Sagde CRL om masseindvandringen af muslimer.
Her er lidt om "problemet" fra Ugebrevet A4 og af en tyrkisk indvandrer:
Og det stemmer helt overens med Esma Birdis erfaringer:
»Mange unge er fuldstændig sovset ind i religion. De formår ikke at skille
tingene ad og æder alt, hvad imamerne eller de mest rabiate siger. Muslimer,
der ikke overholder ramadanen eller ikke går med tørklæde, bliver hånet.
Deres børn bliver kaldt ”plastic-muslimer”, og i stedet for at tænke
selv underlægger man sig en flokmentalitet og en enormt gammeldags
patriarkalsk holdning. Man er i gang med at genopfinde islam på en måde, der
fratager folk ansvaret for at finde deres plads i det danske samfund,« mener
Esma Birdi.
--------
Hun uddannede sig til tolk og oplevede ofte i mødet mellem danskere og
indvandrere en fuldstændig mangel på fælles referenceramme og forståelse
for, hvad den danske samfundsmodel går ud på.
»Jeg har oplevet folk, der stillede på kommunen og nærmest sagde ”værsgo,
her er min mand, han er lige kommet herop og vil gerne hjælpes resten af
livet”. Den negative holdning til de nye krav om uddannelse og arbejde er
nedarvet blandt de indvandrere, der blev hardcore bistandsmodtagere, og hvis
børn og børnebørn aldrig har oplevet deres forældre tage del i samfundet
eller livet uden for lejligheden. Den gruppe indvandrere lever i et
parallelsamfund, hvor man i øjeblikket er ved at genopfinde religionen som
endnu en forklaring på, at man ikke skal have et job eller tage del i
samfundet.«
Med genopfindelsen af islam og den stædige insisteren på at der er ”rigtige
muslimer” og ”ikke-rigtige muslimer”, er en stor gruppe indvandrere og deres
efterkommere efter Esma Birdis mening ved at opbygge en bekvem, men nærmest
uoverstigelig stor barriere for deres egen integration i skolen, på
uddannelsesinstitutionerne og på arbejdsmarkedet.
»Jamen, religion er da et problem, hvis man vil være på det danske
arbejdsmarked og for eksempel samtidig insisterer på at bære tørklæde eller
bede fem gange om dagen. Du kan ikke arbejde i en bank, og du kan ikke blive
dommer, hvis du bærer tørklæde. Måske kan du få job i Kvickly, fordi de
synes, det er i orden, at du skilter med din religion. Men andre steder får
du et nej, og så har du en nem undskyldning for at sige, at ”danskerne kan
heller ikke lide os, de er racister, for selv om de siger, at vi lever i et
frit land med religionsfrihed, så bliver man holdt uden for, hvis man er
muslim”.«
-------------
Når det er interessant at tale om politik og praksis, der ligger mere end 10
år tilbage i tiden, skyldes det, at begge dele fortsat trækker dybe spor i
den danske integrationsdebat. Når det halter gevaldigt med beskæftigelsen
blandt primært de tyrkiske efterkommere, skal forklaringen nemlig ifølge
Esma Birdi til dels findes i den nære fortid.
»Folk blev så harme over at få at vide, at de pludselig skulle arbejde, for
i 80’erne og det meste af 90’erne havde man nærmest undervist indvandrerne i
at trække penge ud af systemet. Folk fik indtryk af en bundløs dansk
statskasse, så fra at handle om at man som tyrker ville til Danmark for at
tjene flere penge, end man kunne hjemme i Tyrkiet, kom man efterhånden, især
kvinderne, til at fremstå som nærmest stupid, hvis man gik på arbejde. Når
man nu kunne få ”løn” fra Danmark,« siger Esma Birdi.
Selv kom hun til Danmark i 1972 som en lille syvårig pige fra en tyrkisk
provinsby. Hendes far var en del af den første store tyrkiske
indvandrerbølge i Danmark i slutningen af 1960’erne. Han og de andre mænd
kom for at få arbejde og fik det. Det samme fik Esmas mor og senere
teenagepigen Esma, da hele familien blev samlet i Danmark.
»Min familie hørte til de ressourcestærke indvandrere, der som en selvfølge
ville arbejde. De ressourcestærke findes også i dag, men med
familiesammenføringerne fik vi en kædeindvandring af indvandrere fra landet
med kort skolegang, der aldrig kom ud på arbejdsmarkedet. Den arv slås vi
med i dag. Og så oplever mange indvandrere, ofte med rette, en vis
intolerance fra danskernes side.«
Religion er et problem
Hun uddannede sig til tolk og oplevede ofte i mødet mellem danskere og
indvandrere en fuldstændig mangel på fælles referenceramme og forståelse
for, hvad den danske samfundsmodel går ud på.
»Jeg har oplevet folk, der stillede på kommunen og nærmest sagde ”værsgo,
her er min mand, han er lige kommet herop og vil gerne hjælpes resten af
livet”. Den negative holdning til de nye krav om uddannelse og arbejde er
nedarvet blandt de indvandrere, der blev hardcore bistandsmodtagere, og hvis
børn og børnebørn aldrig har oplevet deres forældre tage del i samfundet
eller livet uden for lejligheden. Den gruppe indvandrere lever i et
parallelsamfund, hvor man i øjeblikket er ved at genopfinde religionen som
endnu en forklaring på, at man ikke skal have et job eller tage del i
samfundet.«
Med genopfindelsen af islam og den stædige insisteren på at der er ”rigtige
muslimer” og ”ikke-rigtige muslimer”, er en stor gruppe indvandrere og deres
efterkommere efter Esma Birdis mening ved at opbygge en bekvem, men nærmest
uoverstigelig stor barriere for deres egen integration i skolen, på
uddannelsesinstitutionerne og på arbejdsmarkedet.
-----------
Iflg velmenere er religion IKKE noget problem, og islam KAN ikke være noget
problem, eller kan forklare noget som helst overhovedet,- måtte de komme
tilbage til virkeligheden en skønne dag!
http://www.ugebreveta4.dk/2009/200901/Baggrundoganalyse/Religion_er_blevet_en_undskyldning.aspx