/ Forside / Teknologi / Udvikling / Java Scripts / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Java Scripts
#NavnPoint
molokyle 5410
Klaudi 2799
smorch 2439
kim 1360
Harlekin 1134
bentjuul 984
gibson 800
severino 695
Random 675
10  konsulent.. 626
Redirect efter skærm størrelse
Fra : Sebastian Wolter


Dato : 02-12-08 12:57

Hej jeg sidder og okser og bokser med en hjemmeside til et
skoleprojekt. Kort sagt handler projektet om webintegrator
uddannelsen på Roskilde Tekniske Skole.

Jeg sidder med en skærm størrelse på 1280x1024 og er i fuld gang
med at lave en side der passer i den størrelse, men så tænkte jeg
hvad vil der ske, hvis der var en der havde en mindre opløsning.
Så jeg skiftede ned i en 1024x768, hvilket med det resultat af,
at jeg ville lave den præcis samme side igen bare i mindre
størrelser og med mindre billeder også, så det passer sammen.

Så kom jeg til at tænke på, hvordan skal jeg få folk ind på den
side som deres skærm opløsning passer bedst til? Jeg har indtil
videre fundet ud af at det vil foregå igennem JavaScript, men
synes ikke at kunne finde den rigtige kode til det. Er der nogen
der har den kode eller er jeg fuldstændig fortabt ?

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

 
 
Kim Ludvigsen (02-12-2008)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 02-12-08 14:32

Sebastian Wolter skrev:

> Så kom jeg til at tænke på, hvordan skal jeg få folk ind på den
> side som deres skærm opløsning passer bedst til?

Skærmopløsningen er irrelevant. Det interessante er
opløsningen i browserens visningsrude. Det skyldes, at mange
ikke har browseren åbnet i maksimeret tilstand, og at mange
har en sidebjælke, fx med bogmærker åben.

Du kan aflæse størrelsen på browserens visningsrude med
JavaScript, men der er nogle problemer. Du kan læse lidt om
det på denne side (på engelsk):
http://www.howtocreate.co.uk/tutorials/javascript/browserwindow

En bedre løsning vil normalt være at lave en side, der kan
skalere, så den fx virker i 800x600 og opefter.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://pc-sikkerhed.dk

Jacob Ask (02-12-2008)
Kommentar
Fra : Jacob Ask


Dato : 02-12-08 06:48

On Dec 2, 12:57 pm, Sebastian Wolter <hellsman1...@hotmail.com> wrote:
> Jeg sidder med en skærm størrelse på 1280x1024 og er i fuld gang
> med at lave en side der passer i den størrelse, men så tænkte jeg
> hvad vil der ske, hvis der var en der havde en mindre opløsning.
> Så jeg skiftede ned i en 1024x768, hvilket med det resultat af,
> at jeg ville lave den præcis samme side igen bare i mindre
> størrelser og med mindre billeder også, så det passer sammen.

Du bør måske overveje at designe lidt fleksibelt i stedet. Der er jo
ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem skærmstørrelse og browser-
størrelse (*), idet du ikke kan se hvorvidt din bruger kører med et
maksimeret browser-vindue
Så som sagt, så tror jeg at du kommer længst ved at tæne dit design så
det kan strækkes til det passer.

(*) Det har vidst vist sig at den maksimale vinduesstørrelse ligger
ved brugere med 1024x768 opløsninger, kommer man derover er der en
stor tendens til at browservinduet ikke længere er maksimeret. Derfor
giver det til en vis grad mening at designe til 1024 og så gøre det
fleksibelt så det kan strækkes "opad".

Mvh
Jacob Ask



Birger Sørensen (02-12-2008)
Kommentar
Fra : Birger Sørensen


Dato : 02-12-08 17:16

Jacob Ask har bragt dette til os:
> (*) Det har vidst vist sig at den maksimale vinduesstørrelse ligger
> ved brugere med 1024x768 opløsninger, kommer man derover er der en
> stor tendens til at browservinduet ikke længere er maksimeret. Derfor
> giver det til en vis grad mening at designe til 1024 og så gøre det
> fleksibelt så det kan strækkes "opad".

Min skærm er 1280x1024.
Mit browservindue ca mellem 800x500 og 900x750.
Hvor har du dine "Det har vist sig" oplysninger fra?

Støder jeg på en interessant side, ændrer jeg gerne vinduet, så det
passer hvis nødvendigt.
At designe flexibelt er fornuftigt.
At designe til 1024 som du foreslår, gør livet besværligt (vandret
scrollbar) for alle de der har mindre => IMHO tåbeligt.

Birger

--
http://varmeretter.dk - billig, sund og hurtig mad
http://bbsorensen.dk



Erik Ginnerskov (03-12-2008)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 03-12-08 19:40

Birger Sørensen wrote:

> Min skærm er 1280x1024.
> Mit browservindue ca mellem 800x500 og 900x750.

Statistisk er der meget få, som ikke mindst har en skærmopløsning på
800*600px. Når dertil lægges, at en del brugere med 1024*768px ikke
maksimerer browservinduet, vil der være nogen fornuft i at designe så siden
kan ses i enhver browserbredde fra 800px og op

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://ginnerskov.dk
http://vestfynswebdesign.dk - http://html-faq.dk


Birger Sørensen (03-12-2008)
Kommentar
Fra : Birger Sørensen


Dato : 03-12-08 22:00

Erik Ginnerskov:
> Birger Sørensen wrote:
>
>> Min skærm er 1280x1024.
>> Mit browservindue ca mellem 800x500 og 900x750.
>
> Statistisk er der meget få, som ikke mindst har en skærmopløsning på
> 800*600px. Når dertil lægges, at en del brugere med 1024*768px ikke
> maksimerer browservinduet, vil der være nogen fornuft i at designe så siden
> kan ses i enhver browserbredde fra 800px og op

Det er IMHO fornuftigt, og svarer til det jeg selv gør.

Jeg spurgte efter _hvor_ man har viden fra, om hvad hvem med hvilke
opløsninger gør.
Selv om jeg betragter mig selv som ganske almindelig, tør jeg ikke
udtale mig om hvordan andre gør.
At folk med opløsning mindre end 1024 ikke skulle bruge mindre
browservindue, tror jeg er grebet ud af luften, og mere et udtryk for
personlige ideer eller forestillinger end faktiske forhold.

Birger

--
http://varmeretter.dk - billig, sund og hurtig mad
http://bbsorensen.dk



Erik Ginnerskov (04-12-2008)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 04-12-08 18:29

Birger Sørensen wrote:

> Selv om jeg betragter mig selv som ganske almindelig, tør jeg ikke
> udtale mig om hvordan andre gør.

De folk, der giver sig af med at besvare spørgsmål i webdesign-grupperne,
kan vist ikke henregnes til gennemsnitsbrugere. Vores insigt i diverse
relevante forhold er simpelthen over gennemsnittet.

> At folk med opløsning mindre end 1024 ikke skulle bruge mindre
> browservindue, tror jeg er grebet ud af luften, og mere et udtryk for
> personlige ideer eller forestillinger end faktiske forhold.

Mine oplysninger er ikke baseret på så store tal, at de kan betegnes som
bevis for noget.

Men når jeg en sjælden gang skal hjælpe folk (med en max mulig
skærmopløsning på 800*600) med computerproblemer, har browservinduet altid
været sat til at åbne maksimeret.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://ginnerskov.dk
http://vestfynswebdesign.dk - http://html-faq.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste