/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Baglæns energiberegning
Fra : Stig Johansen


Dato : 15-01-09 16:57

Hej gruppe.

Baglæns energiberegning, som subjekt.

Der er en ting, jeg kom til at tænke på, og det er som nævnt en 'baglæns
energiberegning'.

Hvis vi tager udgangsqpunkt i f.eks. Hubble teleskopet, så sidder der nogle
lysfølsomme celler til optagelse af billeder.
Enhver af disse pixels, må blive tilført et eller andet energiniveau for at
triggere.

Lad os antage at denne energi er Ep.

Nu kender jeg ikke 'forstørrelsen' af diverse linser, men hvis vi sætter det
til 10.000, så må den indstrålede energi være Ep/10.000

Hvis vi antager vi har en punktformig lyskilde med en given udstrålet
energi, går jeg ud fra at energien aftager med r^3.

Vi (Hubble) observerer nu en fjern lyskilde, antageligvis 13 mia lysår væk
(fjern galakse).

Ud fra det energiniveau, der skal til for at vi kan observere denne givne
lyskilde, burde man kunne beregne energiniveauet af lyskilden.

Men hvad er forholdet, givet, at det er en punktformet lyskilde ?
Og ikke mindst, hvis det ikke er punktformet ?

Er der nogen, der kan opstille en formel for lyskildens energi, lad os kalde
den El, som funktion af afstanden ?

lidt a la : El = f(x)*Ep/10.000
Hvor x = afstanden.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

 
 
MAX I MUS (19-01-2009)
Kommentar
Fra : MAX I MUS


Dato : 19-01-09 16:29

On 15 Jan., 16:56, Stig Johansen <wopr...@gmaill.com> wrote:

> Der er en ting, jeg kom til at tænke på, og det er som nævnt en 'baglæns
> energiberegning'.

Lad os kalde det for det, som det hedder, nemlig lysmåling eller
fotometri. Det har astronomer lavet i over 100 år så det er ikke nogen
ny idé.

> Hvis vi tager udgangsqpunkt i f.eks. Hubble teleskopet, så sidder der nogle
> lysfølsomme celler til optagelse af billeder.
> Enhver af disse pixels, må blive tilført et eller andet energiniveau for at
> triggere. Lad os antage at denne energi er Ep.
> Nu kender jeg ikke 'forstørrelsen' af diverse linser, men hvis vi sætter det
> til 10.000, så må den indstrålede energi være Ep/10.000

Det er unødvendige antagelser. Jeg synes ikke, at det er relevant.

> Hvis vi antager vi har en punktformig lyskilde med en given udstrålet
> energi, går jeg ud fra at energien aftager med r^3.

Det er en dårlig antagelse, da det er forkert. Lysintensiteten går som
1/r^2, dvs. aftager med kvadratet på afstanden.

> Vi (Hubble) observerer nu en fjern lyskilde, antageligvis 13 mia lysår væk (fjern galakse).

Ja, det var da godt nok fjernt. Det er omtrent de fjerneste galakser,
som Hubble teleskopet har taget billeder af.

> Ud fra det energiniveau, der skal til for at vi kan observere denne givne
> lyskilde, burde man kunne beregne energiniveauet af lyskilden.

Det som man gør, når man laver fotometri, er at man måler den energi
udsendt fra objektet, der rammer en flade (per arealenhed) per
tidsenhed. Det kalder astronomer for fluxen og det har SI-enhed W/m^2.
Du skal bruge en detektor, der opsamler og måler lyset og dermed
energien. Så skal du vide, hvor lang tid du måler, og hvor stor
teleskopets effektive åbning er.

I praksis laver man dog sjældent en absolut måling, men måler relativt
til en række kendte objekter.

> Men hvad er forholdet, givet, at det er en punktformet lyskilde ?
> Og ikke mindst, hvis det ikke er punktformet ?

Det er i princippet ligegyldigt om objektet er punktformigt.

> Er der nogen, der kan opstille en formel for lyskildens energi, lad os kalde
> den El, som funktion af afstanden ?

Det kan astronomer gøre. L = f*4*pi*d^2 hvor f er fluxen, d er
afstanden og L er objektets luminositet. Men som regel er både afstand
og luminositet ukendte størrelser. Det sker oftere, at man kan gøre
antagelser om L og så bruge formlen til at bestemme afstanden.

Med venlig hilsen Sven.

Stig Johansen (20-01-2009)
Kommentar
Fra : Stig Johansen


Dato : 20-01-09 01:23

MAX I MUS wrote:

> Det er en dårlig antagelse, da det er forkert. Lysintensiteten går som
> 1/r^2, dvs. aftager med kvadratet på afstanden.

Dooh, jeg tror jeg kom til at tænke rumfang i stedet for areal - sorry.

> Det kan astronomer gøre. L = f*4*pi*d^2 hvor f er fluxen, d er
> afstanden og L er objektets luminositet. Men som regel er både afstand
> og luminositet ukendte størrelser. Det sker oftere, at man kan gøre
> antagelser om L og så bruge formlen til at bestemme afstanden.

Takker, det er netop det med en ligning med 2 ubekendte, der 'generer' mig.
I forhold til det med de fjerne galakser kan det i mine øjne lige så godt
være et svagere objekt, der er tættere på.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

MAX I MUS (22-01-2009)
Kommentar
Fra : MAX I MUS


Dato : 22-01-09 02:24

On 20 Jan., 01:23, Stig Johansen <wopr...@gmaill.com> wrote:

> Takker, det er netop det med en ligning med 2 ubekendte, der 'generer' mig.
> I forhold til det med de fjerne galakser kan det i mine øjne lige så godt
> være et svagere objekt, der er tættere på.

Det er i hvert fald korrekt, at man ikke kan bruge fotometri til
afstandsbestemmelse, når man ikke kender objektets egentlige
lysstyrke.

Derfor gør man noget andet, når det drejer sig om fjerne galakser. Man
måler rødforskydningen, som vokser med afstanden. De fjerneste
galakser i Hubble Deep Field undersøgelsen har en rødforskydning på
omkring 6. Dvs. at bølgelængden på lyset er øget med 600%. Det kræver,
at man optager et spektrum af lyset hvor man kan finde
absorptionslinjer af brint.

Den i øjeblikket fjerneste kendte galakse, er en galakse med en
rødforskydning på 6,96 som er fundet af en japansk forskergruppe
(http://www.nature.com/nature/journal/v443/n7108/abs/
nature05104.html). Det lys, der nu rammer os fra den galakse, er
udsendt da Universet var under en milliard år gammelt.

Normalt vil astronomer blot angive rødforskydningen af en fjern
galakse og ikke bekymre sig om at omregne det til en afstand.
Rødforskydningen er det objektive mål, mens afstanden afhænger af
model og koordinatvalg.

Man kan dog prøve at udregne nogle afstande med Ned Wrights
regnemaskine her: http://www.astro.ucla.edu/~wright/CosmoCalc.html

Med venlig hilsen Sven.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste