/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Har du fortrudt huskøb?
Fra : Henning


Dato : 16-03-09 18:47

Vi bor pt. i lejlighed og overvejer at købe hus - mest for at komme ud
af midt-København med tilhørende parkeringsproblemer, støj fra naboer
osv, og for at få vores "helt eget", selv om vi også ejer vores
lejlighed.
Har nogen af jer foretaget denne "omvæltning", er der noget I har
fortrudt? Eller er det bare med at komme afsted
Jeg ved vi kommer til at savne café-miljø, specialbutikkerne osv, men
det er med i vores overvejelser.



 
 
Steen Jakobsen (16-03-2009)
Kommentar
Fra : Steen Jakobsen


Dato : 16-03-09 19:01


"Henning" <no.mail@all.invalid> skrev i meddelelsen
news:4v3tr49ujoie8utgm5g6tvue8s2nvca4u7@4ax.com...
> Vi bor pt. i lejlighed og overvejer at købe hus - mest for at komme ud
> af midt-København med tilhørende parkeringsproblemer, støj fra naboer
> osv, og for at få vores "helt eget", selv om vi også ejer vores
> lejlighed.
> Har nogen af jer foretaget denne "omvæltning", er der noget I har
> fortrudt? Eller er det bare med at komme afsted
> Jeg ved vi kommer til at savne café-miljø, specialbutikkerne osv, men
> det er med i vores overvejelser.

I skal helt sikkert blive hvor i er. Det er helt tydeligt at i vil fortryde
et huskøb. Man er ikke i tvivl om man ønsker at bo i hus contra lejlighed,
uanset om det er ejet eller lejet.

Steen.


Holst (16-03-2009)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 16-03-09 19:18


Henning wrote:

> Vi bor pt. i lejlighed og overvejer at købe hus - mest for at komme ud
> af midt-København med tilhørende parkeringsproblemer, støj fra naboer
> osv, og for at få vores "helt eget", selv om vi også ejer vores
> lejlighed.
> Har nogen af jer foretaget denne "omvæltning", er der noget I har
> fortrudt? Eller er det bare med at komme afsted
> Jeg ved vi kommer til at savne café-miljø, specialbutikkerne osv, men
> det er med i vores overvejelser.

Det er helt klart individuelt.

Jeg flyttede for fem års tid siden fra en mindre lejlighed på
Frederiksberg til en mindre jysk landsby et stykke uden for en mindre
jysk provinsby.

Der er ingen tvivl om, at jeg den dag i dag savner mange ting ved
storbyen. Et af de største savn er måske i virkeligheden, at jeg
efterlod en masse venner derovre, som jeg i dag ser sjældent.

Men når man gør plusserne og minusserne op, så har det helt sikkert
været en god omvæltning. Et af de allerstørste plusser er naturligvis,
at jeg har fået et større hus for nok mindre end min andelslejlighed på
Frederiksberg havde kostet, hvis det havde været en ejerlejlighed.
Masser af plads, masser af rum og have m.m. kan kun anbefales.

Men er man meget storbymenneske, så er det måske en dårlig idé. Men det
afhænger naturligvis meget af ens indstilling til en sådan flytning.
Hvis du er indstillet på, at det skal gå godt, så går det sikkert godt.
Vælger du derimod at fokusere på af de savn, en sådan flytning vil
medføre, så går det nok galt.

Jeg valgte at fokusere på det nye i stedet for at fokusere på alt det,
jeg mistede. Og jeg mistede på mange måder meget, fordi jeg var faktisk
en stor forbruger af biograferne med små smalle specialfilm, små obskure
teatre, caféer og meget mere. Stort set intet af det finder jeg herovre
- teatre eksisterer stort set ikke, og vises der endelig en
teaterforestilling, så er det ofte alt for mainstream, men så kan
Landmand Benny jo også gå i teatret uden at blive skræmt. Og biograferne
viser kun de seneste blockbusters.

Kåre (16-03-2009)
Kommentar
Fra : Kåre


Dato : 16-03-09 21:29

> Det er helt klart individuelt.
>
> Jeg flyttede for fem års tid siden fra en mindre lejlighed på
> Frederiksberg til en mindre jysk landsby et stykke uden for en mindre jysk
> provinsby.
>
> Der er ingen tvivl om, at jeg den dag i dag savner mange ting ved
> storbyen. Et af de største savn er måske i virkeligheden, at jeg efterlod
> en masse venner derovre, som jeg i dag ser sjældent.

Men jeg tror ikke Henning har tænkt sig at flytte landsdel?

Når du flytter lidt uden for byen får du helt klart nogle fordele i mere
fred, man kan være sig selv, få et hus, have osv.
Det er så en smagssag om man kan lide det.
Man kan jo stadig tage bussen/bilen ind til København hvis det er for café
liv og små biografer.
De gange man skal det kan man jo nok overleve det.

Jeg er selv flyttet ud på landet lidt fra en større Jysk by, hvor jeg boede
før.
Jeg foretrækker helt klart selv at det skal være HVERDAGEN der skal fungere
bedst.
Når jeg så skal i byen eller i en speciel forretning, så må jeg tage bil
eller bus.
Men til hverdag er jeg glad for at have masser af plads og min egen have
osv, hvor jeg før måtte dele min stue med nysgerrige buspassagerer og min
have med naboernes køkkenvinduer...

Min hverdag består ikke i daglige café ture og shoppingture.
Så jeg er glad for at bo på landet, hvor jeg til daglig kan smide mine biler
hvor jeg vil, vaske dem og plaske vand på ungerne når de kommer forbi. Rende
rundt i haven i bleg mave og pisse bag en busk hvis jeg ikke gider gå ind.
Have plads til båden og et hus på 300 kvm til samme pris som en lejlighed i
byen.

Men bedøm selv. Tænk over hvad din hverdag indeholder, og om det bliver
vanskeligt at opretholde det uden for byen.

mvh
Kåre



Trine Kornum Christi~ (16-03-2009)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 16-03-09 19:23

Henning <no.mail@all.invalid> writes:

> Vi bor pt. i lejlighed og overvejer at købe hus - mest for at komme ud
> af midt-København med tilhørende parkeringsproblemer, støj fra naboer
> osv, og for at få vores "helt eget", selv om vi også ejer vores
> lejlighed.
> Har nogen af jer foretaget denne "omvæltning", er der noget I har
> fortrudt? Eller er det bare med at komme afsted
> Jeg ved vi kommer til at savne café-miljø, specialbutikkerne osv, men
> det er med i vores overvejelser.

For to år siden flyttede vi fra midten af Århus til en lille landsby
45 minutter med tog fra Århus.

Det er trælst at være langt fra vennerne, men det er mere eller mindre
også det eneste vi savner. Nå ja, og så vinterbadningen på Den
Permanente - Gudenåen er ikke så indbydende.

Men det er meget individuelt. Hvis I er til specialbutikker og cafeer,
så skal I i hvert fald nok ikke vælge en lille landsby med 1.800
indbyggere. :)

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Henning (16-03-2009)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 16-03-09 19:44


>Men det er meget individuelt. Hvis I er til specialbutikker og cafeer,
>så skal I i hvert fald nok ikke vælge en lille landsby med 1.800
>indbyggere. :)

Det bliver ikke så voldsomt - vi snakker Østerbro contra
Bagsværd/Herlev/Ballerup...

TT (17-03-2009)
Kommentar
Fra : TT


Dato : 17-03-09 06:47


"Henning" <no.mail@all.invalid> wrote in message
news:ke7tr4dtjsf1a4uub7je2rq37a278q6lqc@4ax.com...
>
>>Men det er meget individuelt. Hvis I er til specialbutikker og cafeer,
>>så skal I i hvert fald nok ikke vælge en lille landsby med 1.800
>>indbyggere. :)
>
> Det bliver ikke så voldsomt - vi snakker Østerbro contra
> Bagsværd/Herlev/Ballerup...

Jeg flyttede fra Frederiksberg i lejlighed til hus i Brøsnhøj. Det er det
fedeste jeg nogensinde har gjort, fred, ro, lys, luft, grønne arealer ved
moserne, en hund, en køkkenhave, stadig 20 min. fra hovebanen med bil eller
tog og hjem til freden når aftenen/natten er slut - jeg flytter aldrig i
lejlighed igen.

-Torben


Kevin Borbye Edelvan~ (16-03-2009)
Kommentar
Fra : Kevin Borbye Edelvan~


Dato : 16-03-09 12:49

On 16 Mar., 19:44, Henning <no.m...@all.invalid> wrote:

> Det bliver ikke så voldsomt - vi snakker Østerbro contra
> Bagsværd/Herlev/Ballerup...

Ligner lidt vores situation. Vi flyttede fra Nørrebro til Brøndby, og
vi har ikke fortrudt. Det er lidt dyrere, end vi først havde regnet
med, og venner kommer jo ikke bare "lige forbi", men det er simpelthen
noget helt andet at have en have til lillemanden, hvor han kan sove i
barnevognen og tumle rundt med kattene. Jeg ville ikke flytte tilbage
til stenbroen, selvom jeg kunne gøre det omkostningsfrit.

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

Martin Bak (16-03-2009)
Kommentar
Fra : Martin Bak


Dato : 16-03-09 20:15


"Kevin Borbye Edelvang" <edelvang@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:05fade39-3c0d-48e7-afbf-59acd74d2254@l16g2000yqo.googlegroups.com...
On 16 Mar., 19:44, Henning <no.m...@all.invalid> wrote:

> Det bliver ikke så voldsomt - vi snakker Østerbro contra
> Bagsværd/Herlev/Ballerup...

Jeg ville ikke flytte tilbage
til stenbroen, selvom jeg kunne gøre det omkostningsfrit.

----------

Set med mine øjne en morsom kommentar. Jeg ville ikke flytte til stenbroen,
om jeg så fik nok så mange millioner for det. Når jeg af og til er nødt til
at opholde mig i byen i flere dage i træk, føler jeg mig som en arrestant.
Ikke et sted jeg frivlligt tager ophold, endsige bosætter mig.

--
Martin
www.martinbak.dk/



Erik Ginnerskov (17-03-2009)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 17-03-09 15:57

Martin Bak wrote:

> Jeg ville ikke flytte til
> stenbroen, om jeg så fik nok så mange millioner for det. Når jeg af
> og til er nødt til at opholde mig i byen i flere dage i træk, føler
> jeg mig som en arrestant. Ikke et sted jeg frivlligt tager ophold,
> endsige bosætter mig.

Velkommen i klubben.

Da jeg boede tæt på Storbyen, kunne jeg nogenlunde holde det ud, men hvis
noget tvang mig indenfor Husum Vold, fik jeg klaus (støj, stress og dårlig
luft). Nu er 'hjemme' en lille flække på Fyn med skov 2 gå-minutter væk hele
vejen rundt.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://ginnerskov.dk
http://vestfynswebdesign.dk - http://html-faq.dk


Stefan Jacobsen (30-03-2009)
Kommentar
Fra : Stefan Jacobsen


Dato : 30-03-09 23:40

> Jeg ville ikke flytte tilbage
> til stenbroen, selvom jeg kunne gøre det omkostningsfrit.
>

Lol Ditto her, men at der er ro på landet er nu så som så, er født og
opvokset "derude" og der er jo altid nogle der skal ha ordnet lidt
markarbejde, høstet eller spredt lidt gylle, så kan man ikke klare det skal
man holde sig til inden for de store byzoner

Stefan
Der kender lidt for mange tilflyttere der ikke kan forstå hvorfor landmænd
absolut skal sprede gylle når de hænger tøj ud til tørre



sluppermand (16-03-2009)
Kommentar
Fra : sluppermand


Dato : 16-03-09 16:22

On 16 Mar., 19:44, Henning <no.m...@all.invalid> wrote:
> >Men det er meget individuelt. Hvis I er til specialbutikker og cafeer,
> >så skal I i hvert fald nok ikke vælge en lille landsby med 1.800
> >indbyggere. :)
>
> Det bliver ikke så voldsomt - vi snakker Østerbro contra
> Bagsværd/Herlev/Ballerup...

Og du skrev om en "omvæltning". Der skal godt nok ikke meget til at
omvælte din tilværelse, fra postnummer 2100 til 27.... et eller andet.
"Omvæltning", ja sådan er vi jo så forskellige. . . . .

Mvh
Kent.

Henning (17-03-2009)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 17-03-09 08:54


>Og du skrev om en "omvæltning". Der skal godt nok ikke meget til at
>omvælte din tilværelse, fra postnummer 2100 til 27.... et eller andet.
>"Omvæltning", ja sådan er vi jo så forskellige. . . . .

Omvæltning fra 3. sal med overboer, underboer og naboer til
ligusterhæk og flagstang
Jeg tænker mere hen mod f.eks. vedligehold - lige pludselig hænger man
selv på utæt tag og vinduer hvor man før var en "flok" til at dele
udgifterne osv. For ikke at tale om snerydning...

Trine Kornum Christi~ (17-03-2009)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 17-03-09 09:19

Henning <no.mail@all.invalid> writes:

> Jeg tænker mere hen mod f.eks. vedligehold - lige pludselig hænger man
> selv på utæt tag og vinduer hvor man før var en "flok" til at dele
> udgifterne osv. For ikke at tale om snerydning...

Til gengæld skal man ikke betale for at andre misligeholder deres
vinduer, man skal ikke lugte til naboens kogte kål og lytte til
underboen der øver sig til sit kursus i tubaspil.

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Anders Majland (17-03-2009)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 17-03-09 10:16

> Jeg tænker mere hen mod f.eks. vedligehold - lige pludselig hænger man
> selv på utæt tag og vinduer hvor man før var en "flok" til at dele
> udgifterne osv.

Jeg tror det primært handler om ikke at få sat sig for hårdt økonomisk. Der
skal være plads til væsenligt flere af den slags ubelejlige udgifter end man
sådan lige går og tror...

>For ikke at tale om snerydning...

Flyt ud hvor der ikke er fortove

/A


Kevin Borbye Edelvan~ (17-03-2009)
Kommentar
Fra : Kevin Borbye Edelvan~


Dato : 17-03-09 00:40

On 16 Mar., 20:15, "Martin Bak" <forn...@fornavnefternavn.dk> wrote:

> Set med mine øjne en morsom kommentar. Jeg ville ikke flytte til stenbroen,
> om jeg så fik nok så mange millioner for det. Når jeg af og til er nødt til
> at opholde mig i byen i flere dage i træk, føler jeg mig som en arrestant.

Sådan har jeg det slet ikke, men nu har jeg også boet på stenbroen
hele mit liv indtil for et år siden, så jeg føler mig stadig hjemme
derinde også. Så hvis du ligefrem smed *mange* millioner efter
mig... :)

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

Erik Ginnerskov (17-03-2009)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 17-03-09 15:51

Trine Kornum Christiansen wrote:

> så skal I i hvert fald nok ikke vælge en lille landsby med 1.800
> indbyggere. :)

Øh, det er da ikke en 'lille landsby' i min optik. Så skal vi net omkring
100-150 husstande. Flyttede selv for 5½ år siden fra cykelafstand fra
Kjøwenhavnstrup til en lille flække på Vestfyn.

Der er kun en ting, jeg har fortrudt: Jeg skulle have gjort det 25 år før.
Her er højt til himlen, plads til albuerne og fre', så man kan høre
småfuglene synge.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://ginnerskov.dk
http://vestfynswebdesign.dk - http://html-faq.dk


sluppermand (16-03-2009)
Kommentar
Fra : sluppermand


Dato : 16-03-09 16:14

On 16 Mar., 18:46, Henning <no.m...@all.invalid> wrote:
> Vi bor pt. i lejlighed og overvejer at købe hus - mest for at komme ud
> af midt-København med tilhørende parkeringsproblemer, støj fra naboer
> osv, og for at få vores "helt eget", selv om vi også ejer vores
> lejlighed.
> Har nogen af jer foretaget denne "omvæltning", er der noget I har
> fortrudt? Eller er det bare med at komme afsted
> Jeg ved vi kommer til at savne café-miljø, specialbutikkerne osv, men
> det er med i vores overvejelser.

Vi har foretaget "omvæltningen", flyttede fra storkøbenhavn til en
ganske ubetydelig flække udenfor Sorø for ca. 5 år siden og har ikke
et øjeblik fortrudt. Vi arbejder begge i københavn og har dermed
forholdsvis lang transport men det er rigeligt det værd for os.
Vi har nu ca. 600 meter til skov og sø, vi har om sommeren heste
gående i vores "baghave", flokke af vilde gæs på træk der vælger at
mellemlande hos os, rigeligt med fiskehejrer, råvildt der springer
rundt og et rigtigt godt forhold til de få omkringboende. Savner vi
café-miljø er både Sorø og Ringsted leveringsdygtige for os og
specialbutikker findes i begge byer. Vi kommer _aldrig_ tilbage.

Mvh
Kent.


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste