Morten skrev:
KLIP
> Hvad med sygningerne, har set at nogle bliver ved med at være hvide, havde
> tænkt på at farve det mørkeblå. Både sparyhood og Bom presenning.
>
> Smitter det af ? (når det regner ?)
> KLIP
Hvorvidt syningen får samme farve som
stoffet, når du efterfarver, er meget
tvivlsomt. Du kan godt være heldig at
det lykkes, men problemet er, at
resultatet afhænger af om stoffets fibre
og trådens fibre tager mod farven på
samme måde. Selve sprayhod-stoffet er
sandsynligvis 100% kunstfiber som fx.
polypropylen, mens tråden godt kan være
en blanding af kunstfiber og bomuld, som
vil tage forskelligt imod farven.
Et andet problem er, hvilket
farve-produkt du anvender. Det meste af,
hvad der er til at få til
"hjemmefarvning", er hverken særligt
vaske-ægte (smiter af i våd tilstand)
eller særligt lys-ægte (falmer i sol).
Glem alt om "Dylon" og lignende.
Det er muligt at få ret holdbar farve,
som kan anvendes derhjemme, men det er
relativt dyrt og udvalget er sparsomt.
Endeligt er der det problem at undgå
skjolder i farvningen. Først skal det
gamle stof være helt frit for eventuel
imprægnering, og dernæst skal det i et
tilstrækkeligt stort kar under konstant
omrøring/bevægelse. Ofte kan man farve
beklædning med godt resultat i en
vaskemaskine - der jo netop er beregnet
til tøj ! - men hvis man kommer kraftig
sejldug i en hjemme-vaskemaskine får
dugen karakterisktiske slidtage-striber,
der hvor stoffet ligger i folder, fordi
beholderen slet ikke er stor nok til det
kraftige stof, der kommer til at ligge i
permanente folder. Foruden striberne
kommer der så også skjolder i
farvningen, som ikke kan fjernes igen.
For at farve en sprayhood ordentligt vil
jeg mene, at man skal have en beholder
mindst på størrelse med et badekar.
Det blev en længere smøre, men sejldug
og farvning er faktisk noget som jeg har
beskæftiget mig meget med, og jeg synes
at du skal vide hvad du kaster dig ud i,
hvis du vælger at forsøge.
Forresten : Meget sejldug til kalecher
og sprayhoods er i dag PU-belagt på
indersiden, hvilket også vil gøre et
farvningsforsøg til en meget tvivlsom
affære.
De andres kommentarer angående slidte
syninger og ældet dug kan jeg også
tilslutte mig, uden at jeg behøver at
gentage det hele !
--
Med bedste hilsner
fra
BoA