---

Jeg har forespurgt på DMI om skyernes farve og hvorfor de
opstår og har fået følgende svar:


"Skyernes farver skyldes spredning af sollys, når det passerer
igennem atmosfæren. Skyer er hvide, fordi de spreder det hvide
sollys. Skyer i andre nuancer er ligeså hvide som de andre,
men lyset der når vores øjne fra disse har rejst længere og er
blevet modificeret mere.
Når Solen står tæt ved horisonten bliver farverne mere
rødlige. Det skyldes at lyset i den situation skal gå gennem
et langt tykkere lag af Jordens atmosfære. Da atmosfæren er
bedst til at sprede blåt lys, vil mest rødt lys slippe
igennem.

Læs mere om skyer her: http://www.dmi.dk/dmi/nv_skyer.pdf "

Endelig har jeg spurgt om tordenvejr og fået følgende svar:

"Tordenvejr hænger meget kort fortalt sammen med dannelse af
store bygeskyer i ustabil luft. I en fuldt udviklet bygesky -
en cumulonimbus - kan der opbygges
store elektriske spændingsforskelle der til sidst vil udløses
i meget kraftige udladninger - kaldet lyn.

Der findes ikke en entydig teori der kan forklare alle forhold
vedrørende lynets fysik.Den mest accepterede forklaring går ud
på at der inde i tordenskyen vil
dannes negativt og positivt ladede partikler ved utallige
sammenstød og gnidninger mellem iskrystaller og eventuelle
hagl der af de kraftige op- og
nedvinde hvirvles rundt. Efterhånden vil de øverste dele af
skyen være positivt ladet og modsat negativt ladet i skyens
bund. Vi har at gøre med statisk
elektricitet på en stor skala.

Læs mere om lyn og torden her:
http://www.dmi.dk/dmi/bagomlynogtorden.pdf"

Tak til alle der har vist interesse for at svare på mine
spørgsmål i denne gruppe i øvrigt.

---

On 25 Nov., 20:19, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com> wrote:
> Jeg har forespurgt på DMI om skyernes farve og hvorfor de
> opstår og har fået følgende svar:
>
> "Skyernes farver skyldes spredning af sollys, når det passerer
> igennem atmosfæren. Skyer er hvide, fordi de spreder det hvide
> sollys. Skyer i andre nuancer er ligeså hvide som de andre,
> men lyset der når vores øjne fra disse har rejst længere og er
> blevet modificeret mere.

Mon ikke også der er noget om det med at skyer der skal til at give
regn er mørkere. Fordi dråberne er større eller mere tæt fordelt, så
mindre lys kastes tilbage, men absorberes i stedet for i regndråben.
Jeg har tit set blå møke skyer der skal til at give regn (ikke
nødvendigvis sne). Måske fordi de røde stråler bedst absorberes af
vanddråberne?

> Når Solen står tæt ved horisonten bliver farverne mere
> rødlige. Det skyldes at lyset i den situation skal gå gennem
> et langt tykkere lag af Jordens atmosfære. Da atmosfæren er
> bedst til at sprede blåt lys, vil mest rødt lys slippe
> igennem.



>
> Læs mere om skyer her:http://www.dmi.dk/dmi/nv_skyer.pdf"
>
> Endelig har jeg spurgt om tordenvejr og fået følgende svar:
>
> "Tordenvejr hænger meget kort fortalt sammen med dannelse af
> store bygeskyer i ustabil luft. I en fuldt udviklet bygesky -
> en cumulonimbus - kan der opbygges
> store elektriske spændingsforskelle der til sidst vil udløses
> i meget kraftige udladninger - kaldet lyn.
>
> Der findes ikke en entydig teori der kan forklare alle forhold
> vedrørende lynets fysik.Den mest accepterede forklaring går ud
> på at der inde i tordenskyen vil
> dannes negativt og positivt ladede partikler ved utallige
> sammenstød og gnidninger mellem iskrystaller og eventuelle
> hagl der af de kraftige op- og
> nedvinde hvirvles rundt. Efterhånden vil de øverste dele af
> skyen være positivt ladet og modsat negativt ladet i skyens
> bund. Vi har at gøre med statisk
> elektricitet på en stor skala.
>
> Læs mere om lyn og torden her:http://www.dmi.dk/dmi/bagomlynogtorden.pdf"

Tak for linket. Jeg så ikke nogen begrundelse på hvorfor skyen
udvikler sig til at være posiivt ladet i toppen og negativt i bunden,
men det skyldes sikkert, som der også stod, at jorden generelt er
positivt ladet. Det bliver i nogen grad forstærket under skyen. Hvis
der så tilmed vi en nedadgående vind fra den nedre del af skyen kommer
entransport af elektroner, kan et lyn opstå.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i meddelelsen
news:78abd7e3-c9b2-482e-a31a-c00f702c89e5@k36g2000yqe.googlegroups.com...

>
> Læs mere om lyn og torden
> her:http://www.dmi.dk/dmi/bagomlynogtorden.pdf"

Tak for linket. Jeg så ikke nogen begrundelse på hvorfor skyen
udvikler sig til at være posiivt ladet i toppen og negativt i
bunden,
men det skyldes sikkert, som der også stod, at jorden generelt
er
positivt ladet. Det bliver i nogen grad forstærket under
skyen. Hvis
der så tilmed vi en nedadgående vind fra den nedre del af
skyen kommer
entransport af elektroner, kan et lyn opstå.

- Det har sikkert at gøre med luftens tyngde. De tungeste
dele er naturligvis nærmere end de letteste dele.
Brint er lettere end Oxygen. Da vand består af Hydrogen
(Brint) som er positivt ladet og Oxygen som er negativt ladet,
så følger deraf at plus-ionerne er i toppen og minus-ionerne
er i bunden og så er der dannet grobund for en slags
kæmpemæssig statisk elektricitet.

Skyerne består jo af vand, så de positive ioner må også her
være i toppen og de negative i bunden.

PÅ jorden må jordens varme ligeledes bestå af tungere
minusioner og lettere plusioner (atm. luft har jo både H og O
i sig), så vi har denne situation: skyernes negative ioner i
bunden interagerer med de positive ioner fra jorden, der jo er
i toppen - derved er der mulighed for "forbindelse" med plus
og minus og derved en elektrisk udladning efterfulgt af den
lyd det giver, som bevæger sig langsommere gennem luften end
lyset fra lyn-forbindelsen gør.

Men det er kun et gæt -der er sikkert mange der ved noget mere
om dette.

---

On 29 Nov., 10:36, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com> wrote:
> Tak for linket. Jeg så ikke nogen begrundelse på hvorfor skyen
> udvikler sig til at være posiivt ladet i toppen og negativt i
> bunden,
> men det skyldes sikkert, som der også stod, at jorden generelt
> er
> positivt ladet. Det bliver i nogen grad forstærket under
> skyen. Hvis
> der så tilmed vi en nedadgående vind fra den nedre del af
> skyen kommer
> entransport af elektroner, kan et lyn opstå.

---------------------------------------------------

> - Det har sikkert  at gøre med luftens tyngde. De tungeste
> dele er naturligvis nærmere end de letteste dele.
> Brint er lettere end Oxygen. Da vand består af Hydrogen
> (Brint) som er positivt ladet og Oxygen som er negativt ladet,
> så følger deraf at plus-ionerne er i toppen og minus-ionerne
> er i bunden og så er der dannet grobund for en slags
> kæmpemæssig statisk elektricitet.
>
> Skyerne består jo  af vand, så de positive ioner må også her
> være i toppen og de negative i bunden.
>
> PÅ jorden må jordens varme ligeledes  bestå af tungere
> minusioner og lettere plusioner (atm. luft har jo både H og O
> i sig), så vi har denne situation: skyernes negative ioner i
> bunden interagerer med de positive ioner fra jorden, der jo er
> i toppen - derved er der mulighed for "forbindelse" med plus
> og minus og derved en elektrisk udladning efterfulgt af den
> lyd det giver, som bevæger sig langsommere gennem luften end
> lyset fra lyn-forbindelsen gør.
>
> Men det er kun et gæt -der er sikkert mange der ved noget mere
> om dette.

Jeg ved ikke om skyen danner H+ og OH- ioner af vandet. Eller om det
er elktroner der rives løs. Luftens ilt O2 er normalt ikke elktrisk
ladet. Jeg tror ikke masseforskellen har stor betydning for
fordelingen, når vi taler om molekyler eller mindre ting. Den blanding
der sker pga. luftens hvirvlen betyder meget mere.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i meddelelsen
news:4b6916cd-f259-4f76-a4e2-676a297b6d49@c1g2000yqg.googlegroups.com...
On 29 Nov., 10:36, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com>
wrote:
> Tak for linket. Jeg så ikke nogen begrundelse på hvorfor
> skyen
> udvikler sig til at være posiivt ladet i toppen og negativt
> i
> bunden,
> men det skyldes sikkert, som der også stod, at jorden
> generelt
> er
> positivt ladet. Det bliver i nogen grad forstærket under
> skyen. Hvis
> der så tilmed vi en nedadgående vind fra den nedre del af
> skyen kommer
> entransport af elektroner, kan et lyn opstå.

---------------------------------------------------

> - Det har sikkert at gøre med luftens tyngde. De tungeste
> dele er naturligvis nærmere end de letteste dele.
> Brint er lettere end Oxygen. Da vand består af Hydrogen
> (Brint) som er positivt ladet og Oxygen som er negativt
> ladet,
> så følger deraf at plus-ionerne er i toppen og minus-ionerne
> er i bunden og så er der dannet grobund for en slags
> kæmpemæssig statisk elektricitet.
>
> Skyerne består jo af vand, så de positive ioner må også her
> være i toppen og de negative i bunden.
>
> PÅ jorden må jordens varme ligeledes bestå af tungere
> minusioner og lettere plusioner (atm. luft har jo både H og
> O
> i sig), så vi har denne situation: skyernes negative ioner i
> bunden interagerer med de positive ioner fra jorden, der jo
> er
> i toppen - derved er der mulighed for "forbindelse" med plus
> og minus og derved en elektrisk udladning efterfulgt af den
> lyd det giver, som bevæger sig langsommere gennem luften end
> lyset fra lyn-forbindelsen gør.
>
> Men det er kun et gæt -der er sikkert mange der ved noget
> mere
> om dette.

Jeg ved ikke om skyen danner H+ og OH- ioner af vandet.

-Det må de gøre. Vandmolekyler er ikke altid bastante, og vi
ved at når der tilføres energi til ilt får vi ozon, så det er
ikke så sært. Vands molekyleformel er jo som bekendt H20 - og
det består altså af både brint- og ilt-ioner.

Eller om det
er elktroner der rives løs. Luftens ilt O2 er normalt ikke
elktrisk
ladet.

-Det har du nok ret i, - jeg tænkte mere på ioniserede
luftmolekyler - se længere nede.

Jeg tror ikke masseforskellen har stor betydning for
fordelingen, når vi taler om molekyler eller mindre ting. Den
blanding
der sker pga. luftens hvirvlen betyder meget mere.

- Det kan du nok have nogen ret i, men metereologerne skriver
om dette:


"I en proces vi ikke ved så meget om, fordeler luftstrømme
positive ladninger i toppen af en tordensky og negative
ladninger i basen af den. Jorden under skyen bliver positivt
ladet. Der skabes således et elektrisk felt, der vokser,
indtil det isolerende lag af luft ikke længere kan holde de to
ladninger adskilt. En elektroniske strøm skyder ud af den
negativt ladede zone: Det er forløberen, en usynlig gnist, der
bevæger sig med 200 km/t. langs en zigzagformet bane. Når
forløberen nærmer sig jorden, tiltrækker den sig en positiv
elektrisk ladet strøm. Når de to gnister mødes, danner de en
kanal af ioniseret luft på adskillige centimeter i diameter,
langs hvilken en meget kraftig strøm vokser opad. Denne
elektriske udladning frembringer lynglimtes lysende linie."
(kilde:Vejret - oversat fra fransk og produceret af TV2 i
samarbejde med STV, oversat af Kai-Asle Sønstabø, 2005)

"Der findes ikke en entydig teori, der kan forklare alle
forhold vedrørende lynets fysik, men den generelle forståelse
går ud på, at voldsomme vertikale bevægelser af skypartikler,
og måske især ispartikler, i en tordensky kan forårsage, at
der opbygges meget store ladningsforskelle mellem forskellige
dele af skyen eller mellem skyen og jordoverfladen
Den mest accepterede forklaring går ud på, at der inde i
tordenskyen vil dannes negative og positive ladede partikler
ved utallige sammenstød og gnidninger mellem iskrystaller og
evt. hagl, der af de kraftige op- og nedvinde hvirvles rundt.
Efterhånden vil de øverste dele af skyen være positivt ladet
og modsat negativt ladet i skyens bund.

Jordoverfladen er generelt negativt ladet, men bliver lokalt
positivt ladet mange steder, især under en tordensky, da de
negative ladninger i skyens bund skaber en positiv
"skyggeladning" på jordoverfladen samt fortrinsvis på
genstande, der rager op som fx tårne, master, træer, bygninger
m.m. Når isoleringsevnen af de luftlag, der adskiller områder
med modsat elektrisk ladning, bryder sammen pga. den store
spændingsforskel, vil lynet springe.


Den mest almindelige type lynnedslag begynder oppefra og
udvikler sig ved, at en nedadgående kanal af stærkt ioniserede
luftmolekyler forlænges skridt for skridt i retning mod
overfladen. Denne række af forudladninger, der ofte foregår
med et ophold på ca. 50 mikrosekunder mellem hvert skridt,
forlænger typisk lynkanalen 50 meter ad gangen og fordeler
samtidig den overliggende ladning ned gennem lynkanalen. På et
tidspunkt hvor lynkanalen når ned i nærheden af overfladen,
vil det forstærkede elektriske felt imellem spidsen af
lynkanalen og selve jordoverfladen starte en opadgående
udladning fra jorden mod den nederste ende af lynkanalen. Når
de to udladninger mødes, kortsluttes systemet, og den
egentlige hovedudladning sker igennem den for-ioniserede bane
ved, at en elektrisk strøm på op til adskillige hundreder
tusinder ampere i løbet af 20 til 50 mikrosekunder udligner
spændingsforskellen mellem jord og sky. Derefter kan der med
ca. 0,05 sekunders mellemrum optræde et større eller mindre
antal (typisk 3-4, men i sjældne tilfælde helt op til 20)
efterfølgende udladninger, hvor hele lynbanen gennemløbes på
en gang. Dette fænomen kaldes deludladninger, og man betegner
antallet af deludladninger som lynets multiplicitet.

Et lynnedslag kaldes positivt eller negativt afhængig af
fortegnet for ladningen i det område af skyen, der aflades.
Næsten alle lyn begynder oppe fra skyen, man siger at de
initieres oppefra. Lynnedslag kan også i sjældne tilfælde
initieres nedefra. Hyppigheden af dette fænomen afhænger bl.a.
af skyhøjden, idet lave skyer (eller høje genstande på
jordoverfladen) øger sandsynligheden for, at lynet starter
nedefra. Der findes således fire typer lyn: Negativt
nedad-initieret (mere end 90 % af lynene er af denne type),
positivt nedad-initieret (mindre end 10%), negativt
opad-initieret og positivt opad-initieret."

http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/lyn_og_torden-2/lyn_og_torden2-3.htm

---

"Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev:

> Jeg ved ikke om skyen danner H+ og OH- ioner af vandet.

Der findes jo altid disse ioner i vand, men 'laver' du flere ved fysisk
påvirkning (hvad jeg ikke tror sker overhovedet i en sky), dannes der lige
mange af hver og det ændrer jo ikke noget på ladningen udadtil.

>
> -Det må de gøre. Vandmolekyler er ikke altid bastante, og vi ved at når
> der tilføres energi til ilt får vi ozon, så det er ikke så sært. Vands
> molekyleformel er jo som bekendt H20 - og det består altså af både brint-
> og ilt-ioner.

Som sagt er det ikke det der sker i skyer.

>
> Eller om det
> er elktroner der rives løs.

Det er det.

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
Preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i meddelelsen
news:4931c366$0$56781$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev:
>
>> Jeg ved ikke om skyen danner H+ og OH- ioner af vandet.
>
> Der findes jo altid disse ioner i vand, men 'laver' du flere
> ved fysisk påvirkning (hvad jeg ikke tror sker overhovedet i
> en sky), dannes der lige mange af hver og det ændrer jo ikke
> noget på ladningen udadtil.

Det hævder jeg skam heller ikke, men jeg hævder at der i
skyerne befinder sig positivt ladede ioner og negativt ladede
ioner. De positivt ladede ioner befinder sig på jordens
overflade og de negativt ladede ioner befinder sig i skyernes
basis, hvorimod de positivt ladede ioner befinder sig i toppen
af skyerne.
Men naturligvis findes de ikke kun dér. Der er også positivt
ladede ioner i skyernes basis, men koncentrationen er ikke så
stor som i toppen.
>
>>
>> -Det må de gøre. Vandmolekyler er ikke altid bastante, og
>> vi ved at når der tilføres energi til ilt får vi ozon, så
>> det er ikke så sært. Vands molekyleformel er jo som bekendt
>> H20 - og det består altså af både brint- og ilt-ioner.

Når luftstrømmene fordeler positive og negative ladninger i
skyerne, må de nødvendigvis komme et sted fra. Hvorfra er det
så? Skyerne består jo hovedsagelig af bittesmå vanddråber og
iskrystaller der gør atmosfærisk luftfugtighed synlig.

Vandmolekyler i luftformig tilstand er i så stor bevægelse at
de ikke kan forblive forbundet med hinanden. Det vil altså
sige at der sker en adskillelse af brint- og ilt-atomer. Dette
må vel kun siges at være nogle få af dem eller hur?

Vandmolekylerne er ikke de eneste ting i atmosfæren. Der er
også fx støv, vulkansk aske, pollen eller saltkrystaller der
hvirler rundt i atmosfæren. Kondensation af vanddampen sker
når den luft der indeholder den, afkøles, hvilket kun sker
hvis vandmolekylerne kommer i kontakt med partikler de kan
sætte sig fast på: kondensationskerner.

Så mit spørgsmål er blot: hvor kommer de ladninger fra der gør
at skyerne (=vanddråberne) i basis er negativt ladede og
derfor kan forbinde sig med de positivt ladede ladninger ved
jorden?

>
> Som sagt er det ikke det der sker i skyer.

>>
>> Eller om det
>> er elktroner der rives løs.
>
> Det er det.

Fint, men hvorfra kommer disse elektroner? De må nødvendigvis
komme fra et grundstof?

---

On 29 Nov., 21:08, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com> wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i meddelelsennews:4b6916cd-f259-4f76-a4e2-
>
> Jeg ved ikke om skyen danner H+ og OH- ioner af vandet.
>
> -Det må de gøre. Vandmolekyler er ikke altid bastante, og vi
> ved at når der tilføres energi til ilt får vi ozon, så det er
> ikke så sært. Vands molekyleformel er jo som bekendt H20 - og
> det består altså af både brint- og ilt-ioner.

Nej, salt fx. består af ioner i et iongitter. Hvis den kommer i en
tilstrækkelig mængde vand vil ionerne bevæge sig fra hinanden - saltet
opløses. Vandmolekylet er en stærk molekylær bindning mellem et
iltatom og brintatomer. Den kan godt brydes ad kemisk eller elktrisk
vej. Jeg ved ikke om den kan brydes vha. sammenstød mellem
luftmolekyler/partikler. Måske er iltmolekylet, O2, mindre bastant og
kan deles og gå sammen til fx. O3 (ozon) på den måde; jeg tror det
egentlig ikke.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i meddelelsen
news:d55dd078-78fc-44cd-a124-847c17a282c4@h20g2000yqn.googlegroups.com...
On 29 Nov., 21:08, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com>
wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i
> meddelelsennews:4b6916cd-f259-4f76-a4e2-
>
> Jeg ved ikke om skyen danner H+ og OH- ioner af vandet.
>
> -Det må de gøre. Vandmolekyler er ikke altid bastante, og vi
> ved at når der tilføres energi til ilt får vi ozon, så det
> er
> ikke så sært. Vands molekyleformel er jo som bekendt H20 -
> og
> det består altså af både brint- og ilt-ioner.

Nej,

- Nej??? Det var dog interessant: vil du dermed hævde at vand
IKKE består af Ilt og brint? At man har ilt og brint-ioner?
Med andre ord at man H+ ioner og O2-ioner ikke findes? Det var
nyt for mig.

"ion, (gr. ion 'vandrende', præs.part. af ienai 'gå,
vandre', se også -on), positivt eller negativt elektrisk ladet
atom eller atomgruppe. Positivt ladede ioner er dannet ved, at
en eller flere af atomets eller molekylets elektroner er revet
løs. Alle atomer og molekyler kan ioniseres, atomer endda i en
sådan grad, at samtlige elektroner mangler, og man har et
fuldt ioniseret atom. I molekyler holdes atomerne sammen af
elektronerne, og der kan derfor — afhængigt af molekylets
størrelse — kun mistes nogle få elektroner, før den elektriske
frastødning får molekylet til at gå i stykker.

Negative ioner dannes ved, at en ekstra elektron bindes til
atomet eller molekylet. Ikke alle atomer kan danne negative
ioner, fx eksisterer negative ioner ikke for ædelgasatomer og
nitrogen.

Omdannelsen af luftformige stoffer til ioner kræver tilførsel
af store mængder energi. Derfor indeholder atmosfærisk luft
normalt kun få ioner, men mængden af ioner forøges kraftigt
under visse kemiske processer, fx en forbrænding. I
laboratoriet kan ioner endvidere dannes ved elektronbeskydning
under meget lave tryk (se massespektroskopi).

Dannelse af ioner i opløsning, fx under elektrolyse, forløber
langt lettere. Dette skyldes, at tiltrækningen mellem ionerne
og opløsningsmidlet frigør energi, som i nogen grad
kompenserer for den energitilførsel, der er nødvendig for at
danne ionerne. En opløsning, der indeholder ioner, kaldes en
elektrolytopløsning og leder den elektriske strøm mellem to
elektroder, ved at ionerne vandrer i opløsningen: de positive
ioner (kationerne) mod den negative elektrode (katoden) og de
negative ioner (anionerne) mod den positive elektrode
(anoden).Mange salte er opbyggede af ioner, der frigøres, når
saltet opløses. Det gælder blandt andet natriumklorid
(køkkensalt), der ved opløsning i vand dissocieres
fuldstændigt i natriumioner og kloridioner. Også mange andre
forbindelser, fx eddikesyre, der ikke som salte er opbyggede
af ioner, dissocieres helt eller delvis til ioner ved
opløsning. "

Kilde: SDE

salt fx. består af ioner i et iongitter. Hvis den kommer i en
tilstrækkelig mængde vand vil ionerne bevæge sig fra
hinanden - saltet
opløses. Vandmolekylet er en stærk molekylær bindning mellem
et
iltatom og brintatomer. Den kan godt brydes ad kemisk eller
elktrisk
vej. Jeg ved ikke om den kan brydes vha. sammenstød mellem
luftmolekyler/partikler. Måske er iltmolekylet, O2, mindre
bastant og
kan deles og gå sammen til fx. O3 (ozon) på den måde; jeg tror
det
egentlig ikke.


"oxy'gen, (af gr. oxys 'sur, syreholdig' og -gen),
grundstof nr. 8, placeret i det periodiske systems 16. gruppe;
atomtegn O. Oxygen findes i den atmosfæriske luft som ilt,
hvis molekyler indeholder to oxygenatomer, O2, og udgør ca.
21%. Ilt er en farve- og lugtløs gas, som kan fortættes til en
lyseblå væske; ved yderligere afkøling bliver væsken til et
fast stof. I atmosfæren findes også små og variable mængder af
ozon, hvis molekyler, O3, indeholder tre oxygenatomer. Ilt kan
opløses i vand, og det er denne opløste ilt, som betinger
livet af fx fisk i vandet.

Oxygen dannes ved planternes fotosyntese, og det frigøres ved
opvarmning af en række oxygenrige forbindelser, fx salpeter.
De store mængder, der anvendes i industrien, fremstilles ved
destillation af flydende luft. Ilt fremstilles også ved
elektrolyse af vand, hvorved man samtidig får brint.

Mange oxygenforbindelser kan beskrives ved, at et oxygenatom
med to elektronparbindinger er bundet til andre atomer, fx
vand: H-O-H. Andre kan beskrives ved, at et oxygenatom har
optaget to elektroner og er blevet til en oxidion, O2-, fx
calciumoxid: Ca2+ , O2-. Bindingsforholdene er dog ofte langt
mere komplicerede; iltmolekylet, O2, er nærmest to
oxygenatomer bundet sammen med en elektronparbinding, og hvert
med en fri elektron: O-O.

Opdagelseshistorie.

Den britiske kemiker Joseph Priestley opvarmede 1.8.1774 vha.
et stort brændglas kviksølvkalk (kviksølv(II)oxid) og fik
dannet en gas, som han opsamlede. Han anbragte et lys i gassen
og så, at forbrændingen gik langt hurtigere. Han fyldte en
glasklokke, hvor der i forvejen var anbragt en mus, med
gassen, og han så, at musen levede ubekymret videre. Disse
iagttagelser viste sig at være så skelsættende, at mange
historikere anser 1.8.1774 for den dag, kemien blev født.

Priestley fortalte A.L. Lavoisier om sit forsøg; og denne
holdt et halvt år senere et foredrag i det franske akademi og
forklarede, at den nye gas var nøglen til kemien:

Når stoffer som svovl, fosfor og metaller opvarmes i luften,
forbinder de sig med oxygen og danner oxider. Det forklarede,
at vægten øgedes ved disse reaktioner.Lavoisier bemærkede, at
der dannedes syre, når svovl og fosfor brændte. Derfor
indførte han navnet oxygen 'det syredannende'. Her tog han dog
fejl; få år efter påvistes, at der findes syrer som sulfan,
H2S, og hydrogencyanid, HCN, der ikke indeholder oxygen.

BosGeokemi og mineralogi.

Oxygen er det hyppigste grundstof i jordskorpens bjergarter.
Det udgør 47 vægtpct. af Jordens skorpe, og det samlede
indhold af oxygen i jordskorpen, havene og luften andrager
49%. I jordskorpens bjergarter er det overvejende bundet til
silicium i form af silikatmineraler som fx kvarts, feldspat,
hornblende og lermineraler. Andre vigtige oxygenbærende
mineraler er carbonater (fx calcit, dolomit), sulfater (fx
gips) og oxider (fx magnetit). Oxygen er vigtigt for de
sedimentære bjergarters oxidationsforhold. Anoxiske (iltfrie)
miljøer dannes, hvor oxygen fra luft eller vand er opbrugt
gennem oxidation af organisk materiale. Pyrit (jernsulfid) er
karakteristisk for marine, anoxiske aflejringer dannet ved
bakteriel sulfatreduktion. Sådanne aflejringer indeholder
store mængder organisk stof, der ved opvarmning kan danne olie
og gas.Røde bjergarter (red beds) indeholdende oxideret jern
markerer begyndelsen af dannelsen af den oxygenholdige
atmosfære, der er forudsætningen for alt højere dyrisk
liv.BBuForbindelser. Da oxygen er det stærkeste
oxidationsmiddel næst efter fluor, har det oxidationstrin ?2 i
næsten alle binære forbindelser med andre grundstoffer,
undtagen i dets fluorforbindelser.

Forbindelser med oxygen i oxidationstrin -2 omtales under
oxider.Den mest stabile fluorforbindelse er oxygendifluorid,
OF2, der er en farveløs, uhyre giftig gas. Den er stabil ved
stuetemperatur, men dekomponeres ved 200 °C.
Dioxygendifluorid, O2F2, er kun stabil ved temperaturer
væsentligt under 0 °C og er et stærkt oxidations- og
fluoreringsmiddel. Oxygen tildeles oxidationstrin ?1 i
hydrogenperoxid, brintoverilte, H2O2, og i de deraf afledte
oxider, fx natriumperoxid, Na2O2. I kaliumsuperoxid, KO2, har
oxygen formelt oxidationstrin ?1/2. Der findes komplekse
cobaltforbindelser, som indeholder en O2-gruppe.

Endvidere findes der komplekse forbindelser, der
tilsyneladende kan optage og afgive oxygen i molekylær form;
den vigtigste er hæmoglobin.SERaBiologi.

Oxygen er en central bestanddel af de organiske stoffer, som
alle organismer er opbygget af, og af det vand, som
organismerne for en stor del også består af; fx er ca. 65
vægtpct. af et menneske oxygen.

Oxygen dannes af planter ved fotosyntese og forbruges af
aerobe (iltkrævende) organismer, der er afhængige af oxygen
ved forbrænding af føden (se respiration og stofskifte). Både
dyr, planter og mange mikroorganismer bruger luftens ilt, mens
visse anaerobe mikroorganismer i bl.a. jord, vand og
tarmfloraen kan leve uden, fx denitrificerende bakterier,
visse arkebakterier (Archaea) og gær (se også fermentering).

Der har ikke altid været ilt i Jordens atmosfære. Ilten er
tilvejebragt af levende organismer, til at begynde med
cyanobakterier (blågrønalger), som opstod for mere end 3 mia.
år siden. Cyanobakterier var sandsynligvis de første
organismer, der udførte fotosyntese, hvorved ilt blev
frigivet. Først for omkring 1 mia. år siden nåede atmosfærens
iltindhold op på ca. 1% af nutidens niveau, hvorved det blev
muligt for organismer at ånde med ilt.

Fremkomsten af ilt medførte mange organismers uddøen, da den
fri ilt var en cellegift for dem; dette kaldes ofte
iltkatastrofen (se fotosyntese (bakteriel)). For over 430 mio.
år siden fremkom de første planter, og den fortsatte
fotosyntese bevirkede en stigning i atmosfærens iltindhold, en
forudsætning for udviklingen af et ozonlag .

Organismerne optager luftens ilt ved diffusion gennem deres
overflade eller via særlige respirationsorganer, gæller hos
vandlevende dyr, lunger hos mange landlevende og trakéer hos
fx insekter. Mange dyr har oxygenbindende molekyler, fx
transporterer blodets hæmoglobin oxygen rundt i kroppen; hos
leddyr og bløddyr varetager hæmocyanin denne rolle. Musklernes
myoglobin er depot for oxygen til muskelcellerne. Når føden
omsættes ved organismernes forbrænding, dannes reducerede
coenzymer, der i respirationskæden oxideres af oxygen under
samtidig syntese af det energirige molekyle ATP .
Ca. 85% af organismens oxygenforbrug kan henføres til denne
proces. Den resterende del går bl.a. til forskellige
nedbrydningsprocesser, katalyseret af dioxygenaser,
monooxygenaser (hydroxylaser, fx hydroxylering med cytochrom
P450, se cytochromer) og oxidaser.Nogle af oxygens
omdannelsesprodukter i organismen, de reaktive iltforbindelser
(eng. reactive oxygen species (ROS)), er giftige for cellerne,
idet de bevirker oxidative skader på lipider, proteiner og
nukleinsyrer. Til ROS henregnes hydrogenperoxid (H2O2), der
bl.a. dannes i reaktioner katalyseret af oxidaser,
superoxidanionen (O2-), der kan dannes ved alle typer af
oxidationer med oxygen, samt hydroxylradikalet (OH?), der
dannes af H2O2 og O2-. Organismens forsvar mod disse
forbindelser er dels enzymatiske reaktioner, der kan omsætte
forbindelserne til oxygen, dels antioxidanter, der
ikke-enzymatisk reagerer med forbindelserne. Oxidative skader
på proteiner menes bl.a. at være en væsentlig patogen faktor
ved åreforkalkning, ligesom dannelsen af ROS synes at være en
væsentlig årsag til giftigheden af høje oxygenkoncentrationer.
Superoxiddannelse er dog også vigtig i organismens forsvar mod
bakterier, idet aktiverede makrofager danner store mængder
superoxid, der virker bakteriedræbende. Se også radikaler.
Vedr. ilt som miljøfaktor, se ilt og iltsvind. Se også
iltbehandling, autoxidation, oxidation og naturlige
antioxidanter.NiGr, SLHa

Ozon, O3, lyseblå, giftig og meget reaktionsdygtig gas med en
gennemtrængende lugt. Dannes ved elektriske udladninger og i
stratosfæren af ultraviolet stråling, idet iltmolekyler
spaltes i to oxygenatomer, som hver forbinder sig med et andet
iltmolekyle."
Kilde: SDE

---

On 29 Nov., 23:13, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com> wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i meddelelsennews:d55dd078-78fc-44cd-a124-847c17a282c4@h20g2000yqn.googlegroups.com...
> On 29 Nov., 21:08, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com>
> wrote:
>
> > "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i
> > meddelelsennews:4b6916cd-f259-4f76-a4e2-
>
> > Jeg ved ikke om skyen danner H+ og OH- ioner af vandet.
>
> > -Det må de gøre. Vandmolekyler er ikke altid bastante, og vi
> > ved at når der tilføres energi til ilt får vi ozon, så det
> > er
> > ikke så sært. Vands molekyleformel er jo som bekendt H20 -
> > og
> > det består altså af både brint- og ilt-ioner.
>
> Nej,
>
> - Nej??? Det var dog interessant: vil du dermed hævde at vand
> IKKE består af Ilt og brint? At  man har ilt og brint-ioner?
> Med andre ord at man H+ ioner og O2-ioner ikke findes? Det var
> nyt for mig.
>
vandionerne er H30+ og OH-
mvh
jhp


>   "ion, (gr. ion 'vandrende', præs.part. af ienai 'gå,
> vandre', se også -on), positivt eller negativt elektrisk ladet
> atom eller atomgruppe. Positivt ladede ioner er dannet ved, at
> en eller flere af atomets eller molekylets elektroner er revet
> løs. Alle atomer og molekyler kan ioniseres, atomer endda i en
> sådan grad, at samtlige elektroner mangler, og man har et
> fuldt ioniseret atom. I molekyler holdes atomerne sammen af
> elektronerne, og der kan derfor — afhængigt af molekylets
> størrelse — kun mistes nogle få elektroner, før den elektriske
> frastødning får molekylet til at gå i stykker.
>
> Negative ioner dannes ved, at en ekstra elektron bindes til
> atomet eller molekylet. Ikke alle atomer kan danne negative
> ioner, fx eksisterer negative ioner ikke for ædelgasatomer og
> nitrogen.
>
> Omdannelsen af luftformige stoffer til ioner kræver tilførsel
> af store mængder energi. Derfor indeholder atmosfærisk luft
> normalt kun få ioner, men mængden af ioner forøges kraftigt
> under visse kemiske processer, fx en forbrænding. I
> laboratoriet kan ioner endvidere dannes ved elektronbeskydning
> under meget lave tryk (se massespektroskopi).
>
> Dannelse af ioner i opløsning, fx under elektrolyse, forløber
> langt lettere. Dette skyldes, at tiltrækningen mellem ionerne
> og opløsningsmidlet frigør energi, som i nogen grad
> kompenserer for den energitilførsel, der er nødvendig for at
> danne ionerne. En opløsning, der indeholder ioner, kaldes en
> elektrolytopløsning og leder den elektriske strøm mellem to
> elektroder, ved at ionerne vandrer i opløsningen: de positive
> ioner (kationerne) mod den negative elektrode (katoden) og de
> negative ioner (anionerne) mod den positive elektrode
> (anoden).Mange salte er opbyggede af ioner, der frigøres, når
> saltet opløses. Det gælder blandt andet natriumklorid
> (køkkensalt), der ved opløsning i vand dissocieres
> fuldstændigt i natriumioner og kloridioner. Også mange andre
> forbindelser, fx eddikesyre, der ikke som salte er opbyggede
> af ioner, dissocieres helt eller delvis til ioner ved
> opløsning. "
>
> Kilde: SDE
>
>  salt fx. består af ioner i et iongitter. Hvis den kommer i en
> tilstrækkelig mængde vand vil ionerne bevæge sig fra
> hinanden - saltet
> opløses. Vandmolekylet er en stærk molekylær bindning mellem
> et
> iltatom og brintatomer. Den kan godt brydes ad kemisk eller
> elktrisk
> vej. Jeg ved ikke om den kan brydes vha. sammenstød mellem
> luftmolekyler/partikler. Måske er iltmolekylet, O2, mindre
> bastant og
> kan deles og gå sammen til fx. O3 (ozon) på den måde; jeg tror
> det
> egentlig ikke.
>
>          "oxy'gen, (af gr. oxys 'sur, syreholdig' og -gen),
> grundstof nr. 8, placeret i det periodiske systems 16. gruppe;
> atomtegn O. Oxygen findes i den atmosfæriske luft som ilt,
> hvis molekyler indeholder to oxygenatomer, O2, og udgør ca.
> 21%. Ilt er en farve- og lugtløs gas, som kan fortættes til en
> lyseblå væske; ved yderligere afkøling bliver væsken til et
> fast stof. I atmosfæren findes også små og variable mængder af
> ozon, hvis molekyler, O3, indeholder tre oxygenatomer. Ilt kan
> opløses i vand, og det er denne opløste ilt, som betinger
> livet af fx fisk i vandet.
>
> Oxygen dannes ved planternes fotosyntese, og det frigøres ved
> opvarmning af en række oxygenrige forbindelser, fx salpeter.
> De store mængder, der anvendes i industrien, fremstilles ved
> destillation af flydende luft. Ilt fremstilles også ved
> elektrolyse af vand, hvorved man samtidig får brint.
>
> Mange oxygenforbindelser kan beskrives ved, at et oxygenatom
> med to elektronparbindinger er bundet til andre atomer, fx
> vand: H-O-H. Andre kan beskrives ved, at et oxygenatom har
> optaget to elektroner og er blevet til en oxidion, O2-, fx
> calciumoxid: Ca2+ , O2-. Bindingsforholdene er dog ofte langt
> mere komplicerede; iltmolekylet, O2, er nærmest to
> oxygenatomer bundet sammen med en elektronparbinding, og hvert
> med en fri elektron: O-O.
>
> Opdagelseshistorie.
>
> Den britiske kemiker Joseph Priestley opvarmede 1.8.1774 vha.
> et stort brændglas kviksølvkalk (kviksølv(II)oxid) og fik
> dannet en gas, som han opsamlede. Han anbragte et lys i gassen
> og så, at forbrændingen gik langt hurtigere. Han fyldte en
> glasklokke, hvor der i forvejen var anbragt en mus, med
> gassen, og han så, at musen levede ubekymret videre. Disse
> iagttagelser viste sig at være så skelsættende, at mange
> historikere anser 1.8.1774 for den dag, kemien blev født.
>
> Priestley fortalte A.L. Lavoisier om sit forsøg; og denne
> holdt et halvt år senere et foredrag i det franske akademi og
> forklarede, at den nye gas var nøglen til kemien:
>
> Når stoffer som svovl, fosfor og metaller opvarmes i luften,
> forbinder de sig med oxygen og danner oxider. Det forklarede,
> at vægten øgedes ved disse reaktioner.Lavoisier bemærkede, at
> der dannedes syre, når svovl og fosfor brændte. Derfor
> indførte han navnet oxygen 'det syredannende'. Her tog han dog
> fejl; få år efter påvistes, at der findes syrer som sulfan,
> H2S, og hydrogencyanid, HCN, der ikke indeholder oxygen.
>
> BosGeokemi og mineralogi.
>
> Oxygen er det hyppigste grundstof i jordskorpens bjergarter.
> Det udgør 47 vægtpct. af Jordens skorpe, og det samlede
> indhold af oxygen i jordskorpen, havene og luften andrager
> 49%. I jordskorpens bjergarter er det overvejende bundet til
> silicium i form af silikatmineraler som fx kvarts, feldspat,
> hornblende og lermineraler. Andre vigtige oxygenbærende
> mineraler er carbonater (fx calcit, dolomit), sulfater (fx
> gips) og oxider (fx magnetit). Oxygen er vigtigt for de
> sedimentære bjergarters oxidationsforhold. Anoxiske (iltfrie)
> miljøer dannes, hvor oxygen fra luft eller vand er opbrugt
> gennem oxidation af organisk materiale. Pyrit (jernsulfid) er
> karakteristisk for marine, anoxiske aflejringer dannet ved
> bakteriel sulfatreduktion. Sådanne aflejringer indeholder
> store mængder organisk stof, der ved opvarmning kan danne olie
> og gas.Røde bjergarter (red beds) indeholdende oxideret jern
> markerer begyndelsen af dannelsen af den oxygenholdige
> atmosfære, der er forudsætningen for alt højere dyrisk
> liv.BBuForbindelser.  Da oxygen er det stærkeste
> oxidationsmiddel næst efter fluor, har det oxidationstrin ?2 i
> næsten alle binære forbindelser med andre grundstoffer,
> undtagen i dets fluorforbindelser.
>
> Forbindelser med oxygen i oxidationstrin -2 omtales under
> oxider.Den mest stabile fluorforbindelse er oxygendifluorid,
> OF2, der er en farveløs, uhyre giftig gas. Den er stabil ved
> stuetemperatur, men dekomponeres ved 200 °C.
> Dioxygendifluorid, O2F2, er kun stabil ved temperaturer
> væsentligt under 0 °C og er et stærkt oxidations- og
> fluoreringsmiddel. Oxygen tildeles oxidationstrin ?1 i
> hydrogenperoxid, brintoverilte, H2O2, og i de deraf afledte
> oxider, fx natriumperoxid, Na2O2. I kaliumsuperoxid, KO2, har
> oxygen formelt oxidationstrin ?1/2. Der findes komplekse
> cobaltforbindelser, som indeholder en O2-gruppe.
>
> Endvidere findes der komplekse forbindelser, der
> tilsyneladende kan optage og afgive oxygen i molekylær form;
> den vigtigste er hæmoglobin.SERaBiologi.
>
> Oxygen er en central bestanddel af de organiske stoffer, som
> alle organismer er opbygget af, og af det vand, som
> organismerne for en stor del også består af; fx er ca. 65
> vægtpct. af et menneske oxygen.
>
> Oxygen dannes af planter ved fotosyntese og forbruges af
> aerobe (iltkrævende) organismer, der er afhængige af oxygen
> ved forbrænding af føden (se respiration og stofskifte). Både
> dyr, planter og mange mikroorganismer bruger luftens ilt, mens
> visse anaerobe mikroorganismer i bl.a. jord, vand og
> tarmfloraen kan leve uden, fx denitrificerende bakterier,
> visse arkebakterier (Archaea) og gær (se også fermentering).
>
> Der har ikke altid været ilt i Jordens atmosfære. Ilten er
> tilvejebragt af levende organismer, til at begynde med
> cyanobakterier (blågrønalger), som opstod for mere end 3 mia.
> år siden. Cyanobakterier var sandsynligvis de første
> organismer, der udførte fotosyntese, hvorved ilt blev
> frigivet. Først for omkring 1 mia. år siden nåede atmosfærens
> iltindhold op på ca. 1% af nutidens niveau, hvorved det blev
> muligt for organismer at ånde med ilt.
>
> Fremkomsten af ilt medførte mange organismers uddøen, da den
> fri ilt var en cellegift for dem; dette kaldes ofte
> iltkatastrofen (se fotosyntese (bakteriel)). For over 430 mio.
> år siden fremkom de første planter, og den fortsatte
> fotosyntese bevirkede en stigning i atmosfærens iltindhold, en
> forudsætning for udviklingen af et ozonlag .
>
> Organismerne optager luftens ilt ved diffusion gennem deres
> overflade eller via særlige respirationsorganer, gæller hos
> vandlevende dyr, lunger hos mange landlevende og trakéer hos
> fx insekter. Mange dyr har oxygenbindende molekyler, fx
> transporterer blodets hæmoglobin oxygen rundt i kroppen; hos
> leddyr og bløddyr varetager hæmocyanin denne rolle. Musklernes
> myoglobin er depot for oxygen til muskelcellerne. Når føden
> omsættes ved organismernes forbrænding, dannes reducerede
> coenzymer, der i respirationskæden oxideres af oxygen under
> samtidig syntese af det energirige molekyle ATP .
> Ca. 85% af organismens oxygenforbrug kan henføres til denne
> proces. Den resterende del går bl.a. til forskellige
> nedbrydningsprocesser, katalyseret af dioxygenaser,
> monooxygenaser (hydroxylaser, fx hydroxylering med cytochrom
> P450, se cytochromer) og oxidaser.Nogle af oxygens
> omdannelsesprodukter i organismen, de reaktive iltforbindelser
> (eng. reactive oxygen species (ROS)), er giftige for cellerne,
> idet de bevirker oxidative skader på lipider, proteiner og
> nukleinsyrer. Til ROS henregnes hydrogenperoxid (H2O2), der
> bl.a. dannes i reaktioner katalyseret af oxidaser,
> superoxidanionen (O2-), der kan dannes ved alle typer af
> oxidationer med oxygen, samt hydroxylradikalet (OH?), der
> dannes af H2O2 og O2-. Organismens forsvar mod disse
> forbindelser er dels enzymatiske reaktioner, der kan omsætte
> forbindelserne til oxygen, dels antioxidanter, der
> ikke-enzymatisk reagerer med forbindelserne. Oxidative skader
> på proteiner menes bl.a. at være en væsentlig patogen faktor
> ved åreforkalkning, ligesom dannelsen af ROS synes at være en
> væsentlig årsag til giftigheden af høje oxygenkoncentrationer.
> Superoxiddannelse er dog også vigtig i organismens forsvar mod
> bakterier, idet aktiverede makrofager danner store mængder
> superoxid, der virker bakteriedræbende. Se også radikaler.
> Vedr. ilt som miljøfaktor, se ilt og iltsvind. Se også
> iltbehandling, autoxidation, oxidation og naturlige
> antioxidanter.NiGr, SLHa
>
> Ozon, O3, lyseblå, giftig og meget reaktionsdygtig gas med en
> gennemtrængende lugt. Dannes ved elektriske udladninger og i
> stratosfæren af ultraviolet stråling, idet iltmolekyler
> spaltes i to oxygenatomer, som hver forbinder sig med et andet
> iltmolekyle."
> Kilde: SDE

---

On 29 Nov., 23:13, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com> wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i meddelelsennews:d55dd078-78fc-44cd-a124-847c17a282c4@h20g2000yqn.googlegroups.com...
> On 29 Nov., 21:08, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com>
> wrote:
>
> > "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i
> > meddelelsennews:4b6916cd-f259-4f76-a4e2-
>
> > Jeg ved ikke om skyen danner H+ og OH- ioner af vandet.
>
> > -Det må de gøre. Vandmolekyler er ikke altid bastante, og vi
> > ved at når der tilføres energi til ilt får vi ozon, så det
> > er
> > ikke så sært. Vands molekyleformel er jo som bekendt H20 -
> > og
> > det består altså af både brint- og ilt-ioner.
>
> Nej,
>
> - Nej??? Det var dog interessant: vil du dermed hævde at vand
> IKKE består af Ilt og brint? At  man har ilt og brint-ioner?

Vandmolekyleet er ikke på ionform. Iltatomet har ikke afleveret nogen
elktroner til brintatomerne eller omvendt. Istedet deler de nogle
elektroner i en fællespulje, da atomerne i dette tilfælde gerne vil
'have' ekstra elektroner.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i meddelelsen
news:47204ddd-ce8d-496a-8105-d9b95df432fd@g38g2000yqd.googlegroups.com...
On 29 Nov., 23:13, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com>
wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i
> meddelelsennews:d55dd078-78fc-44cd-a124-847c17a282c4@h20g2000yqn.googlegroups.com...
> On 29 Nov., 21:08, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com>
> wrote:
>
> > "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i
> > meddelelsennews:4b6916cd-f259-4f76-a4e2-
>
> > Jeg ved ikke om skyen danner H+ og OH- ioner af vandet.
>
> > -Det må de gøre. Vandmolekyler er ikke altid bastante, og
> > vi
> > ved at når der tilføres energi til ilt får vi ozon, så det
> > er
> > ikke så sært. Vands molekyleformel er jo som bekendt H20 -
> > og
> > det består altså af både brint- og ilt-ioner.
>
> Nej,
>
> - Nej??? Det var dog interessant: vil du dermed hævde at
> vand
> IKKE består af Ilt og brint? At man har ilt og brint-ioner?

Vandmolekyleet er ikke på ionform. Iltatomet har ikke
afleveret nogen
elktroner til brintatomerne eller omvendt. Istedet deler de
nogle
elektroner i en fællespulje, da atomerne i dette tilfælde
gerne vil
'have' ekstra elektroner.


Nåeh, på den luskede måde _ Men hvad så når vand er
spaltet i brint-ioner og i oxygenioner - så er de da på
ion-form, eller hvad?

---

On 30 Nov., 18:24, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com> wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i meddelelsennews:47204ddd-ce8d-496a-8105-d9b95df432fd@g38g2000yqd.googlegroups.com...
> On 29 Nov., 23:13, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com>
> wrote:
>
>
>
> > "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i
> > meddelelsennews:d55dd078-78fc-44cd-a124-847c17a282c4@h20g2000yqn.googlegroups.com...
> > On 29 Nov., 21:08, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com>
> > wrote:
>
> > > "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i
> > > meddelelsennews:4b6916cd-f259-4f76-a4e2-
>
> > > Jeg ved ikke om skyen danner H+ og OH- ioner af vandet.
>
> > > -Det må de gøre. Vandmolekyler er ikke altid bastante, og
> > > vi
> > > ved at når der tilføres energi til ilt får vi ozon, så det
> > > er
> > > ikke så sært. Vands molekyleformel er jo som bekendt H20 -
> > > og
> > > det består altså af både brint- og ilt-ioner.
>
> > Nej,
>
> > - Nej??? Det var dog interessant: vil du dermed hævde at
> > vand
> > IKKE består af Ilt og brint? At man har ilt og brint-ioner?
>
> Vandmolekyleet er ikke på ionform. Iltatomet har ikke
> afleveret nogen
> elktroner til brintatomerne eller omvendt. Istedet deler de
> nogle
> elektroner i en fællespulje, da atomerne i dette tilfælde
> gerne vil
> 'have' ekstra elektroner.
>
> Nåeh, på den luskede måde _ Men hvad så når vand er
> spaltet i brint-ioner og i oxygenioner - så er de da på
> ion-form, eller hvad?
De spaltes ikke på den måde.
De spaltes i H3O+ og OH-
mvh
jhp

---

On 28 Nov., 02:15, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On 25 Nov., 20:19, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com> wrote:
>
> > Jeg har forespurgt på DMI om skyernes farve og hvorfor de
> > opstår og har fået følgende svar:
>
> > "Skyernes farver skyldes spredning af sollys, når det passerer
> > igennem atmosfæren. Skyer er hvide, fordi de spreder det hvide
> > sollys. Skyer i andre nuancer er ligeså hvide som de andre,
> > men lyset der når vores øjne fra disse har rejst længere og er
> > blevet modificeret mere.
>
> Mon ikke også der er noget om det med at skyer der skal til at give
> regn er mørkere. Fordi dråberne er større eller mere tæt fordelt, så
> mindre lys kastes tilbage, men absorberes i stedet for i regndråben.
> Jeg har tit set blå møke skyer der skal til at give regn (ikke
> nødvendigvis sne). Måske fordi de røde stråler bedst absorberes af
> vanddråberne?
Absorptionsforholdende har ikke noget med dråbestørrelsen at gøre.
Der er "hvid" reflektion/absorption fra store som små dråber.
mvh
jhp

---

On 30 Nov., 18:24, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com> wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i meddelelsennews:47204ddd-ce8d-496a-8105-d9b95df432fd@g38g2000yqd.googlegroups.com...
> On 29 Nov., 23:13, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com>
> wrote:
>
>
>
>
>
> > "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i
> > meddelelsennews:d55dd078-78fc-44cd-a124-847c17a282c4@h20g2000yqn.googlegroups.com...
> > On 29 Nov., 21:08, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com>
> > wrote:
>
> > > "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i
> > > meddelelsennews:4b6916cd-f259-4f76-a4e2-
>
> > > Jeg ved ikke om skyen danner H+ og OH- ioner af vandet.
>
> > > -Det må de gøre. Vandmolekyler er ikke altid bastante, og
> > > vi
> > > ved at når der tilføres energi til ilt får vi ozon, så det
> > > er
> > > ikke så sært. Vands molekyleformel er jo som bekendt H20 -
> > > og
> > > det består altså af både brint- og ilt-ioner.
>
> > Nej,
>
> > - Nej??? Det var dog interessant: vil du dermed hævde at
> > vand
> > IKKE består af Ilt og brint? At man har ilt og brint-ioner?
>
> Vandmolekyleet er ikke på ionform. Iltatomet har ikke
> afleveret nogen
> elktroner til brintatomerne eller omvendt. Istedet deler de
> nogle
> elektroner i en fællespulje, da atomerne i dette tilfælde
> gerne vil
> 'have' ekstra elektroner.
>
> Nåeh, på den luskede måde _ Men hvad så når vand er
> spaltet i brint-ioner og i oxygenioner - så er de da på
> ion-form, eller hvad?

Jeg har ikke hørt om denne spaltning . men om fx H+ oh OH- ioner.
Hvis en H+ ion findes i vand vil den gå sammen med et vandmolekyle og
danne H3O+. Læs mere om syrer og baser.

---

On 30 Nov., 20:19, Jørn Hedegaard Povlsen <J.H.Povl...@gmail.com>
wrote:
> On 28 Nov., 02:15, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
>
>
> > On 25 Nov., 20:19, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com> wrote:
>
> > > Jeg har forespurgt på DMI om skyernes farve og hvorfor de
> > > opstår og har fået følgende svar:
>
> > > "Skyernes farver skyldes spredning af sollys, når det passerer
> > > igennem atmosfæren. Skyer er hvide, fordi de spreder det hvide
> > > sollys. Skyer i andre nuancer er ligeså hvide som de andre,
> > > men lyset der når vores øjne fra disse har rejst længere og er
> > > blevet modificeret mere.
>
> > Mon ikke også der er noget om det med at skyer der skal til at give
> > regn er mørkere. Fordi dråberne er større eller mere tæt fordelt, så
> > mindre lys kastes tilbage, men absorberes i stedet for i regndråben.
> > Jeg har tit set blå møke skyer der skal til at give regn (ikke
> > nødvendigvis sne). Måske fordi de røde stråler bedst absorberes af
> > vanddråberne?
>
> Absorptionsforholdende har ikke noget med dråbestørrelsen at gøre.

Jo indirekte - jo større dråber jo mere af strålingen absorberes i
forhold til hvor meget der reflekteres.
Noget stråling går igennem en dråbe og reflekteres senere hen i mod en
iagtager.

---

On 30 Nov., 21:30, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On 30 Nov., 20:19, Jørn Hedegaard Povlsen <J.H.Povl...@gmail.com>
> wrote:
>
>
>
> > On 28 Nov., 02:15, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > > On 25 Nov., 20:19, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com> wrote:
>
> > > > Jeg har forespurgt på DMI om skyernes farve og hvorfor de
> > > > opstår og har fået følgende svar:
>
> > > > "Skyernes farver skyldes spredning af sollys, når det passerer
> > > > igennem atmosfæren. Skyer er hvide, fordi de spreder det hvide
> > > > sollys. Skyer i andre nuancer er ligeså hvide som de andre,
> > > > men lyset der når vores øjne fra disse har rejst længere og er
> > > > blevet modificeret mere.
>
> > > Mon ikke også der er noget om det med at skyer der skal til at give
> > > regn er mørkere. Fordi dråberne er større eller mere tæt fordelt, så
> > > mindre lys kastes tilbage, men absorberes i stedet for i regndråben..
> > > Jeg har tit set blå møke skyer der skal til at give regn (ikke
> > > nødvendigvis sne). Måske fordi de røde stråler bedst absorberes af
> > > vanddråberne?
>
> > Absorptionsforholdende har ikke noget med dråbestørrelsen at gøre..
>
> Jo indirekte - jo større dråber jo mere af strålingen absorberes i
> forhold til hvor meget der reflekteres.
> Noget stråling går igennem en dråbe og reflekteres senere hen i mod en
> iagtager.
Absorptionen har alene at gøre med hvor meget vand lyset går igennem.
Dråbestørrelsen ingår ikke.
mvh
jhp

---

On 29 Nov., 23:58, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com> wrote:
> "Preben Riis Sørensen" <pre...@esenet.dk> skrev i meddelelsennews:4931c366$0$56781$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>
>
> > "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com> skrev:
>
> >> Jeg ved ikke om skyen danner H+ og OH- ioner af vandet.
>
> > Der findes jo altid disse ioner i vand, men 'laver' du flere
> > ved fysisk påvirkning (hvad jeg ikke tror sker overhovedet i
> > en sky), dannes der lige mange af hver og det ændrer jo ikke
> > noget på ladningen udadt
Det er da noget af en skraldespand du svarer med her.
Jeg tror Arne, at du kan score nogle point på Amager Fælled ved at
eftergøre Kelvins forsøg: (og nej, det er ikke en latterliggørelse af
dig. Det er LÆRERIGT)
Kig venligst på:http://amasci.com/emotor/kelvin.html
mvh
jhp







> Det hævder jeg skam heller ikke, men jeg hævder at der i
> skyerne befinder sig positivt ladede ioner og negativt ladede
> ioner. De positivt ladede ioner befinder sig på jordens
> overflade og de negativt ladede ioner befinder sig i skyernes
> basis, hvorimod de positivt ladede ioner befinder sig i toppen
> af skyerne.
> Men naturligvis findes de ikke kun dér. Der er også positivt
> ladede ioner i skyernes basis, men koncentrationen er ikke så
> stor som i toppen.
>
>
>
> >> -Det må de gøre. Vandmolekyler er ikke altid bastante, og
> >> vi ved at når der tilføres energi til ilt får vi ozon, så
> >> det er ikke så sært. Vands molekyleformel er jo som bekendt
> >> H20 - og det består altså af både brint- og ilt-ioner.
>
> Når luftstrømmene fordeler positive og negative ladninger i
> skyerne, må de nødvendigvis komme et sted fra. Hvorfra er det
> så?  Skyerne består jo hovedsagelig af bittesmå vanddråber og
> iskrystaller der gør atmosfærisk luftfugtighed synlig.
>
> Vandmolekyler i luftformig tilstand er i så stor bevægelse at
> de ikke kan forblive forbundet med hinanden. Det vil altså
> sige at der sker en adskillelse af brint- og ilt-atomer. Dette
> må vel kun siges at være nogle få af dem eller hur?
>
> Vandmolekylerne er ikke de eneste ting i atmosfæren. Der er
> også fx støv, vulkansk aske, pollen eller saltkrystaller der
> hvirler rundt i atmosfæren.  Kondensation af vanddampen sker
> når den luft der indeholder den, afkøles, hvilket kun sker
> hvis vandmolekylerne kommer i kontakt med partikler de kan
> sætte sig fast på: kondensationskerner.
>
> Så mit spørgsmål er blot: hvor kommer de ladninger fra der gør
> at skyerne (=vanddråberne) i basis er negativt ladede og
> derfor kan forbinde sig med de positivt ladede ladninger ved
> jorden?
>
>
>
> > Som sagt er det ikke det der sker i skyer.
>
>  >>
>
> >> Eller om det
> >> er elktroner der rives løs.
>
> > Det er det.
>
> Fint, men hvorfra kommer disse elektroner? De må nødvendigvis
> komme fra et grundstof?

---

On 30 Nov., 22:21, Jørn Hedegaard Povlsen <J.H.Povl...@gmail.com>
wrote:
> On 30 Nov., 21:30, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
>
>
> > On 30 Nov., 20:19, Jørn Hedegaard Povlsen <J.H.Povl...@gmail.com>
> > wrote:
>
> > > On 28 Nov., 02:15, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > > > On 25 Nov., 20:19, "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com> wrote:
>
> > > > > Jeg har forespurgt på DMI om skyernes farve og hvorfor de
> > > > > opstår og har fået følgende svar:
>
> > > > > "Skyernes farver skyldes spredning af sollys, når det passerer
> > > > > igennem atmosfæren. Skyer er hvide, fordi de spreder det hvide
> > > > > sollys. Skyer i andre nuancer er ligeså hvide som de andre,
> > > > > men lyset der når vores øjne fra disse har rejst længere og er
> > > > > blevet modificeret mere.
>
> > > > Mon ikke også der er noget om det med at skyer der skal til at give
> > > > regn er mørkere. Fordi dråberne er større eller mere tæt fordelt, så
> > > > mindre lys kastes tilbage, men absorberes i stedet for i regndråben.
> > > > Jeg har tit set blå møke skyer der skal til at give regn (ikke
> > > > nødvendigvis sne). Måske fordi de røde stråler bedst absorberes af
> > > > vanddråberne?
>
> > > Absorptionsforholdende har ikke noget med dråbestørrelsen at gøre.
>
> > Jo indirekte - jo større dråber jo mere af strålingen absorberes i
> > forhold til hvor meget der reflekteres.
> > Noget stråling går igennem en dråbe og reflekteres senere hen i mod en
> > iagtager.
>
> Absorptionen har alene at gøre med hvor meget vand lyset går igennem.
> Dråbestørrelsen ingår ikke.

Jo, netop derfor.

---

"Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:492c4fdc$0$15878$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jeg har forespurgt på DMI om skyernes farve og hvorfor de opstår og har
> fået følgende svar:
>
,

Ot men hvis man er betaget. http://cloudappreciationsociety.org/