indlæg.

> Jo.

Så fatter jeg stadig ikke en bønne, jvf. mit oprindelige spørgsmål:

G udfører handling H, der i kraft af O's specielle forhold
(skaldyrsallergi, dårligt hjerte) medfører konsekvenser, der ikke
umiddelbart er nogle man ville forvente.

Og alligevel virker det som om "burde vide bedre"-faktoren (er det
det der i fagsproget hedder culpa?) i tilfældet med skaldyrsallergien
bliver takseret værre, fordi der i tilgift er en
straffelovsovertrædelse forbundet med handlingen.

--
/Wegge

---

"padre" <spirito_santo@yahoo.com> writes:

> Dermed er det overlagt, at skadelidte får rejemaden i øjet, og
> dermed er kravet til påregnelighed fsva. rejeallergi og øjenskade
> mindre.

Ahh, jeg havde ikke fanget at der var to gange overlagt i spil
her. Jeg takker for din tålmodighed med mine lægmandsspørgsmål.

--
/Wegge