/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Må jeg så få fred!?
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 26-07-01 21:39

Til alle der måtte synes det er væsentlig (begge to)!

Som et engageret menneske er det en sand fornøjelse at deltage i
diverse diskussionsgrupper. Naturligvis får man af og til nogen på
huden, men det hører sig ligesom til, skulle jeg mene - tonen kan
være rå og ubarmhjertig, men her må man så enten holde sig væk
eller tage hvad der kommer - ingen tvivl om det.
At blive kaldt alt fra idiot til forbryder er måske ikke just de
ting, der er de mest fremmende for diskussionen, at blive
konfronteret med udtalelser, man sagde for ½ år siden i en ophidset
debat, er lidet udviklende for diskussionsklimaet - livet må jo gå
videre, men det er på den anden side heller ikke mere end man måtte
vente. Problemet er for mig at se ikke det at man bliver svinet til
fordi folk oftest går mere efter manden end efter bolden. Det store
problem er, at man pr. automatik udråber en person, hvis
synspunkter man ikke bryder sig om, til idiot førend man
overhovedet har forholdt sig til sandhedsværdien af udsagnet.
Det kan da godt være at vedkommende har nogle outrerede
synspunkter, men hvis man så en gang imellem støder på udsagn som
både er fornuftige og korrekte, så bør man vel i en ordentlig
diskussionsånd holde sig til dette og ikke lade tidligere tiders
udtalelser lægge personen til last?
Det ser ikke ud til at være tilfældet,desværre - men det er også
noget man altså må forvente i denne gruppe. Der er altså ingen
bestemt grund til at have medlidenhed af folk, der på et eller
andet tidspunkt har kvajet sig så meget, at de næsten ikke kan
skrive noget uden at deres "fortid" bliver brugt imod dem. Det er
ikke særlig befordrende for en saglig debat, men det hører med til
"jobbet".

Det, der imidlertid måske er en smule træls er, at hvis man ikke
svarer på alle indlæg, at det så udlægges som om at man enten er
løbet tør for argumenter eller at man ikke svarer fordi man er
blevet overbevist eller fordi man ikke vil "gi' sig".

Det kan jo også godt være, at ens nyhedslæser, computer eller
lignende gør knuder, at man har "kvajet" sig under en opsætning
eller at man simpelthen ikke kan finde ud af at få programmellet
til at arbejde som man vil. Mulighederne er legio.

Når jeg f.eks. nogle gange har forladt gruppen, har det heddet sig:
"nå, nu flygter Arne fordi han ikke kan gendrive argumenterne" - og
det er jo ingenlunde tilfældet.

Hvis man tænker sig en smule om, vil man vide, at jeg aldrig har
stukket halen mellem benene for at forsvare selv de mest vanskelige
sager, også selvom jeg har stået ganske ene med mine synspunkter,
så at jeg skulle forlade gruppen her blot fordi nogle skulle have
"sat ham til vægs" eller lignende er grebet ud af den tomme
luft.

Hverken skældsord som "idiot", "-svin" (i forskellige afskygninger)
kriminalisering af mit arbejde (i forskellige nederdrægtige
afskygninger), trusler, hånende ord og bemærkninger fra folk fra
P.N. og opefter! (sic!) vil kunne få mig til at forlade denne
gruppe.

Men noget kan: personlige kriser i forbindelse med dødsfald,
skilsmisser m.v. kan få mig til at trække mig - enten for
"bestandigt" eller for en tid. Også ved visse højtider (jul) kan
jeg finde på at sige farvel - eller blot fordi jeg har travlt med
noget andet.

Hvorfor så gøre en dyd af nødvendighed? vil man måske spørge. Og
den pågældende "man" vil naturligvis have et godt spørgsmål:
hvorfor overhovedet meddele at man trækker sig -især når det sker
at man hurtig vender tilbage?

Tja, kald det forfængelighed, behov for at markere sig eller noget
tilsvarnende - det er for så vidt ligegyldigt.
Jeg har nu forsøgt at give mit besyv med til alle mulige og umulige
diskussioner. Jeg har nu ikke hvad jeg ved af flere uafsluttede
indlæg. Jeg er ikke blevet udæsket svar fra nogen, som jeg har
glemt - men jeg er godt klar over at nogle stadig mener at jeg har
ignoreret dem i et svar på nogle spørgsmål.
Nu er det sådan at jeg ikke kan læse alle indlæg, at jeg faktisk
HAR andet at lave og at jeg i den forbindelse også af og til laver
fejl i forbindelse med håndteringen af mine nyhedsgrupper. Når jeg
f.eks. har modtaget spam-mail har jeg forsøgt at få lukket disse
reklame-indlæg ude fra min forbindelse. Alligevel er der sket det,
at jeg ved en fejl hele tiden får udelukket visse grupper, som jeg
gerne vil læse, fordi jeg er kommet til at markere nogle forkerte
til mit kill-filter.

Således har jeg f.eks. udelukket Tom for en tid, fordi han af en
eller anden grund var havnet i mit filter -det var ikke hensigten
og jeg måtte da også forklare Konrad at jeg måtte svare Tom via
ham, da jeg ikke kunne finde ud af at fjerne ham fra filtret (jeg
er stadig ikke helt fortrolig med denne proces, og selvom jeg er
rimelig vidende om edb, så er det ikke alt, jeg ved om alle
programmer), og Konrad har jeg såmænd også haft i mit filter,selvom
det heller ikke var hensigten, men kun skyldtes at jeg fjumrede for
meget.

Derfor er det sket, at jeg af og til "overser" folk, der ikke får
et svar fra mig, og som derfor mener at jeg er "påfaldende tavs"
eller lignende.

Nu kan jeg naturligvis godt forstå, hvis der er nogen, der siger:
javist, men det er jo kun en søforklaring - som sædvanlig. Og jeg
må tilstå, at det ville jeg nok også tro, havde det været en anden,
der sagde det samme, men det er ikke destomindre sandt. Jeg er
velbevandret i netværk, i servere og administrerer til daglig
servere og klienter samt sætter dem op, piller dem ned igen,
underviser i det etc. Men jeg kan ikke finde ud af mit
postprogram - eller min nyhedslæser fordi jeg opfatter det
indholdsmæssige vigtigere end "formen".

Jeg har lige stillet et spørgsmål i en gruppe og fået et svar, som
jeg takkede for. Det affødte straks at en anden fortalte mig at jeg
burde læse netiketten og lære at "quote" - sådan noget irriterer
mig lige så meget som det sikkert irriterer andre at få rettet
deres stavefejl: hvad f... bilder fløsen sig ind at bede mig om at
læse netiketten som om jeg havde ond vilje til at genere nogen ved
min citatteknik?
Nå, men sådan er der altså så meget: der skal ofte ikke ret meget
til , førend man farer i harnisk.

Men med min bedste vilje kan jeg ikke se, at jeg har flere "løse
ender". Og hvis jeg har, så er det i hvert fald for sent.
Jeg er blevet "netoman" og får ikke lavet, helt hvad jeg skal fordi
lysten til at diskutere med alle mulige mennesker på denne måde er
meget stor, og med en adsl-forbindelse og flatrate mærker jeg jo
ikke noget til minutpriserne.

Den eneste kur mod dette er at forlade gruppen straks - og det
kunne jeg måske godt have gjort i ubemærkethed, hvis jeg ikke på
mange måder havde gjort mig bemærket ,så derfor forlader jeg
denne gruppe lige så støjende som jeg kom - som en troll, en idiot,
et kommunistsvin, en stædig kamel, en person "hinsides pædagogisk
rækkevidde" en "kriminel" en racist, en antisemit, en nar, en
latterlig person, en uvidende tåbe, en, der skulle tage et
danskkursus, engelskkursus, en der burde gå ud i det praktiske liv
i stedet for at holde sig til teorierne etc.etc.

Jeg forlader ikke alle grupper, da disse grupper - for det meste
faglige - kan være nyttige at kende, men jeg forlader dk.politik,
dk.politik.indvandring, dk.livssyn.kristendom og så et par andre
grupper, som jeg finder inderligt overflødige for tiden.

Og hvor længe bliver jeg væk? Ja, faktisk har jeg tænkt mig at det
skal være for altid - men jeg vil nok tro, at det vil være lidt for
naivt. Derfor vil jeg lade det være et ubestemt tidspunkt -men
længe.
Så kan både Tom, /arcana, P.N., Erik, m.fl. glæde sig over
det -sålænge det varer.

Men ærlig talt: jeg er kørt træt, min familie er kørt træt og jeg
får som sagt ikke lavet det, jeg skulle lave - og det generer mig -
så uanset hvad somme måtte mene om mit "exil" fra grupperne, uanset
om de vil juble (de fleste) eller græde (de færreste) , så gør det
ikke indtryk- livet er andet end politik og livssyn.

Ha' det godt - eller dårligt - I ved selv, hvem jeg mener

Må jeg så få fred!?
--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.
it-vejleder



--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup


 
 
/arcana (26-07-2001)
Kommentar
Fra : /arcana


Dato : 26-07-01 21:55

"Arne H. Wilstrup" <ahw@ahw.dk> wrote in message
news:3b608029$0$6068$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Må jeg så få fred!?
> Med venlig hilsen
> Arne H. Wilstrup
> Overlærer, cand.pæd.
> it-vejleder

Jada, Arne. Det er vel nok synd for dig. Se nu at få hvilet ud, og kom frisk
tilbage.

--
/arcana
Laborant, forfatter, IT-supporter.



Bodil Grove Christen~ (26-07-2001)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 26-07-01 23:21

Dit indlæg minder mig om en af mine nu pensionerede
kolleger, som indledte sin afskedstale med ordene:
"Jeg tror ikke, at jeg lige for tiden har nogle fjender.........."

