/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
YBR125 - lunte på motorvejen?
Fra : Studo


Dato : 20-01-09 19:29

Jeg overvejer for tiden sådan en YBR125 til arbejdstransport, men der vil
komme en del motorvej. Men vejen er sådan tilstoppet at det som regel
drejer sig om en hastighed på små 100 over det meste af strækket.

Det er den vestfynske motorvej, så meget 80km/h og nogle gange kan
madkasserne køre hurtigere.

Er helt indstillet på at skulle ligge bag lastbilerne. Men er sådan en
knallert behagelig at gøre det på?

Har planer om at komme ud og prøve en i næste uge. Men vil da gerne høre
om erfaringerne herinde.

Det der tiltaler er helt klart driftsøkonomien. Så hvis der er et andet
bud med lignende økonomi, så giv lyd.

 
 
Jens S., Esbjerg (20-01-2009)
Kommentar
Fra : Jens S., Esbjerg


Dato : 20-01-09 20:39

"Studo"
skrev
> Jeg overvejer for tiden sådan en YBR125 til arbejdstransport, men der vil
> komme en del motorvej. Men vejen er sådan tilstoppet at det som regel
> drejer sig om en hastighed på små 100 over det meste af strækket.
>
> Det er den vestfynske motorvej, så meget 80km/h og nogle gange kan
> madkasserne køre hurtigere.

Hvis det blæser lidt, skal du ikke regne med at komme meget over 80. Så med
"en del motorvej" ville jeg nok overveje nogle flere ccm.

> Er helt indstillet på at skulle ligge bag lastbilerne. Men er sådan en
> knallert behagelig at gøre det på?

Den er behagelig til husbehov, forstået på den måde at den jo er lidt klejn
til de længere ture - den vejer ikke så meget. Afhængig af hvor langt du
skal køre på motorvej, vil jeg mene at den bedst egner sig til landevej. Her
kommer den hurtigt op på fartgrænsen og bilisterne drøner ikke bare lige
forbi dig med 130 km/t. Motorvejskørsel bør begrænses mest muligt......

> Har planer om at komme ud og prøve en i næste uge. Men vil da gerne høre
> om erfaringerne herinde.

God ide at prøve en tur først

> Det der tiltaler er helt klart driftsøkonomien. Så hvis der er et andet
> bud med lignende økonomi, så giv lyd.

Driftsøkonomien i 125'eren er virkelig god. Jeg havde en som aldrig kom
under 20 km/l og det var med næsten ren bykørsel - små korte ture.

--
/Jens S., Esbjerg
SYM Jet 100, GS 500 F



Anders Majland (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 21-01-09 08:54

>> Jeg overvejer for tiden sådan en YBR125 til arbejdstransport, men der vil
>> komme en del motorvej.

> Hvis det blæser lidt, skal du ikke regne med at komme meget over 80. Så
> med "en del motorvej" ville jeg nok overveje nogle flere ccm.
>
>> Er helt indstillet på at skulle ligge bag lastbilerne. Men er sådan en
>> knallert behagelig at gøre det på?

Har ikke selv kørt på sådan en ybr . min erfaring med er med en 150ccm
aprilia med 14,5hk med en reel topfart på 105km/t og kun med 2 personer
modvind og opadbakke ikke kunne holde 90.

Hvis den ybr ikke kan holde de 89km/t som lastbilerne kører vil jeg ikke
anbefale den til andet en bytrafik...

Et er at mange bilister ikke har tålmodighed til at ligge bag en "knallert".
Det vil betyder hasarderede overhalinger på landevej. Og der er også
lastbilchaufører der er ligeså utålmodige ...

På motorvejen er det knapt så stort et problem da man jo bare kan holde sig
i højre spor - Men kan du ikke følge lastbilernes hastighed så skaber der
helt sikkert "sjove" episoder når de tvinger sig ud i en overhaling ...


dots (21-01-2009)
Kommentar
Fra : dots


Dato : 21-01-09 09:23


"Anders Majland" <See.Signature@Address.invalid> skrev i en meddelelse
news:4976d482$0$56794$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
Klip - - snip - -
>
> På motorvejen er det knapt så stort et problem da man jo bare kan holde
> sig i højre spor - Men kan du ikke følge lastbilernes hastighed så skaber
> der helt sikkert "sjove" episoder når de tvinger sig ud i en overhaling
> ...

Majland har fat i et ganske ubehageligt faktum dér.

Min off-roader er godt nok en 250'er, men så lavt gearet til mudderfræs, at
den hygger sig bedst ved bare 90-100 km/t på motorvej.
Jeg kører helst kun landevej på min vej til fræs, men der er jo ét sted,
hvor motorvej ikke er til at undgå..

Storebæltsbroen, september sidste år. Kurs mod Jylland.
Det er aften. Masser af trafik.
Jeg venter til der ikke umiddelbart er nogen lastbiler i sigte, og sætter
afsted op mod højbroen.
Inden jeg når "toppen" er jeg alligevel blevet indhentet af et megamonstrom
:-/
Han kører helt tæt op bagved og presser, min speedonål dirrer på de 110
km/t, det er totalt ubehageligt.
På toppen lægger han ud i overhaling, som jo tager sin tid, selvom det nu
går ned ad bakke.

Der var en god vind den dag, hvilket ikke gjorde situationen bedre.
Tror jeg blev overhalet af 10 lastbiler, inden jeg endelig kunne dreje fra
ved Nyborg...


dots







Leonard (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 21-01-09 11:59

dots wrote:

> Han kører helt tæt op bagved og presser, min speedonål dirrer på de
> 110 km/t, det er totalt ubehageligt. På toppen lægger han ud i
> overhaling, som jo tager sin tid, selvom det nu går ned ad bakke.

1. Dit speedometer viser godt nok forkert. Lastbiler er begrænset og
kan meget sjældent køre hurtigere end 89 km/t.

2. Du kunne jo gøre som du burde have lært til køreundervisning, sætte
farten ned, så han kunne overhale dig hurtigt og uden større fare.

Du havde såmænd ikke tabt noget ved at sætte farten ned til 60 km/t da
han lå lige bagved dig og så ville overhalingen være overstået meget
hurtigt.

--
Leonard
Hellere komme forsent i dette liv end for tidligt til det næste ...

dots (21-01-2009)
Kommentar
Fra : dots


Dato : 21-01-09 12:48


"Leonard" <piper28a@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4976fff8$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
>
> 1. Dit speedometer viser godt nok forkert. Lastbiler er begrænset og
> kan meget sjældent køre hurtigere end 89 km/t.

Det tror jeg simpelt hen ikke på.

Traktorerne herude på landet _må_ heller ikke køre mere end de 30.
Men de fleste nye af slagsen kan snildt køre både 40 og 50.

>
> 2. Du kunne jo gøre som du burde have lært til køreundervisning, sætte
> farten ned, så han kunne overhale dig hurtigt og uden større fare.

Jep, det gjorde jeg osse.
Med det resultat at de hobede sig op bagved og overhalede i en lind strøm,
når der var plads for personbilerne.

>
> Du havde såmænd ikke tabt noget ved at sætte farten ned til 60 km/t da
> han lå lige bagved dig og så ville overhalingen være overstået meget
> hurtigt.

Ja ja, så var han og de andre da først blevet rigtig sure.

dots



Anders Majland (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 21-01-09 13:17

>> 1. Dit speedometer viser godt nok forkert. Lastbiler er begrænset og
>> kan meget sjældent køre hurtigere end 89 km/t.
>
> Det tror jeg simpelt hen ikke på.

Prøv at låne en GPS med på en tur. Langt de fleste kører mellem 85 og
89km/t - Der er meget langt mellem danske lastbiler der kan køre hurtigere.
Noget andet er så de udenlandske hvor holdningen til fartbegrænsere kan være
mere afslappet ...

> Traktorerne herude på landet _må_ heller ikke køre mere end de 30.
> Men de fleste nye af slagsen kan snildt køre både 40 og 50.

Der er forskel på må og kan - Lastbiler har en begrænser der ikke må stå
højere end 89km/t (hvilket jo så passer med at de kan køre fuld fart uden at
få et klip i kørekortet ...)

>> 2. Du kunne jo gøre som du burde have lært til køreundervisning, sætte
>> farten ned, så han kunne overhale dig hurtigt og uden større fare.

Det var i gamle dage det stod i færdselsloven. (noget med at sætte
hastigeheden ned og om nødvendigt standse) Idag er loven at man ikke sætter
hastigheden op.


Jeg har imho kørt nok på en lille mc til ikke at ville anbefale noget der
ikke kan holde de 89 i marchastighed til daglig transport - Og til det skal
man op omkring 15hk.


Leonard (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 21-01-09 15:39

Anders Majland wrote:

> > > 2. Du kunne jo gøre som du burde have lært til køreundervisning,
> > > sætte farten ned, så han kunne overhale dig hurtigt og uden
> > > større fare.
>
> Det var i gamle dage det stod i færdselsloven. (noget med at sætte
> hastigeheden ned og om nødvendigt standse) Idag er loven at man ikke
> sætter hastigheden op.

Et er hvad der står i færdselsloven om at blive overhalet noget andet
er hvad man lærer til køreundervisning om at blive presset bagfra.

Et klasssisk billede til teoriprøve er, hvor der køres i bymæssig
bebyggelse (50 km/t) og der kan ses en lastbil helt oppe ved bagsmækken
i det indvendige spejl.
Teksten til billedet er: "Du kører 50 km/t, der er ingen anden trafik
end den du kan se på billedet, hvad gør du?"

1. Fortsætter med 50 km/t
2. Sætter hastigheden ned og trækker så langt til højre på kørebanen
som muligt.
3. Sætter hastigheden op.
4. Standser.

De rigtige svar er: Nej, Ja, Nej, Nej

Når bagfra kommende ikke kan finde ud af at holde en ordentlig
hastighed må du hjælpe dem ved at sætte hastigheden ned, samtidig må du
ikke blokere vejen, så træk til højre så den bagfra kan komme forbi.

(OK, dette er til kørekort B, men lur mig om ikke det samme gælder på
MC)

--
Leonard
Hellere komme forsent i dette liv end for tidligt til det næste ...

Carsten (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 21-01-09 16:00

"Leonard" <piper28a@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:49773389$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
> Teksten til billedet er: "Du kører 50 km/t, der er ingen anden trafik
> end den du kan se på billedet, hvad gør du?"
>
> 1. Fortsætter med 50 km/t
> 2. Sætter hastigheden ned og trækker så langt til højre på kørebanen
> som muligt.
> 3. Sætter hastigheden op.
> 4. Standser.
>
> De rigtige svar er: Nej, Ja, Nej, Nej
>
> Når bagfra kommende ikke kan finde ud af at holde en ordentlig
> hastighed må du hjælpe dem ved at sætte hastigheden ned, samtidig må du
> ikke blokere vejen, så træk til højre så den bagfra kan komme forbi.
>
> (OK, dette er til kørekort B, men lur mig om ikke det samme gælder på
> MC)

Til MC kørekort ville der være en 5. svarmulighed:

5. Trykker 2 tænder ned og vrider øret rundt



Carsten



Anders Majland (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 21-01-09 20:34

>> Det var i gamle dage det stod i færdselsloven. (noget med at sætte
>> hastigeheden ned og om nødvendigt standse) Idag er loven at man ikke
>> sætter hastigheden op.
>
> Et er hvad der står i færdselsloven om at blive overhalet noget andet
> er hvad man lærer til køreundervisning om at blive presset bagfra.

Trækker man en hale af biler/lastbiler der ikke kan komme forbi så er det
også en dårlig løsning at sætte farten ned - Det skaber bare endnu mere
ballade bagude. Bliver køren for lang eller agressiv kan man finde et sted
at holde ind og så køre når køen er afviklet. Jeg kører relativt meget
landevej på f.eks A13 og når der indimellem er en "gammel nisse" der finder
65km/t passende til forholdene så går den smule trafikkultur vi måtte have
tilbage helt i hundene ... Men kulturen eller mangeler på samme afhænger
meget af tidspunktet. Om morgenen akcepterer de fleste en marchhastighed på
lige godt 80 og der er kun enkelte der har mere travlt (Og f.eks på 15km når
at komme 5-10biler længer frem i køen ved rundkørslen nord for viborg).
Aftener (og specielt aftenen i weekenden) er i den anden grøft - Der er
trafikken langt fra så homogen med mange flere hasarderede overhalinger.

> Når bagfra kommende ikke kan finde ud af at holde en ordentlig
> hastighed må du hjælpe dem ved at sætte hastigheden ned, samtidig må du
> ikke blokere vejen, så træk til højre så den bagfra kan komme forbi.

Du skal f*beep*e ikke trække så langt til højre at de bagvedkørende fristes
til at overhale uden ordentligt sideafstand. Det er at opfordre til farlige
situationer - Er der ikke plads for modkørende til at de bagvedkørende kan
overhale har de bare at vente på at der bliver plads... Og det uanset om man
kører en smule under hastighedsgrænsen ...



Leonard (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 21-01-09 21:30

Anders Majland wrote:

> Trækker man en hale af biler/lastbiler der ikke kan komme forbi så er
> det også en dårlig løsning at sætte farten ned

Så har man allerede sovet for længe. En hale opstår ikke ud af den blå
luft, slet ikke hvis man lader dem komme forbi efterhånden som de når
op til en.

--
Leonard
Hellere komme forsent i dette liv end for tidligt til det næste ...

Armand (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 21-01-09 21:26

Leonard skrev:
> Anders Majland wrote:
>
> Teksten til billedet er: "Du kører 50 km/t, der er ingen anden trafik
> end den du kan se på billedet, hvad gør du?"
>
> 1. Fortsætter med 50 km/t
> 2. Sætter hastigheden ned og trækker så langt til højre på kørebanen
> som muligt.
> 3. Sætter hastigheden op.
> 4. Standser.
> De rigtige svar er: Nej, Ja, Nej, Nej
>
Det kan ikke passe eftersom at den gamle passus om at "holde til højre
og lade sig overhale og om nødvendigt sænke farten eller ligefrem holde
ind til siden" ikke længere eksisterer i den form i færdselsloven - I
dag står der i pågældende paragraf kun at man skal holde til højre og
ikke må accelerere :-|

> Når bagfra kommende ikke kan finde ud af at holde en ordentlig
> hastighed må du hjælpe dem ved at sætte hastigheden ned, samtidig må du
> ikke blokere vejen, så træk til højre så den bagfra kan komme forbi.
> (OK, dette er til kørekort B, men lur mig om ikke det samme gælder på
> MC)
>
Jég turde ikke lukke lågen på klem hvis jeg var i samme situation som
Dot'e: Det er en uhyggelig tanke at blive klemt af en lastvogn på broen =

--
Armand.

Leonard (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 21-01-09 21:32

Armand wrote:

> Det kan ikke passe eftersom at den gamle passus om at "holde til
> højre og lade sig overhale og om nødvendigt sænke farten eller
> ligefrem holde ind til siden" ikke længere eksisterer i den form i
> færdselsloven - I dag står der i pågældende paragraf kun at man skal
> holde til højre og ikke må accelerere :-|

Det handler ikke om selve overhalingen, men om hvad du skal gøre, hvis
du bliver presset bagfra af en, der ikke kan finde ud af at hode en
ordentlig afstand.
Det finder du ikke noget om i færdselsloven, for der er det den bagved,
der skal holde afstand. Men i trafikken bliver man jo også nødt til at
vide lidt om, hvad man skal gøre, når de andre ikke overholder deres
del af loven.

--
Leonard
Hellere komme forsent i dette liv end for tidligt til det næste ...

Anders Majland (22-01-2009)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 22-01-09 09:34

> Det handler ikke om selve overhalingen, men om hvad du skal gøre, hvis
> du bliver presset bagfra af en, der ikke kan finde ud af at hode en
> ordentlig afstand.

Jeg mener stadig at det er er farligt råd at trække til højre og invitere en
bagvedliggende til overhale i egen vognbane...

Men ingen regel uden undtagelser - I rimtågen i sidste uge på djursland
kørte jeg ~70km/t og blev indhententet af en der kørte væsenligt hurtigere
.... Han kørte op til mindre end 2meters afstand og blev liggende da
sigtbarheden var under 25meter. Der blinkede jeg til højre og trak ud i
rabatten - og han acc så op og forsvandt med noget over 100km/t (Forsøgte et
stykke at hænge på hans baglygter - men opgav)

Men der trak jeg heller ikke til højre i min vognbane - men forlod den helt.
Skal der være flere køretøjer i "min" vognbane vil jeg have kontrollen.
F.eks kunne se en bilist trække til højre og køre "jævnt" for at jeg dernæst
kan overhale indenfor en dobbeltoptrukken stribe. Og jeg unden ingen
omstændigheder dele vognbane med en latbil - vindpåvirkningen fra sådan en
er simpelthen så at det oftest vil kræve væsenligt mere sideafstand end der
kan findens i normal vognbane (kø kørsel er så igen en undtagelse )

At jeg så kører videre i rabatten med ~50 istedet for at standse skyldes nok
den fine affjedring på min gamle gyngehest


Leonard (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 21-01-09 15:33

dots wrote:

> > 1. Dit speedometer viser godt nok forkert. Lastbiler er begrænset og
> > kan meget sjældent køre hurtigere end 89 km/t.
>
> Det tror jeg simpelt hen ikke på.

Du kan få det bekræftet af alle de lastvognschauffører du gider at
spørge.
Der er måske nogle enkelte spamske og hollandske, der har pillet
begrænseren fra, men der findes meget få danske lastbiler, der kan køre
hurtigere.

> > Du havde såmænd ikke tabt noget ved at sætte farten ned til 60 km/t
> > da han lå lige bagved dig og så ville overhalingen være overstået
> > meget hurtigt.
>
> Ja ja, så var han og de andre da først blevet rigtig sure.

Næh, for med den lave fart ville du være meget nem at overhale og de
behøvede ikke at vente på et ret stort hul i yderrækken.
En lastbil på vej op af broen skal helst holde samme fart hele vejen,
da den ikke bare sådan lige er til at geare ned og har et meget snævert
område i omdrejninger på motoren, hvor den kan trække sig op med læs på.

Noget andet er så at du tvinger dem til at overtræde loven, da de ikke
må overhale på broen, men det tvang du dem til alligevel.

--
Leonard
Hellere komme forsent i dette liv end for tidligt til det næste ...

dots (21-01-2009)
Kommentar
Fra : dots


Dato : 21-01-09 19:20


"Leonard" <piper28a@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4977322f$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Du kan få det bekræftet af alle de lastvognschauffører du gider at
> spørge.
> Der er måske nogle enkelte spamske og hollandske, der har pillet
> begrænseren fra, men der findes meget få danske lastbiler, der kan køre
> hurtigere.
>

For ikke at svare helt ud i dumstædig, så spurgte jeg en mekaniker ven, som
lige var her i eftermiddag.
Han sagde : De kan køre hvad de vil, det er kun skiven der begrænser.
Selv når de bestiller NYE lastbiler vil de hellere ha' den fra sidste års
model uden digital skiven.
Fordi den _kan_ "omstruktureres" med.
Og han gav mig ret i at de kører endog en hel del mere end 89 km/t, også
herude på vores lille vej til Molslinien, Hovedvej 21.

dots
Som heller ikke syns alle mine 3 speedo kan tage fejl, 2 x Honda +1 x Dnepr




Anders Majland (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 21-01-09 20:36

> Og han gav mig ret i at de kører endog en hel del mere end 89 km/t, også
> herude på vores lille vej til Molslinien, Hovedvej 21.
>
> dots
> Som heller ikke syns alle mine 3 speedo kan tage fejl, 2 x Honda +1 x
> Dnepr

Er du sikker på at du ikke forveksler "små" 3500kgs varevogne med lastbiler
?
Mange af dem er ret at se på men er ikke begrænset ...


Cykellapper (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Cykellapper


Dato : 21-01-09 22:01

dots wrote:

> Traktorerne herude på landet _må_ heller ikke køre mere end de 30.
> Men de fleste nye af slagsen kan snildt køre både 40 og 50.

Jeg lå en dag bag ved en gul JCB traktor med en to-hjulet kornvogn spændt
efter.
Han kørte efter min GPS 80 km/t!

Der var "langsom-trekanter" på både vogn og traktor.
Nu var det godt nok på Thy, men alliwel...

--
Preben Mortensen
(Cykellapper)


Jes Vestervang (01-02-2009)
Kommentar
Fra : Jes Vestervang


Dato : 01-02-09 23:18

"Cykellapper" <ng@cykellapper.dk> writes:

> dots wrote:
>
>> Traktorerne herude på landet _må_ heller ikke køre mere end de 30.
>> Men de fleste nye af slagsen kan snildt køre både 40 og 50.
>
> Jeg lå en dag bag ved en gul JCB traktor med en to-hjulet kornvogn
> spændt efter. Han kørte efter min GPS 80 km/t!

Det var en JCB Fastrac, og de kan indregistreres som lastbiler og køre
med samme hastigheder.

> Der var "langsom-trekanter" på både vogn og traktor. Nu var det
> godt nok på Thy, men alliwel...

Det rimer jo ikke helt. Måske det har været en traktor-indregistreret
JCB som har fået fjernet begrænsningen (der vist er på 40 km/t nu om
dage).
--
mvh Jes Vestervang (bonderøv)@ SV1000S & DT125R

Armand (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 21-01-09 12:12

Jens S., Esbjerg skrev:
> "Studo"
> skrev
>
>> Er helt indstillet på at skulle ligge bag lastbilerne. Men er sådan en
>> knallert behagelig at gøre det på?
>
> Den er behagelig til husbehov, forstået på den måde at den jo er lidt klejn
> til de længere ture - den vejer ikke så meget. Afhængig af hvor langt du
> skal køre på motorvej, vil jeg mene at den bedst egner sig til landevej. Her
> kommer den hurtigt op på fartgrænsen og bilisterne drøner ikke bare lige
> forbi dig med 130 km/t. Motorvejskørsel bør begrænses mest muligt......
>
Der er også lige den detalje at man skjuler sig for den øvrige trafik
hvis man ligger og "suger" på en lastbil =
Især på lande vej kan man udsætte sig for farlige situationer når
krydsende kører ud lige efter at lastvognen har passeret uden at ænse at
der er yderligere trafikanter bagved. På motorvej er dét jo ikke det
store problem, men der kan sagten opstå kritiske situationer også dér og
med motorcyklen indkøbt til daglig transport gentages risikoen dag efter
dag :-|

>> Det der tiltaler er helt klart driftsøkonomien. Så hvis der er et andet
>> bud med lignende økonomi, så giv lyd.
>
> Driftsøkonomien i 125'eren er virkelig god. Jeg havde en som aldrig kom
> under 20 km/l og det var med næsten ren bykørsel - små korte ture.
>
De fleste motorcykler burde kunne køre 20 km/l hvis man blot følger
trafikken under sit daglige transportbehov. På min Honda 600 sker det
jævnligt at jeg har kørt 20' over en tankfuld!

Økonomi er et ord med stor vægt lige for tiden, men til daglig transport
burde komfort komme ind på en hård 2.-plads, og komfort er dels at kunne
følge bedre med trafikken på den fornødne motorvej end YBR'en magter, og
dels også noget omkring vind og vejr: Skal man pinedød op på ryggen af
geden hver morgen uanset føret kræver det uanset motorcykelvalg en
ordentlig påklædning, men også lidt kåbe til at give læ for fartvinden
ved motorvejshastighed vil man hurtigt lære at sætte pris på, og en
sådan klarer YBR'en næppe at skulle trække

Driftsøkonomien indebærer jo heller ikke kun brændstof-økonomien, men
også service- omkostninger/dele samt afskrivning.
På gruppen hér har en tocylindret 400'er oftest været nævnt som et
fornuftigt valg til billig transport. Til trods for at de fleste
400-twins efterhånden er lidt bedagede kan man sagtens finde sig et pænt
eksemplar til fornuftige penge, og hvad afskrivningen angår er disse
nået ned på nærmest nulpunktet, hvorved at det skulle være muligt at
sælge igen til omtrent samme pris.
De "nøgne" motorcykler, hvor man kan se motoren frit, er ligetil at
skrue på hvorved at serviceudgifterne ikke er væsentligt større end hvad
det koster alligevel at skulle have fat i en et-cylindret som YBR'en.
Under alle omstændigheder vil det være et godt suplement til
totaløkonomien at tillære sig at udføre simple mekaniske arbejder á
kædeskifte(*) o.lign.!
Men frem for alt har en 400'er twin overskud til at kunne komme frem
selv på motorvejen, også selvom man får monteret en kåbe.

Finder man 400'erne for gamle er en brugt Suzuki GS 500 twin et i alle
henseender tilsvarende godt bud, men så begynder anskaffelses-udgifterne
også at stige.
GS500 er til gengæld til salg i alle aldre og udgaver, hvorved at det
skulle være let at finde én der allerede var monteret med en godt
dækkende kåbe!


(*):
Jeg har selv skiftet kæde siden min første motorcykel i '77 og kender
derfor ikke prislejet for et kædeskift andet end som udgiften á de ca.
1000,- jeg plejer at kunne skaffe et kædekit til. Men på en brugt
motorcykel som en kammerat for et par år siden købte privat fik han et
afslag på over 3½ tusinde kr. fordi kæden stod for udskiftning - Dét var
tilsyneladende prislejet for et tidligere kædeskift sælger havde fået
udført på værksted
Der ér penge i at være selvhjulpen :-|

--
Armand.

Anders Majland (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 21-01-09 13:00

> Driftsøkonomien indebærer jo heller ikke kun brændstof-økonomien, men også
> service- omkostninger/dele samt afskrivning.
> På gruppen hér har en tocylindret 400'er oftest været nævnt som et
> fornuftigt valg til billig transport.
....
> Finder man 400'erne for gamle er en brugt Suzuki GS 500 twin et i alle
> henseender tilsvarende godt bud, men så begynder anskaffelses-udgifterne
> også at stige.

Når Studo overvejer en 125'er kan det godt være at han kan "nøjes" med en
lidt større enstamper. Hvis han er af normal nordisk størrelse vil han
sikkert sidde bedre på noget som en Yamaha XT, Honda XR eller Dominator,
aprilia pegaso osv.

Men der er også mange lidt større scootere man sidder fint på. Jeg har nævnt
en leonardo som jeg selv har kørt 65000km på
http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=58369478 Der er også en
125'er til salg på fyn
http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=57649270 Men de er jo
heller ikke nye mere ... En burgman er også ganske komfortabel og giver mere
lå inden de fleste "rigtige" mc'er
http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=57841106 Og så er der jo
ogsp et rigtigt stilikon
http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=57967986

Her er f.eks en XT350
http://www.tenere.dk/RC/viewad.asp?id=50001330269100445 eller XR
http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=57074684 De er kraftig
nok til at ikke at være i vejen ...

Eller f.eks en rigtig klassiker som en XT600Z Tenere
http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=57782663 med en tank
der giver en ordenligt rækkevidde (det er ikke min - min har rundet de
100.000km og er knapt så pæn

Men der er også ældre 125'er med væsentligt flere heste som f.eks DT125R
eller TDR125 http://www.tenere.dk/RC/viewad.asp?id=50001859055100324 Men så
er det jo en totakt der godt nok er simplere men sikkert også kræver mere
vedligehold

Btw kender ingen af de cykler jeg linker til og aner derfor ikke om prisen
på dem svarer til standen


Per (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Per


Dato : 21-01-09 16:59

Studo wrote:
> Jeg overvejer for tiden sådan en YBR125 til arbejdstransport, men der
> vil komme en del motorvej. Men vejen er sådan tilstoppet at det som
> regel drejer sig om en hastighed på små 100 over det meste af
> strækket.
>
> Det er den vestfynske motorvej, så meget 80km/h og nogle gange kan
> madkasserne køre hurtigere.
>
> Er helt indstillet på at skulle ligge bag lastbilerne. Men er sådan en
> knallert behagelig at gøre det på?


Jeg har bla. en YBR125 og må sige at det er en "fantastisk" maskine i
forhold til størrelsen.

Man sidder forbavsende godt på den også over længere tid - og så er den
ekstrem økonomisk.

Jeg kører aldrig under 30 km/l - nærmere 40 - 45 km/l ved blandet kørsel.

Den er perfekt til by og landevejskørsel, men den kommer lidt til kort på
motorvej. Den kan køre ægte 100 km/t på toppen så hvis du er tilfreds med de
90 km/t i forhold til lastbiler, så ville jeg købe en.
Jeg har flere gange haft passager med - og det klarer den uden problemer.
Den kører uden prob. ægte 100 km/t passager bagpå. (Nu taler jeg ikke om
kraftig modvind)

Den trækker rent fra omkring 25-30 km/t i laveste gear til topfart.

Den er længder foran de kinesiske maskiner - selvom mange ligner hinanden i
den størrelse. De kan IKKE sammenlignes. Yamahakvaliteten er langt højere.

Den er nem og billig at servicere og vedligeholde.

Et par sydamerikanske gutter har kørt jorden rundt på et par YBR125 så den
må siges at være ekstrem holdbar og driftsikker. Læs mere her:
http://www.re-moto.com/index.php

Jeg har absolut ikke fortrudt mit YBR køb - det er en super lille maskine
til små penge.

*/ Per


Leonard (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 21-01-09 17:48

Studo wrote:

> Det er den vestfynske motorvej, så meget 80km/h og nogle gange kan
> madkasserne køre hurtigere.

Der ligger en glimrende landevej langs med motorvejen, som på ret
lange stræk giver fin mulighed for en MC at overhale, så det vil
måske være sjovere, sikrere og ligeså hurtigt at køre på den, hvis
du vælger en lille maskine, der ikke kan køre hurtigt nok til
motorvej.

--
Leonard
Hellere komme forsent i dette liv end for tidligt til det næste ...

Studo (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Studo


Dato : 21-01-09 19:56

Den Wed, 21 Jan 2009 16:58:46 +0100 skrev Per:

> Studo wrote:
>> Jeg overvejer for tiden sådan en YBR125 til arbejdstransport, men der
>> vil komme en del motorvej. Men vejen er sådan tilstoppet at det som
>> regel drejer sig om en hastighed på små 100 over det meste af strækket.
>>
>> Det er den vestfynske motorvej, så meget 80km/h og nogle gange kan
>> madkasserne køre hurtigere.
>>
>> Er helt indstillet på at skulle ligge bag lastbilerne. Men er sådan en
>> knallert behagelig at gøre det på?
>
>
> Jeg har bla. en YBR125 og må sige at det er en "fantastisk" maskine i
> forhold til størrelsen.
>
> Man sidder forbavsende godt på den også over længere tid - og så er den
> ekstrem økonomisk.
>
> Jeg kører aldrig under 30 km/l - nærmere 40 - 45 km/l ved blandet
> kørsel.
Og lige netop dette gør at den er omend meget interressant.
> Den er perfekt til by og landevejskørsel, men den kommer lidt til kort
> på motorvej. Den kan køre ægte 100 km/t på toppen så hvis du er tilfreds
> med de 90 km/t i forhold til lastbiler, så ville jeg købe en. Jeg har
> flere gange haft passager med - og det klarer den uden problemer. Den
> kører uden prob. ægte 100 km/t passager bagpå. (Nu taler jeg ikke om
> kraftig modvind)
>
> Den trækker rent fra omkring 25-30 km/t i laveste gear til topfart.
>
> Den er længder foran de kinesiske maskiner - selvom mange ligner
> hinanden i den størrelse. De kan IKKE sammenlignes. Yamahakvaliteten er
> langt højere.
hehe, ja en kineser er da kun til at køre til rust på et par år, hvilket
så ikke gør dem så billige igen.
> Den er nem og billig at servicere og vedligeholde.
>
> Et par sydamerikanske gutter har kørt jorden rundt på et par YBR125 så
> den må siges at være ekstrem holdbar og driftsikker. Læs mere her:
> http://www.re-moto.com/index.php
>
> Jeg har absolut ikke fortrudt mit YBR køb - det er en super lille
> maskine til små penge.
>
> */ Per

Det var noget ligende det du beskriver her, jeg havde læst mig frem til
på nettet. Men når jeg så ovenfor kan læse at den kun kører 20 km/l så er
der ikke meget fidus i det.

Hvad med en hastighed på de 80-90 hvad sluger den så af sprit?

Studo (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Studo


Dato : 21-01-09 20:03

Den Wed, 21 Jan 2009 12:11:57 +0100 skrev Armand:


> Der er også lige den detalje at man skjuler sig for den øvrige trafik
> hvis man ligger og "suger" på en lastbil = Især på lande vej kan man
> udsætte sig for farlige situationer når krydsende kører ud lige efter at
> lastvognen har passeret uden at ænse at der er yderligere trafikanter
> bagved. På motorvej er dét jo ikke det store problem, men der kan sagten
> opstå kritiske situationer også dér og med motorcyklen indkøbt til
> daglig transport gentages risikoen dag efter dag :-|
Enig, og vil heller ikke ligge i skjul. Det er mit liv for godt til.
men med en lille mc, vil det nok meget blive at følges med.
>>> Det der tiltaler er helt klart driftsøkonomien. Så hvis der er et
>>> andet bud med lignende økonomi, så giv lyd.
>>
>> Driftsøkonomien i 125'eren er virkelig god. Jeg havde en som aldrig kom
>> under 20 km/l og det var med næsten ren bykørsel - små korte ture.
>>
> De fleste motorcykler burde kunne køre 20 km/l hvis man blot følger
> trafikken under sit daglige transportbehov. PÃ¥ min Honda 600 sker det
> jævnligt at jeg har kørt 20' over en tankfuld!
Lige netop. Hvis jeg kan ende med at den kun kører 20km/l. Så skal
cx'eren da bare køres ihjel. Den er bare nede på 15 km/l på motorvej.
Ligger måske heller ikke helt så meget til højre som jeg burde. For tiden
tager jeg toget.
> Økonomi er et ord med stor vægt lige for tiden, men til daglig transport
> burde komfort komme ind på en hård 2.-plads, og komfort er dels at kunne
> følge bedre med trafikken på den fornødne motorvej end YBR'en magter, og
> dels også noget omkring vind og vejr: Skal man pinedød op på ryggen af
> geden hver morgen uanset føret kræver det uanset motorcykelvalg en
> ordentlig påklædning, men også lidt kåbe til at give læ for fartvinden
> ved motorvejshastighed vil man hurtigt lære at sætte pris på, og en
> sådan klarer YBR'en næppe at skulle trække
nej, og jeg er vant til en stor windjammer... hvilket også har ulemper.
> Driftsøkonomien indebærer jo heller ikke kun brændstof-økonomien, men
> også service- omkostninger/dele samt afskrivning. På gruppen hér har en
> tocylindret 400'er oftest været nævnt som et fornuftigt valg til billig
> transport. Til trods for at de fleste 400-twins efterhånden er lidt
> bedagede kan man sagtens finde sig et pænt eksemplar til fornuftige
> penge, og hvad afskrivningen angår er disse nået ned på nærmest
> nulpunktet, hvorved at det skulle være muligt at sælge igen til omtrent
> samme pris.
> De "nøgne" motorcykler, hvor man kan se motoren frit, er ligetil at
> skrue på hvorved at serviceudgifterne ikke er væsentligt større end hvad
> det koster alligevel at skulle have fat i en et-cylindret som YBR'en.
> Under alle omstændigheder vil det være et godt suplement til
> totaløkonomien at tillære sig at udføre simple mekaniske arbejder á
> kædeskifte(*) o.lign.!
> Men frem for alt har en 400'er twin overskud til at kunne komme frem
> selv på motorvejen, også selvom man får monteret en kåbe.
Det kan da være at jeg skal køre cx'en færdig. Den lille var tænkt som en
overgang til den FJ1200 der skal stå for min transport. Når økonomien er
til det.
> Finder man 400'erne for gamle er en brugt Suzuki GS 500 twin et i alle
> henseender tilsvarende godt bud, men så begynder anskaffelses-udgifterne
> også at stige.
> GS500 er til gengæld til salg i alle aldre og udgaver, hvorved at det
> skulle være let at finde én der allerede var monteret med en godt
> dækkende kåbe!
>

> Der ér penge i at være selvhjulpen :-|
Ja, ellers havde jeg haft en stor gæld i mekanikerregninger.

Studo (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Studo


Dato : 21-01-09 20:08

Den Wed, 21 Jan 2009 12:59:31 +0100 skrev Anders Majland:


> Men der er også mange lidt større scootere man sidder fint på. Jeg har
> nævnt en leonardo som jeg selv har kørt 65000km på
Jeg har aldrig kørt på sådan en mc-scooter. Vil mene at de kun egner sig
til bykørsel. Men aner det ikke. Måske jeg skulle prøve en sådan.
Hvad kører sådan en leonardo på en liter dyrt?

Jeg har familie og venner der er spredt godt, så der vil komme længere
ture.
>
> Btw kender ingen af de cykler jeg linker til og aner derfor ikke om
> prisen på dem svarer til standen

Nææ, det er også nærmere hvad der kan dække en daglig transport billigt.
Armand har nok ret i det med kåben. Hvor så scooterne excellerer, rent
udstyrsmæssigt.

Studo (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Studo


Dato : 21-01-09 20:12

Den Wed, 21 Jan 2009 08:53:36 +0100 skrev Anders Majland:

>>> Jeg overvejer for tiden sådan en YBR125 til arbejdstransport, men der
>>> vil komme en del motorvej.
>
>> Hvis det blæser lidt, skal du ikke regne med at komme meget over 80. Så
>> med "en del motorvej" ville jeg nok overveje nogle flere ccm.
>>
>>> Er helt indstillet på at skulle ligge bag lastbilerne. Men er sådan en
>>> knallert behagelig at gøre det på?
>
> Har ikke selv kørt på sådan en ybr . min erfaring med er med en 150ccm
> aprilia med 14,5hk med en reel topfart på 105km/t og kun med 2 personer
> modvind og opadbakke ikke kunne holde 90.
>
God viden!

Hvis man ser på de små cykler, så er der stor forskel på ydeevne. Hvilket
især er kritisk med de lave top og march hastigheder.

Mit skrækeksempel var da jeg tog pappet for en del år siden, trak nitten
og endte med 250'eren Suzuki chopper-noget til motorvejstimen. Kunne knap
hænge på. Men der må jo være sket noget, og så er det

Heldigvis var det kun den ene gang jeg havde den. Men min indstilling til
transport i det daglige har også ændret sig lidt siden jeg var 18.


Studo (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Studo


Dato : 21-01-09 20:15

Den Wed, 21 Jan 2009 08:53:36 +0100 skrev Anders Majland:


> Har ikke selv kørt på sådan en ybr . min erfaring med er med en 150ccm
> aprilia med 14,5hk med en reel topfart på 105km/t og kun med 2 personer
> modvind og opadbakke ikke kunne holde 90.
God Viden!
For der er kæmpe variation mellem top og march hastighed, samt ydeevne på
de små maskiner. Det er jo ret væsentligt at kende, når det ligger
omkring hvad der giver grimme situationer.

> Hvis den ybr ikke kan holde de 89km/t som lastbilerne kører vil jeg ikke
> anbefale den til andet en bytrafik...
og jeg ville ikke købe en der ikke kan det.


Studo (21-01-2009)
Kommentar
Fra : Studo


Dato : 21-01-09 20:20

Den Wed, 21 Jan 2009 19:20:13 +0100 skrev dots:


> dots
> Som heller ikke syns alle mine 3 speedo kan tage fejl, 2 x Honda +1 x
> Dnepr

Ã¥rh, min ville. Den viser en del for lidt!

Følger snildt med på 130 strækning, med speedo omkring 105. Kender
misvisningen, men bør nok sætte kablet på en måde så den viser korrekt.

Har hørt at sådan en Dnepr ikke kommer langt på en liter. Overvejede på
et tidspunkt en sådan til vintercykel. (selvfølgelig med sidevogn+træk)
men hørte så at de kørte omkring 8-9 km/l.

For en gammel simpel 650/750 motor... havde da regnet med mere.
Selvfølgelig er den bygget til bare at kunne blive ved med at køre, men
aktionsradius må da også have spillet ind.

Jim Andersen (28-01-2009)
Kommentar
Fra : Jim Andersen


Dato : 28-01-09 15:43

Studo wrote:
> Jeg overvejer for tiden sådan en YBR125 til arbejdstransport, men der
> vil komme en del motorvej.

Intet problem.

> Er helt indstillet på at skulle ligge bag lastbilerne.

Lad være at ligge i "læ" af dem selv om det er fristende.

> Men er sådan en
> knallert behagelig at gøre det på?

Jo langsommere man kører jo behageligere pga lav vindstøj/vindpres.

Kørte en del år som fattig student på mz 150 masser af km på motorvej året
rundt.
Det er bare et spørgsmål om at slappe af og køre efter forholdene.

Og til dem der siger man ikke kan følge med trafikken på motorvejen: So
what, du kan sgu heller ikke følge med på landevejen hvis der er en strid
efterårskuling.

/jim



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste