---

Hejsa

Jeg har set indlæggene om oragsme imens/før/efter/ og alt det.

Min konklusion er at man vel skal gøre hvad man har lyst til, på den
måde forstået at der vel er visse instinkter der nok skal sørge for at
vi tilgodeser hinanden, kønnenen imellem.

Mon ikke også naturen har indrettet os sådan, at vi tænder på at den
anden gør ting ved os og tænder på at gøre det og derved tænder os!

Havde naturen ikke indrettet os sådan var der nok ikke 6 milliarder
mennesker på jorden... men nul.

Så er der lige det her med at lege.. det falder jo ikke helt ind under
instinkterne og naturen, eller gør det...

Når man som dominerende fyr leger med sin kvinde, søger man for at
gøre ting som hun er vild med og samtidigt at hun gør ting for en som
man er vild med, men i det hele ligger jo det at tænde hende og sig
selv og helst samtidigt.

Det ser for mig ud som en videreførelse af det før omtalte instinkt.

Manden som den der ligesom tager initivet og er den frembrusende...

Forleden snakkede jeg så med en herfra (hej Søs) og vi undredes lidt over en bestemt ting.

m-fyrene. Hvad er det der sker med dem? Er det fordi opdragelsen af
mænd er gået galt i deres barndom, forstået sådan at den overvældende
kvindekamp har fået dem ned på knæ spisende af hundeskåle seksuelt set
eller er det naturligt at nogle mænd har dte sådan at det der det de
tænder på?

Så kom vi til at snakke om at langt de flste kvinder der kan lide at
blive domineret seksuelt er stærke kvinder, med deres meningers mod
udenfor sexen og som meget ofte 'kan selv'. De kan så slappe af og
overlade roret til fyren seksuelt. Det er så deres måde at kompensere
for at ansvarsfuld og til tider stresset hverdag.

Hm... tænkte jeg så.. det er måske dte samme der sker for m-fyre.. at
de ofte er mænd med ansvar og mange jern i ilden og at de kan slappe
af og overlade kontrollen til kvinderne seksuelt på de samme
præmisser.

Et sted lyder det logisk og alligevel...

Men se på det på denne måde, kvinderne er der mange af som nyder at
manden bestemmer seksuelt og tager føringen, og der er mange m-fyre..
faktisk et kanonoverskud af dem for der er ikke ret mange kvinder der
rent faktisk tænder på at være dominerende seksuelt. Er det så en
skævhed der er naturlig? Det tror jeg et eller andet sted ikke.

Altså har vi et 'problem' i form af overskud af m-fyre og et underkud af seksuelt dominerende kvinder.....

Men tænk på det på denne måde også..

En mand med knald på og mange jern i ilden, skal leve op til at være
den der tager initiv og føring seksuelt, det vil sige at han i alle
hans livs aspekter skal være i kontrol, men en kvinde kan slappe af i
det seksuele liv. Hmm ikke retfæridigt? Naturen er ikke retfærdig. De
gør hvad der får arten til at overleve. Og det er nu engang sådan at
langt de fleste kvinder tænder på mænd der tager føringen seksuelt.

Det får mig til at drage to konklusioner:
1. opdragelsen af mænd går skævt et sted sidne der er så mange m'er
2. kvinder har det med at få mange mænd til at blive 'små'

Hilsen
Tomas O.

---

Hej Tomas O. og I andre :0)

"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:9jr4tq$gou$1@sunsite.dk...

> Min konklusion er at man vel skal gøre hvad man har lyst til, på den
> måde forstået at der vel er visse instinkter der nok skal sørge for
at
> vi tilgodeser hinanden, kønnenen imellem.

Jamen det lyder også fornuftigt i mine ører.

> Så er der lige det her med at lege.. det falder jo ikke helt ind
under
> instinkterne og naturen, eller gør det...

Jow, da - i hvert fald på en måde.
Det er da naturligt at lege (vel også seksuelt).

> Når man som dominerende fyr leger med sin kvinde, søger man for at
> gøre ting som hun er vild med og samtidigt at hun gør ting for en
som
> man er vild med, men i det hele ligger jo det at tænde hende og sig
> selv og helst samtidigt.
>
> Det ser for mig ud som en videreførelse af det før omtalte instinkt.
>
> Manden som den der ligesom tager initivet og er den frembrusende...

Ja, det opfatter jeg jo også som noget helt naturligt.

> Forleden snakkede jeg så med en herfra (hej Søs) og vi undredes lidt
over en bestemt ting.

(selv hej

> Hm... tænkte jeg så.. det er måske dte samme der sker for m-fyre..
at
> de ofte er mænd med ansvar og mange jern i ilden og at de kan slappe
> af og overlade kontrollen til kvinderne seksuelt på de samme
> præmisser.
>
> Et sted lyder det logisk og alligevel...

Her er det så bare, at jeg må indrømme, at for mig at se, er det netop
seksuelt at jeg har brug for at manden virkelig, er det jeg forbinder
med en mand. Og jeg forbinder altså en mand med de der forslidte
floskler (og andet selvfølgelig, men nu skærer jeg det lige ud) -
nemlig udfarende, stærk, "jægeren" der nedlægger sit bytte osv.

> Men se på det på denne måde, kvinderne er der mange af som nyder at
> manden bestemmer seksuelt og tager føringen, og der er mange
m-fyre..
> faktisk et kanonoverskud af dem for der er ikke ret mange kvinder
der
> rent faktisk tænder på at være dominerende seksuelt. Er det så en
> skævhed der er naturlig? Det tror jeg et eller andet sted ikke.

Jeg tror heller ikke den skævhed er naturlig - jeg tror, at det er
naturligt, at en kvinde _ikke_ indtager en dominerende rolle fysisk.
Det tror jeg af flere årsager, men disse er vel de vigtigste:
1. Manden er pr. definition stærkere end kvinden (qua hans muskelmasse
osv.)
2. Kvinden er af naturen udset til at være omsorgsgiver (tage sig af
børn og hjem)

Så det virker "forkert" på mig, hvis jeg som kvinde, skulle dominere
en mand, der er mig overlegen fysisk - som et opstillet scenario,
langt fra at afspejle min oplevede "virkelighed" - nemlig at han er
den stærke.

> Altså har vi et 'problem' i form af overskud af m-fyre og et
underkud af seksuelt dominerende kvinder.....

Ja, jeg kender så heller ikke en eneste (veninder og søstre) der
ønsker at være S'ere, mens de alle i større eller mindre grad har
lyster hen ala m'ere...

> En mand med knald på og mange jern i ilden, skal leve op til at være
> den der tager initiv og føring seksuelt, det vil sige at han i alle
> hans livs aspekter skal være i kontrol, men en kvinde kan slappe af
i
> det seksuele liv. Hmm ikke retfæridigt? Naturen er ikke retfærdig.

Ja, og en kvinde som døgnet rundt er omsorgsgiver oplever vel
nøjagtigt det samme. Hun er f.eks. pædagog, og har 2 børn derhjemme,
og står for hjemmet og husholdningen.... Det er pludselig også alle
livets aspekter.
Desuden er der langt fra begreber som at være i kontrol, og til at
ligge og nyde et blowjob, en massage og at blive nusset blidt i
nakken, mens man f.eks. ser film... der slipper man da kontrollen, men
uden at "underkaste" sig.

Der hvor jeg oplever, det falder _mig_ unaturligt - det er når/hvis
jeg skulle indtage en bevidst dominerende rolle, hvor jeg skulle
tvinge en mand, som reelt bare kunne rejse sig og skubbe mig tilside
(med mindre han er bundet selvfølgelig - men så har han stadig "ladet"
mig binde ham, ville han ikke have det, ville jeg jo ikke være stærk
nok til at gøre det mod hans vilje).

> Det får mig til at drage to konklusioner:
> 1. opdragelsen af mænd går skævt et sted sidne der er så mange m'er

Ja, der er f.eks. mange mødre, der er meget dominerende, simpelthen
fordi de er den eneste vedvarende person i drengenes liv. Det er jo et
problem der har været oppe mange steder, at vi har så ufatteligt mange
enlige mødre, og desværre også en hel del fædre - der så "slipper"
børnene (og her drejer det sig ikke om at jeg ser det indefra, at det
er sådan det forholder sig med mine børn - men om at det kan man læse
sig til i statistikkerne).

Måske er kvinderne også bange for drengenes spirende maskulinitet,
fordi den er dem fremmed. Hvad stiller en blid enlig mor op, med en
knægt der har lyst til at gå amok? Hun "holder" det måske nede
allerede fra et tidligt tidspunkt, og så bliver denne "holden nede" af
maskuliteten et element i knægtens seksualitet som voksen... ja, jeg
er ude i nogle teoretiske betragtninger her.

> 2. kvinder har det med at få mange mænd til at blive 'små'

Måske fordi en stærk kvinde, bringer en latent lyst til at "lade stå
til", "give efter", "slappe af" frem i manden - og så selvfølgelig i
nogle tilfælde, en evt. latent masochisme.

Meget frustrerende IMO fordi jeg netop oplever, at som "stærk" kvinde,
der normalt ordner "alt" - så er behovet for en "stærk" mand, der kan
tage roret så meget større.

Og jeg har lært noget undervejs, nemlig at der er meget stor forskel
på om manden _tager_ over, eller jeg skal give ham tøjlerne. Jeg har
svært ved at give slip, jeg tror, jeg har behov for en mand der
_tager_.

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse news:3b615b0d$0$3209$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Hej Søs

> > Min konklusion er at man vel skal gøre hvad man har lyst til, på den
> > måde forstået at der vel er visse instinkter der nok skal sørge for
> at
> > vi tilgodeser hinanden, kønnenen imellem.
>
> Jamen det lyder også fornuftigt i mine ører.



> > Så er der lige det her med at lege.. det falder jo ikke helt ind
> under
> > instinkterne og naturen, eller gør det...
>
> Jow, da - i hvert fald på en måde.
> Det er da naturligt at lege (vel også seksuelt).

Ja da alle andre pattedyr gør det

SNIP
> > Et sted lyder det logisk og alligevel...
>
> Her er det så bare, at jeg må indrømme, at for mig at se, er det netop
> seksuelt at jeg har brug for at manden virkelig, er det jeg forbinder
> med en mand. Og jeg forbinder altså en mand med de der forslidte
> floskler (og andet selvfølgelig, men nu skærer jeg det lige ud) -
> nemlig udfarende, stærk, "jægeren" der nedlægger sit bytte osv.

Ja. Det er jo lige det og det tænder nok de flste vinder blandt andet
fordi de kan lide at føle sig begæret og det er vel svært at føle
begæret fra en mand der ligger nøgen på alle 4 og sspiser af en
hundeskål? (for lige at overdrive)

SNIP
SNIP
> Desuden er der langt fra begreber som at være i kontrol, og til at
> ligge og nyde et blowjob, en massage og at blive nusset blidt i
> nakken, mens man f.eks. ser film... der slipper man da kontrollen,
> men uden at "underkaste" sig.

Som S er det netop en af de scenarier der er godt. At ligge afslappet
tilbage i sin bedste stol mens hun kravler rundt nøgen på alle fire og
betjener mig seksuelt Det eneste jeg skal gøre er at bede om det
jeg vil have *GF*

SNIP
> > 1. opdragelsen af mænd går skævt et sted sidne der er så mange m'er
>
> Ja, der er f.eks. mange mødre, der er meget dominerende, simpelthen
> fordi de er den eneste vedvarende person i drengenes liv. Det er jo et
> problem der har været oppe mange steder, at vi har så ufatteligt mange
> enlige mødre, og desværre også en hel del fædre - der så "slipper"
> børnene (og her drejer det sig ikke om at jeg ser det indefra, at det
> er sådan det forholder sig med mine børn - men om at det kan man læse
> sig til i statistikkerne).
>
> Måske er kvinderne også bange for drengenes spirende maskulinitet,
> fordi den er dem fremmed. Hvad stiller en blid enlig mor op, med en
> knægt der har lyst til at gå amok? Hun "holder" det måske nede
> allerede fra et tidligt tidspunkt, og så bliver denne "holden nede" af
> maskuliteten et element i knægtens seksualitet som voksen... ja, jeg
> er ude i nogle teoretiske betragtninger her.

Arj den lader jeg lige stå til eftertanke

> > 2. kvinder har det med at få mange mænd til at blive 'små'
>
> Måske fordi en stærk kvinde, bringer en latent lyst til at "lade stå
> til", "give efter", "slappe af" frem i manden - og så selvfølgelig i
> nogle tilfælde, en evt. latent masochisme.

Eller er det fordi nogle mænd mister potensen overfor sådan en kvinde?

> Meget frustrerende IMO fordi jeg netop oplever, at som "stærk" kvinde,
> der normalt ordner "alt" - så er behovet for en "stærk" mand, der kan
> tage roret så meget større.

Netop min mening og andre kvinder jeg har talt med om det.

> Og jeg har lært noget undervejs, nemlig at der er meget stor forskel
> på om manden _tager_ over, eller jeg skal give ham tøjlerne. Jeg har
> svært ved at give slip, jeg tror, jeg har behov for en mand der
> _tager_.

Det har de flste kvinder vist

Hilsen
Tomas O.

---

Hej Tomas :0)

"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:9jrrft$ac1$1@sunsite.dk...

> Ja. Det er jo lige det og det tænder nok de flste vinder blandt
andet
> fordi de kan lide at føle sig begæret og det er vel svært at føle
> begæret fra en mand der ligger nøgen på alle 4 og sspiser af en
> hundeskål? (for lige at overdrive)

Eller en mand der er så handlingslammet, at han simpelthen ikke tager
initiativ

> Som S er det netop en af de scenarier der er godt. At ligge
afslappet
> tilbage i sin bedste stol mens hun kravler rundt nøgen på alle fire
og
> betjener mig seksuelt Det eneste jeg skal gøre er at bede om det
> jeg vil have *GF*

Se, og det er lige det element - det der med at fyren siger til og
fra - der er med til at højne nydelsen for mig. Et eller andet sted
bekræfter det jo, at man gør noget som han gerne vil have, og derved
glæder ham *smiler stort*.

> Eller er det fordi nogle mænd mister potensen overfor sådan en
kvinde?

Måske begge dele - også hvis kvinden tager initiativ, så sker det jo i
nogle tilfælde (har jeg oplevet), at pludselig holder manden helt op
med at gøre det. Om det så er fordi det kastrerer ham, eller fordi det
bare er rart at slippe, eller fordi han ikke når at få lyst før hun
igen er der.... det aner jeg ikke. Men et forhold hvor
initiativ-tagning ender med at være den enes "pligt" konstant, bliver
meget hurtigt frustrerende IMO.

Tusinde hilsner
Søs

---

Tomas O skrev i en meddelelse news:9jrrft$ac1$1@sunsite.dk...

Hej Tomas og Søs

Sott skrev
> > Her er det så bare, at jeg må indrømme, at for mig at se, er det netop
> > seksuelt at jeg har brug for at manden virkelig, er det jeg forbinder
> > med en mand. Og jeg forbinder altså en mand med de der forslidte
> > floskler (og andet selvfølgelig, men nu skærer jeg det lige ud) -
> > nemlig udfarende, stærk, "jægeren" der nedlægger sit bytte osv.

> Ja. Det er jo lige det og det tænder nok de flste vinder blandt andet
> fordi de kan lide at føle sig begæret og det er vel svært at føle
> begæret fra en mand der ligger nøgen på alle 4 og sspiser af en
> hundeskål? (for lige at overdrive)

Enten kan man sige, at det da er rigtigt i lige den situation.
Eller man kan sige, at aldrig ser man et mere synligt bevis
på hans begær og kærlighed, end når han underkaster sig
så meget for at vise sin Herskerinde, og i vores tilfælde
hans kæreste, _hvor_ meget han elsker hende/mig.

> > Desuden er der langt fra begreber som at være i kontrol, og til at
> > ligge og nyde et blowjob, en massage og at blive nusset blidt i
> > nakken, mens man f.eks. ser film... der slipper man da kontrollen,
> > men uden at "underkaste" sig.

> Som S er det netop en af de scenarier der er godt. At ligge afslappet
> tilbage i sin bedste stol mens hun kravler rundt nøgen på alle fire og
> betjener mig seksuelt Det eneste jeg skal gøre er at bede om det
> jeg vil have *GF*

Ja, det er herligt *SF*.
Og der kan bestemt være fuld kontrol på, hvis det foregår
i en S/M-leg.
Man kan sagtens have kontrol _uden_ at tale med hård
stemme, eller svinge pisken, eller binde slaven/slavinden,
eller smække ham/hende osv osv

Mit mest effektive "våben" er min stemme. Når jeg får en
ganske bestemt tone på, bliver min slave forvirret, får
næsten hukommelsestab mht de ting, jeg har bedt ham
huske, så jeg bliver nødt til at straffe ham.
Den stemme er meget lav, men bestemt. Meget kærlig,
men også insisterende.

Straffen kan være mange ting, men er altid iblandet
ros og kærlighed i form af kæl, kys og mere seksuelt
betonede kærtegn.
Har han været særlig slem, kan straffen være at skulle
undvære kærtegnene, eller det, der er endnu værre.
Nemlig ikke at få lov til at tilfredsstille mig seksuelt.
Hvilket er en slaves højeste belønning *SMil*.

> > > 2. kvinder har det med at få mange mænd til at blive 'små'

> > Måske fordi en stærk kvinde, bringer en latent lyst til at "lade stå
> > til", "give efter", "slappe af" frem i manden - og så selvfølgelig i
> > nogle tilfælde, en evt. latent masochisme.
>
> Eller er det fordi nogle mænd mister potensen overfor sådan en kvinde?

Det gør vist heller ikke noget, da han så bare er et skvat,
hun ikke har brug for *S*. Eller er det for groft?

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Sott wrote:
>
> "Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
> news:9jr4tq$gou$1@sunsite.dk...

> > Så er der lige det her med at lege.. det falder jo ikke helt ind
> under
> > instinkterne og naturen, eller gør det...
>
> Jow, da - i hvert fald på en måde.
> Det er da naturligt at lege (vel også seksuelt).

Nej, det er kun de allermest intelligente dyrearter der stadig
leger som voksne. Delfiner (flere arter, formodentlig), mennesker,
og visse menneskeaber (bonoboer gør, er jeg sikker på, men måske
også andre arter).

Langt størstedelen af denne planets dyr leger slet ikke, og hos
stort set alle pattedyr er leg noget der kun hører barndommen til.

Det at en art stadig er barnlig som voksen omtales som "neoteni",
og indebærer ud over legelyst også nysgerrighed og fleksibilitet.
Du kan ikke lære en voksen hund nye tricks, men det kan du godt
med f.eks. en voksen pige.

> > Manden som den der ligesom tager initivet og er den frembrusende...
>
> Ja, det opfatter jeg jo også som noget helt naturligt.

Jeg er skeptisk mht. om det børe være så udbredt som det er.
Se mit svar til Tomas for en uddybning.

> > Forleden snakkede jeg så med en herfra (hej Søs) og vi undredes lidt
> over en bestemt ting.
>
> (selv hej

Er du nu også begyndt at *undre* dig?

[ryster på hovedet og spekulerer stilfærdigt over, hvad det
næste bliver]

> > Hm... tænkte jeg så.. det er måske dte samme der sker for m-fyre..
> at
> > de ofte er mænd med ansvar og mange jern i ilden og at de kan slappe
> > af og overlade kontrollen til kvinderne seksuelt på de samme
> > præmisser.
> >
> > Et sted lyder det logisk og alligevel...
>
> Her er det så bare, at jeg må indrømme, at for mig at se, er det netop
> seksuelt at jeg har brug for at manden virkelig, er det jeg forbinder
> med en mand. Og jeg forbinder altså en mand med de der forslidte
> floskler (og andet selvfølgelig, men nu skærer jeg det lige ud) -
> nemlig udfarende, stærk, "jægeren" der nedlægger sit bytte osv.

Det er ikke floskler, men derimod dagligdagen for vores art
i stort set hele den periode hvori arten har eksisteret.
At vi så for et absurd lille antal generationer siden valgte
at indrette os på en anden (bedre?) måde, gør ikke at den
forrige "realitet" forsvinder eller bliver irrelevant.

> > Men se på det på denne måde, kvinderne er der mange af som nyder at
> > manden bestemmer seksuelt og tager føringen, og der er mange
> m-fyre..
> > faktisk et kanonoverskud af dem for der er ikke ret mange kvinder
> der
> > rent faktisk tænder på at være dominerende seksuelt. Er det så en
> > skævhed der er naturlig? Det tror jeg et eller andet sted ikke.
>
> Jeg tror heller ikke den skævhed er naturlig - jeg tror, at det er
> naturligt, at en kvinde _ikke_ indtager en dominerende rolle fysisk.

Korrekt.

Men du tror vel ikke at al dominans er fysisk?

Vi mænd er stærkere end piger, ingen tvivl om det, men I piger
er til gengæld udrustet med helt andre våben, især en kranie-
struktur og en fedtfordeling der kan gøre os mænd helt bløde
i knæene og omtågede i hovedet (altså det øverste).

> Det tror jeg af flere årsager, men disse er vel de vigtigste:
> 1. Manden er pr. definition stærkere end kvinden (qua hans muskelmasse
> osv.)
> 2. Kvinden er af naturen udset til at være omsorgsgiver (tage sig af
> børn og hjem)

Det er mænd da også, ellers ville fænomenet "enlig moder" have
været en millioner af år gammel tradition. Men det er det ikke,
det er en ganske ny ting.

Instinkterne er stærkere hos piger, men eksisterer også i høj
grad hos visse mænd. Helt præcist dem der *egner* sig til at
være forældre.

> Så det virker "forkert" på mig, hvis jeg som kvinde, skulle dominere
> en mand, der er mig overlegen fysisk - som et opstillet scenario,
> langt fra at afspejle min oplevede "virkelighed" - nemlig at han er
> den stærke.

Jeg tror det handler om noget lidt andet.

Piger er fra naturens side formgivet sådan at de vækker
vores beskytterinstinkter. Især ansigtsform, i mindre grad
andre kropsdele (de mere voldsomme kurver har tal formål at
pirre mindre ædle instinkter, hvad der vist er almindeligt
kendt). Derfor kan en mand og en pige dyrke D/s og/eller
"ageplay", med pigen som m-person, uden at bruge "props".

Men hvis en mand derimod skal domineres, skal bringes til
at udsende "beskyt mig", "tag dig af mig"-signaler, uha
så skal man ned i SM-shoppen og købe tonsvis af udstyr,
før man kan skabe et tåleligt visuelt indtryk.



Ikke dermed sagt at du ikke har ret. Jeg prøver bare en anden
vinkel på sagen.

> > Altså har vi et 'problem' i form af overskud af m-fyre og et
> underkud af seksuelt dominerende kvinder.....
>
> Ja, jeg kender så heller ikke en eneste (veninder og søstre) der
> ønsker at være S'ere, mens de alle i større eller mindre grad har
> lyster hen ala m'ere...

Alle? Det kommer lidt bag på mig.

> Der hvor jeg oplever, det falder _mig_ unaturligt - det er når/hvis
> jeg skulle indtage en bevidst dominerende rolle, hvor jeg skulle
> tvinge en mand, som reelt bare kunne rejse sig og skubbe mig tilside
> (med mindre han er bundet selvfølgelig - men så har han stadig "ladet"
> mig binde ham, ville han ikke have det, ville jeg jo ikke være stærk
> nok til at gøre det mod hans vilje).

Ikke at jeg vil opfordre dig til at prøve (jeg er enig med ham
grækeren der sagde "m-pige, bliv ved din last"), men du kunne
nu godt, hvis du ville. Bare glem ideen om at det handler om
fysisk styrke, og spil på hvad fordele du nu måtte have

> Måske er kvinderne også bange for drengenes spirende maskulinitet,
> fordi den er dem fremmed. Hvad stiller en blid enlig mor op, med en
> knægt der har lyst til at gå amok? Hun "holder" det måske nede
> allerede fra et tidligt tidspunkt, og så bliver denne "holden nede" af
> maskuliteten et element i knægtens seksualitet som voksen... ja, jeg
> er ude i nogle teoretiske betragtninger her.

Eller også gør han oprør og bliver ekstrem-maskulin, hvilket
hverken er kønt, sikkert eller godt for samfundsøkonomien.

> > 2. kvinder har det med at få mange mænd til at blive 'små'
>
> Måske fordi en stærk kvinde, bringer en latent lyst til at "lade stå
> til", "give efter", "slappe af" frem i manden - og så selvfølgelig i
> nogle tilfælde, en evt. latent masochisme.

Lyder fornuftigt.

> Meget frustrerende IMO fordi jeg netop oplever, at som "stærk" kvinde,
> der normalt ordner "alt" - så er behovet for en "stærk" mand, der kan
> tage roret så meget større.

Jeg har det på samme måde, jeg kan godt tromle folk lidt ned,
så det er sjovere med én der gør modstand.

> Og jeg har lært noget undervejs, nemlig at der er meget stor forskel
> på om manden _tager_ over, eller jeg skal give ham tøjlerne. Jeg har
> svært ved at give slip, jeg tror, jeg har behov for en mand der
> _tager_.

Min erfaring er at man starter ekstremt "lige" og med en
udpræget vaniljesmag, og så udvikler tilliden sig langsomt,
hvorefter man glider stille og roligt ind i sine natur-
lige roller.

Det der med at "tage" kontrol ville jeg aldrig turde, tror
jeg. Det er simpelthen for risikabelt (ego og så videre).

Selvfølgelig er der plads til fantasier, en af dem er f.eks.
at have en pige, og så bare gave hende et nyt navn, helt
uden at spørge hvad hun synes om det. Men igen, det ville
jeg aldrig turde i virkeligheden, det er alt for vildt.

> Tusinde hilsner
> Søs

--
Peter Knutsen

---

In article <3B6174C7.100736BD@knutsen.dk>, "Peter Knutsen"
<peter@knutsen.dk> wrote:


> Nej, det er kun de allermest intelligente dyrearter der stadig leger som
> voksne. Delfiner (flere arter, formodentlig), mennesker, og visse
> menneskeaber (bonoboer gør, er jeg sikker på, men måske også andre
> arter).
>
> Langt størstedelen af denne planets dyr leger slet ikke, og hos stort
> set alle pattedyr er leg noget der kun hører barndommen til.

   Jeg har ellers set både katte, hunde og heste lege.....Så det forstår
jeg ikke at du skriver ....

> Det at en art stadig er barnlig som voksen omtales som "neoteni", og
> indebærer ud over legelyst også nysgerrighed og fleksibilitet. Du kan
> ikke lære en voksen hund nye tricks, men det kan du godt med f.eks. en
> voksen pige.

   Det passer ikke! Det er sværere ja - men ikke umuligt ....

> Vi mænd er stærkere end piger, ingen tvivl om det, men I piger er til
> gengæld udrustet med helt andre våben, især en kranie- struktur og en
> fedtfordeling der kan gøre os mænd helt bløde i knæene og omtågede i
> hovedet (altså det øverste).

   Generelt er mænd fysisk stærkere ja - men er mænd altid fx. psykisk
stærkere? :)

>> Det tror jeg af flere årsager, men disse er vel de vigtigste: 1. Manden
>> er pr. definition stærkere end kvinden (qua hans muskelmasse osv.)
>> 2. Kvinden er af naturen udset til at være omsorgsgiver (tage sig af
>> børn og hjem)
>
> Det er mænd da også, ellers ville fænomenet "enlig moder" have været en
> millioner af år gammel tradition. Men det er det ikke, det er en ganske
> ny ting.

   Håw! Du glemmer lige at tænke på at dengang man selv skulle både så,
høste og forarbejde maden eller skyde dyrene og forarbejde skind og uld
til tøj osv. var det _nødvendigt_ at være to om arbejdet hvis der skulle
børn ind i det hele.....I dag har vi børnehaver og fritidshjem og
8-timers arbejdsdage samt fri i weekenderne osv....

> Instinkterne er stærkere hos piger, men eksisterer også i høj grad hos
> visse mænd. Helt præcist dem der *egner* sig til at være forældre.

   Det er vi så enige i

> Piger er fra naturens side formgivet sådan at de vækker vores
> beskytterinstinkter. Især ansigtsform, i mindre grad andre kropsdele (de
> mere voldsomme kurver har tal formål at pirre mindre ædle instinkter,
> hvad der vist er almindeligt kendt). Derfor kan en mand og en pige dyrke
> D/s og/eller "ageplay", med pigen som m-person, uden at bruge "props".
>
> Men hvis en mand derimod skal domineres, skal bringes til at udsende
> "beskyt mig", "tag dig af mig"-signaler, uha så skal man ned i
> SM-shoppen og købe tonsvis af udstyr, før man kan skabe et tåleligt
> visuelt indtryk.

   Det tror jeg nu ikke helt på - man kan skabe meget med kropssprog og
mimik Men du har da ret i at kvinder ofte kalder på noget beskyttelse
via den mindre størrelse og formerne.

/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

"Trine Stubbe Teglbjærg" " wrote:
>
> In article <3B6174C7.100736BD@knutsen.dk>, "Peter Knutsen"
> <peter@knutsen.dk> wrote:
>
> > Nej, det er kun de allermest intelligente dyrearter der stadig leger som
> > voksne. Delfiner (flere arter, formodentlig), mennesker, og visse
> > menneskeaber (bonoboer gør, er jeg sikker på, men måske også andre
> > arter).
> >
> > Langt størstedelen af denne planets dyr leger slet ikke, og hos stort
> > set alle pattedyr er leg noget der kun hører barndommen til.
>
> Jeg har ellers set både katte, hunde og heste lege.....Så det forstår
> jeg ikke at du skriver ....

De følger deres instinkter, eller de kommunikerer. Flokdyr har
brug for hele tiden at kommunikere med hinanden for at holde
styr på hvem der er over hvem, og det kan se ud som leg, uden
at det er det.

> > Vi mænd er stærkere end piger, ingen tvivl om det, men I piger er til
> > gengæld udrustet med helt andre våben, især en kranie- struktur og en
> > fedtfordeling der kan gøre os mænd helt bløde i knæene og omtågede i
> > hovedet (altså det øverste).
>
> Generelt er mænd fysisk stærkere ja - men er mænd altid fx. psykisk
> stærkere? :)

Psykisk stærkere? Nej. Lidt mere selvtillid? Sikkert.

> >> Det tror jeg af flere årsager, men disse er vel de vigtigste: 1. Manden
> >> er pr. definition stærkere end kvinden (qua hans muskelmasse osv.)
> >> 2. Kvinden er af naturen udset til at være omsorgsgiver (tage sig af
> >> børn og hjem)
> >
> > Det er mænd da også, ellers ville fænomenet "enlig moder" have været en
> > millioner af år gammel tradition. Men det er det ikke, det er en ganske
> > ny ting.
>
> Håw! Du glemmer lige at tænke på at dengang man selv skulle både så,
> høste og forarbejde maden eller skyde dyrene og forarbejde skind og uld
> til tøj osv. var det _nødvendigt_ at være to om arbejdet hvis der skulle
> børn ind i det hele.....I dag har vi børnehaver og fritidshjem og
> 8-timers arbejdsdage samt fri i weekenderne osv....

Hvad er det jeg har glemt? Hvad er det vi er uenige om?

Min pointe er: hvorfor bliver manden hos pigen, efter at hendes
mave er begyndt at vokse?

> /Trine.
> What We Do in Life Echoes in Eternity.

--
Peter Knutsen

---

In article <3B61EB22.F5EC0307@knutsen.dk>, "Peter Knutsen"
<peter@knutsen.dk> wrote:



>> > Langt størstedelen af denne planets dyr leger slet ikke, og hos stort
>> > set alle pattedyr er leg noget der kun hører barndommen til.
>>
>> Jeg har ellers set både katte, hunde og heste lege.....Så det
>> forstår
>> jeg ikke at du skriver ....
>
> De følger deres instinkter, eller de kommunikerer. Flokdyr har brug for
> hele tiden at kommunikere med hinanden for at holde styr på hvem der er
> over hvem, og det kan se ud som leg, uden at det er det.

   Det er ikke instinkt når en hest leger med en stor gummibold der hænger
dens boks - ej heller er det kommunikation....

>> Håw! Du glemmer lige at tænke på at dengang man selv skulle
>> både så,
>> høste og forarbejde maden eller skyde dyrene og forarbejde skind og uld
>> til tøj osv. var det _nødvendigt_ at være to om arbejdet hvis der
>> skulle børn ind i det hele.....I dag har vi børnehaver og fritidshjem
>> og 8-timers arbejdsdage samt fri i weekenderne osv....
>
> Hvad er det jeg har glemt? Hvad er det vi er uenige om?
>
> Min pointe er: hvorfor bliver manden hos pigen, efter at hendes mave er
> begyndt at vokse?

   Det var så vidt jeg ku se ikke den pointe du gav udtryk for - så vidt
jeg ku læse drejede det sig om undertrykkelse og rollefordeling?

/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

Hej Peter :0)

"Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
news:3B6174C7.100736BD@knutsen.dk...

> Nej, det er kun de allermest intelligente dyrearter der stadig
> leger som voksne. Delfiner (flere arter, formodentlig), mennesker,
> og visse menneskeaber (bonoboer gør, er jeg sikker på, men måske
> også andre arter).
>
> Langt størstedelen af denne planets dyr leger slet ikke, og hos
> stort set alle pattedyr er leg noget der kun hører barndommen til.
>
> Det at en art stadig er barnlig som voksen omtales som "neoteni",
> og indebærer ud over legelyst også nysgerrighed og fleksibilitet.
> Du kan ikke lære en voksen hund nye tricks, men det kan du godt
> med f.eks. en voksen pige.

Hmmm... jeg er ikke helt enig. Jeg har en ganske u-underbygget
formodning om, at langt de fleste pattedyr leger, også som voksne.

> Jeg er skeptisk mht. om det børe være så udbredt som det er.
> Se mit svar til Tomas for en uddybning.

jamen, jeg mener jo heller ikke evig og altid... det ville slet ikke
kunne gå med mig, for jeg har meget svært ved _ikke_ at tage
initiativ.

> Er du nu også begyndt at *undre* dig?
>
> [ryster på hovedet og spekulerer stilfærdigt over, hvad det
> næste bliver]

Klart, jeg *undrer* mig sørme da i tide og utide, over de særeste
ting.
F.eks. blev jeg for nyligt grebet af undren over, at vindruer kan
berede mig en sådan glæde, blot ved at ligge det samme sted i to dage,
uden at blive ædt af andre - men at de var der, hver gang jeg havde
lyst til at spise af dem...

> Det er ikke floskler, men derimod dagligdagen for vores art
> i stort set hele den periode hvori arten har eksisteret.
> At vi så for et absurd lille antal generationer siden valgte
> at indrette os på en anden (bedre?) måde, gør ikke at den
> forrige "realitet" forsvinder eller bliver irrelevant.

Ja, jeg har så i hvert fald behov for den/det seksuelt (som minimum
noget af tiden).

> Men du tror vel ikke at al dominans er fysisk?
>
> Vi mænd er stærkere end piger, ingen tvivl om det, men I piger
> er til gengæld udrustet med helt andre våben, især en kranie-
> struktur og en fedtfordeling der kan gøre os mænd helt bløde
> i knæene og omtågede i hovedet (altså det øverste).

Ja, ja - men selv psykisk dominans såsom: "kravl over og kys mine
sko", ville være i modstrid med min lyst. Og man ville også kunne
sætte en stopper for psykisk dominans, ved en fysisk manifestation -
hvis man ville. Så jeg synes stadig det er lidt stiliseret og
iscenesat, men det er jo også bare fordi jeg lige har det sådan - det
er et spørgsmål om smag *S*

> Det er mænd da også, ellers ville fænomenet "enlig moder" have
> været en millioner af år gammel tradition. Men det er det ikke,
> det er en ganske ny ting.
>
> Instinkterne er stærkere hos piger, men eksisterer også i høj
> grad hos visse mænd. Helt præcist dem der *egner* sig til at
> være forældre.

Du misforstår mig lidt, tror jeg.
Ja, mænd har også en funktion i omsorgen for familien og hjemmet - den
er IMO bare ikke den samme (eller rettere det _var_ den ikke).
Han sørgede for maden, han var jægeren - som bragte føden til huse.
Hvor hun passede afkommet og plukkede bærrene. Altså hans virker var
mere udadrettet og aggressivt, mens hendes var indadrettet (ift.
familien) og mere "følsomt" (i mangel af bedre ord).

Øv, jeg er ikke ret god til at sætte ord på det her.
Sidder og tænker noget med, at manden kommer hjem med føden, og hun
forarbejder den.
Han siger hvad der skal ske, og hun får det til at ske... en slags
symbiose, lige netop jeg finder særlig dejlig.

> Jeg tror det handler om noget lidt andet.
>
> Piger er fra naturens side formgivet sådan at de vækker
> vores beskytterinstinkter. Især ansigtsform, i mindre grad
> andre kropsdele (de mere voldsomme kurver har tal formål at
> pirre mindre ædle instinkter, hvad der vist er almindeligt
> kendt). Derfor kan en mand og en pige dyrke D/s og/eller
> "ageplay", med pigen som m-person, uden at bruge "props".
>
> Men hvis en mand derimod skal domineres, skal bringes til
> at udsende "beskyt mig", "tag dig af mig"-signaler, uha
> så skal man ned i SM-shoppen og købe tonsvis af udstyr,
> før man kan skabe et tåleligt visuelt indtryk.

Det kan jeg godt følge dig lidt i.
Og netop den beskyttertrang er IMO vildt dejlig - men det vil
unægteligt være svært at føle sig beskytte, af en mand som ikke f.eks.
tager initiativ, styring osv... bare engang imellem, så man rigtigt
kan mærke, at han tager over...

> Ikke dermed sagt at du ikke har ret. Jeg prøver bare en anden
> vinkel på sagen.

Fino..

> > Ja, jeg kender så heller ikke en eneste (veninder og søstre) der
> > ønsker at være S'ere, mens de alle i større eller mindre grad har
> > lyster hen ala m'ere...
>
> Alle? Det kommer lidt bag på mig.

Ja, nu skrev jeg i større eller mindre grad - det varierer lige fra
"gid han ville tage initiativ og ligesom styre sex'en lidt" til "et
klask i røven er nu fedt" til.... mig *GF*

> Ikke at jeg vil opfordre dig til at prøve (jeg er enig med ham
> grækeren der sagde "m-pige, bliv ved din last"), men du kunne
> nu godt, hvis du ville. Bare glem ideen om at det handler om
> fysisk styrke, og spil på hvad fordele du nu måtte have

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg kunne... det er bare ikke det
jeg vil.
Altså, jeg ville da gerne binde "min kæreste" og kærtegne ham og pirre
og drille ham og tilfredsstille ham sådan - det kunne da være fedt
nok. Men jeg vil ikke slå ham, eller gøre ham "ondt" - det byder mig
imod...

> Eller også gør han oprør og bliver ekstrem-maskulin, hvilket
> hverken er kønt, sikkert eller godt for samfundsøkonomien.

Ja, extremer er sjældent ubetinget godt.

> Jeg har det på samme måde, jeg kan godt tromle folk lidt ned,
> så det er sjovere med én der gør modstand.

Just præcis

> Min erfaring er at man starter ekstremt "lige" og med en
> udpræget vaniljesmag, og så udvikler tilliden sig langsomt,
> hvorefter man glider stille og roligt ind i sine natur-
> lige roller.
>
> Det der med at "tage" kontrol ville jeg aldrig turde, tror
> jeg. Det er simpelthen for risikabelt (ego og så videre).

Jamen jeg mener jo heller ikke sådan bogstaveligt ved den første
date - mere noget med at sige, sådan og sådan vil jeg have det - gør
sådan og sådan... det kan sagtens udbygges gradvist jo tættere man
kommer på hinanden. Mine erfaringer har så desværre været, at når
først mænd rigtigt lærer mig at kende, så ryger det helt fløjten -
sikkert fordi jeg kan være/er sådan en strid strigle.

Og det med tilliden - hmmm... ærligt talt, så tror jeg nok, at mænd
mister tilliden til mig - især hvis de tror, at jeg er sådan en _sød_
pige, og det er altså ligemeget hvor meget jeg maler fanden på væggen,
så oplever jeg igen og igen at fyren står og måber: "Nå, for satan -
kvindemennesket kan virkelig blive skingrende vanvittig"...

> Selvfølgelig er der plads til fantasier, en af dem er f.eks.
> at have en pige, og så bare gave hende et nyt navn, helt
> uden at spørge hvad hun synes om det. Men igen, det ville
> jeg aldrig turde i virkeligheden, det er alt for vildt.

Sidder og smiler for mig selv...
Jeg har to fornavne, har altid brugt Søs - men det andet kan også
komme i brug ;0)
Det er faktisk ret dejligt...

Og havde jeg ikke et andet fornavn, ville et kaldenavn ikke være at
kimse ad - jeg synes ikke det er vildt.
Der er forskel på et navn man fik, inden man udviklede sin
personlighed, og så et navn den elskede måske finder til en, fordi han
holder af det og synes det er passende (f.eks. ud fra hans kendskab
til en)...

Personligt ville jeg da ikke have noget imod at blive kaldt Amazone
*LOL*
(nå, ja - ikke lige fordi det er et navn som sådan)

Tusinde hilsner
Søs, som forresten hellere lige må indskyde, at hvis navnet var
udsprunget af samme årsager som i filmen Den eneste ene "Sonny" - så
ville det være overordentligt kikset. *S*

---

Sott wrote:
>
> Hej Peter :0)

Hej

> "Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
> news:3B6174C7.100736BD@knutsen.dk...

> > Det at en art stadig er barnlig som voksen omtales som "neoteni",
> > og indebærer ud over legelyst også nysgerrighed og fleksibilitet.
> > Du kan ikke lære en voksen hund nye tricks, men det kan du godt
> > med f.eks. en voksen pige.
>
> Hmmm... jeg er ikke helt enig. Jeg har en ganske u-underbygget
> formodning om, at langt de fleste pattedyr leger, også som voksne.

Osse du? Så tror jeg vi bliver nødt til at definere leg, før
vi kan komme videre. Jeg kan desværre ikke huske hvordan min
definition lyder, hvilket jeg godt ved er lidt (meget)
kikset

> > Jeg er skeptisk mht. om det børe være så udbredt som det er.
> > Se mit svar til Tomas for en uddybning.
>
> jamen, jeg mener jo heller ikke evig og altid... det ville slet ikke
> kunne gå med mig, for jeg har meget svært ved _ikke_ at tage
> initiativ.

Så kan du udkonkurrere en oppustelig bolledukke.

> > Er du nu også begyndt at *undre* dig?
> >
> > [ryster på hovedet og spekulerer stilfærdigt over, hvad det
> > næste bliver]
>
> Klart, jeg *undrer* mig sørme da i tide og utide, over de særeste
> ting.

Jeg driller bare

> F.eks. blev jeg for nyligt grebet af undren over, at vindruer kan
> berede mig en sådan glæde, blot ved at ligge det samme sted i to dage,
> uden at blive ædt af andre - men at de var der, hver gang jeg havde
> lyst til at spise af dem...

Rigtige Mænd Spiser Ikke Frugt. Det har dine sønner lært.

> > Det er ikke floskler, men derimod dagligdagen for vores art
> > i stort set hele den periode hvori arten har eksisteret.
> > At vi så for et absurd lille antal generationer siden valgte
> > at indrette os på en anden (bedre?) måde, gør ikke at den
> > forrige "realitet" forsvinder eller bliver irrelevant.
>
> Ja, jeg har så i hvert fald behov for den/det seksuelt (som minimum
> noget af tiden).

Nej du har ej. En del af den realitet var nemlig en ekstremt,
absurd, vildt høj børnedødelighed. Og netop derfor undrer
det mig, at teknofober ofte er piger - hvorfor skulle
netop de ønske at vende tilbage til hulerne, og til 75%
børnedødelighed?

Men man kan naturligvis altid "lege" hulemand og hulepige.
Det er noget helt andet.

> > Men du tror vel ikke at al dominans er fysisk?
> >
> > Vi mænd er stærkere end piger, ingen tvivl om det, men I piger
> > er til gengæld udrustet med helt andre våben, især en kranie-
> > struktur og en fedtfordeling der kan gøre os mænd helt bløde
> > i knæene og omtågede i hovedet (altså det øverste).
>
> Ja, ja - men selv psykisk dominans såsom: "kravl over og kys mine
> sko", ville være i modstrid med min lyst. Og man ville også kunne

Jeg siger heller ikke at du skal have lyst til det. Kun at
du er udrustet med udstyr der gør at du ville kunne gøre det.

> sætte en stopper for psykisk dominans, ved en fysisk manifestation -

Ikke hvis manden du leger med er "tryllebundet" grundigt nok.

> hvis man ville. Så jeg synes stadig det er lidt stiliseret og
> iscenesat, men det er jo også bare fordi jeg lige har det sådan - det
> er et spørgsmål om smag *S*

Tjah... Jeg har det vel egentlig også lidt bedre med
bare at bruge fysisk magt. For mange verbale ordrer
kan virke, som du siger, stiliseret og iscenesat.

> > Instinkterne er stærkere hos piger, men eksisterer også i høj
> > grad hos visse mænd. Helt præcist dem der *egner* sig til at
> > være forældre.
>
> Du misforstår mig lidt, tror jeg.
> Ja, mænd har også en funktion i omsorgen for familien og hjemmet - den
> er IMO bare ikke den samme (eller rettere det _var_ den ikke).
> Han sørgede for maden, han var jægeren - som bragte føden til huse.
> Hvor hun passede afkommet og plukkede bærrene. Altså hans virker var
> mere udadrettet og aggressivt, mens hendes var indadrettet (ift.
> familien) og mere "følsomt" (i mangel af bedre ord).

Ikke desto mindre vil langt de fleste mænd gå amok hvis de ser
et barn blive mishandlet. Eller en pige for den sags skyld.

> Øv, jeg er ikke ret god til at sætte ord på det her.
> Sidder og tænker noget med, at manden kommer hjem med føden, og hun
> forarbejder den.
> Han siger hvad der skal ske, og hun får det til at ske... en slags
> symbiose, lige netop jeg finder særlig dejlig.

Jeg tror stadig ikke på at hulemændene og hulepigerne i
udpræget grad dyrkede D/s. De dannede bare par, og var
gode venner og elskede hinanden, og fandt ud af måder at
arbejde sammen på, der passede til deres egenskaber. Der
er ingen grund til at tro at manden bestemte mere end
pigen, selv om han nok hyppigst tog initiativet til sex.

> > Men hvis en mand derimod skal domineres, skal bringes til
> > at udsende "beskyt mig", "tag dig af mig"-signaler, uha
> > så skal man ned i SM-shoppen og købe tonsvis af udstyr,
> > før man kan skabe et tåleligt visuelt indtryk.
>
> Det kan jeg godt følge dig lidt i.
> Og netop den beskyttertrang er IMO vildt dejlig - men det vil
> unægteligt være svært at føle sig beskytte, af en mand som ikke f.eks.
> tager initiativ, styring osv... bare engang imellem, så man rigtigt
> kan mærke, at han tager over...

Beskyttelse og dominans er reelt to forskellige ting.
De fleste mænd har beskytterinstinkter. Men jeg tror at
kun et fåtal har instinkter for dominans. Og IMO bør du
holde dig fra dem der har sidstnævnte men ikke førstnævnte.

> > > Ja, jeg kender så heller ikke en eneste (veninder og søstre) der
> > > ønsker at være S'ere, mens de alle i større eller mindre grad har
> > > lyster hen ala m'ere...
> >
> > Alle? Det kommer lidt bag på mig.
>
> Ja, nu skrev jeg i større eller mindre grad - det varierer lige fra
> "gid han ville tage initiativ og ligesom styre sex'en lidt" til "et
> klask i røven er nu fedt" til.... mig *GF*

Din definition af hvad der er m er meget bred. IMO for bred.

> > Ikke at jeg vil opfordre dig til at prøve (jeg er enig med ham
> > grækeren der sagde "m-pige, bliv ved din last"), men du kunne
> > nu godt, hvis du ville. Bare glem ideen om at det handler om
> > fysisk styrke, og spil på hvad fordele du nu måtte have
>
> Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg kunne... det er bare ikke det
> jeg vil.

Bliv du endelig ved din last

> Altså, jeg ville da gerne binde "min kæreste" og kærtegne ham og pirre
> og drille ham og tilfredsstille ham sådan - det kunne da være fedt

Jamen det vil jeg da også. Har vi så samme seksualitet?

> nok. Men jeg vil ikke slå ham, eller gøre ham "ondt" - det byder mig
> imod...

Jamen det vil jeg da heller ikke. HAr vi så samme seksualitet?

Jeg driller dig lidt, nu...

> > Min erfaring er at man starter ekstremt "lige" og med en
> > udpræget vaniljesmag, og så udvikler tilliden sig langsomt,
> > hvorefter man glider stille og roligt ind i sine natur-
> > lige roller.
> >
> > Det der med at "tage" kontrol ville jeg aldrig turde, tror
> > jeg. Det er simpelthen for risikabelt (ego og så videre).
>
> Jamen jeg mener jo heller ikke sådan bogstaveligt ved den første
> date - mere noget med at sige, sådan og sådan vil jeg have det - gør
> sådan og sådan... det kan sagtens udbygges gradvist jo tættere man

Ville det være et problem hvis han også spurgte meget til
hvordan du havde det og hvad du foretrak?

> kommer på hinanden. Mine erfaringer har så desværre været, at når
> først mænd rigtigt lærer mig at kende, så ryger det helt fløjten -
> sikkert fordi jeg kan være/er sådan en strid strigle.

Lyder surt. Det er jo svært at sige om det har været
dig eller mændene der er noget galt med. Jeg gætter dog
på at du nok har mødt de forkerte typer mænd.

> Og det med tilliden - hmmm... ærligt talt, så tror jeg nok, at mænd
> mister tilliden til mig - især hvis de tror, at jeg er sådan en _sød_

Tillid handler da ikke om at stole på at du er sød.
Jeg kan sagtens have tilld til en pige, selv om hun
er fræk og uartig.

> pige, og det er altså ligemeget hvor meget jeg maler fanden på væggen,
> så oplever jeg igen og igen at fyren står og måber: "Nå, for satan -
> kvindemennesket kan virkelig blive skingrende vanvittig"...

Lyder besværligt.

> > Selvfølgelig er der plads til fantasier, en af dem er f.eks.
> > at have en pige, og så bare gave hende et nyt navn, helt
> > uden at spørge hvad hun synes om det. Men igen, det ville
> > jeg aldrig turde i virkeligheden, det er alt for vildt.
>
> Sidder og smiler for mig selv...
> Jeg har to fornavne, har altid brugt Søs - men det andet kan også
> komme i brug ;0)
> Det er faktisk ret dejligt...
>
> Og havde jeg ikke et andet fornavn, ville et kaldenavn ikke være at
> kimse ad - jeg synes ikke det er vildt.

Vi snakker forbi hinanden.

Det scenarie jeg taler om, handler om at gå ned på Navne-
kontoret. "Goddag, det er min pige, hun skal hedde Annalisette
Knutsen fra nu af. Hvor skal hun skrive under?"



Jeg leger desuden med ideen i en science fiction-historie,
som jeg har gået og brygget på i en del år. En af helt-
inderne i historien, halvt neger/europæer, er tilfældigvis
m-pige i sin fritid (professionelt er hun en dygtigere
general end Julius Cæsar og Napoleon Bonaparte tilsammen,
desuden fifler hun med de fleste hårde og bløde videnskaber
på et lidt lavere niveau). Hun har gået og holdt sin lyst
hemmelig, og er derfor frustreret, men så tager hun det
store spring og afslører sin lyst over for sin chef, som
hun tror er mand nok til at tackle hende.

Efter ganske lidt tøven er han med på ideen. Hun bliver
hans, og de gør det officielt, hun får halsbånd på og
begynder at gå i kjole når hun er "off duty" (hun designer
forøvrigt også tøj, og lavere gennem historien en del out-
fits, deriblandt flere meget uartige kjoler til sig selv).

Hendes nye ejer tænker sig grundigt om, og så en morgen
da pigen vågner fortæller han hende, at fra nu af
hedder hun ikke længere "Diana Harriet-Jenkis" men
"Panther". Det bliver hun enormt glad for, det viser
sig at hun godt kan lide sit nye navn. Faktisk tænder
hun vildt meget på at han har valgt det perfekte
navn til hende.

Der er også meget "style" over forholdet, de gør meget ud
af at huske hinanden på at han jo altid f.eks. kan sælge
hende hvis han bliver træt af hende, og så videre, og hun
må ikke spise bortset fra af hans hånd, og hvis han ikke
giver hende noget mad så dør hun af sult (senere i
historien bliver hun taget til fange og beordrer sine
fangevogtere til at give hende mad. De nægter, og hun
dræber henkaset en af dem, og spiser noget af hans lår -
barsk lille pige), men i virkeligheden er det jo noget
gas, for de er vildt glade for hinanden.



Altså et eksempel hvor der tages to spring. Først tager
Diana springet. Derefter tager hendes nye ejer et større
et: Diana ved jo godt at hun er en total babe, og hun
har researchet sin chef lidt, så hun tror godt at han
vil dominere på hende - omvendt er chefen væsentligt mere
i tvivl om hvorvidt hun vil synes om sit nye navn. Der
er jo alle mulige gode grunde til at hun kan blive sur.
Men hans intuition rammer plet.

> Der er forskel på et navn man fik, inden man udviklede sin
> personlighed, og så et navn den elskede måske finder til en, fordi han
> holder af det og synes det er passende (f.eks. ud fra hans kendskab
> til en)...

Det er rigtigt nok. Jeg synes selv at mit navn, rent
etymologisk, passer ganske godt til mig, men det gælder
nok for de færreste. Desuden er jeg velsignet med et
ret sjældent efternavn (som vi vistnok diskuterede
andetsteds), derfor har jeg aldrig rigtig gjort i
at opfinde alternative navne til mig selv. Det jeg
har er udmærket.

> Personligt ville jeg da ikke have noget imod at blive kaldt Amazone
> *LOL*
> (nå, ja - ikke lige fordi det er et navn som sådan)

Nej, det ville nok ikke blive opfattet som et navn.

> Tusinde hilsner

> Søs, som forresten hellere lige må indskyde, at hvis navnet var
> udsprunget af samme årsager som i filmen Den eneste ene "Sonny" - så
> ville det være overordentligt kikset. *S*

Jeg har ikke set den.

--
Peter Knutsen

---

Hej Peter :0)

"Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
news:3B61F824.7DD6802B@knutsen.dk...

> Osse du? Så tror jeg vi bliver nødt til at definere leg, før
> vi kan komme videre. Jeg kan desværre ikke huske hvordan min
> definition lyder, hvilket jeg godt ved er lidt (meget)
> kikset

Jeg så i et andet indlæg, at du mener, at hvad voksne pattedyr
(generelt) gør - som vi opfatter som leg - ikke er leg. Jeg har ingen
definition at byde på :(

> Så kan du udkonkurrere en oppustelig bolledukke.

Jamen dog... mange tak...

> Rigtige Mænd Spiser Ikke Frugt. Det har dine sønner lært.

Nope - de er vild med vindruer/bananer/æbler....osv.

> Nej du har ej.

Hva' ve' du om det?

> En del af den realitet var nemlig en ekstremt,
> absurd, vildt høj børnedødelighed. Og netop derfor undrer
> det mig, at teknofober ofte er piger - hvorfor skulle
> netop de ønske at vende tilbage til hulerne, og til 75%
> børnedødelighed?

Nu skrev jeg jo seksuelt, ikk'.
Alt det der med børnedødelighed, var ikke lige med i mine
betragtninger.
Det er seksuelt jeg nogle gange tænker på at få et slag i hovedet og
blive slæbt med til "hans" hule...

> Men man kan naturligvis altid "lege" hulemand og hulepige.
> Det er noget helt andet.

Just præcis.

> Jeg siger heller ikke at du skal have lyst til det. Kun at
> du er udrustet med udstyr der gør at du ville kunne gøre det.

Ok.

> Ikke hvis manden du leger med er "tryllebundet" grundigt nok.

*arggghh*

> Tjah... Jeg har det vel egentlig også lidt bedre med
> bare at bruge fysisk magt. For mange verbale ordrer
> kan virke, som du siger, stiliseret og iscenesat.

Så er vi jo alligevel, nede under ordskvalderet, enige (i hvert fald i
dette) :0)

> Ikke desto mindre vil langt de fleste mænd gå amok hvis de ser
> et barn blive mishandlet. Eller en pige for den sags skyld.

Ja, men jeg tror vi taler forbi hinanden. Jeg ved godt, at mænd har
beskytterinstinkter - det er bare ikke det samme, som jeg opfatter som
omsorgsinstinkter i forbindelse med moderen. Her tænker jeg på
babyremoulade, nusseri osv... Desuden kan beskytterinstinktet jo netop
udmynte sig i noget voldsomt aggressivt noget - der er ikke megen
voldsomhed eller aggression i at pusle om bebsen, plukke lidt bær,
tilberede et måltid og f.eks. amme...

> Jeg tror stadig ikke på at hulemændene og hulepigerne i
> udpræget grad dyrkede D/s. De dannede bare par, og var
> gode venner og elskede hinanden, og fandt ud af måder at
> arbejde sammen på, der passede til deres egenskaber. Der
> er ingen grund til at tro at manden bestemte mere end
> pigen, selv om han nok hyppigst tog initiativet til sex.

Du har muligvis ret (det er jeg nød til at skrive, eftersom jeg ikke
er sat nok ind i tingene).
Jeg har dog (haft) den opfattelse, at det traditionelt set har været
manden der bestemte, og at f.eks. stammekulturer var et levn fra
dette.

> Beskyttelse og dominans er reelt to forskellige ting.
> De fleste mænd har beskytterinstinkter. Men jeg tror at
> kun et fåtal har instinkter for dominans. Og IMO bør du
> holde dig fra dem der har sidstnævnte men ikke førstnævnte.

Det vil jeg straks skrive mig bag øret.

> Din definition af hvad der er m er meget bred. IMO for bred.

Holdt, jeg aner det jo ikke - jeg lider under manglende indsigt og
især manglende erfaring.
Jeg forbeholder mig retten til på et senere tidspunkt (hvis jeg får
prøvet det af), at dementere uhæmmet :0)

> Bliv du endelig ved din last

I will...

> Jamen det vil jeg da også. Har vi så samme seksualitet?

Hmm...

> Jamen det vil jeg da heller ikke. HAr vi så samme seksualitet?
>
> Jeg driller dig lidt, nu...

Sjuft!

> Ville det være et problem hvis han også spurgte meget til
> hvordan du havde det og hvad du foretrak?

Det ville komme an på hvordan og konteksten.
Men det tror jeg ikke umiddelbart, jeg er ret snaksalig og åben.
Problemet ville nok mest være, at jeg måske tænder på noget i teorien,
og så kan det vise sig at det gør jeg ikke alligevel, når det kommer
til stykket - det er jo det med at prøve sig frem...

> Lyder surt. Det er jo svært at sige om det har været
> dig eller mændene der er noget galt med. Jeg gætter dog
> på at du nok har mødt de forkerte typer mænd.

Hmmm.... både og, tænker jeg.
Jeg har nogle dæmoner, som jeg kæmper med, jeg har ikke været god nok
til at erkende, at de er min helt egen private sag - og ikke noget der
bør influere på et forhold. Sagt med andre ord, jeg har ligget og
ligger under for nogle ret så destruktive adfærdsmønstre, som jeg skal
have på plads. Det er i hvert fald min del af ansvaret, måske der er
mere jeg kan lære, som jeg ikke lige har kunnet sætte fingeren på
endnu.

> Tillid handler da ikke om at stole på at du er sød.
> Jeg kan sagtens have tilld til en pige, selv om hun
> er fræk og uartig.

Hmm... jeg fik nok udtrykt mig dårligt.
Tillid handler om at føle sig tryg og nok også accepteret, at kunne
stole på at partneren ikke gør en ondt - jeg gør den jeg elsker ondt
(når jeg mister fodfæste), og så mistes tilliden. Det er det med mine
destruktive adfærdsmønstre...

> Lyder besværligt.

Og det er det.

> Vi snakker forbi hinanden.

Yes, det gjorde vi.

> Det scenarie jeg taler om, handler om at gå ned på Navne-
> kontoret. "Goddag, det er min pige, hun skal hedde Annalisette
> Knutsen fra nu af. Hvor skal hun skrive under?"
>

Ok, så synes jeg også, at det er lidt vildt :0)

[Snip....]
> Der er også meget "style" over forholdet, de gør meget ud
> af at huske hinanden på at han jo altid f.eks. kan sælge
> hende hvis han bliver træt af hende, og så videre, og hun
> må ikke spise bortset fra af hans hånd, og hvis han ikke
> giver hende noget mad så dør hun af sult (senere i
> historien bliver hun taget til fange og beordrer sine
> fangevogtere til at give hende mad. De nægter, og hun
> dræber henkaset en af dem, og spiser noget af hans lår -
> barsk lille pige), men i virkeligheden er det jo noget
> gas, for de er vildt glade for hinanden.

Det lyder som en spændende idé, jeg ville da i hvert fald gerne læse
det, når/hvis idegrundlaget yderligere udbygges *S*

> Altså et eksempel hvor der tages to spring. Først tager
> Diana springet. Derefter tager hendes nye ejer et større
> et: Diana ved jo godt at hun er en total babe, og hun
> har researchet sin chef lidt, så hun tror godt at han
> vil dominere på hende - omvendt er chefen væsentligt mere
> i tvivl om hvorvidt hun vil synes om sit nye navn. Der
> er jo alle mulige gode grunde til at hun kan blive sur.
> Men hans intuition rammer plet.

*S*

> Det er rigtigt nok. Jeg synes selv at mit navn, rent
> etymologisk, passer ganske godt til mig, men det gælder
> nok for de færreste. Desuden er jeg velsignet med et
> ret sjældent efternavn (som vi vistnok diskuterede
> andetsteds), derfor har jeg aldrig rigtig gjort i
> at opfinde alternative navne til mig selv. Det jeg
> har er udmærket.

Jeg føler, jeg er vokset sammen med mit navn - og kunne ikke lige
forestille mig at ændre det. At der så er mange, der tror at Søs er
noget man kalder sig, og ikke noget man hedder - hrmmppffff.... det er
jo bare, hvad det er.

> Jeg har ikke set den.

Hun kalder alle sine fyre Sonny, for det kommer hun alligevel til at
sige, når der dyrkes sex

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott wrote:
>
> Hej Peter :0)

Hej

> "Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
> news:3B61F824.7DD6802B@knutsen.dk...
>
> > Osse du? Så tror jeg vi bliver nødt til at definere leg, før
> > vi kan komme videre. Jeg kan desværre ikke huske hvordan min
> > definition lyder, hvilket jeg godt ved er lidt (meget)
> > kikset
>
> Jeg så i et andet indlæg, at du mener, at hvad voksne pattedyr
> (generelt) gør - som vi opfatter som leg - ikke er leg. Jeg har ingen
> definition at byde på :(

Det kan være jeg kommer i tanker om noget, eller kan brygge
noget sammen...

> > Så kan du udkonkurrere en oppustelig bolledukke.
>
> Jamen dog... mange tak...

Det er skam en oprigtig ment kompliment, idet ikke alle danske
piger kan ovenstående.

Jeg mene det altså.

> > Rigtige Mænd Spiser Ikke Frugt. Det har dine sønner lært.
>
> Nope - de er vild med vindruer/bananer/æbler....osv.

Nå, okay. Så er de altså i virkeligheden bare yderst
velopdragne, og ved at de skal lade mors vindruer være
i fred? (Hvorfor lyder det pludselig sydende perverst???)

> > Nej du har ej.
>
> Hva' ve' du om det?

Rigeligt, tak

> > En del af den realitet var nemlig en ekstremt,
> > absurd, vildt høj børnedødelighed. Og netop derfor undrer
> > det mig, at teknofober ofte er piger - hvorfor skulle
> > netop de ønske at vende tilbage til hulerne, og til 75%
> > børnedødelighed?
>
> Nu skrev jeg jo seksuelt, ikk'.

Tingene hænger jo sammen. Du kan ikke adskille samfundsudviklingen
fra det teknologiske fremskridt.

> Alt det der med børnedødelighed, var ikke lige med i mine
> betragtninger.
> Det er seksuelt jeg nogle gange tænker på at få et slag i hovedet og
> blive slæbt med til "hans" hule...

Voldtægtsfantasier er utroligt udbredte

> > Men man kan naturligvis altid "lege" hulemand og hulepige.
> > Det er noget helt andet.
>
> Just præcis.

Nemlig!

> > Ikke hvis manden du leger med er "tryllebundet" grundigt nok.
>
> *arggghh*

Hva' er der nu galt?

> > Tjah... Jeg har det vel egentlig også lidt bedre med
> > bare at bruge fysisk magt. For mange verbale ordrer
> > kan virke, som du siger, stiliseret og iscenesat.
>
> Så er vi jo alligevel, nede under ordskvalderet, enige (i hvert fald i
> dette) :0)

Det er vi da stadigvæk tit. Selv om vi heldigvis har fundet
noget vi kan skændes om, når det er tvingende nødvendigt.

> > Ikke desto mindre vil langt de fleste mænd gå amok hvis de ser
> > et barn blive mishandlet. Eller en pige for den sags skyld.
>
> Ja, men jeg tror vi taler forbi hinanden. Jeg ved godt, at mænd har
> beskytterinstinkter - det er bare ikke det samme, som jeg opfatter som
> omsorgsinstinkter i forbindelse med moderen. Her tænker jeg på

Det har du ret i. Omsorg er ikke noget der kommer let til os mænd...

> babyremoulade, nusseri osv... Desuden kan beskytterinstinktet jo netop
> udmynte sig i noget voldsomt aggressivt noget - der er ikke megen
> voldsomhed eller aggression i at pusle om bebsen, plukke lidt bær,
> tilberede et måltid og f.eks. amme...

Nej men jeg kan forsikre dig om at du kan blive særdeles
agressiv hvis dine unger er i fare.

> > Jeg tror stadig ikke på at hulemændene og hulepigerne i
> > udpræget grad dyrkede D/s. De dannede bare par, og var
> > gode venner og elskede hinanden, og fandt ud af måder at
> > arbejde sammen på, der passede til deres egenskaber. Der
> > er ingen grund til at tro at manden bestemte mere end
> > pigen, selv om han nok hyppigst tog initiativet til sex.
>
> Du har muligvis ret (det er jeg nød til at skrive, eftersom jeg ikke
> er sat nok ind i tingene).
> Jeg har dog (haft) den opfattelse, at det traditionelt set har været
> manden der bestemte, og at f.eks. stammekulturer var et levn fra
> dette.

Jeg tror du skal vænne dig til at forestille dig, at i fortiden,
før vi blev civiliserede og ølfile (grunden til at vi begyndte
at dyrke korn, var at vi blev for glade for øl) foregik tingene
cirka halvt på pigens præmisser, og halvt på mandens præmisser.
Selvfølgelig med individuelle udsving, der var da sikkert nogle
hulepar der dyrkede goreansk D/s, og andre der skejede ud i
feminismer der ville få selv Lotte Bundsgaard til at rynke panden.
Men alt i alt var manden og pigen som regel enige om tingene.

> > Beskyttelse og dominans er reelt to forskellige ting.
> > De fleste mænd har beskytterinstinkter. Men jeg tror at
> > kun et fåtal har instinkter for dominans. Og IMO bør du
> > holde dig fra dem der har sidstnævnte men ikke førstnævnte.
>
> Det vil jeg straks skrive mig bag øret.

OK. Sig til når du er parat til lektion #2

> > Din definition af hvad der er m er meget bred. IMO for bred.
>
> Holdt, jeg aner det jo ikke - jeg lider under manglende indsigt og
> især manglende erfaring.

[Holder. Blidt men bestemt]

> Jeg forbeholder mig retten til på et senere tidspunkt (hvis jeg får
> prøvet det af), at dementere uhæmmet :0)

Det skal du nok få lov til

> > Jamen det vil jeg da også. Har vi så samme seksualitet?
>
> Hmm...

Nu har du haft en lang tænkepause, hvad er dit svar?

> > Jamen det vil jeg da heller ikke. HAr vi så samme seksualitet?
> >
> > Jeg driller dig lidt, nu...
>
> Sjuft!

Skulle jeg skamme mig?

> > Ville det være et problem hvis han også spurgte meget til
> > hvordan du havde det og hvad du foretrak?
>
> Det ville komme an på hvordan og konteksten.
> Men det tror jeg ikke umiddelbart, jeg er ret snaksalig og åben.
> Problemet ville nok mest være, at jeg måske tænder på noget i teorien,
> og så kan det vise sig at det gør jeg ikke alligevel, når det kommer
> til stykket - det er jo det med at prøve sig frem...

Det må du jo så bare melde klart ud om. For en velfungerende
mand burde det ikke være et problem.

> > Lyder surt. Det er jo svært at sige om det har været
> > dig eller mændene der er noget galt med. Jeg gætter dog
> > på at du nok har mødt de forkerte typer mænd.
>
> Hmmm.... både og, tænker jeg.
> Jeg har nogle dæmoner, som jeg kæmper med, jeg har ikke været god nok
> til at erkende, at de er min helt egen private sag - og ikke noget der
> bør influere på et forhold. Sagt med andre ord, jeg har ligget og
> ligger under for nogle ret så destruktive adfærdsmønstre, som jeg skal
> have på plads. Det er i hvert fald min del af ansvaret, måske der er
> mere jeg kan lære, som jeg ikke lige har kunnet sætte fingeren på
> endnu.

Jeg tror man er nødt til at dele lidt med hinanden, hvis man
danner par.

> > Tillid handler da ikke om at stole på at du er sød.
> > Jeg kan sagtens have tilld til en pige, selv om hun
> > er fræk og uartig.
>
> Hmm... jeg fik nok udtrykt mig dårligt.

Ja.

> Tillid handler om at føle sig tryg og nok også accepteret, at kunne
> stole på at partneren ikke gør en ondt - jeg gør den jeg elsker ondt
> (når jeg mister fodfæste), og så mistes tilliden. Det er det med mine
> destruktive adfærdsmønstre...

Lyder særdeles besværligt.

> > Vi snakker forbi hinanden.
>
> Yes, det gjorde vi.



> > Det scenarie jeg taler om, handler om at gå ned på Navne-
> > kontoret. "Goddag, det er min pige, hun skal hedde Annalisette
> > Knutsen fra nu af. Hvor skal hun skrive under?"
> >
>
> Ok, så synes jeg også, at det er lidt vildt :0)

Jada. Det er lige før at scenariet er min definition på "nosser".
Tænk at han tør, ham den fiktive gut.

> [Snip....]
> > Der er også meget "style" over forholdet, de gør meget ud
> > af at huske hinanden på at han jo altid f.eks. kan sælge
> > hende hvis han bliver træt af hende, og så videre, og hun
> > må ikke spise bortset fra af hans hånd, og hvis han ikke
> > giver hende noget mad så dør hun af sult (senere i
> > historien bliver hun taget til fange og beordrer sine
> > fangevogtere til at give hende mad. De nægter, og hun
> > dræber henkaset en af dem, og spiser noget af hans lår -
> > barsk lille pige), men i virkeligheden er det jo noget
> > gas, for de er vildt glade for hinanden.
>
> Det lyder som en spændende idé, jeg ville da i hvert fald gerne læse
> det, når/hvis idegrundlaget yderligere udbygges *S*

Okay, men lad være med at holde vejret, der kan gå lang tid
før den er brygget færdig. Plottet har nogle alvorlige
huller der skal lappes. Arbejdstitlen er forøvrigt:
"2137 - A Space Opera" hvis jeg skulle komme til at omtale
den andetsteds.

> > Altså et eksempel hvor der tages to spring. Først tager
> > Diana springet. Derefter tager hendes nye ejer et større
> > et: Diana ved jo godt at hun er en total babe, og hun
> > har researchet sin chef lidt, så hun tror godt at han
> > vil dominere på hende - omvendt er chefen væsentligt mere
> > i tvivl om hvorvidt hun vil synes om sit nye navn. Der
> > er jo alle mulige gode grunde til at hun kan blive sur.
> > Men hans intuition rammer plet.
>
> *S*

?

> > Det er rigtigt nok. Jeg synes selv at mit navn, rent
> > etymologisk, passer ganske godt til mig, men det gælder
> > nok for de færreste. Desuden er jeg velsignet med et
> > ret sjældent efternavn (som vi vistnok diskuterede
> > andetsteds), derfor har jeg aldrig rigtig gjort i
> > at opfinde alternative navne til mig selv. Det jeg
> > har er udmærket.
>
> Jeg føler, jeg er vokset sammen med mit navn - og kunne ikke lige
> forestille mig at ændre det. At der så er mange, der tror at Søs er
> noget man kalder sig, og ikke noget man hedder - hrmmppffff.... det er
> jo bare, hvad det er.

Hvad var det nu lige dit andet navn var? Jeg er lidt bekymret
over at skulle kalde dig "lille søs", for det kunne jo blive
misforstået.

> > Jeg har ikke set den.
>
> Hun kalder alle sine fyre Sonny, for det kommer hun alligevel til at
> sige, når der dyrkes sex

Okay. Minder mig om noget som du får at vide i e-mail på et tidspunkt.

> Tusinde hilsner
> Søs

--
Peter Knutsen

---

Hej Peter :0)

"Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
news:3B69C414.D2FCE33B@knutsen.dk...

> Nå, okay. Så er de altså i virkeligheden bare yderst
> velopdragne, og ved at de skal lade mors vindruer være
> i fred? (Hvorfor lyder det pludselig sydende perverst???)

*LOL*
Nej, det var jo netop det. Når jeg køber frugt, får jeg kun sjældent
noget selv - de æder det så hurtigt, de unger.. men i de dage, var de
ikke hjemme ;0)

> Tingene hænger jo sammen. Du kan ikke adskille samfundsudviklingen
> fra det teknologiske fremskridt.

Men jeg kan adskille min seksualitet fra børnedødeligheden.

> Voldtægtsfantasier er utroligt udbredte

Hvad er der galt i det?

> Hva' er der nu galt?

Jeg vil ikke tryllebinde en mand til at gå i knæ, så jeg kan spanke
ham eller whatever... jeg vil meget hellere tryllebinde ham til at
kaste sig over mig, besat af begær efter mig.

> Det er vi da stadigvæk tit. Selv om vi heldigvis har fundet
> noget vi kan skændes om, når det er tvingende nødvendigt.

*SS*

> Nej men jeg kan forsikre dig om at du kan blive særdeles
> agressiv hvis dine unger er i fare.

Absolut - og på en meget maskulin måde, må jeg indrømme. Det hænger
sammen med min udemærkede evne til at vise aggressioner

> Jeg tror du skal vænne dig til at forestille dig, at i fortiden,
> før vi blev civiliserede og ølfile (grunden til at vi begyndte
> at dyrke korn, var at vi blev for glade for øl) foregik tingene
> cirka halvt på pigens præmisser, og halvt på mandens præmisser.
> Selvfølgelig med individuelle udsving, der var da sikkert nogle
> hulepar der dyrkede goreansk D/s, og andre der skejede ud i
> feminismer der ville få selv Lotte Bundsgaard til at rynke panden.
> Men alt i alt var manden og pigen som regel enige om tingene.

Jeg er altså ked af det - men jeg tror ikke rigtigt på det. Jeg skal
vist først læse en hel del materiale, der peger i den retning, før det
kan modvirke det, jeg gennem tiderne har læst, der har peget i den
anden retning.

> OK. Sig til når du er parat til lektion #2

NU.... I'm always ready *G*

> > > Jamen det vil jeg da også. Har vi så samme seksualitet?
> >
> > Hmm...
>
> Nu har du haft en lang tænkepause, hvad er dit svar?

Jamen, er det samme seksualitet, hvis man hver især tænder på det, men
med modsat fortegn?
(arj - nu kan jeg pludselig ikke sætte ordene ordentlig på)

> Skulle jeg skamme mig?

Nææeehhh....

> Det må du jo så bare melde klart ud om. For en velfungerende
> mand burde det ikke være et problem.

Måske er jeg ikke god nok til at melde ud, selvom jeg tror det selv...

> Jeg tror man er nødt til at dele lidt med hinanden, hvis man
> danner par.

Jeg er enig, men det har jo virket destruktivt, når jeg har "delt" -
jeg tror simpelthen, at selv lidt fra min side, kan virke som "for
meget"...

> Lyder særdeles besværligt.

Og det er det virkelig også.

> Jada. Det er lige før at scenariet er min definition på "nosser".
> Tænk at han tør, ham den fiktive gut.

Han er ikke uden evner *G*

> Okay, men lad være med at holde vejret, der kan gå lang tid
> før den er brygget færdig. Plottet har nogle alvorlige
> huller der skal lappes. Arbejdstitlen er forøvrigt:
> "2137 - A Space Opera" hvis jeg skulle komme til at omtale
> den andetsteds.

I'll remember...

> ?

!

> Hvad var det nu lige dit andet navn var?

Nicole.

> Okay. Minder mig om noget som du får at vide i e-mail på et
tidspunkt.

Oki.

Tusinde hilsner
Søs

---

Peter Knutsen skrev i en meddelelse news:3B6174C7.100736BD@knutsen.dk...

Hej Peter

Søs skrev
> > Så det virker "forkert" på mig, hvis jeg som kvinde, skulle dominere
> > en mand, der er mig overlegen fysisk - som et opstillet scenario,
> > langt fra at afspejle min oplevede "virkelighed" - nemlig at han er
> > den stærke.

> Jeg tror det handler om noget lidt andet.

SNIP
> Men hvis en mand derimod skal domineres, skal bringes til
> at udsende "beskyt mig", "tag dig af mig"-signaler, uha
> så skal man ned i SM-shoppen og købe tonsvis af udstyr,
> før man kan skabe et tåleligt visuelt indtryk.

Det er jeg ikke enig med dig i.
Der er ikke noget mere sårbart end en nøgen mand på
alle fire. Med mindre man er sygelig sadist eller ikke har
kærligheden med, kan man da kun få lyst til at "tage sig af"
ham og beskytte ham. Men måske er det, fordi du er af
hankøn, at du mener, der skal udstyr til, før det bliver tåleligt
at se på?

Udstyr kan dog sagtens bruges. For mig kan det være et
halsbånd med kæde, der understreger hans status i.f.t. min.
Og som jeg kan holde ham fast med eller trække i. Eller
sådan en læderdims til at spænde om pikken, som jeg ikke
har og ikke ved, hvad hedder, men som kan bruges til samme
formål samt til at holde en rejsning i længere tid. Den har
altså også samme funktion som en penisring.

> > Og jeg har lært noget undervejs, nemlig at der er meget stor forskel
> > på om manden _tager_ over, eller jeg skal give ham tøjlerne. Jeg har
> > svært ved at give slip, jeg tror, jeg har behov for en mand der
> > _tager_.

> Min erfaring er at man starter ekstremt "lige" og med en
> udpræget vaniljesmag, og så udvikler tilliden sig langsomt,
> hvorefter man glider stille og roligt ind i sine natur-
> lige roller.

Det kan være rigtigt, når det drejer sig om "almindelig" sex
(jeg hader ordet vaniljesex).

Men jeg var aldrig blevet m´er, hvis ikke min kæreste havde
fundet spiren i mig, holdt fast i den og udfordret mig på den.

Og heller aldrig S´er, hvis han ikke havde bedt mig om at
blive hans Herskerinde, fordi jeg var så bange for at
mislykkes eller blive en kopi af ham i hans S-rolle. Også
selvom jeg havde enormt meget lyst til at dominere ham,
tage ham.

Begge roller føles nu naturlige for mig, men var sandsynligvis
ikke kommet af sig selv, da det ikke skete de først 47 år af
mit liv.

Venlig hilsen
Hanne L

---

> Her er det så bare, at jeg må indrømme, at for mig at se, er det netop
> seksuelt at jeg har brug for at manden virkelig, er det jeg forbinder
> med en mand. Og jeg forbinder altså en mand med de der forslidte
> floskler (og andet selvfølgelig, men nu skærer jeg det lige ud) -
> nemlig udfarende, stærk, "jægeren" der nedlægger sit bytte osv.

Det er jo ikke alle mænd der er udstyret (på flere måder) som den stærke
"jæger".
Det sker vel også at jægerkvinden falder for den "slappe" mand.

> Jeg tror heller ikke den skævhed er naturlig - jeg tror, at det er
> naturligt, at en kvinde _ikke_ indtager en dominerende rolle fysisk.
> Det tror jeg af flere årsager, men disse er vel de vigtigste:
> 1. Manden er pr. definition stærkere end kvinden (qua hans muskelmasse
> osv.)
> 2. Kvinden er af naturen udset til at være omsorgsgiver (tage sig af
> børn og hjem)

I vores moderne samfund med ligestilling med mere, bliver forskellen
udvisket.

Mænd kan klæde sig som kvinder, og folk kan nærmest ikke se forskel.
Kvinder kan lægge enhver mand ned med 2 fingre. Kvindelige bodybouildere
passer ikke ind i min forestillig om kvinder og idealkvinder.
Heller ej at skulle se op til en kvinde.

Alt det ødelægger mine forestillinger om sexualdriften.


> Så det virker "forkert" på mig, hvis jeg som kvinde, skulle dominere
> en mand, der er mig overlegen fysisk - som et opstillet scenario,
> langt fra at afspejle min oplevede "virkelighed" - nemlig at han er
> den stærke.
>

Jep!

> Ja, jeg kender så heller ikke en eneste (veninder og søstre) der
> ønsker at være S'ere, mens de alle i større eller mindre grad har
> lyster hen ala m'ere...

Vil jeg ikke kommentere *ss*


> Ja, og en kvinde som døgnet rundt er omsorgsgiver oplever vel
> nøjagtigt det samme. Hun er f.eks. pædagog, og har 2 børn derhjemme,
> og står for hjemmet og husholdningen.... Det er pludselig også alle
> livets aspekter.
> Desuden er der langt fra begreber som at være i kontrol, og til at
> ligge og nyde et blowjob, en massage og at blive nusset blidt i
> nakken, mens man f.eks. ser film... der slipper man da kontrollen, men
> uden at "underkaste" sig.

Ganske normalt ik????

> Måske er kvinderne også bange for drengenes spirende maskulinitet,
> fordi den er dem fremmed. Hvad stiller en blid enlig mor op, med en
> knægt der har lyst til at gå amok? Hun "holder" det måske nede
> allerede fra et tidligt tidspunkt, og så bliver denne "holden nede" af
> maskuliteten et element i knægtens seksualitet som voksen... ja, jeg
> er ude i nogle teoretiske betragtninger her.

Drenge før jo i dagens Danmark ikke lov "til at løbe hornene af"
Jov drikker sig skide fulde, æder piller og har sex første gang som 13
årige, med ud over det. De må ikke have en ordenlig slåskamp, uden at blive
blåstemplet som voldelig og har hele "modstanderens" familie og forsorgen i
r*ven.

Og så går det jo ofte galt.

> Meget frustrerende IMO fordi jeg netop oplever, at som "stærk" kvinde,
> der normalt ordner "alt" - så er behovet for en "stærk" mand, der kan
> tage roret så meget større.

Skruen uden ende, kvinder bliver _stærkere_, så skal mændene være _stærkere_
end kvinderne osv.

> Og jeg har lært noget undervejs, nemlig at der er meget stor forskel
> på om manden _tager_ over, eller jeg skal give ham tøjlerne. Jeg har
> svært ved at give slip, jeg tror, jeg har behov for en mand der
> _tager_.

Det skal man jo lige vide, for hvis man -tager tøjlerene- fra en som
vil -give tøjlerne- så er det også galt

> Tusinde hilsner
> Søs

Tak i ligemåde

-
Pita

---

Hej Pita :0)

"Pita" <nyhed@hjardemaal.net> skrev i en meddelelse
news:9jrufs$1g8v$1@news.cybercity.dk...

> Det er jo ikke alle mænd der er udstyret (på flere måder) som den
stærke
> "jæger".
> Det sker vel også at jægerkvinden falder for den "slappe" mand.

Ja, hvis jeg skal tale for mig selv - men i længden holder det ikke.

> I vores moderne samfund med ligestilling med mere, bliver forskellen
> udvisket.
>
> Mænd kan klæde sig som kvinder, og folk kan nærmest ikke se forskel.
> Kvinder kan lægge enhver mand ned med 2 fingre. Kvindelige
bodybouildere
> passer ikke ind i min forestillig om kvinder og idealkvinder.
> Heller ej at skulle se op til en kvinde.
>
> Alt det ødelægger mine forestillinger om sexualdriften.

Ja, jeg bryder mig ikke om det.
Jeg er født i den forkerte tidsalder... og alligevel ikke... *suk*
Altså jeg kan godt lide den mere "gammeldags" opdeling, men der skulle
i så fald puttes meget mere respekt ind vedr. kvindens "ulønnede"
indsats i hjemmet. Det skulle ikke være så dårligt værdisat, som det
rent faktisk stadig er.

Og jeg bryder mig slet ikke om konceptet med kvindelige bodybuildere.
Eller mænd, der ligner kvinder. Altså ud fra mine personlige
præferencer - ellers kan andre jo gøre som de vil.

> Ganske normalt ik????

Jow - det synes jeg :0)

> Drenge før jo i dagens Danmark ikke lov "til at løbe hornene af"
> Jov drikker sig skide fulde, æder piller og har sex første gang som
13
> årige, med ud over det. De må ikke have en ordenlig slåskamp, uden
at blive
> blåstemplet som voldelig og har hele "modstanderens" familie og
forsorgen i
> r*ven.
>
> Og så går det jo ofte galt.

Ja, det er lidt galt.
Jeg har forklaret mine knægte det på denne måde (fordi principielt er
jeg imod at man slår).
Der er en verden til forskel på, om man slår - og om man slår igen.
Alle har ret til at forsvare sig...
I den forbindelse kommer jeg til at tænke på Kenny Rogers sang
"Yellow" - tror jeg nok den hedder. Nå, den kan I jo finde på nettet,
hvis I er nysgerrige og ikke lige kender den.

> Skruen uden ende, kvinder bliver _stærkere_, så skal mændene være
_stærkere_
> end kvinderne osv.

Jeg har faktisk ikke lyst til at skulle være stærk (hele tiden) - jeg
ville nyde at have en armhule at gemme mig i, når jeg ikke synes, at
jeg kan magte verden mere. Så kunne min søde helt, skærme mig fra
beslutninger, ansvar og pligter en kort stund, til jeg har samlet
kræfter igen...
Men jeg er jo så pokkers åndsvagt indrettet, at jeg har svært ved at
få det sagt/vist (i situationerne).


> Det skal man jo lige vide, for hvis man -tager tøjlerene- fra en som
> vil -give tøjlerne- så er det også galt

Jamen, så er det jo godt, at sproget er opfundet *G*
Jeg kan jo godt sige, at jeg synes "frynsen" skal _tage tøjlerne_,
fordi jeg efterhånden kender mig selv godt nok til at vide, at jeg har
meget svært ved (læs: næsten umuligt) at _give_ ham dem.

Tusinde hilsner (igen, igen)
Søs

---

> Ja, hvis jeg skal tale for mig selv - men i længden holder det ikke.

Nej, det gør det nok ikke /desværre/ *SS*

> Ja, jeg bryder mig ikke om det.
> Jeg er født i den forkerte tidsalder... og alligevel ikke... *suk*
> Altså jeg kan godt lide den mere "gammeldags" opdeling, men der skulle
> i så fald puttes meget mere respekt ind vedr. kvindens "ulønnede"
> indsats i hjemmet. Det skulle ikke være så dårligt værdisat, som det
> rent faktisk stadig er.

Der er ellers nok mænd der leder efter en kvinde´med gammeldagsopdeling, men
han er nok ikke med på respekten

> Og jeg bryder mig slet ikke om konceptet med kvindelige bodybuildere.
> Eller mænd, der ligner kvinder. Altså ud fra mine personlige
> præferencer - ellers kan andre jo gøre som de vil.

Mænd er mænd, og kvinder er kvinder, man kan så være mere eller mindre
femilin/maskulin - De er gået over stregen


> Ja, det er lidt galt.
> Jeg har forklaret mine knægte det på denne måde (fordi principielt er
> jeg imod at man slår).
> Der er en verden til forskel på, om man slår - og om man slår igen.
> Alle har ret til at forsvare sig...

Hvorfor ikke vende den anden kind til??? Så slår *de* også på den.
(Derfor er jeg ikke kristen :0) )

> I den forbindelse kommer jeg til at tænke på Kenny Rogers sang
> "Yellow" - tror jeg nok den hedder. Nå, den kan I jo finde på nettet,
> hvis I er nysgerrige og ikke lige kender den.

Det vil jeg gøre..

> Jeg har faktisk ikke lyst til at skulle være stærk (hele tiden) - jeg
> ville nyde at have en armhule at gemme mig i, når jeg ikke synes, at
> jeg kan magte verden mere. Så kunne min søde helt, skærme mig fra
> beslutninger, ansvar og pligter en kort stund, til jeg har samlet
> kræfter igen...

Kujon *SSSS*

> Jamen, så er det jo godt, at sproget er opfundet *G*
> Jeg kan jo godt sige, at jeg synes "frynsen" skal _tage tøjlerne_,
> fordi jeg efterhånden kender mig selv godt nok til at vide, at jeg har
> meget svært ved (læs: næsten umuligt) at _give_ ham dem.

[R].

--
Pita

---

Hej Pita :0)

"Pita" <nyhed@hjardemaal.net> skrev i en meddelelse
news:9ju07k$1s0s$1@news.cybercity.dk...

> Nej, det gør det nok ikke /desværre/ *SS*

Forskellen på hvad jeg i så fald får, og hvad jeg ønsker mig/længes
efter, bliver for stor. Jeg er endnu så barnlig (og hvis jeg kan, vil
jeg beholde dette element) - at jeg ikke vil opgive mine drømme :0)

> Der er ellers nok mænd der leder efter en kvinde´med
gammeldagsopdeling, men
> han er nok ikke med på respekten

Næ, og så er jeg ikke med længere :(

> Hvorfor ikke vende den anden kind til??? Så slår *de* også på den.
> (Derfor er jeg ikke kristen :0) )

Nogle gange skal man vise hvem man er, og hvad man står for - ellers
kan man ikke være i fred.

> Det vil jeg gøre..

God fornøjelse.

> Kujon *SSSS*

*G*

> [R].

Hvad betyder det så?

Tusinde hilsner
Søs, som er i tvivl om dette bør futtes... hmm... jeg undlader for nu.

---

Sott skrev i en meddelelse news:3b615b0d$0$3209$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Hej Søs og Tomas

Tomas O skrev
> > Manden som den der ligesom tager initivet og er den frembrusende...

> Ja, det opfatter jeg jo også som noget helt naturligt.

Jamen, hvorfor skal han dog altid det?

Jeg har, først nu, læst hele tråden og har en masse tanker,
som drejer sig om opfattelsen af manden som den
udfarende og initiativrige seksualpartner, der sagtens
samtidig kan være m´er på andre tidspunkter med en
dominerende S-kvinde.
Jeg skriver udfra mine egne oplevelser med min kæreste.

> > Hm... tænkte jeg så.. det er måske dte samme der sker for m-fyre..
> at
> > de ofte er mænd med ansvar og mange jern i ilden og at de kan slappe
> > af og overlade kontrollen til kvinderne seksuelt på de samme
> > præmisser.

> > Et sted lyder det logisk og alligevel...

Jamen, jeg ved ikke, om det er logisk, men det er i hvert
fald virkelighed. Jeg ved, at mange magtfulde mænd har
dette behov for at slippe den kontrol, de, kva deres job,
er nødt til at have dagen igennem. De har behov for at
lade en kvinde tage over og bestemme på det seksuelle
område. Og kan de ikke få det hjemme, går de på
massageklinik og får det. De underkaster sig, kravler
på alle fire, får pisk eller klæder sig ud som kvinde. Jeg
ved ikke, om I bliver overrasket, men der er indtil flere
folketingsmedlemmer, direktører og andre højt placerede
mænd, der jævnligt opsøger det miljø for at få dækket
deres lyster/behov (pålidelige kilder).

> Her er det så bare, at jeg må indrømme, at for mig at se, er det netop
> seksuelt at jeg har brug for at manden virkelig, er det jeg forbinder
> med en mand. Og jeg forbinder altså en mand med de der forslidte
> floskler (og andet selvfølgelig, men nu skærer jeg det lige ud) -
> nemlig udfarende, stærk, "jægeren" der nedlægger sit bytte osv.

Det elsker jeg også, at han er og gør. Ville ikke undvære
det for alt i verden. Jeg elsker, når han tager mig i hoved
og røv og smider mig på sengen.

> > Men se på det på denne måde, kvinderne er der mange af som nyder at
> > manden bestemmer seksuelt og tager føringen, og der er mange
> m-fyre..
> > faktisk et kanonoverskud af dem for der er ikke ret mange kvinder
> der
> > rent faktisk tænder på at være dominerende seksuelt. Er det så en
> > skævhed der er naturlig? Det tror jeg et eller andet sted ikke.

> Jeg tror heller ikke den skævhed er naturlig - jeg tror, at det er
> naturligt, at en kvinde _ikke_ indtager en dominerende rolle fysisk.
> Det tror jeg af flere årsager, men disse er vel de vigtigste:
> 1. Manden er pr. definition stærkere end kvinden (qua hans muskelmasse
> osv.)

Det har ikke noget med fysisk styrke at gøre. Søs, du og
jeg er af en fysisk størrelse og styrke, der gør, at vi sagtens
kunne stritte så meget imod, at "han" ikke kunne lægge os
ned, men det er jo ikke det, vi vil, vel? *SSS*
Det samme gælder for m-manden. Han stritter sgu ikke
imod, for han _vil_ lægges ned. Om det så er fysisk eller
psykisk, det er lige meget.
Og stritter han imod, er det kun for at få endnu mere
modstand og virkelig blive sat på plads.

> 2. Kvinden er af naturen udset til at være omsorgsgiver (tage sig af
> børn og hjem)

> Så det virker "forkert" på mig, hvis jeg som kvinde, skulle dominere
> en mand, der er mig overlegen fysisk - som et opstillet scenario,
> langt fra at afspejle min oplevede "virkelighed" - nemlig at han er
> den stærke.

Der er enormt megen omsorg i at være S´er. Er man en
ordentlig S´er kender og følger man nemlig sin m´ers
behov og grænser. Glem ikke, at det _altid_ er m´eren,
som bestemmer.
Siger m nej, kan S ikke stille noget op, så er legen forbi.

Og m´eren kan sagtens være den stærke på andre
tidspunkter, når man ikke leger den leg.

> > Altså har vi et 'problem' i form af overskud af m-fyre og et
> > underkud af seksuelt dominerende kvinder.....

> Ja, jeg kender så heller ikke en eneste (veninder og søstre) der
> ønsker at være S'ere, mens de alle i større eller mindre grad har
> lyster hen ala m'ere...

Jeg startede også som m´er, men er nu begge dele, altså
switch. Og begge roller bereder mig stor glæde. Jeg ville
ikke kunne vælge mellem dem, selvom jeg lige nu nyder
S-rollen mest. Jeg kan nemlig ikke undvære nogen af dem.

At det er sandt, der er underskud af S-kvinder og overskud
af m-mænd, har jeg måttet sande. Selv de fleste af de
Herskere, jeg har været i kontakt med via Nettet, ender
med, på et eller andet tidspunkt, at udtrykke ønsket om,
at jeg bliver deres Herskerinde. Men der er jo en grænse
for, hvor mange slaver jeg kan have *SSS*.

> > En mand med knald på og mange jern i ilden, skal leve op til at være
> > den der tager initiv og føring seksuelt, det vil sige at han i alle
> > hans livs aspekter skal være i kontrol, men en kvinde kan slappe af
> > i
> > det seksuele liv. Hmm ikke retfæridigt? Naturen er ikke retfærdig.

Hvorfor _skal_ han leve op til det? Når jeg og min kæreste
dyrker ganske almindelig sex, skiftes vi da til at tage initiativet.

Når en kvinde giver en mand et blowjob, er det da hende,
der har initiativet, selvom det kan ligne underkastelse, set
udefra.

Der er vel ikke mere natur i det, end at vi kan sætte os
udover det, eller?

> Der hvor jeg oplever, det falder _mig_ unaturligt - det er når/hvis
> jeg skulle indtage en bevidst dominerende rolle, hvor jeg skulle
> tvinge en mand, som reelt bare kunne rejse sig og skubbe mig tilside
> (med mindre han er bundet selvfølgelig - men så har han stadig "ladet"
> mig binde ham, ville han ikke have det, ville jeg jo ikke være stærk
> nok til at gøre det mod hans vilje).

Du har det bare ikke i dig. Mangler lige den lyst, og det
er selvfølgelig i orden. Du vil heller ikke kunne gøre det
fuldt ud, hvis det forekommer dig unaturligt. Det vil kikse
for jer før eller siden. Og det ville være synd for jer begge.

> > Det får mig til at drage to konklusioner:
> > 1. opdragelsen af mænd går skævt et sted sidne der er så mange m'er

> Ja, der er f.eks. mange mødre, der er meget dominerende, simpelthen
> fordi de er den eneste vedvarende person i drengenes liv. Det er jo et
> problem der har været oppe mange steder, at vi har så ufatteligt mange
> enlige mødre, og desværre også en hel del fædre - der så "slipper"
> børnene (og her drejer det sig ikke om at jeg ser det indefra, at det
> er sådan det forholder sig med mine børn - men om at det kan man læse
> sig til i statistikkerne).

Jeg er selv meget dominerende, også som mor. Men
det har altså "skabt" 3 meget stærke knægte, som ved,
hvem de er, og som ikke finder sig i noget som helst, og
slet ikke fra mig *GGG*.

> Måske er kvinderne også bange for drengenes spirende maskulinitet,
> fordi den er dem fremmed. Hvad stiller en blid enlig mor op, med en
> knægt der har lyst til at gå amok? Hun "holder" det måske nede
> allerede fra et tidligt tidspunkt, og så bliver denne "holden nede" af
> maskuliteten et element i knægtens seksualitet som voksen... ja, jeg
> er ude i nogle teoretiske betragtninger her.

Det ved jeg nu ikke. Vi har da, også her i gruppen, hørt
om mænd, som af selvsamme årsag har problemer med
deres mandlige seksualitet som voksne. Men det kommer
sikkert også an på deres personlighed som helhed.

> > 2. kvinder har det med at få mange mænd til at blive 'små'

På hvilken måde mener du?

> Måske fordi en stærk kvinde, bringer en latent lyst til at "lade stå
> til", "give efter", "slappe af" frem i manden

Er det ikke mest, når hun ikke er tilfreds med noget som
helst af det, han gør derhjemme? Så opgiver han så at
sige ævret og lader hende bestemme den del af deres liv.
Han kunne jo passende tage revanche i soveværelset *GG*.

> - og så selvfølgelig i
> nogle tilfælde, en evt. latent masochisme.

Jeg tror nu ikke på, at en iboende masochistisk trang
nødvendigvis bliver fremelsket af en stærk kvinde.
Men derimod, at hun kan virke skræmmende og
få ham til at undertrykke den del af sin seksualitet.
Det kræver i hvert fald en stærk mand at underlægge sig
en stærk kvinde som m´er.

Du, Søs, er f.eks. en stærk kvinde i din udtryksform,
uanset du slås med en masse indeni. Men du lægger
i din seksualitet op til, at din mand tager dig og ikke,
at du dominerer ham.

Jeg er også stærk, ligner dig en hel del *SSS*, og
praktiserer og elsker begge sider af min seksualitet. Og
ansporer min kæreste, trods min meget synlige styrke,
til at være den mest initiativtagende af os seksuelt.
Jeg tror nemlig også, at kvindelig styrke kan provokere
en mand til, at "hun" skal ned at ligge.

Min mand er en meget stærk personlighed, som ikke
finder sig i noget som helst fra nogen som helst.
Han kan til tider være temmelig mandschauvinistisk.

Han er brilliant som min Hersker. Han kan få mig til at
svede og få hjertebanken, når han ruller sig ud. Han
behøver hverken binde eller slå mig for at få mig i den
sindstilstand. Han behøver bare kigge på mig, rømme
sig eller sige ganske få ord, så bliver jeg meget lille,
meget tændt og er parat til næsten hvad som helst
efterhånden *GF*.

Men han er også min slave. Og en biseksuel mand.
Om de to ting hænger sammen og i hvilken rækkefølge,
kan jeg ikke svare på, da ikke alle passive, biseksuelle
mænd nødvendigvis har lyst til at lege med S/M som
m´er.
Men uanset hvad får de to seksuelle preferencer mig
ikke til at opleve ham som mindre mand, fordi de
foregår i andre situationer med et andet udgangspunkt,
end når vi elsker "almindeligt". Selvfølgelig er der noget
underkastende i at være en passiv, biseksuel mand, men
når jeg ser ham i den rolle, er han _ikke_ m´er, men en
ligeværdig partner til den mand, han er sammen med.

> Meget frustrerende IMO fordi jeg netop oplever, at som "stærk" kvinde,
> der normalt ordner "alt" - så er behovet for en "stærk" mand, der kan
> tage roret så meget større.

Den følelse kender jeg godt. Jeg er også enlig mor, som
bare skal klare det hele alene det meste af tiden. Så jeg
trænger virkelig til, at min kæreste kommer og overtager
en gang imellem.

> Og jeg har lært noget undervejs, nemlig at der er meget stor forskel
> på om manden _tager_ over, eller jeg skal give ham tøjlerne. Jeg har
> svært ved at give slip, jeg tror, jeg har behov for en mand der
> _tager_.

Min kæreste kan slet ikke lade være, heller ikke selvom
han jo ikke bor her. Han føler sig hjemme, når han kommer
og gør det bare, fordi det er hans natur.

Og jeg elsker at "give slip" for en stund.

Kærlige hilsner
Hanne L

---

Hej Hanne :0)

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9ka1mc$4u5$1@sunsite.dk...

> Jamen, hvorfor skal han dog altid det?

Jeg har hele tiden, hist og her, husket at indlemme at det ikke er
_altid_ *S*

> på alle fire, får pisk eller klæder sig ud som kvinde. Jeg
> ved ikke, om I bliver overrasket, men der er indtil flere
> folketingsmedlemmer, direktører og andre højt placerede
> mænd, der jævnligt opsøger det miljø for at få dækket
> deres lyster/behov (pålidelige kilder).

Jeg bliver ikke overrasket.

> Det elsker jeg også, at han er og gør. Ville ikke undvære
> det for alt i verden. Jeg elsker, når han tager mig i hoved
> og røv og smider mig på sengen.

Så får du jo også det behov dækket. Det har jeg stadig tilgode at
prøve, måske jeg vil debattere ud fra nogle ganske anderledes
præmisser, dersom jeg oplevede det.

> Det har ikke noget med fysisk styrke at gøre. Søs, du og
> jeg er af en fysisk størrelse og styrke, der gør, at vi sagtens
> kunne stritte så meget imod, at "han" ikke kunne lægge os
> ned, men det er jo ikke det, vi vil, vel? *SSS*
> Det samme gælder for m-manden.

Jamen, det er nok bare mig, men jeg føler ingen lyst til at skulle
sætte en mand på plads. Måske fordi det i samlivet i øvrigt, er noget
jeg prøver at få styr på _ikke_ at gøre.

> Der er enormt megen omsorg i at være S´er. Er man en
> ordentlig S´er kender og følger man nemlig sin m´ers
> behov og grænser. Glem ikke, at det _altid_ er m´eren,
> som bestemmer.
> Siger m nej, kan S ikke stille noget op, så er legen forbi.
>
> Og m´eren kan sagtens være den stærke på andre
> tidspunkter, når man ikke leger den leg.

Jeg må vende tilbage til emnet, når jeg engang får lidt erfaringer

> Der er vel ikke mere natur i det, end at vi kan sætte os
> udover det, eller?

Enig. Vi kan sagtens sætte os udover naturen... men ligesom en
forretningsmand kan føle behov for at koble af, ved at være i
m-rollen. Så kan et liv der bærer stort præg af at sætte sig udover
naturen, godt skabe et behov for at komme lidt mere i kontakt med
naturen (og naturen i denne forbindelse er jo et underligt ord).

> Du har det bare ikke i dig. Mangler lige den lyst, og det
> er selvfølgelig i orden. Du vil heller ikke kunne gøre det
> fuldt ud, hvis det forekommer dig unaturligt. Det vil kikse
> for jer før eller siden. Og det ville være synd for jer begge.

Tror jeg også.

> Er det ikke mest, når hun ikke er tilfreds med noget som
> helst af det, han gør derhjemme? Så opgiver han så at
> sige ævret og lader hende bestemme den del af deres liv.
> Han kunne jo passende tage revanche i soveværelset *GG*.

Det var i hvert fald ikke det jeg mente.
Det drejer sig simpelthen om alt.... lige fra at ordne økonomien,
betale regningerne, bestille rejserne, sørge for at ting bliver
husket, hvem skal hvad, hvornår, hvorhenne... han "slapper af" og
overlader beslutninger, planlægning og ansvar til hende - og så må hun
jo bare bære ansvaret.

Jeg spekulerer også indimellem på, om ikke bare jeg helt skulle droppe
ideen med at bo sammen med en mand. For jeg har åbenbart en ganske
anderledes opfattelse af et samliv, end dem jeg har været sammen med.

F.eks. ville jeg aldrig kunne være "ligeglad" med økonomien, jeg ville
altid vise interesse og ville deltage i samtaler vedr. det og være en
del af beslutningsprocessen - mens de mænd jeg har været sammen med,
har undgået emnet som var et en smitsom sygdom. Noget af det værste er
så, når selvsamme mand lover guld og grønne skove i alle retninger, og
lader mig stå tilbage med problemet med at få det til at lade sig
gøre.

Selvfølgelig kan børnene holde børnefødselsdage, tage på ferie, melde
sig til roning og jeg skal komme efter dig - når jeg så f.eks.
spørger, hvor pengene lige skulle komme fra.... så trækker frynsen på
skuldrene og siger: "Det går nok".... Idiot, det går sgu' ikke en
skid, hvis ikke der bliver sørget for det, det "ordner" ikke sig
selv.... Løfter er fandme lette at give, især når man smider ansvaret
for at det kan lade sig gøre at holde dem - videre overpå samleveren.

Fuck - jeg hader, når jeg virkelig kan mærke, hvad det er jeg har
brudt mig allermindst om i samlivet med de mænd jeg har været sammen
med. Jeg kan blive så vred indeni - synes det er noget af det mest
uansvarlige og stupide - sådan at kaste om sig med løfter, og bare
trække på skuldrene og håbe på det bedste (hvilket er at jeg sørger
for det - for det skal i hvert fald ikke gå ud over børnene).

> Du, Søs, er f.eks. en stærk kvinde i din udtryksform,
> uanset du slås med en masse indeni. Men du lægger
> i din seksualitet op til, at din mand tager dig og ikke,
> at du dominerer ham.

Hmmm..... gør jeg nu også det?
Jeg kan formulere det....
Men lægger jeg op til at han tager mig, når jeg ellers i øvrigt er og
virker så stærk(t). Jeg bliver jo hurtigt utilnærmelig og virker kold
som is - når andre dele af et evt. "samliv" går dårligt. Jeg lukker
ikke munden, når jeg f.eks. synes manden har opført sig som en idiot,
jeg siger det ligeud. "Var det ikke tåbeligt at love X, når du ved, du
skal bruge alle dine penge på Y i denne måned - hvordan har du tænkt
dig, det skal hænge sammen?"....

Eller et andet eksempel:
Jeg spørger adskillige uger i forvejen, om det kan lade sig gøre, at
jeg tager til dss-fest. Om han vil tage sig af børnene, og svaret er
ja. Et par dage før festen ringer han, sent om aftenen og spørger om
jeg stadig skal bruge han som barnepige...

Hmmm... Så finder jeg lige ud af, lige dér i det sekund - at nej, det
skal jeg satme ikke. For det første er han ikke "barnepige", hvis han
har valgt at være i mit og mine børns liv. For det andet VED han med
sikkerhed, at jeg skal noget, det har været en soleklar aftale i
ugevis. For det tredie - hvorfor siger han ikke tingene som de er?
Så synes jeg en mand tager sig latterlig ud, og det får han at vide i
utvetydige vendinger.

Han kunne sgu' ringe og sige - ved du hvad, jeg er lige blevet
inviteret til X - kunne du finde en anden til at tage sig af børnene
på lørdag. Fint - no problem... jeg kan da i hvert fald prøve, og
lykkes det ikke - burde han IMO holde sin aftale, som er indgået flere
uger i forvejen.

> Jeg er også stærk, ligner dig en hel del *SSS*, og
> praktiserer og elsker begge sider af min seksualitet. Og
> ansporer min kæreste, trods min meget synlige styrke,
> til at være den mest initiativtagende af os seksuelt.
> Jeg tror nemlig også, at kvindelig styrke kan provokere
> en mand til, at "hun" skal ned at ligge.

Jeg tror så bare også, at en kvindes styrke - kan være så overvældende
og så maskulin i sit udtryk, at det virker modsat. Og at det desværre
er sådan jeg virker... altså når man først er "kommet ind under huden"
på mig.

> Min mand er en meget stærk personlighed, som ikke
> finder sig i noget som helst fra nogen som helst.
> Han kan til tider være temmelig mandschauvinistisk.

*SS* - det tror jeg på.

> sindstilstand. Han behøver bare kigge på mig, rømme
> sig eller sige ganske få ord, så bliver jeg meget lille,
> meget tændt og er parat til næsten hvad som helst
> efterhånden *GF*.

Det lyder rigtigt dejligt.

> Men uanset hvad får de to seksuelle preferencer mig
> ikke til at opleve ham som mindre mand, fordi de
> foregår i andre situationer med et andet udgangspunkt,
> end når vi elsker "almindeligt".

Jeg synes, at det lyder godt, at I kan have det sådan.

> Den følelse kender jeg godt. Jeg er også enlig mor, som
> bare skal klare det hele alene det meste af tiden. Så jeg
> trænger virkelig til, at min kæreste kommer og overtager
> en gang imellem.

Kodeord: En gang imellem

Men det kræver så også, for mit vedkommende, at han "kan".
Jeg har ikke ubetinget tillid til nogen som helst - en mand skal vise
sit værd, så jeg stoler på, at han kan tage over, ellers tror jeg slet
ikke, at han får lov af mig til at fået ben til jorden. Nope, jeg
ligger ikke noget fra mig, medmindre jeg har tiltro til, at den i hvis
hænder jeg ligger det - kan håndtere det forsvarligt.

> Min kæreste kan slet ikke lade være, heller ikke selvom
> han jo ikke bor her. Han føler sig hjemme, når han kommer
> og gør det bare, fordi det er hans natur.
>
> Og jeg elsker at "give slip" for en stund.

Jamen, ser lige misundelig ud - det lyder vildt godt :0)

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:3b6c06cf$0$52626$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Hej Søs

> > på alle fire, får pisk eller klæder sig ud som kvinde. Jeg
> > ved ikke, om I bliver overrasket, men der er indtil flere
> > folketingsmedlemmer, direktører og andre højt placerede
> > mænd, der jævnligt opsøger det miljø for at få dækket
> > deres lyster/behov (pålidelige kilder).

> Jeg bliver ikke overrasket.

Det gjorde jeg, førte gang jeg hørte om det. Men jeg
er jo også fra provinsen *GGG* og har haft en meget
beskyttet opvækst.

> > Det elsker jeg også, at han er og gør. Ville ikke undvære
> > det for alt i verden. Jeg elsker, når han tager mig i hoved
> > og røv og smider mig på sengen.

> Så får du jo også det behov dækket. Det har jeg stadig tilgode at
> prøve, måske jeg vil debattere ud fra nogle ganske anderledes
> præmisser, dersom jeg oplevede det.

Har du aldrig oplevet det?
Okey, når jeg tænker tilbage, er det nok også kun min
kæreste, der har gjort det. Underligt. Har mænd ikke
lyst til at gøre det? Eller ligger de så meget under for
kvindefrigørelsen, at de ikke tør?

> > Det har ikke noget med fysisk styrke at gøre. Søs, du og
> > jeg er af en fysisk størrelse og styrke, der gør, at vi sagtens
> > kunne stritte så meget imod, at "han" ikke kunne lægge os
> > ned, men det er jo ikke det, vi vil, vel? *SSS*
> > Det samme gælder for m-manden.

> Jamen, det er nok bare mig, men jeg føler ingen lyst til at skulle
> sætte en mand på plads. Måske fordi det i samlivet i øvrigt, er noget
> jeg prøver at få styr på _ikke_ at gøre.

Det kan så være forklaringen.
Men det er altså en herlig leg, og for mig går den ikke
bare ud på at sætte ham på plads, det er meget mere
komplekst end det.

> > Der er enormt megen omsorg i at være S´er. Er man en
> > ordentlig S´er kender og følger man nemlig sin m´ers
> > behov og grænser. Glem ikke, at det _altid_ er m´eren,
> > som bestemmer.
> > Siger m nej, kan S ikke stille noget op, så er legen forbi.

> > Og m´eren kan sagtens være den stærke på andre
> > tidspunkter, når man ikke leger den leg.

> Jeg må vende tilbage til emnet, når jeg engang får lidt erfaringer

Gør endelig det *SSS*.

> Enig. Vi kan sagtens sætte os udover naturen... men ligesom en
> forretningsmand kan føle behov for at koble af, ved at være i
> m-rollen. Så kan et liv der bærer stort præg af at sætte sig udover
> naturen, godt skabe et behov for at komme lidt mere i kontakt med
> naturen (og naturen i denne forbindelse er jo et underligt ord).

Ja, det passer ikke rigtig mere i denne forbindelse.
Kan heller ikke lige nu finde på noget bedre.

> > Er det ikke mest, når hun ikke er tilfreds med noget som
> > helst af det, han gør derhjemme? Så opgiver han så at
> > sige ævret og lader hende bestemme den del af deres liv.
> > Han kunne jo passende tage revanche i soveværelset *GG*.

> Det var i hvert fald ikke det jeg mente.
> Det drejer sig simpelthen om alt.... lige fra at ordne økonomien,
> betale regningerne, bestille rejserne, sørge for at ting bliver
> husket, hvem skal hvad, hvornår, hvorhenne... han "slapper af" og
> overlader beslutninger, planlægning og ansvar til hende - og så må hun
> jo bare bære ansvaret.

Må hun nu også det?
Hvad sker der, hvis hun også "slapper af"? Går det hele
så bare i stå? Eller vil han så tage over?
Det bedste er, hvis man tager en snak om det, beslutter
ansvarsfordelingen og så holder nallerne væk fra den
andens område, hvis man kan. Man kunne jo starte med,
hvis man synes, man har en umulig mand, at få ham til at
tage områder, hvor det ikke gør så meget, at han "kikser"
nogle gange. Men man skal holde nallerne væk! Og det
er det, jeg tror, du har svært ved.

> Jeg spekulerer også indimellem på, om ikke bare jeg helt skulle droppe
> ideen med at bo sammen med en mand. For jeg har åbenbart en ganske
> anderledes opfattelse af et samliv, end dem jeg har været sammen med.

Det kan da godt være, det er en god ide. Der er jo ikke
noget i vejen med at have en kæreste, man ikke bor
sammen med. Bare han ikke bor så langt væk, som min
gør. Det er temmelig træls, når jeg pludselig får et stort
behov for at ligge i arm, fordi det er uladsiggørligt.

Men hvis man ikke flytter sammen med det samme,
har man mulighed for, gennem længere tid, at få
diskuteret, hvad man hver for sig forstår ved samliv.
Og får derfor et mere kvalificeret udgangspunkt for
at vurdere, om det vil kunne lykkes.

> F.eks. ville jeg aldrig kunne være "ligeglad" med økonomien, jeg ville
> altid vise interesse og ville deltage i samtaler vedr. det og være en
> del af beslutningsprocessen - mens de mænd jeg har været sammen med,
> har undgået emnet som var et en smitsom sygdom. Noget af det værste er
> så, når selvsamme mand lover guld og grønne skove i alle retninger, og
> lader mig stå tilbage med problemet med at få det til at lade sig
> gøre.

Jamen, hvorfor har de ikke villet tale om økonomi?
Fordi det altid medfører skænderier? Det er i hvert fald
min erfaring, at det kommer det nemt til.

Det er ikke til at bære at blive ladt alene med det på
den måde. Det er et svigt på flere måder. Fordi han
har lovet noget, bliver du mere ked af det, end hvis du
havde stået alene med det fra start af. Og så kommer
penge alt for hurtigt til at fylde alt for meget, når man
i forvejen ikke har for mange af dem.

Når man ikke bor sammen, får penge ikke den samme
betydning i et forhold, med mindre det betyder, at man,
fordi man ikke har råd, ser mindre til hinanden.
Sådan var det på et tidspunkt i vores forhold, fordi jeg
ikke havde råd til at tage over til ham så ofte, som vi
gerne ville have det. Det blev han ked af og såret over,
selvom han forstod problematikken.

> Selvfølgelig kan børnene holde børnefødselsdage, tage på ferie, melde
> sig til roning og jeg skal komme efter dig - når jeg så f.eks.
> spørger, hvor pengene lige skulle komme fra.... så trækker frynsen på
> skuldrene og siger: "Det går nok".... Idiot, det går sgu' ikke en
> skid, hvis ikke der bliver sørget for det, det "ordner" ikke sig
> selv.... Løfter er fandme lette at give, især når man smider ansvaret
> for at det kan lade sig gøre at holde dem - videre overpå samleveren.

Ja, som så står med unger, der er kede af det.

> Fuck - jeg hader, når jeg virkelig kan mærke, hvad det er jeg har
> brudt mig allermindst om i samlivet med de mænd jeg har været sammen
> med. Jeg kan blive så vred indeni - synes det er noget af det mest
> uansvarlige og stupide - sådan at kaste om sig med løfter, og bare
> trække på skuldrene og håbe på det bedste (hvilket er at jeg sørger
> for det - for det skal i hvert fald ikke gå ud over børnene).

Nej, er de blevet lovet noget, vil man jo gerne stå på
hænder for at opfylde det. Alternativet er at skuffe dem
og fortælle, hvad for en dum skid kæresten er. Og det
er heller ikke godt for det fremtidige samliv mellem ham
og ungerne.

> > Du, Søs, er f.eks. en stærk kvinde i din udtryksform,
> > uanset du slås med en masse indeni. Men du lægger
> > i din seksualitet op til, at din mand tager dig og ikke,
> > at du dominerer ham.

> Hmmm..... gør jeg nu også det?
> Jeg kan formulere det....
> Men lægger jeg op til at han tager mig, når jeg ellers i øvrigt er og
> virker så stærk(t). Jeg bliver jo hurtigt utilnærmelig og virker kold
> som is - når andre dele af et evt. "samliv" går dårligt. Jeg lukker
> ikke munden, når jeg f.eks. synes manden har opført sig som en idiot,
> jeg siger det ligeud. "Var det ikke tåbeligt at love X, når du ved, du
> skal bruge alle dine penge på Y i denne måned - hvordan har du tænkt
> dig, det skal hænge sammen?"....

Det kan godt være, dit sprog/kropssprog er så stærkt, at
du gør det modsatte, men indeni mener jeg.

> Eller et andet eksempel:
> Jeg spørger adskillige uger i forvejen, om det kan lade sig gøre, at
> jeg tager til dss-fest. Om han vil tage sig af børnene, og svaret er
> ja. Et par dage før festen ringer han, sent om aftenen og spørger om
> jeg stadig skal bruge han som barnepige...

> Hmmm... Så finder jeg lige ud af, lige dér i det sekund - at nej, det
> skal jeg satme ikke. For det første er han ikke "barnepige", hvis han
> har valgt at være i mit og mine børns liv. For det andet VED han med
> sikkerhed, at jeg skal noget, det har været en soleklar aftale i
> ugevis. For det tredie - hvorfor siger han ikke tingene som de er?
> Så synes jeg en mand tager sig latterlig ud, og det får han at vide i
> utvetydige vendinger.

Ved du hvad. Jeg ville have gjort det samme, men det
er nu dumt. Det ville være meget bedre at sige "sødt",
at ja naturligvis har jeg brug for det, det har vi jo aftalt.
Så får han svært ved at sige det næste. Og det har
han kun godt af.

> Han kunne sgu' ringe og sige - ved du hvad, jeg er lige blevet
> inviteret til X - kunne du finde en anden til at tage sig af børnene
> på lørdag. Fint - no problem... jeg kan da i hvert fald prøve, og
> lykkes det ikke - burde han IMO holde sin aftale, som er indgået flere
> uger i forvejen.

Meget bedre udmelding. Tingene på bordet.

> > Jeg er også stærk, ligner dig en hel del *SSS*, og
> > praktiserer og elsker begge sider af min seksualitet. Og
> > ansporer min kæreste, trods min meget synlige styrke,
> > til at være den mest initiativtagende af os seksuelt.
> > Jeg tror nemlig også, at kvindelig styrke kan provokere
> > en mand til, at "hun" skal ned at ligge.

> Jeg tror så bare også, at en kvindes styrke - kan være så overvældende
> og så maskulin i sit udtryk, at det virker modsat. Og at det desværre
> er sådan jeg virker... altså når man først er "kommet ind under huden"
> på mig.

Det kommer også an på, hvad det er for en mand, man
har. Hvis jeg virker sådan på min kæreste, ser han det
som en udfordring *GGG*. Jo mere, jeg er på tværs, jo
mere lyst får han til at tæmme mig.

> > Min mand er en meget stærk personlighed, som ikke
> > finder sig i noget som helst fra nogen som helst.
> > Han kan til tider være temmelig mandschauvinistisk.

> *SS* - det tror jeg på.

Nu bliver jeg nysgerrig *S*. Er det udfra mødet med ham
eller udfra det, han skriver herinde?

> > sindstilstand. Han behøver bare kigge på mig, rømme
> > sig eller sige ganske få ord, så bliver jeg meget lille,
> > meget tændt og er parat til næsten hvad som helst
> > efterhånden *GF*.

> Det lyder rigtigt dejligt.

Det er en rigtig dejlig del af S/M-legen.

> > Men uanset hvad får de to seksuelle preferencer mig
> > ikke til at opleve ham som mindre mand, fordi de
> > foregår i andre situationer med et andet udgangspunkt,
> > end når vi elsker "almindeligt".

> Jeg synes, at det lyder godt, at I kan have det sådan.

Jeg lover dig for, at vi begge er ellevilde af glæde over
det *SSS*.

> > Den følelse kender jeg godt. Jeg er også enlig mor, som
> > bare skal klare det hele alene det meste af tiden. Så jeg
> > trænger virkelig til, at min kæreste kommer og overtager
> > en gang imellem.

> Kodeord: En gang imellem

Enig!
Han skal også passe på, hvornår og hvordan han gør
det. Ellers giver det rap over nallerne. Rent verbalt,
men det er også rigeligt.

> Men det kræver så også, for mit vedkommende, at han "kan".
> Jeg har ikke ubetinget tillid til nogen som helst - en mand skal vise
> sit værd, så jeg stoler på, at han kan tage over, ellers tror jeg slet
> ikke, at han får lov af mig til at fået ben til jorden. Nope, jeg
> ligger ikke noget fra mig, medmindre jeg har tiltro til, at den i hvis
> hænder jeg ligger det - kan håndtere det forsvarligt.

Jamen, hvordan skal han nogensinde kunne bevise, at
han kan, hvis du ikke giver ham lov?
Får du aldrig lyst til at smide det hele fra dig og så
lade ham gøre det så godt, som han nu engang kan?
Det kunne jo risikere at være en anderledes og befriende
variation af din måde at gøre tingene på.

> > Min kæreste kan slet ikke lade være, heller ikke selvom
> > han jo ikke bor her. Han føler sig hjemme, når han kommer
> > og gør det bare, fordi det er hans natur.

> > Og jeg elsker at "give slip" for en stund.

> Jamen, ser lige misundelig ud - det lyder vildt godt :0)

Det er det også....nogen gange *GGG*.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Hej Hanne :0)

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9kk7oc$l6m$1@sunsite.dk...

> Det gjorde jeg, førte gang jeg hørte om det. Men jeg
> er jo også fra provinsen *GGG* og har haft en meget
> beskyttet opvækst.

Jeg læste om det allerede som ung, og igen som lidt ældre, bl.a. i
bøger om prostitution. Og så er jeg jo vokset op på "Stenbroen", så
hører man "et og andet"

> Har du aldrig oplevet det?

Nej, det tror jeg faktisk ikke rigtigt, at jeg har.
Jow, måske en med en enkelt - som jeg var bollevenner med en kort tid
for nogle år tilbage - han var rimeligt "brutal", og det var dejligt.
Han gjorde forøvrigt noget den ene gang, som jeg er lidt vild med -
han holdt mig hårdt om halsen, nærmest som et halvt kvælertag - det
var vildt godt *SF*

> Okey, når jeg tænker tilbage, er det nok også kun min
> kæreste, der har gjort det. Underligt. Har mænd ikke
> lyst til at gøre det? Eller ligger de så meget under for
> kvindefrigørelsen, at de ikke tør?

Who knows - det er ret frustrerende, når man nu som jeg, går og sukker
efter det.

> Det kan så være forklaringen.
> Men det er altså en herlig leg, og for mig går den ikke
> bare ud på at sætte ham på plads, det er meget mere
> komplekst end det.

Jeg havde også forestillet mig, at det ville rumme andet og mere.

> Må hun nu også det?
> Hvad sker der, hvis hun også "slapper af"? Går det hele
> så bare i stå? Eller vil han så tage over?

Jeg har prøvet, og så endte det f.eks. med 3 måneders ubetalte
regninger, et hjem i kaos og børn der mildest talt ikke trivedes. Da
jeg blev gravid med den yngste, fik jeg nemlig en depression, og
mistede totalt grebet om alt i lidt over tre måneder. Da jeg hev mig
selv op af mørket derefter, og spurgte hvorfor han ikke havde gjort
noget som helst, når jeg nu havde været "nede for tælling" - var
svaret: "Det vidste jeg da ikke, at du var"..... han anede ikke, at
jeg havde været nede og ramme "rock buttom", så fra da af vidst jeg,
sådan helt ind i rygmarven - at jeg virkelig var alene (ingen, slet
ingen havde opdaget hvordan jeg havde det, og jeg kunne ikke sætte ord
på og kommunikere om det).

> nogle gange. Men man skal holde nallerne væk! Og det
> er det, jeg tror, du har svært ved.

Ja, det er rigtigt. Hvis jeg ser andre lave lort i den, så har jeg
vanskeligt ved at holde nallerne væk.

> Der er jo ikke
> noget i vejen med at have en kæreste, man ikke bor
> sammen med. Bare han ikke bor så langt væk, som min
> gør. Det er temmelig træls, når jeg pludselig får et stort
> behov for at ligge i arm, fordi det er uladsiggørligt.

Et eller andet sted, har jeg nok det her romantiske indre billede af
et ægtepar, der vågner ved hinandens side efter 35 år, og stadig ser
kærligheden i hinandens øjne. Og jeg har et eller andet billede af at
falde i søvn sammen, aften efter aften - med lyden af hinanden så tæt
ved, og duften af den elskedes hud..... *suk*
Måske er jeg "skadet" - jeg var jo sammen med børnenes far stort set
uden nogensinde at være fra hinanden i næsten 10 år - og nogen gange,
den dag i dag - når jeg er i halvvågen tilstand... så rækker jeg ud
efter den tomme luft. Jeg var psykisk ensom i det ægteskab, og det
sled hårdt på mig - nu er jeg fysisk ensom, og det er heldigvis ikke
nær så opslidende, men det rummer sin egen længsel, et inderligt
savn...

Så selvom jeg vil mene, at der er tydelige fordele ved at bo hver for
sig, så ville jeg nok "forvente" inderst inde, at det kun var for en
tid - at det skulle resultere i samliv på hverdags basis... Måske er
det et "drømmebillede" jeg kunne justere, og således opgive - men det
ville jeg være ked af. Jeg vil helst være i min mands arme, og vist
helst hver dag *S*

> Men hvis man ikke flytter sammen med det samme,
> har man mulighed for, gennem længere tid, at få
> diskuteret, hvad man hver for sig forstår ved samliv.
> Og får derfor et mere kvalificeret udgangspunkt for
> at vurdere, om det vil kunne lykkes.

Det lyder rigtigt i mine ører - jeg har bare ikke erfaring med at være
"tålmodig", jeg har vist altid sprunget en masse over, bl.a.
kæresteri.... jeg har vist aldrig rigtigt sådan dated og været
kærester - det er altid gået så stærkt (når det endelig skulle være),
og det hænger sammen med mig selv. Det er mig, der ikke har kunnet
lade tingene tage deres tid, jeg har altid forceret alting... og det
vil jeg så tænke mere over :0)

> Jamen, hvorfor har de ikke villet tale om økonomi?
> Fordi det altid medfører skænderier? Det er i hvert fald
> min erfaring, at det kommer det nemt til.

Jeg ved det ikke. Vel enten fordi de har haft et problem, eller fordi
jeg har... og jeg aner det faktisk ikke. Et eller andet sted har jeg
det sådan - og hvad så, hvis det medfører skænderier, er det virkelig
så forfærdeligt at skændes engang imellem?
Jeg husker ikke, at det ligefrem har været et emne for skænderier...
men det er muligt.

> Det er ikke til at bære at blive ladt alene med det på
> den måde. Det er et svigt på flere måder. Fordi han
> har lovet noget, bliver du mere ked af det, end hvis du
> havde stået alene med det fra start af. Og så kommer
> penge alt for hurtigt til at fylde alt for meget, når man
> i forvejen ikke har for mange af dem.

Nej, det er ikke til at bære. Men det gør man så alligevel... nogen
skal jo gøre det i min verden, og så gør jeg det. Jeg svigter i hvert
fald ikke børnene, heller ikke selvom der er måneder, hvor efterslæbet
er enormt, og tiden sluges af legatansøgninger og hvor jeg hader ordet
penge... Kunsten er vist, ikke at forholde sig til hvor hårdt det kan
være, men bare at fokusere på at få tingene gjort... så kan man
bagefter se, at man næsten er lykkedes med det umulige, og det er jo
dejligt nok.

> Når man ikke bor sammen, får penge ikke den samme
> betydning i et forhold, med mindre det betyder, at man,
> fordi man ikke har råd, ser mindre til hinanden.
> Sådan var det på et tidspunkt i vores forhold, fordi jeg
> ikke havde råd til at tage over til ham så ofte, som vi
> gerne ville have det. Det blev han ked af og såret over,
> selvom han forstod problematikken.

Det er jo også ærgeligt, når man nu gerne vil se hinanden

> Det kan godt være, dit sprog/kropssprog er så stærkt, at
> du gør det modsatte, men indeni mener jeg.

Indeni vil jeg jo gerne, men ofte siger mit sprog/kropssprog noget
andet - end det jeg gerne ville udtrykke. Jeg slår over på auto-pilot
når dagene stresser derudaf, og min auto-pilot har det med at lave
noget værre lort

> Ved du hvad. Jeg ville have gjort det samme, men det
> er nu dumt. Det ville være meget bedre at sige "sødt",
> at ja naturligvis har jeg brug for det, det har vi jo aftalt.
> Så får han svært ved at sige det næste. Og det har
> han kun godt af.

Jeg ved ikke om det ville være bedre - i min verden holder man hvad
man har aftalt, hvis det på nogen måde er muligt. Og jeg siger så vidt
muligt tingene som de er... og kan min kæreste ikke engang være ærlig,
og melde ærligt ud overfor mig - så kan han ikke være min kæreste, jeg
mister tilliden til han, han kommer til at fremstå som en idiot, som
uægte og påtaget.... han har jo ikke ment hverken sine fine ord, om at
"gå ind til min børn"... eller sit løfte...

> Meget bedre udmelding. Tingene på bordet.

Ja, det er sådan jeg trives bedst. Også selvom det kan være hårdt
engang imellem.

> Det kommer også an på, hvad det er for en mand, man
> har. Hvis jeg virker sådan på min kæreste, ser han det
> som en udfordring *GGG*. Jo mere, jeg er på tværs, jo
> mere lyst får han til at tæmme mig.

Det må være berigende, så gør det ikke så meget at man er en stridbar
kvinde :0)

> Nu bliver jeg nysgerrig *S*. Er det udfra mødet med ham
> eller udfra det, han skriver herinde?

Begge dele - han har for noget tid siden ladet den side titte frem i
nogle få indlæg (altså sådan opfattede jeg det), og så lagde jeg da
også en smule mærke til det til festen *S*

> Jamen, hvordan skal han nogensinde kunne bevise, at
> han kan, hvis du ikke giver ham lov?
> Får du aldrig lyst til at smide det hele fra dig og så
> lade ham gøre det så godt, som han nu engang kan?

Nej, ikke medmindre jeg stoler på, at der er en der magter det, til at
tage over.
Eller rettere, jeg kan sagtens få lysten til det, men jeg kan
simpelthen ikke få mig selv til det, ikke engang at overveje det
seriøst. Jeg er muligvis lidt "over"-ansvarlig, men jeg tør simpelthen
ikke, hvis ikke jeg har den følelse af tillid. Jeg kan overlade
tingene til en søster, eller min far - men udover dem, er der vist
ingen, der endnu har opnået den form for tillid fra mig... Altså her
taler jeg ikke om at se efter børnene et par dage, men hvis det skulle
være _alt_...

> Det kunne jo risikere at være en anderledes og befriende
> variation af din måde at gøre tingene på.

Tilliden skal være der først.
Og jeg har svært ved for alvor at vise tillid

Tusinde hilsner
Søs

--
....everywhere you turn, you either fry or burn
you say your evil mind, will kill you from inside
and baby, you're so right...
[Thomas Helmig, Funky Living]

---

Sott skrev i en meddelelse news:3b6f17bf$0$389$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Hej Søs

> > Det gjorde jeg, førte gang jeg hørte om det. Men jeg
> > er jo også fra provinsen *GGG* og har haft en meget
> > beskyttet opvækst.

> Jeg læste om det allerede som ung, og igen som lidt ældre, bl.a. i
> bøger om prostitution. Og så er jeg jo vokset op på "Stenbroen", så
> hører man "et og andet"

Jeg vidste f.eks. godt, at der var kvinder, som havde fået
deres børn fjernet, kvinder, som havde været udsat for
incest, som fik bank af deres mænd, som prostituerede
sig, men jeg fik alligevel et chock, da jeg kom i praktik,
da jeg læste til socialrådgiver, og opdagede, at der
fandtes en hel del kvinder, som havde været igennem
flere af tingene på een gang i deres liv.

> > Har du aldrig oplevet det?

> Nej, det tror jeg faktisk ikke rigtigt, at jeg har.
> Jow, måske en med en enkelt - som jeg var bollevenner med en kort tid
> for nogle år tilbage - han var rimeligt "brutal", og det var dejligt.
> Han gjorde forøvrigt noget den ene gang, som jeg er lidt vild med -
> han holdt mig hårdt om halsen, nærmest som et halvt kvælertag - det
> var vildt godt *SF*

Det har jeg hørt om. Det er vist noget med, at manglen
på ilt højner nydelsen. Jeg kender det fra, når jeg holder
vejret lige op til orgasmen. Det gør den mere intens og
stærk. Men jeg kunne ikke tænke mig, at der var nogen,
der holdt mig om halsen for at opnå den virkning.
Der er jo også set eksempler på, at folk er døde af det,
fordi de ligefrem har spændt remme eller reb om halsen.
Var det ikke det, Michael Hutchence fra INXS døde af?

> > Okey, når jeg tænker tilbage, er det nok også kun min
> > kæreste, der har gjort det. Underligt. Har mænd ikke
> > lyst til at gøre det? Eller ligger de så meget under for
> > kvindefrigørelsen, at de ikke tør?

> Who knows - det er ret frustrerende, når man nu som jeg, går og sukker
> efter det.

Jeg ville have svært ved at undvære det igen, at blive taget
hårdt fat i og bare blive taget. Bare det, at han tager fat i
mig, er enormt ophidsende.

> > Må hun nu også det?
> > Hvad sker der, hvis hun også "slapper af"? Går det hele
> > så bare i stå? Eller vil han så tage over?

> Jeg har prøvet, og så endte det f.eks. med 3 måneders ubetalte
> regninger, et hjem i kaos og børn der mildest talt ikke trivedes. Da
> jeg blev gravid med den yngste, fik jeg nemlig en depression, og
> mistede totalt grebet om alt i lidt over tre måneder. Da jeg hev mig
> selv op af mørket derefter, og spurgte hvorfor han ikke havde gjort
> noget som helst, når jeg nu havde været "nede for tælling" - var
> svaret: "Det vidste jeg da ikke, at du var"..... han anede ikke, at
> jeg havde været nede og ramme "rock buttom", så fra da af vidst jeg,
> sådan helt ind i rygmarven - at jeg virkelig var alene (ingen, slet
> ingen havde opdaget hvordan jeg havde det, og jeg kunne ikke sætte ord
> på og kommunikere om det).

Du har med garanti gemt det hele indeni, selvom jeg nok
skulle mene, at en mand, man lever sammen med, ville
opdage det, ellers er han da ualmindelig blind og
uopmærksom. Men sådan, som du er, har du sikkert
alligevel prøvet "at holde skindet på næsen", selvom det
så ikke lykkedes. Det er bare så synd, at du har så svært
ved at sige til, når du ikke kan mere.

Men at een mand opfører sig sådan, er jo ikke det samme
som, at alle gør det. Men selvfølgelig falder ens tro på, at
der findes en, der kan leve op til selv ens mindste
forventninger, når man ikke tidligere har set det hos nogen .

> > nogle gange. Men man skal holde nallerne væk! Og det
> > er det, jeg tror, du har svært ved.

> Ja, det er rigtigt. Hvis jeg ser andre lave lort i den, så har jeg
> vanskeligt ved at holde nallerne væk.

Jeg lukker simpelthen ørerne og går min vej. Ikke
nødvendigvis ud af huset, men ind i et andet rum,
ind til computeren *SSS*, som kan få mig til at lukke
alt andet ude.

> Et eller andet sted, har jeg nok det her romantiske indre billede af
> et ægtepar, der vågner ved hinandens side efter 35 år, og stadig ser
> kærligheden i hinandens øjne. Og jeg har et eller andet billede af at
> falde i søvn sammen, aften efter aften - med lyden af hinanden så tæt
> ved, og duften af den elskedes hud..... *suk*

Jeg har oplevet det. Og det var fint nok, indtil det blev
for kedeligt. Ikke det at vågne op ved siden af hinanden,
det blev jeg ved med at sætte pris på, men hele forholdet
som sådan.
Jeg elsker stadigvæk at vågne op ved siden af min
elskede. Og det gør vi ofte, selvom vi ikke bor sammen.
Han er her jo i op til en uge ad gangen. Men vi oplever
samtidig, at det ikke bliver rutine. Der er simpelthen ikke
noget mere dejligt, end at række ud efter ham den første
morgen, efter han er kommet. Eller at putte sig ind til ham
den første aften.
Når han ikke er her, lægger jeg mig ofte over på hans
pude for bare at ane duften af ham *SSS*.
Men jeg har ikke lyst til at bo sammen med ham. Det
skyldes nu mest, at der ikke er plads til både os og
to teenagere i lejligheden. Det ville ødelægge for meget
for os alle.

> Måske er jeg "skadet" - jeg var jo sammen med børnenes far stort set
> uden nogensinde at være fra hinanden i næsten 10 år - og nogen gange,
> den dag i dag - når jeg er i halvvågen tilstand... så rækker jeg ud
> efter den tomme luft. Jeg var psykisk ensom i det ægteskab, og det
> sled hårdt på mig - nu er jeg fysisk ensom, og det er heldigvis ikke
> nær så opslidende, men det rummer sin egen længsel, et inderligt
> savn...

Åh ja, det husker jeg så uendeligt godt. Jeg har lidt den
samme længsel i øjeblikket, hvor min kæreste er syg og
næsten ikke har været her i meget lang tid.
Jeg kender også den med at række ud efter en, der ikke
er der. Jeg har oven i købet måttet hele lejligheden rundt
midt om natten for at kigge efter ham, før jeg blev sikker
på, at han virkelig ikke var her *GGG*. Fornemmelsen
af hans tilstedeværelse var bare SÅ stærk.

> Så selvom jeg vil mene, at der er tydelige fordele ved at bo hver for
> sig, så ville jeg nok "forvente" inderst inde, at det kun var for en
> tid - at det skulle resultere i samliv på hverdags basis... Måske er
> det et "drømmebillede" jeg kunne justere, og således opgive - men det
> ville jeg være ked af. Jeg vil helst være i min mands arme, og vist
> helst hver dag *S*

Jamen, det er da også det "normale" at have det sådan.
Vi snakker også allerede om, hvordan det vil være, når
mine børn flytter hjemmefra. Hvordan vi skal indrette os
her.
Men vi er begge to tilfredse med det, som det er nu.
Fordi vi begge har levet så mange år alene uden
en partner og er blevet "sære" *GGG*. Man får jo
sine egne rutiner og er vant til at have tid til sig selv.
Og så har vi begge et temperament, som kan få
taget til at løfte sig. Det skal vist dæmpes temmelig
meget, før det går at være sammen altid. Der er jo
ingen af os, som går på arbejde, så vi på den måde
ville være hver for sig en del af dagen.

> > Men hvis man ikke flytter sammen med det samme,
> > har man mulighed for, gennem længere tid, at få
> > diskuteret, hvad man hver for sig forstår ved samliv.
> > Og får derfor et mere kvalificeret udgangspunkt for
> > at vurdere, om det vil kunne lykkes.

> Det lyder rigtigt i mine ører - jeg har bare ikke erfaring med at være
> "tålmodig", jeg har vist altid sprunget en masse over, bl.a.
> kæresteri.... jeg har vist aldrig rigtigt sådan dated og været
> kærester - det er altid gået så stærkt (når det endelig skulle være),
> og det hænger sammen med mig selv. Det er mig, der ikke har kunnet
> lade tingene tage deres tid, jeg har altid forceret alting... og det
> vil jeg så tænke mere over :0)

Det er sikkert en god ting at gøre, da du vil blive sparet for
nogle skuffelser.
Jeg har da også været hurtig til at flytte sammen med
nogle af dem, jeg har kendt. Men fordi en del af dem,
jeg har været kærester med, har boet lige omkring mig,
har det ikke været så påkrævende. Det har kunnet
udvikle sig lige så stille, mens vi rendte ud og ind af
hinandens hjem.

> > Jamen, hvorfor har de ikke villet tale om økonomi?
> > Fordi det altid medfører skænderier? Det er i hvert fald
> > min erfaring, at det kommer det nemt til.

> Jeg ved det ikke. Vel enten fordi de har haft et problem, eller fordi
> jeg har... og jeg aner det faktisk ikke. Et eller andet sted har jeg
> det sådan - og hvad så, hvis det medfører skænderier, er det virkelig
> så forfærdeligt at skændes engang imellem?
> Jeg husker ikke, at det ligefrem har været et emne for skænderier...
> men det er muligt.

Skænderier er kun af det gode, hvis de er konstruktive
og fremadrettede. Er de af den slags, hvor man bare
rakker hinanden ned, kan de være enormt ødelæggende
for forholdet.

> > Det er ikke til at bære at blive ladt alene med det på
> > den måde. Det er et svigt på flere måder. Fordi han
> > har lovet noget, bliver du mere ked af det, end hvis du
> > havde stået alene med det fra start af. Og så kommer
> > penge alt for hurtigt til at fylde alt for meget, når man
> > i forvejen ikke har for mange af dem.

> Nej, det er ikke til at bære. Men det gør man så alligevel... nogen
> skal jo gøre det i min verden, og så gør jeg det. Jeg svigter i hvert
> fald ikke børnene, heller ikke selvom der er måneder, hvor efterslæbet
> er enormt, og tiden sluges af legatansøgninger og hvor jeg hader ordet
> penge... Kunsten er vist, ikke at forholde sig til hvor hårdt det kan
> være, men bare at fokusere på at få tingene gjort... så kan man
> bagefter se, at man næsten er lykkedes med det umulige, og det er jo
> dejligt nok.

Ja, det er bare alt for sjældent, når man ikke har så
mange penge.
Jeg tror nu også, mine børn har godt af at indordne
sig efter, at vi ikke har så meget at rutte med. At
lære, at man ikke kan få alt det, man peger på. At
man må undvære.

> > Når man ikke bor sammen, får penge ikke den samme
> > betydning i et forhold, med mindre det betyder, at man,
> > fordi man ikke har råd, ser mindre til hinanden.
> > Sådan var det på et tidspunkt i vores forhold, fordi jeg
> > ikke havde råd til at tage over til ham så ofte, som vi
> > gerne ville have det. Det blev han ked af og såret over,
> > selvom han forstod problematikken.

> Det er jo også ærgeligt, når man nu gerne vil se hinanden

Ja, for så bliver det ham, som skal bære rejseudgifterne
de fleste gange, og det er jo lidt uretfærdigt.

> > Det kan godt være, dit sprog/kropssprog er så stærkt, at
> > du gør det modsatte, men indeni mener jeg.

> Indeni vil jeg jo gerne, men ofte siger mit sprog/kropssprog noget
> andet - end det jeg gerne ville udtrykke. Jeg slår over på auto-pilot
> når dagene stresser derudaf, og min auto-pilot har det med at lave
> noget værre lort

Æv!

> > Ved du hvad. Jeg ville have gjort det samme, men det
> > er nu dumt. Det ville være meget bedre at sige "sødt",
> > at ja naturligvis har jeg brug for det, det har vi jo aftalt.
> > Så får han svært ved at sige det næste. Og det har
> > han kun godt af.

> Jeg ved ikke om det ville være bedre - i min verden holder man hvad
> man har aftalt, hvis det på nogen måde er muligt. Og jeg siger så vidt
> muligt tingene som de er... og kan min kæreste ikke engang være ærlig,
> og melde ærligt ud overfor mig - så kan han ikke være min kæreste, jeg
> mister tilliden til han, han kommer til at fremstå som en idiot, som
> uægte og påtaget.... han har jo ikke ment hverken sine fine ord, om at
> "gå ind til min børn"... eller sit løfte...

Jamen, hvad skal jeg sige, andet end, at jeg er enig.
Det holder man ikke til ret længe. Så i stedet for at
gå og blive bitter og grim, er det bedre at smide ham ud.

> > Meget bedre udmelding. Tingene på bordet.

> Ja, det er sådan jeg trives bedst. Også selvom det kan være hårdt
> engang imellem.

Men meget, meget bedre for ens sjælefred.

> > Det kommer også an på, hvad det er for en mand, man
> > har. Hvis jeg virker sådan på min kæreste, ser han det
> > som en udfordring *GGG*. Jo mere, jeg er på tværs, jo
> > mere lyst får han til at tæmme mig.

> Det må være berigende, så gør det ikke så meget at man er en stridbar
> kvinde :0)

Så længe det er på det område, synes jeg også, det er
ok. Men ellers bliver jeg somme tider træt af mig selv,
fordi jeg ikke bare kan holde min kæft.

> > Nu bliver jeg nysgerrig *S*. Er det udfra mødet med ham
> > eller udfra det, han skriver herinde?

> Begge dele - han har for noget tid siden ladet den side titte frem i
> nogle få indlæg (altså sådan opfattede jeg det), og så lagde jeg da
> også en smule mærke til det til festen *S*

Okey, han kan altså ikke skjule det helt *GGG*.

> > Jamen, hvordan skal han nogensinde kunne bevise, at
> > han kan, hvis du ikke giver ham lov?
> > Får du aldrig lyst til at smide det hele fra dig og så
> > lade ham gøre det så godt, som han nu engang kan?

> Nej, ikke medmindre jeg stoler på, at der er en der magter det, til at
> tage over.
> Eller rettere, jeg kan sagtens få lysten til det, men jeg kan
> simpelthen ikke få mig selv til det, ikke engang at overveje det
> seriøst. Jeg er muligvis lidt "over"-ansvarlig, men jeg tør simpelthen
> ikke, hvis ikke jeg har den følelse af tillid. Jeg kan overlade
> tingene til en søster, eller min far - men udover dem, er der vist
> ingen, der endnu har opnået den form for tillid fra mig... Altså her
> taler jeg ikke om at se efter børnene et par dage, men hvis det skulle
> være _alt_...

Alt er så meget igen. Men bare lidt her og der, til han
fik øvelsen. Hvis han ikke har børn, er det jo noget af en
mundfuld at komme ind i, og derfor kan det måske være
svært for ham at leve op til hans egne løfter.

> > > Det kunne jo risikere at være en anderledes og befriende
> > variation af din måde at gøre tingene på.

> Tilliden skal være der først.
> Og jeg har svært ved for alvor at vise tillid

Det har jeg forstået.
men jeg håber for dig, at det kommer en dag.

Kærlige knus
Hanne L

---

Hej Hanne :0)

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9komgn$6kv$3@sunsite.dk...

> Jeg vidste f.eks. godt, at der var kvinder, som havde fået
> deres børn fjernet, kvinder, som havde været udsat for
> incest, som fik bank af deres mænd, som prostituerede
> sig, men jeg fik alligevel et chock, da jeg kom i praktik,
> da jeg læste til socialrådgiver, og opdagede, at der
> fandtes en hel del kvinder, som havde været igennem
> flere af tingene på een gang i deres liv.

Og jeg troede at sådan var det i alle familier, at alle familier havde
deres skeletter i skabene - og at skeletterne var netop sådanne ting.
Og jeg troede, at det var kampene, der var karakteristiske for det at
leve... kampen for at leve med de skrammer, som uværgeligt var en del
af livet.

> Det har jeg hørt om. Det er vist noget med, at manglen
> på ilt højner nydelsen. Jeg kender det fra, når jeg holder
> vejret lige op til orgasmen. Det gør den mere intens og
> stærk. Men jeg kunne ikke tænke mig, at der var nogen,
> der holdt mig om halsen for at opnå den virkning.

Det var simpelthen så godt *suk*

> Der er jo også set eksempler på, at folk er døde af det,
> fordi de ligefrem har spændt remme eller reb om halsen.
> Var det ikke det, Michael Hutchence fra INXS døde af?

Alting med måde. Der er ingen grund til at overdrive, der er stor
forskel på at presse en kvinde på halsen, mens man boller hende og så
at spænde remme og/eller reb om halsen på andre... yaardkk... det
ville jeg slet ikke turde. På den anden måde her, tænkte jeg slet ikke
over det, det "var" bare - og så var det dejligt. Jeg kunne jo bare
have strejfet hans hånd, så havde han sluppet og desuden var det ikke
vildt hårdt eller noget...

> Du har med garanti gemt det hele indeni, selvom jeg nok
> skulle mene, at en mand, man lever sammen med, ville
> opdage det, ellers er han da ualmindelig blind og
> uopmærksom. Men sådan, som du er, har du sikkert
> alligevel prøvet "at holde skindet på næsen", selvom det
> så ikke lykkedes. Det er bare så synd, at du har så svært
> ved at sige til, når du ikke kan mere.

Det er faktisk når jeg har det allerværst, at det er sværest for mig
at sætte ord på, for så er jeg jo bare dernede, hvor dagene blot skal
overstås og tiden bare skal gå, og jeg har ikke overskud til at
formulere mit indre mørke, og da slet ikke at skulle sige det "på den
rigtige måde", "det rigtige tidspunkt" - med "de rigtige ord", så det
ikke bare bliver misforstået og fordrejet... Puha, nej - når det er
værst, så skal jeg bare op om morgenen, og lige have smurt madpakker
og sendt børnene afsted, og så lige, og lige... og så skal jeg sove -
åh, i sådanne perioder er søvn virkelig en god ven *S*

> Men at een mand opfører sig sådan, er jo ikke det samme
> som, at alle gør det. Men selvfølgelig falder ens tro på, at
> der findes en, der kan leve op til selv ens mindste
> forventninger, når man ikke tidligere har set det hos nogen .

Jeg er vokset op med en mor, der hadede kvinder, fordi de var ludere
allesammen, og så hadede hun mænd, fordi de var svage og ynkelige og
ingenting kunne... og jeg har sørget for, i hvert fald indtil for 3-3½
år siden, at leve så jeg blev bekræftiget i disse tåbeligheder

Jeg er en gammel hund, så det tager tid for mig, at lære nye tricks -
og en mand i mit liv kan ikke pr. default forvente, at jeg har
næsegrus tillid til hverken ham eller hans evner. Jeg skal først "se
det" og mærke det... så jeg kan tro på det, så tror jeg tilliden ville
vokse frem.

> Men jeg har ikke lyst til at bo sammen med ham. Det
> skyldes nu mest, at der ikke er plads til både os og
> to teenagere i lejligheden. Det ville ødelægge for meget
> for os alle.

Så er det jo heller ikke fordi I ikke vil bo sammen, det er bare
omstændighederne der ikke er til det... og det ligger i luften, at det
kommer en dag, ikk'?

> Jeg kender også den med at række ud efter en, der ikke
> er der. Jeg har oven i købet måttet hele lejligheden rundt
> midt om natten for at kigge efter ham, før jeg blev sikker
> på, at han virkelig ikke var her *GGG*. Fornemmelsen
> af hans tilstedeværelse var bare SÅ stærk.

Jeg savner fysisk nærhed, sådan det at være så tæt og så længe.
Efter min skilsmisse, tog det mig mere end et år, at holde op med at
forvente at han var herhjemme, det var først når jeg havde låst døren
op, at jeg huskede, at han ikke ville være her... sådan - åh, ja - han
er her jo ikke mere. Det var jeg så glad for, fordi der var så meget
negativt, men den følelse af at der er en anden, gennem så lang tid,
at det "gror" sådan ind i mig - det savner jeg noget så frygteligt.

Så ja, fornemmelsen af den andens tilstedeværelse kan blive meget
stærk, og det vil jeg gerne have i mit liv igen. Jeg vil gerne nå
dertil, at jeg igen i de tidlige morgentimer, halvt i søvne siger hans
navn, mens jeg rækker ud efter ham - og så er han der.

> nogle af dem, jeg har kendt. Men fordi en del af dem,
> jeg har været kærester med, har boet lige omkring mig,
> har det ikke været så påkrævende. Det har kunnet
> udvikle sig lige så stille, mens vi rendte ud og ind af
> hinandens hjem.

Nu har jeg reelt ikke været kærester med ret mange, og jeg har boet
sammen med tre i hele mit liv. Heraf har de to været indenfor de
seneste 3 år, hvilket set i relation til mine børn har været uheldigt.
Og med børnenes far gik det bare stærkt, og med de to andre - ja, de
boede så langt væk, og det virker på sæt og vis "oplagt", og så blev
det sådan...

> Skænderier er kun af det gode, hvis de er konstruktive
> og fremadrettede. Er de af den slags, hvor man bare
> rakker hinanden ned, kan de være enormt ødelæggende
> for forholdet.

Hvorfor?
Kan et skænderi ikke have sin berettigelse bare fordi at så har man
"fået luft" - måske havde man bare behov for at råbe grimme ord til
den anden? Hvorfor skal de være konstruktive og fremadrettede - jeg er
altså ikke ret bevidst om at være konstruktiv og fremadrettet, når jeg
er hidsig/hysterisk.

> Jamen, hvad skal jeg sige, andet end, at jeg er enig.
> Det holder man ikke til ret længe. Så i stedet for at
> gå og blive bitter og grim, er det bedre at smide ham ud.

Og sådan har jeg jo også tænkt, og handlet.

> Men meget, meget bedre for ens sjælefred.

Det er også min tanke i den henseende

> Så længe det er på det område, synes jeg også, det er
> ok. Men ellers bliver jeg somme tider træt af mig selv,
> fordi jeg ikke bare kan holde min kæft.

Ja, det gør jeg jo også - men måske skulle jeg bare acceptere, at
sådan er jeg, og sådan må en fyr altså tage mig. Hysteri og råberi og
snakken og ævl og bævl og kævl... Ku' ske der findes en fyr, der kan
blive lige så hidsig, og som også selv oplever at have disse "ture" -
så kan vi i stedet for at lave os om, måske "rumme" denne side af
hinanden, og ikke gå død på de grimme ord der i kampens hede måske
bliver sagt/råbt, men stadig kunne elske hinanden bagefter, når støvet
igen lægger sig.

> Alt er så meget igen. Men bare lidt her og der, til han
> fik øvelsen. Hvis han ikke har børn, er det jo noget af en
> mundfuld at komme ind i, og derfor kan det måske være
> svært for ham at leve op til hans egne løfter.

Så lad være at love noget, er altså min tanke. Og klart det vil komme
med tiden - det gjorde det jo også for den forrige kærestes
vedkommende, og det gik noget så godt - og han ser så også børnene en
gang imellem stadig, og han var her også til den yngstes fødselsdag
:0)

> Det har jeg forstået.
> men jeg håber for dig, at det kommer en dag.

Me to *G*
(takker...)

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:3b71a0fd$0$265$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Hej Søs

> > Jeg vidste f.eks. godt, at der var kvinder, som havde fået
> > deres børn fjernet, kvinder, som havde været udsat for
> > incest, som fik bank af deres mænd, som prostituerede
> > sig, men jeg fik alligevel et chock, da jeg kom i praktik,
> > da jeg læste til socialrådgiver, og opdagede, at der
> > fandtes en hel del kvinder, som havde været igennem
> > flere af tingene på een gang i deres liv.

> Og jeg troede at sådan var det i alle familier, at alle familier havde
> deres skeletter i skabene - og at skeletterne var netop sådanne ting.
> Og jeg troede, at det var kampene, der var karakteristiske for det at
> leve... kampen for at leve med de skrammer, som uværgeligt var en del
> af livet.

Du har sgu ikke haft det nemt!
Ikke, at jeg slap helt, da mine forældrene sloges med,
at min mor engang var utro, hvilket min far _aldrig_
tilgav hende, så det skændtes de om, så det bragede,
med jævne mellemrum hele mit teenageliv.
Men det var peanuts, tror jeg. Det virkede bare så
voldsomt på mig og mine søskende.

> > Det har jeg hørt om. Det er vist noget med, at manglen
> > på ilt højner nydelsen. Jeg kender det fra, når jeg holder
> > vejret lige op til orgasmen. Det gør den mere intens og
> > stærk. Men jeg kunne ikke tænke mig, at der var nogen,
> > der holdt mig om halsen for at opnå den virkning.

> Det var simpelthen så godt *suk*

Det kan jeg forstå *S*.

> > Du har med garanti gemt det hele indeni, selvom jeg nok
> > skulle mene, at en mand, man lever sammen med, ville
> > opdage det, ellers er han da ualmindelig blind og
> > uopmærksom. Men sådan, som du er, har du sikkert
> > alligevel prøvet "at holde skindet på næsen", selvom det
> > så ikke lykkedes. Det er bare så synd, at du har så svært
> > ved at sige til, når du ikke kan mere.

> Det er faktisk når jeg har det allerværst, at det er sværest for mig
> at sætte ord på, for så er jeg jo bare dernede, hvor dagene blot skal
> overstås og tiden bare skal gå, og jeg har ikke overskud til at
> formulere mit indre mørke, og da slet ikke at skulle sige det "på den
> rigtige måde", "det rigtige tidspunkt" - med "de rigtige ord", så det
> ikke bare bliver misforstået og fordrejet... Puha, nej - når det er
> værst, så skal jeg bare op om morgenen, og lige have smurt madpakker
> og sendt børnene afsted, og så lige, og lige... og så skal jeg sove -
> åh, i sådanne perioder er søvn virkelig en god ven *S*

Jeg kender godt de dage. Der tænker jeg heller ikke på,
hvordan jeg formulerer mig, det kommer bare ud råt for
usødet. Og højt!
Jeg sover, sover og sover også bare, når ungerne er taget
i skole og trækker telefonstikket ud.

> Jeg er vokset op med en mor, der hadede kvinder, fordi de var ludere
> allesammen, og så hadede hun mænd, fordi de var svage og ynkelige og
> ingenting kunne... og jeg har sørget for, i hvert fald indtil for 3-3½
> år siden, at leve så jeg blev bekræftiget i disse tåbeligheder

Det vil sige, at der var et mønster i de mænd, du fandt?

> Jeg er en gammel hund, så det tager tid for mig, at lære nye tricks -
> og en mand i mit liv kan ikke pr. default forvente, at jeg har
> næsegrus tillid til hverken ham eller hans evner. Jeg skal først "se
> det" og mærke det... så jeg kan tro på det, så tror jeg tilliden ville
> vokse frem.

Det er jo hårde odds at være op imod for en mand.
At skulle afkræfte andres fejl og mangler.

> > Men jeg har ikke lyst til at bo sammen med ham. Det
> > skyldes nu mest, at der ikke er plads til både os og
> > to teenagere i lejligheden. Det ville ødelægge for meget
> > for os alle.

> Så er det jo heller ikke fordi I ikke vil bo sammen, det er bare
> omstændighederne der ikke er til det... og det ligger i luften, at det
> kommer en dag, ikk'?

Jo, men det er først nu indenfor det sidste stykke tid, vi har
fået det sådan. Og det skyldes nok, at at vores oplevelse
af at være "udødelige" blev rystet, da Henrik fik kræft.
AIDS døde han jo ikke af, men nu har tankerne meldt sig
for fuld kraft omkring, hvad vi vil med vores liv. Henriks
behov for, at jeg er mere tilgængelig i den forstand, at
han nemmere og hurtigere kan være sammen med mig,
når behovet opstår, er blevet væsentligt større. Så han
prøver nok at finde noget at bo i herovre ingen længe.
Men vi flytter stadigvæk ikke sammen, før ungerne er
flyttet.

> Jeg savner fysisk nærhed, sådan det at være så tæt og så længe.
> Efter min skilsmisse, tog det mig mere end et år, at holde op med at
> forvente at han var herhjemme, det var først når jeg havde låst døren
> op, at jeg huskede, at han ikke ville være her... sådan - åh, ja - han
> er her jo ikke mere. Det var jeg så glad for, fordi der var så meget
> negativt, men den følelse af at der er en anden, gennem så lang tid,
> at det "gror" sådan ind i mig - det savner jeg noget så frygteligt.

Det kan jeg godt forstå og huske. Sådan havde jeg det
også efter ungernes far, selvom jeg ikke ville have ham
tilbage. Det er en del af det, der gør, at det tager så lang
tid, før man kommer over en skilsmisse.

> Så ja, fornemmelsen af den andens tilstedeværelse kan blive meget
> stærk, og det vil jeg gerne have i mit liv igen. Jeg vil gerne nå
> dertil, at jeg igen i de tidlige morgentimer, halvt i søvne siger hans
> navn, mens jeg rækker ud efter ham - og så er han der.

Og det er vist et af de mest naturlige behov i denne
verden, hvis man tror på det at være to.

> > nogle af dem, jeg har kendt. Men fordi en del af dem,
> > jeg har været kærester med, har boet lige omkring mig,
> > har det ikke været så påkrævende. Det har kunnet
> > udvikle sig lige så stille, mens vi rendte ud og ind af
> > hinandens hjem.

> Nu har jeg reelt ikke været kærester med ret mange, og jeg har boet
> sammen med tre i hele mit liv. Heraf har de to været indenfor de
> seneste 3 år, hvilket set i relation til mine børn har været uheldigt.

Uheldigt, fordi det ikke gik?

> Og med børnenes far gik det bare stærkt, og med de to andre - ja, de
> boede så langt væk, og det virker på sæt og vis "oplagt", og så blev
> det sådan...

Det gør det nemt, hvis afstanden geografisk er stor.
Du fik mig til at tænke over, hvor mange jeg har boet
sammen med. Hvis man siger, jeg bor sammen med Henrik,
er han nummer 4. Det overrasker mig lidt, da jeg, hvis jeg
skulle have slynget et tal ud uden at tælle først, ville have
troet, det var flere. Men det skyldes nok, at jeg med flere
har haft det sådan, at vi nærmest skiftedes til at være hos
hinanden, så det føltes, som om vi boede sammen *SSS*.

> > Skænderier er kun af det gode, hvis de er konstruktive
> > og fremadrettede. Er de af den slags, hvor man bare
> > rakker hinanden ned, kan de være enormt ødelæggende
> > for forholdet.

> Hvorfor?
> Kan et skænderi ikke have sin berettigelse bare fordi at så har man
> "fået luft" - måske havde man bare behov for at råbe grimme ord til
> den anden? Hvorfor skal de være konstruktive og fremadrettede - jeg er
> altså ikke ret bevidst om at være konstruktiv og fremadrettet, når jeg
> er hidsig/hysterisk.

Det er jeg som regel heller ikke, men det hænder oftere og
oftere efterhånden. Og det skyldes, at jeg, selvom jeg både
har behov for og synes, det er i orden, at få luft, oplever, at
de grimme ord "bliver hængende" mellem os i alt for lang tid.
Jeg har efterhånden så svært ved at glemme dem igen, også
når vi har det godt sammen. De giver ar, der ikke går væk.
Og jeg bliver ked af det, når jeg kommer til at tænke på dem.
De ødelægger alt for meget i længden i vores forhold.

Men vi er blevet bedre til, efter at overtrykket er gået af
*GGG*, at komme lidt længere ned på jorden og snakke
ordentligt sammen. Når vi sammen, _skal_ det jo bare
klares. Kommer vi op at skændes over telefonen, hænder
det, at vi lægger på og begynder at skrive mails til hinanden
i stedet for eller chatter over messenger. Og det kan
varmt anbefales. Ikke, at der ikke også somme tider bliver
skrevet grumme ting, men når man ser sine egne ord på
skrift, tænker man lidt mere over, hvad man siger og kan
nå at delete det, før det sendes *GGG*. Så er det kommet
ud af hovedet, men ikke nødvendigvis nået over til genstanden
for ens vrede/irritation. Og det kan være nok. Vi har løst
mange ting pr. skrift.

> > Så længe det er på det område, synes jeg også, det er
> > ok. Men ellers bliver jeg somme tider træt af mig selv,
> > fordi jeg ikke bare kan holde min kæft.

> Ja, det gør jeg jo også - men måske skulle jeg bare acceptere, at
> sådan er jeg, og sådan må en fyr altså tage mig. Hysteri og råberi og
> snakken og ævl og bævl og kævl... Ku' ske der findes en fyr, der kan
> blive lige så hidsig, og som også selv oplever at have disse "ture" -
> så kan vi i stedet for at lave os om, måske "rumme" denne side af
> hinanden, og ikke gå død på de grimme ord der i kampens hede måske
> bliver sagt/råbt, men stadig kunne elske hinanden bagefter, når støvet
> igen lægger sig.

Vi er lige temperamentsfulde, så vi er lige gode om råberiet.
Og vi elsker også stadig hinanden bagefter, selvom der
somme tider kan gå noget tid, før _jeg_ kan føle det igen.
Henrik siger derimod, at han altid kan mærke sin kærlighed
til mig.
MEN det giver for megen turbulens i tilværelsen, hvis det
er for hyppige, voldsomme skænderier. Og børn har ikke
godt af, at der er så megen uro på den måde. Ikke godt
af at høre alle de grimme ting, man siger til hinanden. Mine
unger har hadet det! Nu er de kommet dertil, at de nærmest
griner af os, måske fordi de ved, vi bliver sammen alligevel,
så de ikke får en mor, der er ked af det af den grund. De
hader nemlig også, når jeg er ked af det, fordi de står så
magtesløse overfor det.
Skænderier kan ikke undgås, men de kan måske blive
mere hensigtsmæssige, selvom det denondelyneme er
svært at skulle tænke på i "kampens hede" *GGG*.

> > Alt er så meget igen. Men bare lidt her og der, til han
> > fik øvelsen. Hvis han ikke har børn, er det jo noget af en
> > mundfuld at komme ind i, og derfor kan det måske være
> > svært for ham at leve op til hans egne løfter.

> Så lad være at love noget, er altså min tanke. Og klart det vil komme
> med tiden - det gjorde det jo også for den forrige kærestes
> vedkommende, og det gik noget så godt - og han ser så også børnene en
> gang imellem stadig, og han var her også til den yngstes fødselsdag
> :0)

Det er dejligt, når man kan være venner bagefter. Man
er jo i en eller anden grad kommet ind under huden på
hinanden, hvis forholdet har varet længe nok, og derfor
kan man fremover støtte hinanden, hvis man altså ikke
skilles i vrede og bitterhed.

Jeg har det også fint med ungernes far. Vi snakker godt
sammen, holder ungernes fødselsdage sammen med
begge vores familier og vigtigst af alt: Vi kan samarbejde
omkring de problemer, der altid kommer, når man har
børn/teenagebørn. Men det har også været det vigtigste
for os lige fra den dag, vi gik fra hinanden, selvom han
var meget bitter på mig, fordi jeg ikke ville mere.

Mht at love noget, er det jo noget de fleste gør i en
særdeles god hensigt. Og fordi de mener, de kan leve
op til det. Det ville være synd, hvis man aldrig kunne love
noget, fordi der var en lille risiko for, at det ikke lykkedes,
så man spillede fallit. Det er jo ikke alt, det er givet, at
det lykkes.

Kærlige hilsner
Hanne L

---

Kære Hanne :0)

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9kti7v$ptg$2@sunsite.dk...

> Du har sgu ikke haft det nemt!

Så slemt var det nok heller ikke - måske det også bare
virkede så voldsomt på mig, som du skriver det gjorde
på dig og dine søskende. Det er nok ikke hændelserne,
så meget som følelserne omkring dem, der præger os.

> Jeg kender godt de dage. Der tænker jeg heller ikke på,
> hvordan jeg formulerer mig, det kommer bare ud råt for
> usødet. Og højt!

Og hvordan siger man undskyld, så "han" kan mærke man er
oprigtig, når "han" længes efter forsikringer om, at det ikke
vil ske igen, og sådanne forsikringer er umulige - jeg ved jo
at det vil ske igen og igen... forhåbentlig ikke så tit, men det
vil ske

> Jeg sover, sover og sover også bare, når ungerne er taget
> i skole og trækker telefonstikket ud.

Også jeg, det er som om det indre liv "tager over", og det
fylder i den grad så meget, at der ikke er overskud til alt det
"ydre".

> Det vil sige, at der var et mønster i de mænd, du fandt?

Ja, indtil jeg var omkring 28 år.
Faktisk blev jeg små-forelsket omkring et år efter min
skilsmisse. Og han var alkoholiker som min eks-mand,
han lignede ham fysisk (nok også psykisk) - og han hed
endda det samme... det kunne dårligt blive mere udtalt.
Heldigvis greb jeg mig i det, erkendte - at jeg var ved at
gentage et uheldigt mønster og så ham så ikke længere.

Siden har ingen af de mænd, jeg har været tiltrukket af,
passet ind i mine "mønstre". Det betyder så også, at jeg
oplever mig som værende "på herrens mark" sammen
med dem. Det føles som at gå i et minefelt i ingen-mands-
land... det er ikke så slemt mere, men det er svært for
mig at forholde mig til mennesker, når jeg føler, at jeg
ikke kender "spillereglerne".

Jeg kommer til at føle mig som en elefant i en porcelæn-
butik. Og jeg bliver usikker på mig selv, og får et helt
enormt behov for at blive bekræftet. Jeg føler jo, at jeg
hele tiden gør/siger ting, der ingen steder "hører hjemme",
det kommer nogen gange til at være så akavet...

> Det er jo hårde odds at være op imod for en mand.
> At skulle afkræfte andres fejl og mangler.

Det er ikke andres fejl og mangler. Det er min grundlæggende
mistillid til mennesker, som jeg fik med i vuggegave - han
vil være oppe imod.
Når livets første lektie er, at den som "skal" elske dig, er
den som ødelægger dig... så bliver det med relationer
meget, meget svært.

Åh, min mor havde så mange gode sider, og gjorde så
mange gode ting med os. Og hun havde lange gode
perioder, hvor håbet voksede frem, og hvor de verbale
angreb og trusler så ramte med ektra voldsom styrke
når de så kom. Netop, som jeg åbnede op, betroede
hende ting - eller lod mit "forsvar" overfor hende falde,
kunne/ville hun såre mig og true mig.

Med tiden blev det "nemmere", eller mere sikkert, at
beholde facaden - at lade den vokse ind i mig.
Det andet gjorde simpelthen for ondt...

Strøtanke: Det er dejligt, men også hjerteskærende,
når min søster på 24 år, spørger mig - og jeg har
talt med de terapeuter, jeg har været i forbindelse med,
om det at være aggressiv. For nu kan hun ikke klare,
den side af sig selv så godt mere - den er begyndt at
føles mere og mere som en smerte indeni.

Dejligt fordi jeg mærker, at hun vil forandring. At hun
gerne vil heles. Hjerteskærende, fordi det gør ondt i
mig, at ingen af os slap hjemmefra, med psyken intakt.
Jeg ville ønske, at hun ikke behøvede bære denne
byrde - eller at jeg kunne gøre det lettere for hende.
It runs in the familiy

> Jo, men det er først nu indenfor det sidste stykke tid, vi har
> fået det sådan. Og det skyldes nok, at at vores oplevelse
> af at være "udødelige" blev rystet, da Henrik fik kræft.
> AIDS døde han jo ikke af, men nu har tankerne meldt sig
> for fuld kraft omkring, hvad vi vil med vores liv. Henriks
> behov for, at jeg er mere tilgængelig i den forstand, at
> han nemmere og hurtigere kan være sammen med mig,
> når behovet opstår, er blevet væsentligt større. Så han
> prøver nok at finde noget at bo i herovre ingen længe.
> Men vi flytter stadigvæk ikke sammen, før ungerne er
> flyttet.

Jeg kan godt forstå bevæggrundene, og egentlig også,
at I vil vente til børnene er flyttet (sidder og tænker,
at de jo også er ved at være store, så det måske ikke
varer så længe...).

> Og det er vist et af de mest naturlige behov i denne
> verden, hvis man tror på det at være to.

Det gør jeg. På sæt og vis føler jeg, at kærligheden
mellem to der elsker hinanden, må være det vigtigste
i livet. Det lyder måske af "for meget"...

> Uheldigt, fordi det ikke gik?

Ja, og fordi det også på anden vis har omkostninger
for børnene. Men mest fordi det ikke gik - det er ikke
rart for børnene, at se mennesker komme ind i deres
liv, og så forsvinde igen (= mor smider dem ud).

> troet, det var flere. Men det skyldes nok, at jeg med flere
> har haft det sådan, at vi nærmest skiftedes til at være hos
> hinanden, så det føltes, som om vi boede sammen *SSS*.

Sådan har jeg så heller ikke haft det med nogen... men det
lyder positivt.

> de grimme ord "bliver hængende" mellem os i alt for lang tid.
> Jeg har efterhånden så svært ved at glemme dem igen, også
> når vi har det godt sammen. De giver ar, der ikke går væk.
> Og jeg bliver ked af det, når jeg kommer til at tænke på dem.
> De ødelægger alt for meget i længden i vores forhold.

Det kan jeg godt nikke genkendende til, men vrede der ikke
får lov at komme til udtryk, bliver jo også noget værre rod.
Jeg skal vist blive lidt klogere, omkring det med min vrede,
før jeg kan finde ud af det...

> varmt anbefales. Ikke, at der ikke også somme tider bliver
> skrevet grumme ting, men når man ser sine egne ord på
> skrift, tænker man lidt mere over, hvad man siger og kan
> nå at delete det, før det sendes *GGG*. Så er det kommet
> ud af hovedet, men ikke nødvendigvis nået over til genstanden
> for ens vrede/irritation. Og det kan være nok. Vi har løst
> mange ting pr. skrift.

Det kunne da være en løsning. Jeg har forsøgt mig med at skrive,
det har ikke haft den ønskede effekt. Der blev bare lagt op til
flere misforståelser - måske jeg ikke er så god til få det frem,
når jeg er vred. Hverken på skrift eller i ord.

> Vi er lige temperamentsfulde, så vi er lige gode om råberiet.
> Og vi elsker også stadig hinanden bagefter, selvom der
> somme tider kan gå noget tid, før _jeg_ kan føle det igen.
> Henrik siger derimod, at han altid kan mærke sin kærlighed
> til mig.

Også dette nikker jeg genkendende til. Meget frustrerende,
sådan ikke at kunne "nå" ind til kærligheden, fordi vreden
tager over - og så er der ikke noget værre, end et forsøg
på at aftvinge mig en kærlighedserklæring, hvis jeg er vred.
Det kan kun gå galt - når jeg er hidsig, skal man ikke spørge
om jeg elsker... for uanset hvordan jeg har det, kan jeg ikke
få sagt ja...

> MEN det giver for megen turbulens i tilværelsen, hvis det
> er for hyppige, voldsomme skænderier. Og børn har ikke
> godt af, at der er så megen uro på den måde.
> Skænderier kan ikke undgås, men de kan måske blive
> mere hensigtsmæssige, selvom det denondelyneme er
> svært at skulle tænke på i "kampens hede" *GGG*.

Jeg er fuldstændigt enig.
Jeg er så bare slet ikke i stand til at tænke på sligt
"i kampens hede".

> Det er dejligt, når man kan være venner bagefter. Man
> er jo i en eller anden grad kommet ind under huden på
> hinanden, hvis forholdet har varet længe nok, og derfor
> kan man fremover støtte hinanden, hvis man altså ikke
> skilles i vrede og bitterhed.

Ja, det er jeg ved at lære. Jeg har ellers altid brudt
fuldstændigt - og aldrig villet have kontakt efterfølgende.
Måske jeg ville have forsat sådan, havde det ikke været
for den gode kontakt med børnene - men på denne
måde lærer jeg nyt om relationer, og det er godt...

> Mht at love noget, er det jo noget de fleste gør i en
> særdeles god hensigt. Og fordi de mener, de kan leve
> op til det. Det ville være synd, hvis man aldrig kunne love
> noget, fordi der var en lille risiko for, at det ikke lykkedes,
> så man spillede fallit. Det er jo ikke alt, det er givet, at
> det lykkes.

Det er heller ikke fordi jeg synes man aldrig kan/skal love
noget. Man skal bare have en fingerspidsfornemmelse for,
om det kan lykkes. Jeg kan f.eks. indgå en aftale, og så
kan jeg alligevel ikke få passet børnene, og derved ikke
holde min aftale - men så må jeg jo melde ud, at aftalen
altså er afhængig af netop dette, fra starten af.

Sådan kan det også gøres overfor børn. Så har man ikke
svigtet, men opstillet nogle kriterier, og de kan langt bedre
forstå, når det ikke kan lade sig gøre pga. dette eller hint.

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:3b766047$0$308$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Kære Søs

> > Du har sgu ikke haft det nemt!

> Så slemt var det nok heller ikke - måske det også bare
> virkede så voldsomt på mig, som du skriver det gjorde
> på dig og dine søskende. Det er nok ikke hændelserne,
> så meget som følelserne omkring dem, der præger os.

Det har du ret i. Det var usikkerheden overfor, hvad det
ville medføre. Børn er hurtige til at tro, at fordi deres forældre
skændes, er de ved at gå fra hinanden. Og lige så hurtige til
at påtage sig skylden for det.

> > Jeg kender godt de dage. Der tænker jeg heller ikke på,
> > hvordan jeg formulerer mig, det kommer bare ud råt for
> > usødet. Og højt!

> Og hvordan siger man undskyld, så "han" kan mærke man er
> oprigtig, når "han" længes efter forsikringer om, at det ikke
> vil ske igen, og sådanne forsikringer er umulige - jeg ved jo
> at det vil ske igen og igen... forhåbentlig ikke så tit, men det
> vil ske

Det er svært at blive taget alvorligt, når man bliver ved
med at gentage sit handlingsmønster. Det bliver man nødt
til at erkende og så forsøge at lave det om, hvis man kan
se det hensigtsmæssige i det, selvom det er drønsvært.

> > Jeg sover, sover og sover også bare, når ungerne er taget
> > i skole og trækker telefonstikket ud.

> Også jeg, det er som om det indre liv "tager over", og det
> fylder i den grad så meget, at der ikke er overskud til alt det
> "ydre".

For mig er det noget med, at jeg somme tider ikke kan
holde virkeligheden ud. Når jeg er ved at spekulere mig
gal over, hvordan jeg skal få det hele til at fungere
tilfredsstillende med ungerne, kæresten eller noget tredie,
vælger jeg somme tider søvnen for simpelthen at få fred i
hovedet nogle timer.
Så er der nemlig heller ikke overskud til at tage sig af alle
de "ydre", dagligdags ting, som bare hober sig op.

> > Det vil sige, at der var et mønster i de mænd, du fandt?

> Siden har ingen af de mænd, jeg har været tiltrukket af,
> passet ind i mine "mønstre". Det betyder så også, at jeg
> oplever mig som værende "på herrens mark" sammen
> med dem. Det føles som at gå i et minefelt i ingen-mands-
> land... det er ikke så slemt mere, men det er svært for
> mig at forholde mig til mennesker, når jeg føler, at jeg
> ikke kender "spillereglerne".

Det kan sikkert være svært, men det kan forhåbentlig trøste
dig, at du har brudt dit gamle mønster.
Jeg har kun kendt en alkoholiker, og derfor gennemskuede
jeg ikke med det samme, at det var det, han var. Da jeg
opdagede det, troede jeg, jeg kunne "redde" ham gennem
min kærlighed til ham, men ...... jeg behøver sikkert ikke sige
mere?

> Jeg kommer til at føle mig som en elefant i en porcelæn-
> butik. Og jeg bliver usikker på mig selv, og får et helt
> enormt behov for at blive bekræftet. Jeg føler jo, at jeg
> hele tiden gør/siger ting, der ingen steder "hører hjemme",
> det kommer nogen gange til at være så akavet...

Kan du ikke bruge det som bekræftelse, at han har valgt dig,
lige præcis fordi det er sådan, du er?

> > Det er jo hårde odds at være op imod for en mand.
> > At skulle afkræfte andres fejl og mangler.

> Det er ikke andres fejl og mangler. Det er min grundlæggende
> mistillid til mennesker, som jeg fik med i vuggegave - han
> vil være oppe imod.
> Når livets første lektie er, at den som "skal" elske dig, er
> den som ødelægger dig... så bliver det med relationer
> meget, meget svært.

Jeg ved ikke helt, hvad du sigter til? Er det din mor, der
generelt har rakket mænd ned overfor dig? Eller er det de
svigt fra hende, du oplevede, som har skabt mistroen?

> Åh, min mor havde så mange gode sider, og gjorde så
> mange gode ting med os. Og hun havde lange gode
> perioder, hvor håbet voksede frem, og hvor de verbale
> angreb og trusler så ramte med ektra voldsom styrke
> når de så kom. Netop, som jeg åbnede op, betroede
> hende ting - eller lod mit "forsvar" overfor hende falde,
> kunne/ville hun såre mig og true mig.

Ja, de, der er tættest på en og kender en bedst er også
dem, der kan såre en mest.

> Med tiden blev det "nemmere", eller mere sikkert, at
> beholde facaden - at lade den vokse ind i mig.
> Det andet gjorde simpelthen for ondt...

Du blev jo nødt til at forsvare dig på en eller anden måde.

> Strøtanke: Det er dejligt, men også hjerteskærende,
> når min søster på 24 år, spørger mig - og jeg har
> talt med de terapeuter, jeg har været i forbindelse med,
> om det at være aggressiv. For nu kan hun ikke klare,
> den side af sig selv så godt mere - den er begyndt at
> føles mere og mere som en smerte indeni.

> Dejligt fordi jeg mærker, at hun vil forandring. At hun
> gerne vil heles. Hjerteskærende, fordi det gør ondt i
> mig, at ingen af os slap hjemmefra, med psyken intakt.
> Jeg ville ønske, at hun ikke behøvede bære denne
> byrde - eller at jeg kunne gøre det lettere for hende.
> It runs in the familiy

Og det er bare så svært at gøre noget ved alene! Selvom
man indser, at det er helt galt, når det går udover de
forkerte, eller hvem som helst for den sags skyld, er gamle,
ofte gentagne mønstre forbistret svære at slippe af med!

> Jeg kan godt forstå bevæggrundene, og egentlig også,
> at I vil vente til børnene er flyttet (sidder og tænker,
> at de jo også er ved at være store, så det måske ikke
> varer så længe...).

Ham på 15 siger, han flytter, så snart han bliver 18, så han
_selv_ kan bestemme over sit liv *SSS*. Men vi har
besluttet _ikke_ at se børnene som en hæmsko for, at vi
kan flytte sammen. Jeg elsker dem, og de skal være her,
til de kan klare sig selv. Alt andet ville være uholdbart og
ville kunne mærkes af dem.

> > Og det er vist et af de mest naturlige behov i denne
> > verden, hvis man tror på det at være to.

> Det gør jeg. På sæt og vis føler jeg, at kærligheden
> mellem to der elsker hinanden, må være det vigtigste
> i livet. Det lyder måske af "for meget"...

Næh. Selvom kærligheden til mine børn fylder ligeså meget,
er det alligevel noget andet. Jeg hverken kan eller vil dog
sætte de to tilhørsforhold op mod hinanden. Jeg vil ikke
undvære nogen af dem. Ikke vælge mellem dem. Begge
dele hører til i mit liv.

> > Uheldigt, fordi det ikke gik?

> Ja, og fordi det også på anden vis har omkostninger
> for børnene. Men mest fordi det ikke gik - det er ikke
> rart for børnene, at se mennesker komme ind i deres
> liv, og så forsvinde igen (= mor smider dem ud).

Nej, sker det for ofte, præger det jo deres syn på forhold
mellem voksne mennesker for hele livet.

> > troet, det var flere. Men det skyldes nok, at jeg med flere
> > har haft det sådan, at vi nærmest skiftedes til at være hos
> > hinanden, så det føltes, som om vi boede sammen *SSS*.

> Sådan har jeg så heller ikke haft det med nogen... men det
> lyder positivt.

Det var fint nok. Og vi behøvede ikke tage stilling til, om
vi ville bo sammen.

> > de grimme ord "bliver hængende" mellem os i alt for lang tid.
> > Jeg har efterhånden så svært ved at glemme dem igen, også
> > når vi har det godt sammen. De giver ar, der ikke går væk.
> > Og jeg bliver ked af det, når jeg kommer til at tænke på dem.
> > De ødelægger alt for meget i længden i vores forhold.

> Det kan jeg godt nikke genkendende til, men vrede der ikke
> får lov at komme til udtryk, bliver jo også noget værre rod.
> Jeg skal vist blive lidt klogere, omkring det med min vrede,
> før jeg kan finde ud af det...

Jamen, vreden skal da ud. Det kan bare ske på flere måder.
Og vi kan begge to trænge til at lære at gøre det på en mere
hensigtsmæssig måde.

> > Vi har løst mange ting pr. skrift.

> Det kunne da være en løsning. Jeg har forsøgt mig med at skrive,
> det har ikke haft den ønskede effekt. Der blev bare lagt op til
> flere misforståelser - måske jeg ikke er så god til få det frem,
> når jeg er vred. Hverken på skrift eller i ord.

Der skal jo to til at kommunikere. Hvor det så gik galt, er
du bedre til at bedømme end jeg.

> > Vi er lige temperamentsfulde, så vi er lige gode om råberiet.
> > Og vi elsker også stadig hinanden bagefter, selvom der
> > somme tider kan gå noget tid, før _jeg_ kan føle det igen.
> > Henrik siger derimod, at han altid kan mærke sin kærlighed
> > til mig.

> Også dette nikker jeg genkendende til. Meget frustrerende,
> sådan ikke at kunne "nå" ind til kærligheden, fordi vreden
> tager over - og så er der ikke noget værre, end et forsøg
> på at aftvinge mig en kærlighedserklæring, hvis jeg er vred.
> Det kan kun gå galt - når jeg er hidsig, skal man ikke spørge
> om jeg elsker... for uanset hvordan jeg har det, kan jeg ikke
> få sagt ja...

Det lyder som en beskrivelse af mig *S*.

> > MEN det giver for megen turbulens i tilværelsen, hvis det
> > er for hyppige, voldsomme skænderier. Og børn har ikke
> > godt af, at der er så megen uro på den måde.
> > Skænderier kan ikke undgås, men de kan måske blive
> > mere hensigtsmæssige, selvom det denondelyneme er
> > svært at skulle tænke på i "kampens hede" *GGG*.

> Jeg er fuldstændigt enig.
> Jeg er så bare slet ikke i stand til at tænke på sligt
> "i kampens hede".

Jeg er blevet lidt bedre til det.

> > Det er dejligt, når man kan være venner bagefter. Man
> > er jo i en eller anden grad kommet ind under huden på
> > hinanden, hvis forholdet har varet længe nok, og derfor
> > kan man fremover støtte hinanden, hvis man altså ikke
> > skilles i vrede og bitterhed.

> Ja, det er jeg ved at lære. Jeg har ellers altid brudt
> fuldstændigt - og aldrig villet have kontakt efterfølgende.
> Måske jeg ville have forsat sådan, havde det ikke været
> for den gode kontakt med børnene - men på denne
> måde lærer jeg nyt om relationer, og det er godt...

Absolut.

> > Mht at love noget, er det jo noget de fleste gør i en
> > særdeles god hensigt. Og fordi de mener, de kan leve
> > op til det. Det ville være synd, hvis man aldrig kunne love
> > noget, fordi der var en lille risiko for, at det ikke lykkedes,
> > så man spillede fallit. Det er jo ikke alt, det er givet, at
> > det lykkes.

> Det er heller ikke fordi jeg synes man aldrig kan/skal love
> noget. Man skal bare have en fingerspidsfornemmelse for,
> om det kan lykkes. Jeg kan f.eks. indgå en aftale, og så
> kan jeg alligevel ikke få passet børnene, og derved ikke
> holde min aftale - men så må jeg jo melde ud, at aftalen
> altså er afhængig af netop dette, fra starten af.

Det er bare ikke altid, man på forhånd ved, hvad det er,
som kan skabe en forhindring for, at man kan opfylde sit løfte.

> Sådan kan det også gøres overfor børn. Så har man ikke
> svigtet, men opstillet nogle kriterier, og de kan langt bedre
> forstå, når det ikke kan lade sig gøre pga. dette eller hint.

Jeg tror bare ikke, man altid skal nævne en hel masse
forbehold, når man lover sine børn noget. De foretrækker
klare budskaber fra de voksne.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Kære Hanne :0)

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9ln6lq$due$2@sunsite.dk...

> Det er svært at blive taget alvorligt, når man bliver ved
> med at gentage sit handlingsmønster. Det bliver man nødt
> til at erkende og så forsøge at lave det om, hvis man kan
> se det hensigtsmæssige i det, selvom det er drønsvært.

Jeg kan sagtens se det hensigtsmæssige i at forandre
visse sider af mig selv, men som du skriver - så er det
drønsvært. Jeg er kommet langt de sidste ti år, og jeg
er glad for det - jeg må også bare erkende, at jeg stadig
har "arbejde" foran mig *S*
Gætter på, at sådan vil det være resten af livet, så jeg
kommer aldrig til at kede mig

> For mig er det noget med, at jeg somme tider ikke kan
> holde virkeligheden ud.

Også det kan jeg nikke genkendende til - det er dog
ikke så tit, at jeg slet ikke kan holde virkeligheden ud.

> Det kan sikkert være svært, men det kan forhåbentlig trøste
> dig, at du har brudt dit gamle mønster.

Ja, jeg er glad for det - samtidig er jeg rædselsslagen
ved tanken om måske at "falde tilbage". Så jeg kan
snildt overreagere overfor en mand i denne henseende.

> Da jeg
> opdagede det, troede jeg, jeg kunne "redde" ham gennem
> min kærlighed til ham, men ...... jeg behøver sikkert ikke sige
> mere?

Nej, du behøver ikke sige mere *ser sørgmodig ud*
Man kan ikke redde et andet menneske - mennesker
skal ville "redde" sig selv, og selv kæmpe for det.
Jeg gør det aldrig igen, jeg har sluppet den overansvar-
lighed, der gjorde at jeg overhovedet prøvede dengang.

> Kan du ikke bruge det som bekræftelse, at han har valgt dig,
> lige præcis fordi det er sådan, du er?

Jo, men det er ikke nok - jeg har behov for bekræftigelse
hver dag, i overmål - for at jeg kan "mærke" det. Det er
nok det der med, at hele følelsesregistret er så karikeret
i familier med misbrug.

> Jeg ved ikke helt, hvad du sigter til? Er det din mor, der
> generelt har rakket mænd ned overfor dig? Eller er det de
> svigt fra hende, du oplevede, som har skabt mistroen?

Begge dele i rigt mål.
Hun har svigtet mig flere gange, end jeg kan erindre.
Og hun har altid, læs: ALTID - rakket mænd ned,
også kvindeligheden for den sags skyld. Og desværre
var hun så fysisk stærk da jeg var lille, at hun oftest fik
ret i, at hun kunne gøre langt de fleste ting bedre og
hurtigere og mere effektivt end de mænd vi kendte til.
- og sådan lærte jeg, at alt en mand kan gøre, kan en
kvinde gøre bedre... det ligger på et eller andet plan
dybt i mig, og jeg skal virkelig "styre" mig nogen gange,
for ikke at ringagte mænd generelt.

Jeg ved godt, at det er helt forkert.

> Ja, de, der er tættest på en og kender en bedst er også
> dem, der kan såre en mest.

Og det gjorde de så...

> Du blev jo nødt til at forsvare dig på en eller anden måde.

Ja...
Nu skal jeg lære at lægge "våbene" fra mig, og det formår
jeg ikke sådant helt reelt.
Jeg gør vist den jeg elsker, til en fjende i mit indre - så er
verden som jeg har lært at se den, og jeg kender spillets
regler... det er noget skidt...

Jeg holder fast i, at jeg jo er på denne "rejse" og jeg
lærer hele tiden, og nu er jeg bevidst, så jeg kan se
det - så kommer ændringerne så småt hen ad vejen.

> ofte gentagne mønstre forbistret svære at slippe af med!

Ja, de bliver ens "rygmarv" - det man tyr til, når verden
ramler omkring en, og det er i mit tilfælde ikke godt.

> til de kan klare sig selv. Alt andet ville være uholdbart og
> ville kunne mærkes af dem.

Jeg er selvfølgelig enig , hvordan kan jeg være andet *G*

> Nej, sker det for ofte, præger det jo deres syn på forhold
> mellem voksne mennesker for hele livet.

Det er netop det jeg frygter.

> Der skal jo to til at kommunikere. Hvor det så gik galt, er
> du bedre til at bedømme end jeg.

Jeg tror, at noget af det omhandler at jeg kommer til
at gøre "ham" til en slags fjende.

> Jeg er blevet lidt bedre til det.

Det er jeg glad for at høre.

> Det er bare ikke altid, man på forhånd ved, hvad det er,
> som kan skabe en forhindring for, at man kan opfylde sit løfte.

Nej.

> Jeg tror bare ikke, man altid skal nævne en hel masse
> forbehold, når man lover sine børn noget. De foretrækker
> klare budskaber fra de voksne.

Jeg mener nu heller ikke at det skal håndhæves så stift.
Men for mig at se, er det et spørgsmål om omtanke.

Tusinde hilsner
Søs

---

On Fri, 27 Jul 2001 09:15:42 +0200, "Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote:

HI Tomas

>Hejsa
>
>Jeg har set indlæggene om oragsme imens/før/efter/ og alt det.
>
>Min konklusion er at man vel skal gøre hvad man har lyst til, på den
>måde forstået at der vel er visse instinkter der nok skal sørge for at
>vi tilgodeser hinanden, kønnenen imellem.

Tjooo måske i en moden alder eller hvornår visdommen kommer til en -
menjeg må sgu indrømme jeg var godt oppe i 20 erne før det rent
faktisk gik op for mig at kvinder fik nogen glæde ud af sex - på et
mere eller mindre bevidst nivou - troede jeg at det var noget de
gjorde som en påskyndelse af en mands anstrengelser eller fordi de
ville opnå noget osv.



>Mon ikke også naturen har indrettet os sådan, at vi tænder på at den
>anden gør ting ved os og tænder på at gøre det og derved tænder os!

tjooo men mange ligger da under for at de synets derrres seksualitet
er noget svineri - i pinlighedens & sandhedens tjenste så er det sgu
da først i mit 33 leve år at jeg med freYa fandt ud af .... at min
voldsomhed var OK .... hvor jeg nok ellers altid har lagt belsag på
mig selv fordi .... jeg troede at så brutalt dte kunne ikke være rart
for nogen kvinde og høflig er man jo .....



>Havde naturen ikke indrettet os sådan var der nok ikke 6 milliarder
>mennesker på jorden... men nul.


nej det er nok rigtigt - men principilt bør det jo kun være manden der
skal være lider lig nok til at fyre spermen af for ta æget kan blive
undfanget ikk ?

>Så er der lige det her med at lege.. det falder jo ikke helt ind under
>instinkterne og naturen, eller gør det...

nahh .... den er svær .... jeg ved dte faktisk ikke .... men børn
leger dyr leger ... seksulæet før de er køns modne så hvorfor ikke
voxne mennesker ?


>Når man som dominerende fyr leger med sin kvinde, søger man for at
>gøre ting som hun er vild med og samtidigt at hun gør ting for en som
>man er vild med, men i det hele ligger jo det at tænde hende og sig
>selv og helst samtidigt.

Tjjaaa der hvor jeg tænder helt af er sgu når jeg virkligte for en
fornemsle af at hun ydmyger isg selv og hader det ...mums grrr ...ohh
ha som det er godt ... det kan være en lille ting ............
man aner det ikke en gang selv så er den der.
MvH
Bo

---

"Chokmah Rabias The d@g" <chokmah999@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:q7p2mtglnbqagrt4qbvn5gjvie20n44v2q@4ax.com...

Hej Bo

SNIP
> nej det er nok rigtigt - men principilt bør det jo kun være manden
> der skal være lider lig nok til at fyre spermen af for ta æget kan
> blive undfanget ikk ?

Niks! Så en meget interessant udsendelse i går aftes på BBC World. Her
viste de blandt andet et filmklip taget inde i kvinden efter manden
havde efterladt en lille sø af sperm, og jeg gakkede helt ud da jeg så
hvad der rent faktisk sker når en kvinde får orgasme. Hendes
livmodermund kan faktisk næsten ikke nå spermen der ligger der, men
den strækker sig rytmisk op til 4 cm(!!) frem og stikker 'snablen' ned
i 'suppen' og suger sperm op!

Kender et par der forgæves har forsøgt at få børn i snart 10 år, og en
ting hun sagde er at han ikke tænder hende seksuelt.. Stof til
eftertanke...

> >Så er der lige det her med at lege.. det falder jo ikke helt ind under
> >instinkterne og naturen, eller gør det...
>
> nahh .... den er svær .... jeg ved dte faktisk ikke .... men børn
> leger dyr leger ... seksulæet før de er køns modne så hvorfor ikke
> voxne mennesker ?

Nu tænkte jeg ogås på det lidt mere avancerede.. altså at nogen skal
have gummitøj på eksempelvis og at legen ikke handler om
undfangelsen

>
> >Når man som dominerende fyr leger med sin kvinde, søger man for at
> >gøre ting som hun er vild med og samtidigt at hun gør ting for en som
> >man er vild med, men i det hele ligger jo det at tænde hende og sig
> >selv og helst samtidigt.
>
> Tjjaaa der hvor jeg tænder helt af er sgu når jeg virkligte for en
> fornemsle af at hun ydmyger isg selv og hader det ...mums
> grrr ...ohh ha som det er godt ... det kan være en lille
> ting ............ man aner det ikke en gang selv så er den der.

Ja den tænder jeg også på Det er helt sikkert den enste grund til
at almindelige vanilla frem og tilbage pornofilm tænder mig. At
kvinden på en måde ydmyger sig selv for penge og derfor tager sperm i
mund ansigt og pik i røven.

Hilsen
Tomas O.

---

"Tomas O." wrote:
>
> "Chokmah Rabias The d@g" <chokmah999@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:q7p2mtglnbqagrt4qbvn5gjvie20n44v2q@4ax.com...

> SNIP
> > nej det er nok rigtigt - men principilt bør det jo kun være manden
> > der skal være lider lig nok til at fyre spermen af for ta æget kan
> > blive undfanget ikk ?
>
> Niks! Så en meget interessant udsendelse i går aftes på BBC World. Her
> viste de blandt andet et filmklip taget inde i kvinden efter manden
> havde efterladt en lille sø af sperm, og jeg gakkede helt ud da jeg så
> hvad der rent faktisk sker når en kvinde får orgasme. Hendes
> livmodermund kan faktisk næsten ikke nå spermen der ligger der, men
> den strækker sig rytmisk op til 4 cm(!!) frem og stikker 'snablen' ned
> i 'suppen' og suger sperm op!

Jeg har også set det program, det blev vist på DR2 for 1-2
år siden.

> Kender et par der forgæves har forsøgt at få børn i snart 10 år, og en
> ting hun sagde er at han ikke tænder hende seksuelt.. Stof til
> eftertanke...

Det er optimalt hvis pigen har orgasme samtidig med at manden
har udløsning, eller højst et par minutter efter.

Desuden er det en myte at hvis man vil lave børn, så skal man
"spare" og kun bolle hver anden eller tredje dag. En gang per
dag (evt halvanden) er bedre, for så er sædcellerne friske.
Testiklerne sætter også hurtigt produktionstempoet op, hvis
der er bud efter varen.

> > >Så er der lige det her med at lege.. det falder jo ikke helt ind under
> > >instinkterne og naturen, eller gør det...
> >
> > nahh .... den er svær .... jeg ved dte faktisk ikke .... men børn
> > leger dyr leger ... seksulæet før de er køns modne så hvorfor ikke
> > voxne mennesker ?
>
> Nu tænkte jeg ogås på det lidt mere avancerede.. altså at nogen skal
> have gummitøj på eksempelvis og at legen ikke handler om
> undfangelsen

Intet problem, det primære formål med sex hos vores art er nemlig
ikke at lave børn, men at sikre at manden og pigen bliver ved
med at være glade for hinanden.

Eftersom vi boller så uforholdsmæssigt hyppigt (en ko får pik
en gang om året, hvis hun er heldig, men det er nok til at hun
bliver gravid) er det vel naturligt at vi er blevet kreative,
for at undgå at det bliver kedeligt. Det kan også forklare
hvorfor vi har sådan nogle ufatteligt store hjerner (kun halv-
andet kilogram fedt, men den står for 25% af forbrændingen når
man sidder stille). Og også derfor at pigerne generelt ser
så søde ud. Hvis de typisk var grimme, så gad vi mænd jo nok
ikke at bolle dem indtil flere gange om ugen. Og med kun
et knald om ugen så bliver der langt mellem børnene.

> > Tjjaaa der hvor jeg tænder helt af er sgu når jeg virkligte for en
> > fornemsle af at hun ydmyger isg selv og hader det ...mums
> > grrr ...ohh ha som det er godt ... det kan være en lille
> > ting ............ man aner det ikke en gang selv så er den der.
>
> Ja den tænder jeg også på Det er helt sikkert den enste grund til
> at almindelige vanilla frem og tilbage pornofilm tænder mig. At
> kvinden på en måde ydmyger sig selv for penge og derfor tager sperm i
> mund ansigt og pik i røven.

Jeg synes (også) det er sjovt hvis pigen ser ud som om hun har
lyst til pik og/eller kan lide at få pik. Af samme grund ser
jeg ikke pornofilm særlig tit

> Hilsen
> Tomas O.

--
Peter Knutsen

---

Peter Knutsen <peter@knutsen.dk> wrote:

> man sidder stille). Og også derfor at pigerne generelt ser
> så søde ud. Hvis de typisk var grimme, så gad vi mænd jo nok
> ikke at bolle dem indtil flere gange om ugen. Og med kun
> et knald om ugen så bliver der langt mellem børnene.

Selvom alle piger var "grimme" ville børnetallet næppe gå ned, snarere
tværtimod. Et ugentligt knald er da ikke nødvendigt for holde
børnetallet, et par gange hvert andet år skulle være rigeligt :)
--
hilsen claus

---

claus wrote:
>
> Peter Knutsen <peter@knutsen.dk> wrote:
>
> > man sidder stille). Og også derfor at pigerne generelt ser
> > så søde ud. Hvis de typisk var grimme, så gad vi mænd jo nok
> > ikke at bolle dem indtil flere gange om ugen. Og med kun
> > et knald om ugen så bliver der langt mellem børnene.
>
> Selvom alle piger var "grimme" ville børnetallet næppe gå ned, snarere
> tværtimod. Et ugentligt knald er da ikke nødvendigt for holde

Vi mænd ville nok redefiner vores præferencer, efter et stykke
tid, ja.

> børnetallet, et par gange hvert andet år skulle være rigeligt :)

Ikke for mennesker.

> --
> hilsen claus

--
Peter Knutsen

---

On Fri, 27 Jul 2001 15:32:48 +0200, "Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote:

>"Chokmah Rabias The d@g" <chokmah999@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:q7p2mtglnbqagrt4qbvn5gjvie20n44v2q@4ax.com...
>
Hi Tomas
>ivmodermund kan faktisk næsten ikke nå spermen der ligger der, men
>den strækker sig rytmisk op til 4 cm(!!) frem og stikker 'snablen' ned
>i 'suppen' og suger sperm op!
>
>Kender et par der forgæves har forsøgt at få børn i snart 10 år, og en
>ting hun sagde er at han ikke tænder hende seksuelt.. Stof til
>eftertanke...

Tak skæbne tænk så på dem der bliver gravide under vold tægt jeg viste
der var noget om snakke = voldtægt er ikke andet ind når kvinden siger
NEJ bagefter

>
>> >Så er der lige det her med at lege.. det falder jo ikke helt ind under
>> >instinkterne og naturen, eller gør det...
>>
>> nahh .... den er svær .... jeg ved dte faktisk ikke .... men børn
>> leger dyr leger ... seksulæet før de er køns modne så hvorfor ikke
>> voxne mennesker ?
>
>Nu tænkte jeg ogås på det lidt mere avancerede.. altså at nogen skal
>have gummitøj på eksempelvis og at legen ikke handler om
>undfangelsen

Tjaa men det gør mastubation heller ikke ? indrømmet jeg fornmmer din
pointe og jeg ved vi sejler forbi hianden og fejlen er min.

>>
>> Tjjaaa der hvor jeg tænder helt af er sgu når jeg virkligte for en
>> fornemsle af at hun ydmyger isg selv og hader det ...mums
>> grrr ...ohh ha som det er godt ... det kan være en lille
>> ting ............ man aner det ikke en gang selv så er den der.
>
>Ja den tænder jeg også på Det er helt sikkert den enste grund til
>at almindelige vanilla frem og tilbage pornofilm tænder mig. At
>kvinden på en måde ydmyger sig selv for penge og derfor tager sperm i
>mund ansigt og pik i røven.


ja det er sgu egentligt sært fordi - well nu er det jo år 2001 der er
stort set ikke noget der kan overaske et nogenlunde liberalt menneske
der har betrådt porno branchens jungel og været nogenlunde aktiv - meN
en gang i mellem ud af det blå der rammer hun BARE LIGE DET og dte
skæge ved det er nu når jeg tænker over nogen episoder så er det sgu
så privat - at jeg ikke har lyst til at fortælle om det ikke fordi det
ville kunne ryste nogen men .... det .... ja !
MvH
Bo
>Hilsen
>Tomas O.

---

"Tomas O." wrote:
>
> Hejsa

Hej

> Jeg har set indlæggene om oragsme imens/før/efter/ og alt det.
>
> Min konklusion er at man vel skal gøre hvad man har lyst til, på den
> måde forstået at der vel er visse instinkter der nok skal sørge for at
> vi tilgodeser hinanden, kønnenen imellem.

Jo, men det forudsætter at man agerer instinktivt, dvs. der må
ikke være noget lag af forstyrrende/skadelig kultur mellem ens
instinkter og ens handlinger. Og det er måske nok en lille smule
naivt, at antage at de fleste har det sådan.

> Mon ikke også naturen har indrettet os sådan, at vi tænder på at den
> anden gør ting ved os og tænder på at gøre det og derved tænder os!
>
> Havde naturen ikke indrettet os sådan var der nok ikke 6 milliarder
> mennesker på jorden... men nul.

Korrekt.

> Så er der lige det her med at lege.. det falder jo ikke helt ind under
> instinkterne og naturen, eller gør det...
>
> Når man som dominerende fyr leger med sin kvinde, søger man for at
> gøre ting som hun er vild med og samtidigt at hun gør ting for en som
> man er vild med, men i det hele ligger jo det at tænde hende og sig
> selv og helst samtidigt.

Det samme gælder i teorien hvis en dominerende pige er sammen
med sin fyr. I praksis har jeg mest hørt om at femi-D/s typisk
går ud på ydmygelse og nedværdigelse i en kølig eller ligefrem
ukærlig kontekst

Men det samme ville de fleste vaniljeborgere vel sige om
masku-D/s. Så det er muligt at mit indtryk af den anden
"retning" er skrupforkert.

> Det ser for mig ud som en videreførelse af det før omtalte instinkt.
>
> Manden som den der ligesom tager initivet og er den frembrusende...

Piger har en svag instinktiv hæmning i forbindelse med sex, derfor
er det typisk manden der tager initiativet, men jeg tror ikke det
behøver være *meget* typisk.

> Forleden snakkede jeg så med en herfra (hej Søs) og vi undredes lidt over en bestemt ting.
>
> m-fyrene. Hvad er det der sker med dem? Er det fordi opdragelsen af
> mænd er gået galt i deres barndom, forstået sådan at den overvældende
> kvindekamp har fået dem ned på knæ spisende af hundeskåle seksuelt set
> eller er det naturligt at nogle mænd har dte sådan at det der det de
> tænder på?

Nøh, de synes bare det er sjovest på den måde. Det ovenfor nævnte
instinkt kan måske forklare hvor vi mænd tager initiativet i
op til 60-65% af tilfældene, og forudsige at der blandt D/s-
folk vil være 55-60% af S-folkene der er mænd og blandt m-
folkene 55-60% der er piger.

Hvis tallene er skævere end det, så skyldes det nok kultur.
For så forskellige er de to køn heller ikke.

> Så kom vi til at snakke om at langt de flste kvinder der kan lide at
> blive domineret seksuelt er stærke kvinder, med deres meningers mod

De kan måske nyde det fordi de kan mønstre den nødvendige
tillid og selvtillid. Måske ville alle piger nyde at blive
domineret, på hobbyplan, men i praksis kan de fleste ikke
slappe af og koble fra i den ekstreme grad som er nødvendig.

For den sags skyld alle personer. Det ville da være skægt
hvis det for en gangs skyld var en pige der tog initaitivet
til den første kontakt, men det har jeg endnu ikke oplevet.

> udenfor sexen og som meget ofte 'kan selv'. De kan så slappe af og
> overlade roret til fyren seksuelt. Det er så deres måde at kompensere
> for at ansvarsfuld og til tider stresset hverdag.

Jeg er ikke spor glad for den der hypotese med at man
bliver m fordi man har et krævende højstatus-job. Det
ligner poppsykologi.

> Hm... tænkte jeg så.. det er måske dte samme der sker for m-fyre.. at
> de ofte er mænd med ansvar og mange jern i ilden og at de kan slappe
> af og overlade kontrollen til kvinderne seksuelt på de samme
> præmisser.

Min skepsis gælder begge køn.

> Et sted lyder det logisk og alligevel...
>
> Men se på det på denne måde, kvinderne er der mange af som nyder at
> manden bestemmer seksuelt og tager føringen, og der er mange m-fyre..
> faktisk et kanonoverskud af dem for der er ikke ret mange kvinder der
> rent faktisk tænder på at være dominerende seksuelt. Er det så en
> skævhed der er naturlig? Det tror jeg et eller andet sted ikke.

Jeg tror at i dagens Danmark vil man ofte gå galt i byen hvis
ens udgangspunkt er at en adfærd nok er naturlig. Vi er syltet
ind i kultur. Kultur jeg som bekendt er stærk modstander af
(feminisme, socialisme, lighedstanker og så vid're. Det er der
ingen grund til at skrive et fem-siders manifest om igen, mine
standpunkter er jo en kendt sag).

> Altså har vi et 'problem' i form af overskud af m-fyre og et underkud af seksuelt dominerende kvinder.....

Ja det har vi. Surt for m-fyrene.

> Men tænk på det på denne måde også..
>
> En mand med knald på og mange jern i ilden, skal leve op til at være
> den der tager initiv og føring seksuelt, det vil sige at han i alle
> hans livs aspekter skal være i kontrol, men en kvinde kan slappe af i
> det seksuele liv. Hmm ikke retfæridigt? Naturen er ikke retfærdig. De

Jeg har ikke noget mod at det er sådan. Det er i sig selv
skægt at være mand (jeg ville ikke bytte) og jeg har ikke
noget mod at det er lidt besværligt at være S. Der er
også mange fordele ved det.

> gør hvad der får arten til at overleve. Og det er nu engang sådan at
> langt de fleste kvinder tænder på mænd der tager føringen seksuelt.

Mest fordi så kan de altid trække sig. Den der tager initiativet
kan ikke rigtig tillade sig at trække sig, hvis han eller hun
senere hen skulle skifte mening.

Den der ikke tager initiativet er derimod passiv, og dermed
"uskyldig", og kan derfor på et hvilket som helst tidspunkt
tilkendegive at hun eller ham skam ikke er interesseret i sex.
"Jamen jeg troede bare vi skulle se en film...?".

Af biologiske årsager (uha, nu er det ved at være off-topic)
skal piger være ganske skeptiske med hvem de dyrker sex med,
og hel're sige nej en gang for meget end en gang for lidt.
Stik omvendt for os mænd.

Derfor er piger lidt hæmmede i forbindelse med at tage initiativ.
Men kun lidt. Fra naturens side. Hæmning ud over denne lidt-hed
må have andre årsager.

> Det får mig til at drage to konklusioner:
> 1. opdragelsen af mænd går skævt et sted sidne der er så mange m'er

Ingen tvivl om at det feministiske samfund vi lever i gør
stor skade på drengebørn.

Og der er nok for mange m-mænd, det har du sikkert ret i.

> 2. kvinder har det med at få mange mænd til at blive 'små'

Skyldes at vi lever i et feministisk og dermed mandeunder-
trykkende samfund. Der er dårlig plads til os mænd længere.
Pigerne invaderer vores traditionelle arbejdsområder, mens
vi ikke kan komme ind på deres (en ting er at der ikke er
status i at udøve pædagogak, men det er jo også en meget
risikabel branche hvis man er udstyret med en pik).

Velfærdssystemet (der indtil en vis grænse er en god ting -
bare synd at vi er gået amok) har også i høj grad gjort
manden overflødig. For halvfjerds (fyrre?) år siden var den
"enlige moder" et mytologisk væsen på linie med Alfen og
Trolden. Vi har også masser af andre institutioner (bl.a.
politi) som beskytter piger mod overgreb, hvilket tidligere
var mandens funktion.

Selvfølgelig er det sjovere når piger kan være selvstændige.
Der er mere status og ego i at have en pige, hvis det med
sikkerhed kan *vides* at hun er hos én fordi hun kan lide
det. I gamle dage kunne man jo ikke vide om en mands pige
blev hos ham, fordi hun kunne lide det, eller fordi hun
og/eller hendes børn ville dø hvis hun forlod ham.

Den traditionelle metode til at dominere en pige, at bolle
hende tyk, virker heller ikke længere. Men det har jeg det
sådan set godt med, den forekommer mig noget brutal.

Samme teknologi som gør ovenstående umuligt har også givet
pigerne et nyt og ubehageligt våben: Lyve om prævention.
"Jamen selvfølglig tager jeg da p-piller". Et halvt år
efter sidder man i saksen, og skal betale børnebidrag
de næste 18 år. Det sker formodentlig sjældent men bare
tanken om det er ubehagelig.

Alt i alt er det ikke så nemt at være mand, som det har været.

> Hilsen
> Tomas O.

--
Peter Knutsen

---

"Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse news:3B616F87.A64E0BB3@knutsen.dk...
SNIP
Hej Peter

>Det ville da være skægt hvis det for en gangs skyld var en pige der
>tog initaitivet til den første kontakt, men det har jeg endnu ikke
>oplevet.

Det har jeg et par gange. Senest her for nyligt .. (bliver det ikke
snart mandag?)

> Jeg er ikke spor glad for den der hypotese med at man
> bliver m fordi man har et krævende højstatus-job. Det
> ligner poppsykologi.

Vi er enige.. men der er noget om snakken. Den er bare sikkert dybere
end som så.

SNIP
>Naturen er ikke retfærdig. De
>
> Jeg har ikke noget mod at det er sådan. Det er i sig selv
> skægt at være mand (jeg ville ikke bytte) og jeg har ikke
> noget mod at det er lidt besværligt at være S. Der er
> også mange fordele ved det.

Det samme siger jeg da

SNIP
> > 1. opdragelsen af mænd går skævt et sted sidne der er så mange
> > m'er
>
> Ingen tvivl om at det feministiske samfund vi lever i gør
> stor skade på drengebørn.

Jeps..

> Og der er nok for mange m-mænd, det har du sikkert ret i.

I know

> > 2. kvinder har det med at få mange mænd til at blive 'små'
>
> Skyldes at vi lever i et feministisk og dermed mandeunder-
> trykkende samfund. Der er dårlig plads til os mænd længere.
> Pigerne invaderer vores traditionelle arbejdsområder, mens
> vi ikke kan komme ind på deres (en ting er at der ikke er
> status i at udøve pædagogak, men det er jo også en meget
> risikabel branche hvis man er udstyret med en pik).

Jeps..

> Velfærdssystemet (der indtil en vis grænse er en god ting -
> bare synd at vi er gået amok) har også i høj grad gjort
> manden overflødig. For halvfjerds (fyrre?) år siden var den
> "enlige moder" et mytologisk væsen på linie med Alfen og
> Trolden. Vi har også masser af andre institutioner (bl.a.
> politi) som beskytter piger mod overgreb, hvilket tidligere
> var mandens funktion.



> Selvfølgelig er det sjovere når piger kan være selvstændige.
> Der er mere status og ego i at have en pige, hvis det med
> sikkerhed kan *vides* at hun er hos én fordi hun kan lide
> det. I gamle dage kunne man jo ikke vide om en mands pige
> blev hos ham, fordi hun kunne lide det, eller fordi hun
> og/eller hendes børn ville dø hvis hun forlod ham.

Ja her er vi helt enige.

SNIP
> Alt i alt er det ikke så nemt at være mand, som det har været.

Enig

---

"Tomas O." wrote:
>
> "Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse news:3B616F87.A64E0BB3@knutsen.dk...
> SNIP
> Hej Peter

Hej

> >Det ville da være skægt hvis det for en gangs skyld var en pige der
> >tog initaitivet til den første kontakt, men det har jeg endnu ikke
> >oplevet.
>
> Det har jeg et par gange. Senest her for nyligt .. (bliver det ikke
> snart mandag?)

Du er også næsten dobbelt så gammel som mig, så det kan være
det sker en dag.

> > Jeg er ikke spor glad for den der hypotese med at man
> > bliver m fordi man har et krævende højstatus-job. Det
> > ligner poppsykologi.
>
> Vi er enige.. men der er noget om snakken. Den er bare sikkert dybere
> end som så.

Jada. Forklaringen er for enkel, men måske er der noget i
den der er korrekt og som kan undersøges nærmere og føre
til en bedre forklaring. (Svarer lidt til John Normans
evolutionstanker vs den teori naturvidenskaben har).

[2 siders citater fra mig, og "enig!" svar fra Tomas]

Dér er den igen, lissom med Søs tidligere på denne måned.
Alt for enige... Foruroligende enige. Hvad skal vi dog
finde på?

--
Peter Knutsen

---

> Du er også næsten dobbelt så gammel som mig, så det kan være
> det sker en dag.

Det kan vi da kun håbe *s*

> [2 siders citater fra mig, og "enig!" svar fra Tomas]
>
> Dér er den igen, lissom med Søs tidligere på denne måned.
> Alt for enige... Foruroligende enige. Hvad skal vi dog
> finde på?

Hvis jeg nu siger at jeg tænder på fisk, kan vi så ikke diskutre ud fra det?
*Joke*

--
Pita

---

Pita wrote:

> > Dér er den igen, lissom med Søs tidligere på denne måned.
> > Alt for enige... Foruroligende enige. Hvad skal vi dog
> > finde på?
>
> Hvis jeg nu siger at jeg tænder på fisk, kan vi så ikke diskutre ud fra det?
> *Joke*

Nogle gange er det lidt skræmmende, hvis man oplever at man
er enig i mange ting med en bestemt person. Det har jeg
oplevet (herinde) både med Søs (sott) og med Tomas O. Det
har jeg det sådan set ret fint med (jeg er tilbøjelig til
at tænke at Søs og Tomas måske næsten er lige så kloge
som jeg selv), men jeg joker også lidt ind i mellem, med
at det er "for meget".

> --
> Pita

--
Peter Knutsen

---

In article <9jrs11$cap$1@sunsite.dk>, "Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote:


>>Det ville da være skægt hvis det for en gangs skyld var en pige der tog
>>initaitivet til den første kontakt, men det har jeg endnu ikke oplevet.
>
> Det har jeg et par gange. Senest her for nyligt .. (bliver det ikke
> snart mandag?)

   Sidst jeg for alvor tog initiativet for en uges tid siden endte vi på et
skummelt toilet på en tankstation - det var hverken specielt romantisk,
sensuelt eller noget andet, jeg fik ikke orgasme af det osv - men det var
satme godt!

>> > 2. kvinder har det med at få mange mænd til at blive 'små'
>>
>> Skyldes at vi lever i et feministisk og dermed mandeunder- trykkende
>> samfund. Der er dårlig plads til os mænd længere. Pigerne invaderer
>> vores traditionelle arbejdsområder, mens vi ikke kan komme ind på deres
>> (en ting er at der ikke er status i at udøve pædagogak, men det er jo
>> også en meget risikabel branche hvis man er udstyret med en pik).

> Jeps..

   Jeg er ked af at måtte sige det - men de to citater ovenfor modsiger
imho sig selv. Hvis kvinder undertrykker mændene og der ikke er plads til
mændene længere hvorfor er det så at _mændene_ skal tage initiativ til
sex? Hvis det er kvinder der styrer verden så måtte kvinder som race vel
osse være i stand til at sige til og fra når det kommer til sex? Men
sådan er verden ikke for kvinder er stadig i større eller mindre grad
undertrykt af mændene, hinanden, samfundet og de normer man nu engang har.

>> Velfærdssystemet (der indtil en vis grænse er en god ting - bare synd
>> at vi er gået amok) har også i høj grad gjort manden overflødig. For
>> halvfjerds (fyrre?) år siden var den "enlige moder" et mytologisk væsen
>> på linie med Alfen og Trolden. Vi har også masser af andre
>> institutioner (bl.a. politi) som beskytter piger mod overgreb, hvilket
>> tidligere var mandens funktion.

   Det lyder jo meget ideologisk Men glem ikke lige hvem det er der som
regel begår overgreb - andre mænd!

>> Selvfølgelig er det sjovere når piger kan være selvstændige. Der er
>> mere status og ego i at have en pige, hvis det med sikkerhed kan
>> *vides* at hun er hos én fordi hun kan lide det. I gamle dage kunne man
>> jo ikke vide om en mands pige blev hos ham, fordi hun kunne lide det,
>> eller fordi hun og/eller hendes børn ville dø hvis hun forlod ham.
>
> Ja her er vi helt enige.

   Jeg havde nær sagt om I snart kan blive enige med jer selv ;) Kvinder må
godt være selvstændige så man kan være sikker på at de har valgt en fordi
de kan lide en for det man er. Men kvinder må ikke være selvstændige
fordi så undertrykker de jo mændene... Kan I se det?

> SNIP
>> Alt i alt er det ikke så nemt at være mand, som det har været.

   *G*

/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

"Trine Stubbe Teglbjærg" " wrote:
>
> In article <9jrs11$cap$1@sunsite.dk>, "Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote:

> >> Selvfølgelig er det sjovere når piger kan være selvstændige. Der er
> >> mere status og ego i at have en pige, hvis det med sikkerhed kan
> >> *vides* at hun er hos én fordi hun kan lide det. I gamle dage kunne man
> >> jo ikke vide om en mands pige blev hos ham, fordi hun kunne lide det,
> >> eller fordi hun og/eller hendes børn ville dø hvis hun forlod ham.
> >
> > Ja her er vi helt enige.
>
> Jeg havde nær sagt om I snart kan blive enige med jer selv ;) Kvinder må
> godt være selvstændige så man kan være sikker på at de har valgt en fordi
> de kan lide en for det man er. Men kvinder må ikke være selvstændige
> fordi så undertrykker de jo mændene... Kan I se det?

Du antager at kvindeselvstændighed nødvendigvis medfører
mandeundertrykkelse.

> /Trine.

--
Peter Knutsen

---

In article <3B61ED4E.17E751CA@knutsen.dk>, "Peter Knutsen"
<peter@knutsen.dk> wrote:


>> Jeg havde nær sagt om I snart kan blive enige med jer selv ;)
>> Kvinder må
>> godt være selvstændige så man kan være sikker på at de har valgt en
>> fordi de kan lide en for det man er. Men kvinder må ikke være
>> selvstændige fordi så undertrykker de jo mændene... Kan I se det?
>
> Du antager at kvindeselvstændighed nødvendigvis medfører
> mandeundertrykkelse.

   Joke eller ej - men det var sådan jeg læste jer to forskræmte (Fnis*)
mænds indlæg. Jeg har ikke antaget andet end det jeg har læst.

/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

"Trine Stubbe Teglbjærg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse news:Uxh87.902$lh7.92902@news010.worldonline.dk...
SNIP
Hej Trine
> Jeg havde nær sagt om I snart kan blive enige med jer selv ;)
> Kvinder må godt være selvstændige så man kan være sikker på at de
> har valgt en fordi de kan lide en for det man er. Men kvinder må
> ikke være selvstændige fordi så undertrykker de jo mændene... Kan I
> se det?

Nej. For du siger i dit indlæg her at det er sådan Peter og jeg
opfatter det og det er jo ikke rigtigt. Det er sådan det ser ud til at
mænd opfatter det. Og ja vi er mænd men jeg mener ikke at hverken
Peter eller jeg er typiske i og med at vi er som vi er, nemlig S.

Det er jo netop ikke sådan for mig. jeg er vild med selvstændige piger
med ben i næsen. Hende jeg er lun på har ret så meget af det. un
springer i faldskærm og dykker, er butiksbstyrer, enlig mor med alt
hvad dertil hører og hun har ikke 'brug' for en mand.

Hun er en ret stærk kvinde, som vælger mig fordi hun kan lide mig ikke
fordi hun har brug for mig til at overleve.
SNIP

Hilsen
Tomas O.

---

In article <9jsua9$ap$1@sunsite.dk>, "Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote:

      Hej Tomas :)
>> Jeg havde nær sagt om I snart kan blive enige med jer selv ;) Kvinder
>> må godt være selvstændige så man kan være sikker på at de har valgt en
>> fordi de kan lide en for det man er. Men kvinder må ikke være
>> selvstændige fordi så undertrykker de jo mændene... Kan I se det?
>
> Nej. For du siger i dit indlæg her at det er sådan Peter og jeg opfatter
> det og det er jo ikke rigtigt. Det er sådan det ser ud til at mænd
> opfatter det. Og ja vi er mænd men jeg mener ikke at hverken Peter eller
> jeg er typiske i og med at vi er som vi er, nemlig S.

   Når jeg nu udelukkende forholder mig til det der skrives og ikke hvem
personerne er (Jeg kender jo godt dig Tomas så er det faktisk mere
eller mindre det I skriver om andre mænd. :)

> Det er jo netop ikke sådan for mig. jeg er vild med selvstændige piger
> med ben i næsen. Hende jeg er lun på har ret så meget af det. un
> springer i faldskærm og dykker, er butiksbstyrer, enlig mor med alt hvad
> dertil hører og hun har ikke 'brug' for en mand.

   Det er jeg klar over - jeg kan stadig godt huske en fest i Herfølge

> Hun er en ret stærk kvinde, som vælger mig fordi hun kan lide mig ikke
> fordi hun har brug for mig til at overleve. SNIP

   Netop - og det skulle helst osse gerne være sådan omvendt

/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

"Trine Stubbe Teglbjærg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse news:xBA87.1154$lh7.148122@news010.worldonline.dk...
Hej Trine
SNIP
> Når jeg nu udelukkende forholder mig til det der skrives og ikke
> hvem personerne er (Jeg kender jo godt dig Tomas så er det
> faktisk mere eller mindre det I skriver om andre mænd. :)

hehe ja det er korrekt.. andre mænd ikke alle andre mænd. Og mege af
det jeg skriver er tanker jeg har gjort mig på baggrung af ret så
mange samtaler med kvindelige venner

SNIP
> Det er jeg klar over - jeg kan stadig godt huske en fest i
> Herfølge

Uha.. hvad lavede jeg der? hehe

> > Hun er en ret stærk kvinde, som vælger mig fordi hun kan lide mig ikke
> > fordi hun har brug for mig til at overleve. SNIP
>
> Netop - og det skulle helst osse gerne være sådan omvendt

Ah det er det asolut. Hun er jo en lille spirrevip, små bryster
fregner og kort afbleget hår *G* god røv, noget mellem ørene,
selvstændig, glimt i øjet, og hun kan det der med at bevæge sig
'poetry in motion' *GF* og så har hun har 'DET'

Hilsen
Tomas O.

---

Hej Peter :0)

"Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
news:3B616F87.A64E0BB3@knutsen.dk...

> Jo, men det forudsætter at man agerer instinktivt, dvs. der må
> ikke være noget lag af forstyrrende/skadelig kultur mellem ens
> instinkter og ens handlinger. Og det er måske nok en lille smule
> naivt, at antage at de fleste har det sådan.

Nogle instinkter er der vel stadig, i det mindste reminisenserne af
disse instinkter. Og netop seksuelt tror jeg, at mennesket har en
mulighed for at agere i overensstemmelse med disse
instinkter/reminisenserne af dem.

> Piger har en svag instinktiv hæmning i forbindelse med sex, derfor
> er det typisk manden der tager initiativet, men jeg tror ikke det
> behøver være *meget* typisk.

Hmm... det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal sige til.

> Hvis tallene er skævere end det, så skyldes det nok kultur.
> For så forskellige er de to køn heller ikke.

Jeg tror, at "udligningen" af forskelle er af rimelig nutidig dato.
Jeg tror, at kønnene _er_ forskellige, og at det at vi stedse
forefægter, at vi ikke er særligt forskellige, gør os mindre lydhøre
overfor de forskelle der virkelig er. Vi forventer, altid at kunne
forstå hinanden, fordi det ligesom er blevet sådan, at vi ikke skal
opfattes som værende væsenforskellige.

> De kan måske nyde det fordi de kan mønstre den nødvendige
> tillid og selvtillid. Måske ville alle piger nyde at blive
> domineret, på hobbyplan, men i praksis kan de fleste ikke
> slappe af og koble fra i den ekstreme grad som er nødvendig.
>
> For den sags skyld alle personer. Det ville da være skægt
> hvis det for en gangs skyld var en pige der tog initaitivet
> til den første kontakt, men det har jeg endnu ikke oplevet.

Nå, men du er jo også så ung endnu - jeg synes selv, at jeg er mere
end almindeligt god til at tage initiativet - også til den allerførste
kontakt *G*

> Jeg er ikke spor glad for den der hypotese med at man
> bliver m fordi man har et krævende højstatus-job. Det
> ligner poppsykologi.

Ja, men i lighed med floskler, kan der være nogen sandhed deri også.

> Jeg tror at i dagens Danmark vil man ofte gå galt i byen hvis
> ens udgangspunkt er at en adfærd nok er naturlig. Vi er syltet
> ind i kultur. Kultur jeg som bekendt er stærk modstander af
> (feminisme, socialisme, lighedstanker og så vid're. Det er der
> ingen grund til at skrive et fem-siders manifest om igen, mine
> standpunkter er jo en kendt sag).

Ja, vi er syltet ind i kultur og korrektheder og jeg ku' brække mig.
Kulturen siger også, at kvinder skal være aktive seksuelt og de skal
tage sagerne i egen hånd, og kvinder skal være ligesom mænd i
erhvervslivet osv. osv. og et eller andet sted, skal kvinder også
bevare deres moderlighed, deres modtagelighed, deres omsorgsgivende
adfærd - vi skal integrere det hele, og være hele mennesker - med alle
disse modsatrettede ting, knoklende indvendigt...

Er der noget at sige til, at så vil jeg gerne bare have lov at være
min mands kvinde, når jeg endelig går i seng?
Jeg vil at han tager mig, som var vi dyr - og han lige havde vundet
over en anden han, og derved bevist, at han var den stærkeste og havde
fortjent min "gunst"...
Måske er det ikke naturligt, måske er det syltet ind i kultur - men
det føles naturligt for mig.... tag mig i håret, tving mig i knæ og
bol mig - hvorfor skal det gøre så besværligt *arghhhh*

> Den der ikke tager initiativet er derimod passiv, og dermed
> "uskyldig", og kan derfor på et hvilket som helst tidspunkt
> tilkendegive at hun eller ham skam ikke er interesseret i sex.
> "Jamen jeg troede bare vi skulle se en film...?".

Jamen, at man ikke lige er den der "bestemmer" eller den der tager
initiativ er ikke det samme som at være passiv - men det er måske
ordknepperi.
Eks. hvis fyren siger hvad pigen skal gøre, og han ellers bare sidder
og nyder alt det hun så skal gøre - hvem er så passiv, og hvem er
aktiv? Jeg mener, han sidder stille - hun laver det hele, men han
bestemmer...

> Af biologiske årsager (uha, nu er det ved at være off-topic)
> skal piger være ganske skeptiske med hvem de dyrker sex med,
> og hel're sige nej en gang for meget end en gang for lidt.
> Stik omvendt for os mænd.

Jamen, hvis alt andet er syltet ind i kultur - så holder den her altså
heller ikke mere.

> Ingen tvivl om at det feministiske samfund vi lever i gør
> stor skade på drengebørn.

Så må mændene altså på banen ift. børnene. Det nytter ikke noget, den
der med - at det er det feministiske samfund's skyld, og så læner man
sig i øvrigt tilbage og vasker sine hænder. Mændene må på banen, hvis
tingene skal ændres - de bliver jo ikke ændret af at kvinderne skal
opføre sig som mænd i endnu højere grad. Og de bliver heller ikke
ændret af, at kvinderne skal presse/tvinge mændene på banen - mændene
skal fandme gøre det selv, af sig selv...
(puha - mon jeg har en kæphest her også)

> Skyldes at vi lever i et feministisk og dermed mandeunder-
> trykkende samfund. Der er dårlig plads til os mænd længere.
> Pigerne invaderer vores traditionelle arbejdsområder, mens
> vi ikke kan komme ind på deres (en ting er at der ikke er
> status i at udøve pædagogak, men det er jo også en meget
> risikabel branche hvis man er udstyret med en pik).

Nu var det jo ikke ligefrem sådan at mændene tog imod kvinderne med
åbne arme, da vi invaderede jeres traditionelle arbejdsområder (og vi
har stadig ikke reel og funktionel ligeløn på alle områder) - så hvis
I ikke kan komme ind på vores traditionelle arbejdsområder, må I jo i
lighed med kvinderne tager fingeren ud og kæmpe for det - tag for
pokker da barnets første sygedag, gå til forældremøderne, søg
forældremyndigheden osv. osv. (statistisk er det jo stadig kvinderne
der tager barnets første sygedag, det er mest kvinderne der går til
forældremøderne, og i mere end 70 % af forældremyndighedssagerne søger
fædrene slet ikke).

Mænd kunne begynde med barselsorloven, så barnets sygedage, så
forældremøderne, tandlægebesøgene, lægebesøgene, nedsat arbejdstid
(nul overarbejde) så de kan hente børnene fra institutionerne, og så
søge forældremyndigheden ved skilsmisse - i stedet for bare at klynke
og kaste håndklædet i ringen.
Det er selvfølgelig en grov generalisering - jeg ved godt, at det er
der mænd der gør, de er bare stadig i mindretal, og gør ikke nogen
synderlig indsats for at få andre mænd til at følge trop.

> Selvfølgelig er det sjovere når piger kan være selvstændige.
> Der er mere status og ego i at have en pige, hvis det med
> sikkerhed kan *vides* at hun er hos én fordi hun kan lide
> det.

Det er jeg så rørende enig i :0)

> Alt i alt er det ikke så nemt at være mand, som det har været.

Ditto!

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3b61e9c4$0$3228$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Hej Søs

> Så må mændene altså på banen ift. børnene. Det nytter ikke
noget, den
> der med - at det er det feministiske samfund's skyld, og så
læner man
> sig i øvrigt tilbage og vasker sine hænder. Mændene må på
banen, hvis
> tingene skal ændres - de bliver jo ikke ændret af at kvinderne
skal
> opføre sig som mænd i endnu højere grad. Og de bliver heller
ikke
> ændret af, at kvinderne skal presse/tvinge mændene på banen -
mændene
> skal fandme gøre det selv, af sig selv...
> (puha - mon jeg har en kæphest her også)

I så fald er vi to !!! Skal vi ride-ride-ranke? *G*

> > Skyldes at vi lever i et feministisk og dermed mandeunder-
> > trykkende samfund. Der er dårlig plads til os mænd længere.
> > Pigerne invaderer vores traditionelle arbejdsområder, mens
> > vi ikke kan komme ind på deres (en ting er at der ikke er
> > status i at udøve pædagogak, men det er jo også en meget
> > risikabel branche hvis man er udstyret med en pik).

Men en rigtig mand ville vel lave plads til sig selv i stedet for
at få den anvist af en kvinde ville han ikke?

> Nu var det jo ikke ligefrem sådan at mændene tog imod kvinderne
med
> åbne arme, da vi invaderede jeres traditionelle arbejdsområder
(og vi
> har stadig ikke reel og funktionel ligeløn på alle områder) -
så hvis
> I ikke kan komme ind på vores traditionelle arbejdsområder, må
I jo i
> lighed med kvinderne tager fingeren ud og kæmpe for det - tag
for
> pokker da barnets første sygedag, gå til forældremøderne, søg
> forældremyndigheden osv. osv. (statistisk er det jo stadig
kvinderne
> der tager barnets første sygedag, det er mest kvinderne der går
til
> forældremøderne, og i mere end 70 % af
forældremyndighedssagerne søger
> fædrene slet ikke).
>
> Mænd kunne begynde med barselsorloven, så barnets sygedage, så
> forældremøderne, tandlægebesøgene, lægebesøgene, nedsat
arbejdstid
> (nul overarbejde) så de kan hente børnene fra institutionerne,
og så
> søge forældremyndigheden ved skilsmisse - i stedet for bare at
klynke
> og kaste håndklædet i ringen.
> Det er selvfølgelig en grov generalisering - jeg ved godt, at
det er
> der mænd der gør, de er bare stadig i mindretal, og gør ikke
nogen
> synderlig indsats for at få andre mænd til at følge trop.

SUBSCRIBE !! I guder hvor er jeg enig Søs. Tænk bare tanken om
en mand som rent faktisk selv kæmpede for det han ville have er
nok til at gøre mig seksuelt opstemt. I guder det er en
mangelvare.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

Hej Puk :0)

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:3sS87.1298$V53.180732@news000.worldonline.dk...

> I så fald er vi to !!! Skal vi ride-ride-ranke? *G*

Så, så - skræm mig ikke, jeg er jo ikke nået dertil (endnu *LOL*) hvor
jeg vil den slags med kvinder
(ALT, simpelthen ALT kan forstå-misses )

> Men en rigtig mand ville vel lave plads til sig selv i stedet for
> at få den anvist af en kvinde ville han ikke?

Netop!

> SUBSCRIBE !! I guder hvor er jeg enig Søs. Tænk bare tanken om
> en mand som rent faktisk selv kæmpede for det han ville have er
> nok til at gøre mig seksuelt opstemt. I guder det er en
> mangelvare.

Ja, jeg er også tilbøjelig til at blive seksuelt opstemt, når mænd
tager sagen i egen hånd

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott wrote:
>
> Hej Peter :0)

Hej

> "Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
> news:3B616F87.A64E0BB3@knutsen.dk...
>
> > Jo, men det forudsætter at man agerer instinktivt, dvs. der må
> > ikke være noget lag af forstyrrende/skadelig kultur mellem ens
> > instinkter og ens handlinger. Og det er måske nok en lille smule
> > naivt, at antage at de fleste har det sådan.
>
> Nogle instinkter er der vel stadig, i det mindste reminisenserne af
> disse instinkter. Og netop seksuelt tror jeg, at mennesket har en
> mulighed for at agere i overensstemmelse med disse
> instinkter/reminisenserne af dem.

Enig, bortset fra at jeg ikke mener vi bør tale om reminisenser.
Instikterne er der stadig, for fuld hammer, der skal mere end
sølle tohundrede generationer til at fortynde dem.

> > Piger har en svag instinktiv hæmning i forbindelse med sex, derfor
> > er det typisk manden der tager initiativet, men jeg tror ikke det
> > behøver være *meget* typisk.
>
> Hmm... det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal sige til.

Det har jeg da ellers forsøgt at lære dig

> > Hvis tallene er skævere end det, så skyldes det nok kultur.
> > For så forskellige er de to køn heller ikke.
>
> Jeg tror, at "udligningen" af forskelle er af rimelig nutidig dato.
> Jeg tror, at kønnene _er_ forskellige, og at det at vi stedse
> forefægter, at vi ikke er særligt forskellige, gør os mindre lydhøre
> overfor de forskelle der virkelig er. Vi forventer, altid at kunne
> forstå hinanden, fordi det ligesom er blevet sådan, at vi ikke skal
> opfattes som værende væsenforskellige.

Enig.

> > De kan måske nyde det fordi de kan mønstre den nødvendige
> > tillid og selvtillid. Måske ville alle piger nyde at blive
> > domineret, på hobbyplan, men i praksis kan de fleste ikke
> > slappe af og koble fra i den ekstreme grad som er nødvendig.
> >
> > For den sags skyld alle personer. Det ville da være skægt
> > hvis det for en gangs skyld var en pige der tog initaitivet
> > til den første kontakt, men det har jeg endnu ikke oplevet.
>
> Nå, men du er jo også så ung endnu - jeg synes selv, at jeg er mere

Jada, jeg har tiden for mig.

> end almindeligt god til at tage initiativet - også til den allerførste
> kontakt *G*

En sund, men desværre sjælden, vane.

> > Jeg er ikke spor glad for den der hypotese med at man
> > bliver m fordi man har et krævende højstatus-job. Det
> > ligner poppsykologi.
>
> Ja, men i lighed med floskler, kan der være nogen sandhed deri også.

Måske, men der skal ledes grundigt.

> > Jeg tror at i dagens Danmark vil man ofte gå galt i byen hvis
> > ens udgangspunkt er at en adfærd nok er naturlig. Vi er syltet
> > ind i kultur. Kultur jeg som bekendt er stærk modstander af
> > (feminisme, socialisme, lighedstanker og så vid're. Det er der
> > ingen grund til at skrive et fem-siders manifest om igen, mine
> > standpunkter er jo en kendt sag).
>
> Ja, vi er syltet ind i kultur og korrektheder og jeg ku' brække mig.

Ud i entreen, første dør til venstre, og du gør selv rent efter dig!

> Kulturen siger også, at kvinder skal være aktive seksuelt og de skal
> tage sagerne i egen hånd, og kvinder skal være ligesom mænd i

Ja og kvinder skal have så mange partnere som muligt, og det
skal tillægges lige så stor anerkendelse som at en mand har
mange partnere.

Personligt er jeg ked af at p-pillen blev opfundet så tidligt.
Måske burde vi have gjort som japanerne, der først legaliserede
den i midten af 80'erne.

> erhvervslivet osv. osv. og et eller andet sted, skal kvinder også
> bevare deres moderlighed, deres modtagelighed, deres omsorgsgivende
> adfærd - vi skal integrere det hele, og være hele mennesker - med alle
> disse modsatrettede ting, knoklende indvendigt...

Ja, kvinder skal det hele og intet territorie defineres
længere som mandens. Altså bortset fra naturvidenskab og
militær, for dem *gider* pigerne ikke.

> Er der noget at sige til, at så vil jeg gerne bare have lov at være
> min mands kvinde, når jeg endelig går i seng?

De fleste ville nok finde det dybt forkasteligt.

> Jeg vil at han tager mig, som var vi dyr - og han lige havde vundet
> over en anden han, og derved bevist, at han var den stærkeste og havde
> fortjent min "gunst"...

Jamen han ville da også lige bruge lidt tid på at undersøge
om du nu også gerne ville.

> Måske er det ikke naturligt, måske er det syltet ind i kultur - men
> det føles naturligt for mig.... tag mig i håret, tving mig i knæ og
> bol mig - hvorfor skal det gøre så besværligt *arghhhh*

Fordi voldtægt ikke i særlig høj grad er en del af de maskuline
instinkter.

> > Den der ikke tager initiativet er derimod passiv, og dermed
> > "uskyldig", og kan derfor på et hvilket som helst tidspunkt
> > tilkendegive at hun eller ham skam ikke er interesseret i sex.
> > "Jamen jeg troede bare vi skulle se en film...?".
>
> Jamen, at man ikke lige er den der "bestemmer" eller den der tager
> initiativ er ikke det samme som at være passiv - men det er måske
> ordknepperi.

Måske.

> Eks. hvis fyren siger hvad pigen skal gøre, og han ellers bare sidder
> og nyder alt det hun så skal gøre - hvem er så passiv, og hvem er
> aktiv? Jeg mener, han sidder stille - hun laver det hele, men han
> bestemmer...

Ja, men du er stadig uskyldig, for du har ikke taget initiativet.
Du kan til enhver senere lejlighed nægte at sutte pik, fordi
det har du jo aldrig nogensinde gjort af egen fri vilje, men
kun når du fik ordre til det.

> > Af biologiske årsager (uha, nu er det ved at være off-topic)
> > skal piger være ganske skeptiske med hvem de dyrker sex med,
> > og hel're sige nej en gang for meget end en gang for lidt.
> > Stik omvendt for os mænd.
>
> Jamen, hvis alt andet er syltet ind i kultur - så holder den her altså
> heller ikke mere.

Nej, for nu kan kvinder jo dyrke sex med en reel nulrisiko
for at blive gravide.

> > Ingen tvivl om at det feministiske samfund vi lever i gør
> > stor skade på drengebørn.
>
> Så må mændene altså på banen ift. børnene. Det nytter ikke noget, den

Hvilke mænd? Mig og Tomas? Hvilken forskel kan to mænd gøre
på et helt samfund, med en kolonorm kulturel inerti?

> der med - at det er det feministiske samfund's skyld, og så læner man
> sig i øvrigt tilbage og vasker sine hænder. Mændene må på banen, hvis

Jeg læner mig skam ikke tilbage. Jeg protesterer højlydt mod
feminisme, og jeg undlader at stemme på feministiske politikere
og politikker, og gør alt hvad jeg overhovedet kan (dog er
jeg endnu ikke blevet revolutionær). Men én mand kan altså
ikke løse et helt samfunds problemer, især ikke når hoved-
problemet er at samfundet ikke vil erkende at det *har* et
problem.

> tingene skal ændres - de bliver jo ikke ændret af at kvinderne skal
> opføre sig som mænd i endnu højere grad. Og de bliver heller ikke
> ændret af, at kvinderne skal presse/tvinge mændene på banen - mændene
> skal fandme gøre det selv, af sig selv...

Det gør de jo ikke. Kun et ganske lille fåtal, som ingen forskel gør.

> (puha - mon jeg har en kæphest her også)
>
> > Skyldes at vi lever i et feministisk og dermed mandeunder-
> > trykkende samfund. Der er dårlig plads til os mænd længere.
> > Pigerne invaderer vores traditionelle arbejdsområder, mens
> > vi ikke kan komme ind på deres (en ting er at der ikke er
> > status i at udøve pædagogak, men det er jo også en meget
> > risikabel branche hvis man er udstyret med en pik).
>
> Nu var det jo ikke ligefrem sådan at mændene tog imod kvinderne med
> åbne arme, da vi invaderede jeres traditionelle arbejdsområder (og vi
> har stadig ikke reel og funktionel ligeløn på alle områder) - så hvis

Nej, og ligeløn får I heller ikke før I lader jer sterilisere.

> I ikke kan komme ind på vores traditionelle arbejdsområder, må I jo i
> lighed med kvinderne tager fingeren ud og kæmpe for det - tag for

Du mener altså at vi mænd skal lade os kastrere, rent bogstaveligt,
bare for at kunne blive pædagoger?

> pokker da barnets første sygedag, gå til forældremøderne, søg
> forældremyndigheden osv. osv. (statistisk er det jo stadig kvinderne
> der tager barnets første sygedag, det er mest kvinderne der går til
> forældremøderne, og i mere end 70 % af forældremyndighedssagerne søger
> fædrene slet ikke).

Det er noget skidt, det er jeg enig i.

> Mænd kunne begynde med barselsorloven, så barnets sygedage, så
> forældremøderne, tandlægebesøgene, lægebesøgene, nedsat arbejdstid
> (nul overarbejde) så de kan hente børnene fra institutionerne, og så
> søge forældremyndigheden ved skilsmisse - i stedet for bare at klynke
> og kaste håndklædet i ringen.
> Det er selvfølgelig en grov generalisering - jeg ved godt, at det er
> der mænd der gør, de er bare stadig i mindretal, og gør ikke nogen
> synderlig indsats for at få andre mænd til at følge trop.

Jeg mener det er pigerne der har et problem.

> > Selvfølgelig er det sjovere når piger kan være selvstændige.
> > Der er mere status og ego i at have en pige, hvis det med
> > sikkerhed kan *vides* at hun er hos én fordi hun kan lide
> > det.
>
> Det er jeg så rørende enig i :0)

Rart at høre

> > Alt i alt er det ikke så nemt at være mand, som det har været.
>
> Ditto!

Nogen forslag til hvad der kan gøres ved det?

> Tusinde hilsner
> Søs

--
Peter Knutsen

---

Hej Peter :0)

"Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
news:3B69C816.4B2EBBF1@knutsen.dk...

> > Hmm... det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal sige til.
>
> Det har jeg da ellers forsøgt at lære dig

Jeg er modstandsdygtig overfor visse former for indlæring
(Nul makro!)

> Ud i entreen, første dør til venstre, og du gør selv rent efter dig!

Hva' er du sart? Hvad med omsorgen, burde du ikke gøre rent efter mig,
jeg har det jo skidt, ikk'?

> Ja og kvinder skal have så mange partnere som muligt, og det
> skal tillægges lige så stor anerkendelse som at en mand har
> mange partnere.

Nej, jeg synes ikke at en kvinde skal have så mange partnere som
muligt, men hun skal have ret til uden fordømmelse at udleve både
hendes seksualitet og hendes personlige "søgen" efter kærlighed og
lykke.
Og jeg synes, at det skal tillægges lige så stor anerkendelse/eller
ikke som hvis det gjaldt en mand.

> Personligt er jeg ked af at p-pillen blev opfundet så tidligt.
> Måske burde vi have gjort som japanerne, der først legaliserede
> den i midten af 80'erne.

Personligt foretrækker jeg spiral. P-piller øger mit i forvejen for
høje aggressionsniveau, og så ødelægger dit min sexlyst.
Men jeg er uenig med dig - synes ikke vi skulle have ventet, der
skulle bare have været lagt mere vægt på en etisk/moralsk debat i
perioden med legaliseringen, i det hele taget synes jeg, at der
samfundsmæssigt stedse bør være gang i debatter om dette og hint...

> Ja, kvinder skal det hele og intet territorie defineres
> længere som mandens. Altså bortset fra naturvidenskab og
> militær, for dem *gider* pigerne ikke.

Get over it!
Manden skal også det hele - og gerne andet og mere end sidde og
forvente det bliver bragt til ham.

> Jamen han ville da også lige bruge lidt tid på at undersøge
> om du nu også gerne ville.

*GG* - nå, ja - det kan der vel være noget om... lige bortset fra, at
jeg altid vil

> Fordi voldtægt ikke i særlig høj grad er en del af de maskuline
> instinkter.

Det er ikke voldtægt, når det er det kvinden gerne vil ha'.

> Ja, men du er stadig uskyldig, for du har ikke taget initiativet.
> Du kan til enhver senere lejlighed nægte at sutte pik, fordi
> det har du jo aldrig nogensinde gjort af egen fri vilje, men
> kun når du fik ordre til det.

Lige bortset fra, at jeg med sikkerhed også ville have gjort det af
egen fri vilje - f.eks. som morgenvækning.

> Nej, for nu kan kvinder jo dyrke sex med en reel nulrisiko
> for at blive gravide.

Netop.

> Hvilke mænd? Mig og Tomas? Hvilken forskel kan to mænd gøre
> på et helt samfund, med en kolonorm kulturel inerti?

Alting skal starte et sted, der flyttes intet af at alle sidde og
tænker sådan. Hvad kan jeg gør, her hvor jeg bor - for at det hele
ikke ender i en omgang Voldsmose.... det er nemlig godt på vej derhen?

Jeg kan afbryde hver eneste slåskamp jeg ser, jeg kan standse en knægt
fra at stjæle en cykel, når jeg ser det - jeg kan tage små bidder i
mit nærmiljø, og forsøge at skabe en lidt anderledes virkelighed.

> jeg endnu ikke blevet revolutionær). Men én mand kan altså
> ikke løse et helt samfunds problemer, især ikke når hoved-
> problemet er at samfundet ikke vil erkende at det *har* et
> problem.

Fint, så start med at gøre opmærksom på problemet, og gerne nogle
steder, hvor det kan have effekt. Som f.eks. i Red Barnet, de store
landsdækkende "seriøse" aviser, til lokal-politiske møder osv.

> Det gør de jo ikke. Kun et ganske lille fåtal, som ingen forskel
gør.

Og hvorfor gør mændene det ikke?
Hvad får dem til at undlade at være fædre?
Er der brug for særlige hjælpeforanstaltninger, kan de ikke selv?

> Nej, og ligeløn får I heller ikke før I lader jer sterilisere.

Øj, jeg føler mig provokeret lige nu.
Argumenter lige for dit udsagn.

> Det er noget skidt, det er jeg enig i.

Ja, gu' er det noget skidt...

Ynkværdigt er det fandme også, forpulede skvat - der ikke tager deres
forældreskab alvorligt (ok, så er min den yngste lige rendt ind i en
rigtig lortedag i går, fordi han savnede sin far - og jeg skulle jo
være på arbejde... så han fik lov at blive hjemme fra fritteren, og
min søster tog ham i stedet med på Kaninens loppemarkede og brugte
hele sin dag på ham, og ham alene... min søde, dejlige lillesøster - i
skarp kontrast til børnenes latterlige skvat af en far, som kun har
været sammen med dem en eneste gang siden 17/12-00, på trods af at de
indimellem ringer til ham og spørger).

> Jeg mener det er pigerne der har et problem.

Hvordan det?

> Nogen forslag til hvad der kan gøres ved det?

Ja, mænd skal være fædre og agerer som fædre - så får vi stærkere
drenge, kommende mænd - mere afbalancerede, og vi får mere selvsikre
piger, kommende kvinder, som har kunnet "spille" op ad ders far.
Kvinder skal så selvfølgelig også give plads til det.

Det er i hvert fald ikke hensigtsmæssigt at moderen skal tvinge
faderen til at være far.
Den model har jeg prøvet, og derved er det blevet bevist for mig selv,
at det mildest talt er uholdbart, i værste fald katastrofalt.

Tusinde hilsner
Søs