/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Hvor meget skal TDC refundere i forbindels~
Fra : Kim Eichen


Dato : 10-02-09 23:10

Hej gruppe

Efter at have ventet 1,5 måned på at TDC får repareret min telefon beder jeg
om at få købet ophævet på baggrund af den urimelig lange ventetid. Det viser
sig så også at de har smidt telefonen væk.
De accepterer at ophævet købet.
Spørgmålet er så hvor meget de skal betale tilbage:

Telefon 4000 kr.
rabat i forb. Med abonnement 1200 kr.
udbetaling fra forsikring 2000 kr.
rest 800 kr.

Tdc. vil betale 800 kr. tilbage. Dvs. de vil ikke betale pengene fra
forsikringen tilbage (en totalforsikring tegnet hos dem som blev udbetalt i
forbindelse med at en tidligere telefon blev totalskadet) . Dette lyder helt
forkert i mine ører at de på den måde kan afvise penge udbetalt fra deres
egen forsikring til dem som gyldig betaling.

Hvad angår rabatten på telefonen er jeg lidt i tvivl. De påstår at telefonen
og abonnementet ikke har noget med hinanden at gøre. Da jeg spurgte dem om
hvad de ville svare hvis situationen var at jeg havde købt en telefon hos
dem med et meget dyrt abonnement (for kun at betale 1 kr. nu) og de så smed
den væk når jeg indleverede den til reparation og efterfølgende krævede
købet ophævet, så var svaret at de ville give 1 kr tilbage.

Men hvad mener I er det reelle beløb TDC skal betale tilbage.

En sidespørgsmål; det er mit indtryk at jeg godt kan kræve købet ophævet,
men hvornår kan sælger afvise det og kræve at jeg modtager en tilsvarende
vare i stedet?

Mvh Kim


 
 
Kim Ludvigsen (10-02-2009)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 10-02-09 23:41

Kim Eichen skrev:

> Efter at have ventet 1,5 måned på at TDC får repareret min telefon beder
> jeg om at få købet ophævet på baggrund af den urimelig lange ventetid.
> Det viser sig så også at de har smidt telefonen væk.
> De accepterer at ophævet købet.
> Spørgmålet er så hvor meget de skal betale tilbage:

Ved ophævelse af handlen, skal du stilles som, hvis handlen
aldrig var indgået. Så hvis de har indvilliget i at ophæve
handlen, skal du altså have alle de betalte penge tilbage.

Men umiddelbart lyder sagen ikke ligetil, eftersom du nævner
en tidligere telefon og en forsikring. Hvad har de med nye
handel at gøre?

--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://pc-sikkerhed.dk

Kim Eichen (11-02-2009)
Kommentar
Fra : Kim Eichen


Dato : 11-02-09 00:16


"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> wrote in message
news:49920281$0$15887$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Kim Eichen skrev:
>
>> Efter at have ventet 1,5 måned på at TDC får repareret min telefon beder
>> jeg om at få købet ophævet på baggrund af den urimelig lange ventetid.
>> Det viser sig så også at de har smidt telefonen væk.
>> De accepterer at ophævet købet.
>> Spørgmålet er så hvor meget de skal betale tilbage:
>
> Ved ophævelse af handlen, skal du stilles som, hvis handlen aldrig var
> indgået. Så hvis de har indvilliget i at ophæve handlen, skal du altså
> have alle de betalte penge tilbage.
>
> Men umiddelbart lyder sagen ikke ligetil, eftersom du nævner en tidligere
> telefon og en forsikring. Hvad har de med nye handel at gøre?

På min tidligere telefon havde jeg en totalforsikring tegnet gennem TDC.
Telefonen blev totalskadet of forsikringen udbetalte telefonens pris. Dog
gav de mig ikke pengene i hånden men krævede at de blev brugt i TDC
forretningen. Jeg måtte dog selv vælge hvad jeg ville købe, det behøvede
ikke at være en telefon. Dvs. forsikringsudbetalingen var en slags
tilgodebevis til TDC butikken.

Ved købet at den ny telefon indgik forsikringsudbetalingen på lige fod med
rede penge hvorfor det også undrer mit at de lige pludselig ikke vil
tilbagebetale dette beløb.

>
> --
> Mvh. Kim Ludvigsen
> http://pc-sikkerhed.dk


Jean Pierre (11-02-2009)
Kommentar
Fra : Jean Pierre


Dato : 11-02-09 06:48

> På min tidligere telefon havde jeg en totalforsikring tegnet gennem TDC.
> Telefonen blev totalskadet of forsikringen udbetalte telefonens pris. Dog
> gav de mig ikke pengene i hånden men krævede at de blev brugt i TDC
> forretningen. Jeg måtte dog selv vælge hvad jeg ville købe, det behøvede
> ikke at være en telefon. Dvs. forsikringsudbetalingen var en slags
> tilgodebevis til TDC butikken.

Lyder godt nok som en god forsikring, for TDC's vedkomne.

> Ved købet at den ny telefon indgik forsikringsudbetalingen på lige fod med
> rede penge hvorfor det også undrer mit at de lige pludselig ikke vil
> tilbagebetale dette beløb.

Som Kim siger så skal du stilles som om handlen aldrig var sket så du skal
som minimum have et gavekort på 2000,- og dine 800,- i kontater.
Mht. abonnement så vil jeg udlede fra den afgørelse jeg linker til om lidt,
at du ikke får pengene tilbage for abonnementet i den tid du har haft en
funktionel telefon, men abonnementet annulleres fra da du indleverer din
telefon.
http://www.forbrug.dk/klage/klagesager/afgoerelser/telefoner/mobil1kr/


Bertel Lund Hansen (11-02-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 11-02-09 00:01

Kim Eichen skrev:

> En sidespørgsmål; det er mit indtryk at jeg godt kan kræve købet ophævet,
> men hvornår kan sælger afvise det og kræve at jeg modtager en tilsvarende
> vare i stedet?

Som udgangspunkt har køber 4 muligheder hvis varen har en mangel.
De er:

1. reparation
2. ombytning
3. prisafslag
4. hævet handel

Imidlertid siger loven også at hvis sælger tilbyder 1. eller 2.,
så skal køber vælge mellem dem.

Om køber i så fald vil have varen repareret, kan sælger ikke
insistere på en ombytning og omvendt.

.... i teorien. I praksis kan han bare sige at en reparation er
umulig eller at en ombytning er for dyr.

Først hvis han bruger urimeligt lang tid på det, genindtræder
alle købers 4 mangelsbeføjelser.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Kim Eichen (11-02-2009)
Kommentar
Fra : Kim Eichen


Dato : 11-02-09 00:12


"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> wrote in message
news:2f14p4tbpnnr85gj9q8801e1hikjf27fte@news.stofanet.dk...
> Kim Eichen skrev:
>
>> En sidespørgsmål; det er mit indtryk at jeg godt kan kræve købet ophævet,
>> men hvornår kan sælger afvise det og kræve at jeg modtager en tilsvarende
>> vare i stedet?
>
> Som udgangspunkt har køber 4 muligheder hvis varen har en mangel.
> De er:
>
> 1. reparation
> 2. ombytning
> 3. prisafslag
> 4. hævet handel
>
> Imidlertid siger loven også at hvis sælger tilbyder 1. eller 2.,
> så skal køber vælge mellem dem.
>
> Om køber i så fald vil have varen repareret, kan sælger ikke
> insistere på en ombytning og omvendt.
>
> ... i teorien. I praksis kan han bare sige at en reparation er
> umulig eller at en ombytning er for dyr.
>
> Først hvis han bruger urimeligt lang tid på det, genindtræder
> alle købers 4 mangelsbeføjelser.

Jeg mener så at 1,5 måned er urimelig lang tid hvilken ekspedienten i TDC
butikken var enig med mig i. Dvs. umiddelbart er mit krav om ophævelse at
købet berettiget.

>
> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/


Bertel Lund Hansen (11-02-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 11-02-09 08:51

Kim Eichen skrev:

> Jeg mener så at 1,5 måned er urimelig lang tid hvilken ekspedienten i TDC
> butikken var enig med mig i. Dvs. umiddelbart er mit krav om ophævelse at
> købet berettiget.

Helt enig. Og jeg er også enig i Jean Pierres 'dom'.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Esben von Buchwald (11-02-2009)
Kommentar
Fra : Esben von Buchwald


Dato : 11-02-09 02:02

Nu har jeg ikke sat mig ind i det juridiske, som vist er lidt en gråzone
når man nu køber en telefon til et symbolsk beløb sammen med et
abonnement. - Du har jo formentlig brugt den taletid der fulgte med hver
måned i abonnementet, så TDC kan argumentere for at de ikke vil betale
dig dit abommenemts/minimumsforbrug tilbage, hvilket de kan have ret i.

Men efter som de har smidt din telefon væk, og en telefon i sig selv har
en vis reel værdi, ligesom alle andre varer, vil jeg mene de bør ersatte
telefonens reele værdi.

Tag et kig på www.mobilpriser.dk og se hvad din telefon ville koste at
anskaffe igen uden abonnement, dvs. dens reelle værdi, og send et
anbefalet brev til TDC, hvor du kræver dette beløb godtgjort. - Og
argumenter selvfølgelig med, at når du har købt telefonen hos TDC, og
bundet dig af abonnementet som du jo betaler til, er telefonen helt og
holdent din nu, og for at købe få en tilsvarende telefon andetsteds (de
burde kunne forstå du ikke har lyst til at handle hos dem igen), skal du
altså hoste op med X antal kr (som er dens aktuelle pris uden abo.)

Jeg tror du skal tage den indgangsvinkel, at TDC har smidt en telefon
som du ejer, væk, og nu skal de erstatte dens værdi, i stedet for at
kræve handlen hævet, da definitionen på den reelle værdi af handlen
åbenbart er lidt vag...

Bertel Lund Hansen (11-02-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 11-02-09 08:53

Esben von Buchwald skrev:

> Tag et kig på www.mobilpriser.dk og se hvad din telefon ville koste at
> anskaffe igen uden abonnement

Nej, markedsprisen er ligegyldig. Hævet handel betyder at køber
skal stilles som om handelen ikke havde fundet sted - uanset
hvordan prisen undervejs har ændret sig.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Esben von Buchwald (11-02-2009)
Kommentar
Fra : Esben von Buchwald


Dato : 11-02-09 18:58

Bertel Lund Hansen wrote:
> Esben von Buchwald skrev:
>
>> Tag et kig på www.mobilpriser.dk og se hvad din telefon ville koste at
>> anskaffe igen uden abonnement
>
> Nej, markedsprisen er ligegyldig. Hævet handel betyder at køber
> skal stilles som om handelen ikke havde fundet sted - uanset
> hvordan prisen undervejs har ændret sig.
>

Og det er derfor jeg påpeger at man i stedet for at fokusere på at hæve
handlen, hellere skal fokusere på at værkstedet har smidt Kims ejendom
(telefon) væk, og derfor erstatte dens reelle værdi, dvs. markedsprisen

Bertel Lund Hansen (11-02-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 11-02-09 20:15

Esben von Buchwald skrev:

> Og det er derfor jeg påpeger at man i stedet for at fokusere på at hæve
> handlen, hellere skal fokusere på at værkstedet har smidt Kims ejendom
> (telefon) væk, og derfor erstatte dens reelle værdi, dvs. markedsprisen

Kim har hævet handelen så det er lissom det der er
udgangspunktet. Det er ligegyldigt om telefonen er smidt væk
eller ej.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste