| Byens lys overgik kultur&politik. Og lugtfri gratidgødning.
 Kong Valdemars København har haft fakkeldrenge til at lyse op, når en borger
 skulle fra hus til hus efter mørkets frembrud, og behovet for sådant tyende
 har i århundreder øget folkevandringen fra land til by - som rigtig tog fart
 med industrialismen i 1800-tallet.
 Men længe før da gjaldt, at de ny-indvandrede bønderkarle og piger var "dårlige
 liv" (korte liv) , så byernes folketal ville have skrumpet ind, hvis ikke
 byens lys trak ny underklasse til byens slumkvarterer  fra provinsen -
 sygdom er jo især fattigdoms herre
 De færreste der søgte lykken i Hovedstaden - eller i USA - fik rigdom og
 børn - de fleste døde tidligt, helt som i ulandene i dag.
 Hvalfangst  ledte danskerne  til Grønland - som hollandske hvalfangere
 ellers havde snuppet - for man smeltede tran fra "kæmpefiskene" som i visse
 gader gav værre lugt end lort i rendestenene,
 Men hval-tran gav tranlamper, så gader med rige grevepalæer blev attraktive
 at besøge for byens smukke piger, der gerne ville ses.
 Så fandt tyskeren Friedrich Winsler i London på at illuminere Buchingham
 Palace med metangas-lamper idet hans gasværk destilledede det luftformige
 brændstof af kul
 Som en "fast second" fandt sælgere af importeret luksus-porcelæn og
 bomulds-tekstiler på at have store udstillingsvinduer og store lysende
 gasflammer der fik varerne til at tage sig godt ud.
 Vupti stod smukke piger og drømte grådigt om luksus, hvor de samtidig selv
 tog sig godt ud - foran udstillingsvinduerne .
 Under Napoleonskrigene havde The Times et oplag på 2000 London-læsere. Men
 igen vakte en tysker den misundelse mod sit lands opfindsomhed, som fik de
 engelsksprogede til at skabe WW1+2,  nemlig Herr von König hvis
 dampmaskindrevne trykpresse gjorde aviserne så billige at læsertallet
 hundreddobledes på firs år.
 "Middelmådigheder-pralhalse" som Grundtvig og Georg Brandes kunne på den tid
 prale om at skabe by-kultur der betød folke"oplysning. "
 Men større indsigt havde  snarere  Napoleon, der fastslog at den franske
 revolution skyldtes at adelen ikke havde interesseret sig for aviser i tide,
 og Jefferson som fastslog at annoncerne er den del af aviserne som folk tror
 mest på og går mest op i
 For ikke at københavnerne skulle uddø, måtte belyste og opreklamerede varer
 trække piger til byen så der kunne rekrutteres kanonføde til hæren og også
 arbejdere til industrien fulgte efter pigerne , som hanhunde, der følger
 tæver i brunst.
 Da vi stemte ja til EU i 1972 var lysten til rigdom og luksus afgørende. Kan
 Venstre igen sælge varen så nemt - det er jo irriterende at skulle veksle
 til Euro, og det glemmes, at Kina&Indien&Rusland er vigtigere end
 Frankrig,Tyskland,UK&USA (og har computere så de nemt kan veksle til mange
 valutaer uden store gebyrer.)
 Frigør vi os fra  EU, snæres vi ikke ind i konventioner,  der forkæler
 muslimer efter "præsident Husseins" ønske. Behøver vi andre handelspartnere
 end konfuzianerne?
 
 Da jeg valgte at læse kemi i stedet for biologi var det udslagsgivende at
 min Metropolitanskolelærer i 7 klasse havde blandet i reagensglas som
 demonstrationsforsøg nogle  farveløse opløsninger af  blyacetat og
 kaliumkromat så der opstod  det skrigende gule tysk-franske
 tekstilfarvestof, kromgult,  som mere end noget andet lyste op i
 tøjbutiksvinduerne i 1800-tals butiksvinduerne ved Londons og Paris
 toneangivende mode- og gardin-butiksvinduer.
 Det er jo "ren magi" at klare væsker danner mælket bundfald af
 tungtopløseligt bly-kromat (der kan bindes til tekstilfibre) . At jeg i
 timerne inden havde lært om primtal af samme lærer og skønlitteratur og
 græske myter af andre, vejede ikke nær så tungt.
 Hvis skoler var som i Tyskland før 1945, ville man lære brugbar proteinkemi
 (og fysik og lignende ) og begejstres for sit fag og få bæredygtige job.
 
 Inden jeg blev træt af at undervise i kemi, udviklede jeg følgende lort-pis
 lektion som jeg kunne skabe så en stor interesse for faget med  (men som
 ikke kunne gøres til pensum) og  de elever der var interesserede i faget fik
 høje karakterer i tilsvarende mere jordbundne og pensumrelevante
 kemi-lektioner , - men da flere elever forlod HF-kurset pga mine krav om
 lektielæsning HJEMME, blev jeg fyret af rektor Ole Thorbæk
 
 SKOLEproteinKEMI om lort og æg.
 Følgende er mit forsøg på at overgå farverige kemiforsøg med anvendt kemi
 Proteinmolekyler er perlekæder af aminosyrer og nogle af de tyve forskellige
 aminosyre-perler tiltrækker hinanden ved at være olieagtige  så de
 tiltrækker olieagtige ,ELLER nogle tiltrækker ved at  være elektrisk
 positive og negative og nogle frastøder hinanden ved ens ladning (-- og ++)
 Derfor vil hver protein-kæde rulle sig automatisk sammen i een bestemt
 garnnøgle-3D-strktur, hvor bl.a. + og - er tæt og + og + er fjernt.
 (Et garnnøgle af 500 aminosyrer kan fx rulle sig sammen til en højredrejet
 spiral, der igen er rullet sammen til en spiral. For hver aminosyre
 rækkefølge er der ofte flere garnnøglestrukturer - i modsætning til DNA, der
 altid vælger samme (dobbelte) spiral ).
 Disse garnnøgler er i celler - såsom i kæmpecellen frisk æggeblomme - opløst
 i vand og udfoldet, så de lange  kæder snor sig mellem hinanden som ål i et
 akvarium med tyve ål og ti kilogram vand.
 Hårdkoges ægget vil "ål", der før beskyttede deres + og -  ved at være i
 garnnøglesammenkrølning halvdelen af tiden,  blive rusket til fuld retlinet
 udstrækning, så + på den ene straks finder sammen med den anden  - og et
 krystallinsk, fast netværk af "ubevægelige døde ål" opstår.
 Den gule blomme, der før var slimet, er nu fast og kan tørres til et
 pulver., når proteiner således er denatureret og koaguleret
 Lort er mere tyktflydende end frisk æggeblomme, fordi mere "protein-ål"
 svømmer rundt inde i Coli- og andre bakterieceller der udgør hovedparten af
 lorten En anden stor del af lorten er plantefibre, der ikke kan fordøjes og
 sukker- og andre madmolekyler, som kan.
 Lorten lugter, fordi bakteriecellerne har travlt med at æde næringsrester og
 omdanne til ildelugtende lorte-gasser.
 Om  hundelorte siger en gåde for unge piger  "Hvordan ligner de mænd" og det
 kvikke svar er, at de er nemmere at samle op, når de bliver ældre.
 Unge pigen kan let forføre en midaldrende eller gammel mand, hvor den unge
 rige mand siges at være mere  selektiv - og en hundelort, der har ligget på
 fortovet en uge, er fast og sprød, dvs  bliver let til pulver, hvis man med
 hundeposen maser for hårdt - helt som æggeblomme, der er blevet hårdkogt og
 skåret i skiver og tørret og næsten støver. Selv i fugtigt bygevejr vil
 hundelort  holde op at være slimet, når ældning har gjort bakterieceller
 døde, og disse har ingen interesse i at formere sig videre - kun i at blive
 spredt af vinden som sporer (tørt pulver, når det ikke har regnet nogle få
 timer).
 Menneskers lort er trods høj alder så slimet som frisk hundelort, , men
 udsættes den for opvarmning til 10 grader over legemstemperatur, vil
 bakterierne dø, og proteinerne vil blive ubevægelige som døde ål, og de vil
 tørre ind og være lugtløse.
 Men så længe der er liv dvs stofskifte, er der lugtdannelse og ingen
 tørringsmulighed.  Svinelort er endnu sværere at tørre end menneskelort, så
 det blandes med urin til gylle,  hvis ikke avancerede , dyre jonbytteranlæg
 gør det til pulver, der er mere handy at gøde med.
 Hvis menneskelort ikke blev blandet med urin, fx i ulande, kunne det ret let
 omdannes til et pulver der både er lugtløst og smitttefrit.
 En måde er solopvarming, der dræber lortebakterierne og dereftter  tørres de
 nemt.
 En anden måde er radioaktiv bestråling fx fra kobolt eller strontium-isotop,
 som er ret billigt - eller med en elektricitetesdreven røntgenkanon.
 Bestråling er helt som opvarmning -   "drab" på proteingarnnøglet, der var
 levende med enzymatisk evne til at skabe lugtdannelse, dvs stofskifte dvs
 liv, så ulandene kunne let overgå vore svinefarme i effektivitet.
 Problemet er - gæt selv - godhedsindustrien. Ligesom de overdriver aktive og
 passsive rygeres kræft-risiko, så overdriver de risiko ved bestråling, og
 skurken er nok USA, der siden Hiroshima har skabt usaglighed om
 radioaktivitet, som om det var en selvforstærkende ukontrollabel "pest".
 Kernereaktionen i bombe eller reaktor er ganske vist en selvforstærkende
 kædereaktion, men nedbrydning af en radioaktiv isotop er altid aftagende, og
 en ulandslandsby kan let lære at blyafskærme, så intet menneske skades og
 får strålesyge, men lort -  eller  mad - får celleaflivning, og intet
 legemes væv  får sit stofskifte dræbt.
 Godhedsindustriens overforsigtighed er - ONDERE END NAZI - ved at
 ulandslandsbyer uden køleskabe ikke må konservere deres mad pr bestråling -
 og forbudstankegangen står også i vejen for at lort gøres lugtløs og
 smittefri. Bureaukrater hader medmennesker, og vil ikke have, at det som
 eksperter havde monopol på, GØRES FOR NEMT.!
 Og sådan er der så meget - tænk, hvor nemt vi kunne minimere røveri, vold,
 styveri, lemlestelse og bedrag via overvågning og muslimudvisning, som er så
 ultrabillig som isotoper.
 Obama-lovforslag har komplicede fordele og ulemper, og det gælder også mange
 af Foghs.
 Men liberalisering til fordel af isotopbrug   -  eller
 rygerselvbestemmelse - har næsten kun fordele. Så forsigtigpeterne er
 skurke.
 
 Hvis ulande vil omdanne deres afføring (eller den del af visse hjems
 afføring) til brunt , langtidsholdbart, lugtløst pulver med høj
 gødningsværdi, så er der andre veje end den dyre radioaktive bestråling.
 Augsburg i Tyskland brugte engang varme til at poudrere al deres lort og
 ulandene har ofte solskin nok til at dræbe bakterierne.
 I perioder med gråvejr eller nat kan man skide i et stanniolkræmmerhus og
 sættte det med åbningen  nedad i vand og så vil lugt ikke komme ud, (ved
 påfyldning er åbning af kræmmerhus maximal, siden krølles  så kun en lille
 åbning skal blokkeres af vand dvs der bliver plads til mange sammenkrøllede
 kræmmerhus på lidtt plads -
 - og når der så der kort tid senere er billig solvarme overførres
 kræmmerhusene til en passende sortmalet ovn, som varmes af solen.
 - (eller de overhældes med kogende vand så lortebakterierne dræbes og det
 bliver langtidsholdbart.
 
 Er der andet end vanetænkning, der taler imod denne forbedring af
 ulandsøkonomi? ( og vor)
 
 
 
 |