Min mening var at sige, at hvis man vil slås, skal
man helt sikkert nok finde en anden, der vil.

Med venlig hilsen
Bodil.



Jesper Larsen (27-07-2001)
Kommentar
Fra : Jesper Larsen


Dato : 27-07-01 00:31


"Arne H. Wilstrup" <ahw@ahw.dk> wrote in message
news:3b608029$0$6068$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Til alle der måtte synes det er væsentlig (begge to)!

> Den eneste kur mod dette er at forlade gruppen straks - og det
> kunne jeg måske godt have gjort i ubemærkethed, hvis jeg ikke på
> mange måder havde gjort mig bemærket ,så derfor forlader jeg
> denne gruppe lige så støjende som jeg kom - som en troll, en idiot,
> et kommunistsvin, en stædig kamel, en person "hinsides pædagogisk
> rækkevidde" en "kriminel" en racist, en antisemit, en nar, en
> latterlig person, en uvidende tåbe, en, der skulle tage et
> danskkursus, engelskkursus, en der burde gå ud i det praktiske liv
> i stedet for at holde sig til teorierne etc.etc.

[klip]

> Så kan både Tom, /arcana, P.N., Erik, m.fl. glæde sig over
> det -sålænge det varer.

ROTFL!

Bare rolig, de græder indtil de finder et nyt fjendebillede.

Mvh. Jesper



Erik Larsen (27-07-2001)
Kommentar
Fra : Erik Larsen


Dato : 27-07-01 12:47


"Jesper Larsen" <nixen@bixen.dk> wrote in message
news:3b60a732$0$6006$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> > Så kan både Tom, /arcana, P.N., Erik, m.fl. glæde sig over
> > det -sålænge det varer.
>
> ROTFL!
>
> Bare rolig, de græder indtil de finder et nyt fjendebillede.
>
> Mvh. Jesper
>

Hvad er det får noget vås, jeg personligt ser ikke Arne som fjende
eller et fjendebilled og jeg kan kun glæde mig over den tid Arne og
jeg diskuterede, samtidig tro på at det han har læst her på DLK vil
slå rod i ham.

Erik



P.N. (27-07-2001)
Kommentar
Fra : P.N.


Dato : 27-07-01 12:30

Arne H. Wilstrup <ahw@ahw.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3b608029$0$6068$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Ha' det godt - eller dårligt - I ved selv, hvem jeg mener

jamen jeg ved da godt, at du sidder derhjemme med dine woodoodukker, og
fumler med
bøger såsom "sort magi for begyndere"
men det lykkedes ikke, jeg er her endnu!!

> Må jeg så få fred!?

ja en dag vil du få fred, men til den tid har du sikkert lagt sådan cirka 40
års debat med undertegnede bag dig.

> Med venlig hilsen
> Arne H. Wilstrup
> Overlærer, cand.pæd.
> it-vejleder

> Med venlig hilsen
> Arne H. Wilstrup
>
MVH P.N. arbejdsløs IT underviser (Arne fik mit job).





Jesper (27-07-2001)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 27-07-01 20:37

Arne H. Wilstrup <ahw@ahw.dk> wrote:

> Til alle der måtte synes det er væsentlig (begge to)!
>>
> Ha' det godt - eller dårligt - I ved selv, hvem jeg mener
>
> Må jeg så få fred!?
> --
> Med venlig hilsen
> Arne H. Wilstrup
> Overlærer, cand.pæd.
> it-vejleder

Kære Hr. Overlærer! Skal vi her i usenetgruppen samle ind til en krans
til dig hvor der står "Hvil I Fred" på?
--
Jesper.

David A. D. Konrad (27-07-2001)
Kommentar
Fra : David A. D. Konrad


Dato : 27-07-01 20:49

"Jesper" <triton@titancity.com> skrev i en meddelelse
news:1ex83xb.gstdx4h7l62oN%triton@titancity.com...

> Kære Hr. Overlærer! Skal vi her i usenetgruppen samle ind til en krans
> til dig hvor der står "Hvil I Fred" på?

Ikke nødvendigt. Arne vender tilbage, som han selv skriver.

I øvrigt - når manden er "gået bort", kan dette vel næppe være svar til ham,
men udelukkende dumsmarte bemærkninger der skal illustrere egen
stillingtagen til personen AHW - temmeligt patetisk! Virkeligt ynkeligt,
hvis jeg skal sige det. Findes der virkelig ikke noget bedre at svare på? I
så fald må AHW da være dybt vedkommende og original, selv midt i hans
selvvalgte usenetsuicidale form.





P.N. (30-07-2001)
Kommentar
Fra : P.N.


Dato : 30-07-01 08:41

hvis du har det meget dårligt Arne, så kan du komme i terapi hos mig gratis
de to første gange, for gammelt fjendskabs skyld.

med venlig hilsen P.N.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste