---

Som et af tjekpunkterne for vinterklargøringen, har jeg altid (næsten!)
fyldt min dieseltank helt op for at modvirke kondensering.

Nu viser en debat i rec.boats.crusing, at der kan være tvivl om dette
råd ... Hvad siger I? - (ikke mindst Harding ... ...).

http://www.yachtsurvey.com/myth_of_condensation_in_fuel_tanks.htm

Det er godt nok ikke en super-aktuel artikel, men flere refererer til
den som værende nogenlund autoritativ ...

--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør

---

"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:491d59c7$0$56795$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Som et af tjekpunkterne for vinterklargøringen, har jeg altid (næsten!)
> fyldt min dieseltank helt op for at modvirke kondensering.
>
> Nu viser en debat i rec.boats.crusing, at der kan være tvivl om dette råd
> ... Hvad siger I? - (ikke mindst Harding ... ...).
>
> http://www.yachtsurvey.com/myth_of_condensation_in_fuel_tanks.htm
>
> Det er godt nok ikke en super-aktuel artikel, men flere refererer til den
> som værende nogenlund autoritativ ...
>

Ja, der er jo noget med at det skal være "vinterdiesel" da parafinen ellers
udskilles i klumper ved lave temperaturer, parafinen stopper slanger og
filtre til foråret.

Jeg ved ikke om diesel bliver "dovent" som benzin, plæneklipperen vil oftest
først starte når der bliver hældt frisk brændstof på, men det er ikke
sikkert at diesel har det på samme måde???

--
Langgaard
www.megapixels.dk
Windows låses op hvis du har glemt koden, uden tab af data, send en mail!

---

Leif Langgaard skrev:
> Ja, der er jo noget med at det skal være "vinterdiesel" da parafinen ellers
> udskilles i klumper ved lave temperaturer, parafinen stopper slanger og
> filtre til foråret.
>
> Jeg ved ikke om diesel bliver "dovent" som benzin, plæneklipperen vil oftest
> først starte når der bliver hældt frisk brændstof på, men det er ikke
> sikkert at diesel har det på samme måde???
>

Den var ny for mig! - jeg har altid toppet for at undgå kondens ved
temperatursvingningerne i løbet af vinteren og foråret.
Det samme siger min motormekaniker Otto iøvrigt osse.
Mvh
SørenH
s/y Marie af Næstved

---

Ja der er mange historier og meninger og det skal der
selvfølgelig være plads til, men historien som Flemming trækker
frem er nok lidt fugtig.

I dag ligger udendørstemperaturen på 10,9 gr.,
dugpunktstemperaturen er 10,8 gr. og luftfugtigheden er 99%.
Det er en god og fugtig dag hvor fugten rigtig kan drive.

Flemming har jo selv observeret at der var fugtigt indvendigt i
båden. Denne fugt ligger på alle fladerne også på tanken såvel
udvendigt som indvendigt. Bliver fugtdråberne i tanken
tilstrækkeligt store vil de blive så tunge at de søger nedad og
danne bundvand i tankene.
Det er heller ikke tilrådeligt at tanke i øsende regnvejr eller
tanke fra tankanlæg som ikke benyttes "dagligt" o.s.v.
For mange år siden havde man noget som hed hhv. sommer- og
vinterdiesel hvor man regulerede parafinindholdet efter årstiden.
Det gøres ikke mere så derfor er disse begreber kun historie.
Men bakterier, alger og svampe kan komme i tanken via vand og
luft og disse kan overleve i den tynde grænse der er mellem
diesel og det bundvand/kondensvand som ofte står i tanken.
Mikroorganismerne "bor" i vandet og ernærer sig med kulstof fra
dieselen.
Ved de rigtige forhold kan disse mokroorganismer formere sig
voldsomt og tilstoppe filtre og dyser i motoren så denne ikke
længere fungerer. Mikroorganismer danner også svovlsyrelignende
forbindelser som tærer hul i tanke og brændstofrør.
Dieselpest forhindres ved at fjerne kondensvand jævnligt fra
tanken.
Er tanken fyldt op helt op i påfyldningshuller dannes næsten
ingen kondens hvorimod en kun delvist fyldt tank "græder" til
sin ejer.
Mange hører historier om at man kan tilsætte alkohol til
dieselen for at fjerne vandet. Alkohol nedsætter kun yderligere
den smørende virkning i den i forvejen magre olie. I Sverige
tilråder man at tilsætte et par procent smøreolie for at bedre
smørevirkningen af dieselolien der fremfor at komme et
vidundermiddel i. Alle disse midler kan ligesom tilsætning af
vand kaldes for Profitol.

Mvh/Harding

SørenH <soren@FJERNhelefamilien.dk> skrev:
>Leif Langgaard skrev:
>> Ja, der er jo noget med at det skal
>>være "vinterdiesel" da parafinen ellers
>> udskilles i klumper ved lave
>>temperaturer, parafinen stopper slanger og
>> filtre til foråret.
>>
>> Jeg ved ikke om diesel bliver
>>"dovent" som benzin, plæneklipperen vil oftest
>> først starte når der bliver hældt
>>frisk brændstof på, men det er ikke
>> sikkert at diesel har det på samme måde???
>>
>
>Den var ny for mig! - jeg har altid
>toppet for at undgå kondens ved
>temperatursvingningerne i løbet af
>vinteren og foråret.
>Det samme siger min motormekaniker Otto iøvrigt osse.
>Mvh
>SørenH
>s/y Marie af Næstved

---

I tilfældene med plæneklippere er det ikke benzinen, der bliver "doven".
derimod skyldes forårets startvanskeligheder den urenhed, der bliver
tilbage, når benzinen i karburatoren fordamper.
Med tilstopped strålespids som følge.
For benzinmotores vedkommende, bør man tømme karburatoren før
vinteroplægning.

Egon



"SørenH" <soren@FJERNhelefamilien.dk> skrev i en meddelelse
news:491d69c4$0$24418$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Leif Langgaard skrev:
>> Ja, der er jo noget med at det skal være "vinterdiesel" da parafinen
>> ellers udskilles i klumper ved lave temperaturer, parafinen stopper
>> slanger og filtre til foråret.
>>
>> Jeg ved ikke om diesel bliver "dovent" som benzin, plæneklipperen vil
>> oftest først starte når der bliver hældt frisk brændstof på, men det er
>> ikke sikkert at diesel har det på samme måde???
>>
>
> Den var ny for mig! - jeg har altid toppet for at undgå kondens ved
> temperatursvingningerne i løbet af vinteren og foråret.
> Det samme siger min motormekaniker Otto iøvrigt osse.
> Mvh
> SørenH
> s/y Marie af Næstved

---

Hej Egon
I bådlauget har vi 2 statsgartnere, og de siger begge, at gammel benzin ikke
virker på deres plæneklippere. De gemmer det gamle, og blander lidt af det i
det nye.
Jeg havde samme problem med min påhængsmotor. Jeg købte en masse benzin før
prisen steg. 3/4 år efter skulle jeg starte motoren med det gamle benzin.
Den startede ikke. Nye tændrør, renset karburator og det hjalp ikke. Jeg
troede jeg skulle have motoren til værksted, indtil en af gartnerne spurgte
til benzinen. Da jeg hældte ny benzin på, startede motoren i andet forsøg.
Så nu har jeg ca. 30 liter gammel benzin til at spæde op med. Hvad der rent
kemisk sker med benzin, ved jeg ikke. Jeg er tilfreds med erfaring.
Hilsen Steffen
--
"E´baad" Pd26 nr.18, Århus.

"Egon Stich" <ukendt@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:491edcd4$0$15895$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>I tilfældene med plæneklippere er det ikke benzinen, der bliver "doven".
> derimod skyldes forårets startvanskeligheder den urenhed, der bliver
> tilbage, når benzinen i karburatoren fordamper.
> Med tilstopped strålespids som følge.
> For benzinmotores vedkommende, bør man tømme karburatoren før
> vinteroplægning.
>
> Egon

---

Det er fuldstændig korrekt. Jeg har netop fået støvet min gamle Triumph
Spitfire af og da det kneb med tiden fik jeg min mekanikerven (og gast) til
at klare den på hans værksted. Der var ca 10-15 liter benzin i tanken, der
havde stået 6-8 år. Da den endelig startede tror jeg den kunne yde 20 hk og
den måtte gå over 1500 omdr i tomgang for ikke at gå i stå. Vi tømte det
hele ud og hældte ny benzin på og så kørte den som en mis.

'Helt almindeligt. benzin kan ikke holde sig' sagde mekanikkeren.

--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige



"Steffen Skov" <XsskovY@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:gfmvtn$1bsb$1@newsbin.cybercity.dk...
> Hej Egon
> I bådlauget har vi 2 statsgartnere, og de siger begge, at gammel benzin
> ikke virker på deres plæneklippere. De gemmer det gamle, og blander lidt
> af det i det nye.
> Jeg havde samme problem med min påhængsmotor. Jeg købte en masse benzin
> før prisen steg. 3/4 år efter skulle jeg starte motoren med det gamle
> benzin. Den startede ikke. Nye tændrør, renset karburator og det hjalp
> ikke. Jeg troede jeg skulle have motoren til værksted, indtil en af
> gartnerne spurgte til benzinen. Da jeg hældte ny benzin på, startede
> motoren i andet forsøg. Så nu har jeg ca. 30 liter gammel benzin til at
> spæde op med. Hvad der rent kemisk sker med benzin, ved jeg ikke. Jeg er
> tilfreds med erfaring.
> Hilsen Steffen
> --
> "E´baad" Pd26 nr.18, Århus.
>
> "Egon Stich" <ukendt@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:491edcd4$0$15895$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>I tilfældene med plæneklippere er det ikke benzinen, der bliver "doven".
>> derimod skyldes forårets startvanskeligheder den urenhed, der bliver
>> tilbage, når benzinen i karburatoren fordamper.
>> Med tilstopped strålespids som følge.
>> For benzinmotores vedkommende, bør man tømme karburatoren før
>> vinteroplægning.
>>
>> Egon
>
>

---

Muligvis har man lært noget?
Dog synes jeg ikke, nævnte historier passer med egen erfaring.
Mon der et eller andet sted findes en person, der kan kaste mere lys over
sagen?

MVH
Egon



"Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> skrev i en
meddelelse news:491f37d7$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
> Det er fuldstændig korrekt. Jeg har netop fået støvet min gamle Triumph
> Spitfire af og da det kneb med tiden fik jeg min mekanikerven (og gast)
> til at klare den på hans værksted. Der var ca 10-15 liter benzin i tanken,
> der havde stået 6-8 år. Da den endelig startede tror jeg den kunne yde 20
> hk og den måtte gå over 1500 omdr i tomgang for ikke at gå i stå. Vi tømte
> det hele ud og hældte ny benzin på og så kørte den som en mis.
>
> 'Helt almindeligt. benzin kan ikke holde sig' sagde mekanikkeren.
>
> --
> Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>
>
>
> "Steffen Skov" <XsskovY@vip.cybercity.dk> wrote in message
> news:gfmvtn$1bsb$1@newsbin.cybercity.dk...
>> Hej Egon
>> I bådlauget har vi 2 statsgartnere, og de siger begge, at gammel benzin
>> ikke virker på deres plæneklippere. De gemmer det gamle, og blander lidt
>> af det i det nye.
>> Jeg havde samme problem med min påhængsmotor. Jeg købte en masse benzin
>> før prisen steg. 3/4 år efter skulle jeg starte motoren med det gamle
>> benzin. Den startede ikke. Nye tændrør, renset karburator og det hjalp
>> ikke. Jeg troede jeg skulle have motoren til værksted, indtil en af
>> gartnerne spurgte til benzinen. Da jeg hældte ny benzin på, startede
>> motoren i andet forsøg. Så nu har jeg ca. 30 liter gammel benzin til at
>> spæde op med. Hvad der rent kemisk sker med benzin, ved jeg ikke. Jeg er
>> tilfreds med erfaring.
>> Hilsen Steffen
>> --
>> "E´baad" Pd26 nr.18, Århus.
>>
>> "Egon Stich" <ukendt@mail.dk> skrev i en meddelelse
>> news:491edcd4$0$15895$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>>I tilfældene med plæneklippere er det ikke benzinen, der bliver "doven".
>>> derimod skyldes forårets startvanskeligheder den urenhed, der bliver
>>> tilbage, når benzinen i karburatoren fordamper.
>>> Med tilstopped strålespids som følge.
>>> For benzinmotores vedkommende, bør man tømme karburatoren før
>>> vinteroplægning.
>>>
>>> Egon
>>
>>
>

---

Egon Stich skrev:
> Muligvis har man lært noget?
> Dog synes jeg ikke, nævnte historier passer med egen erfaring.
> Mon der et eller andet sted findes en person, der kan kaste mere lys
> over sagen?
>
> MVH
> Egon

Det er såmænd ikke så mystisk. Benzin
til motorbrug består i virkeligheden af
en blanding af lidt forskellige
kulbrinter med tilnærmelsesvis samme
kogepunkt - men ikke helt ens. Der ud
over tilsættes benzin forskellige
egentlige additiver for at fastlægge det
såkaldte oktantal, samt give benzinen
"unikke" egenskaber (der dog et langt
stykke hen ad vejen mere er fastlagt af
markedsføringsafdelingen).
Når benzinen opbevares i længere tid,
vil en lille del af de mest flygtige
kulbrinter gå tabt, ligesom der i en vis
grad sker en såkaldt "polymerisering",
hvorved der dannes voks- eller
gummilignende forbindelser i ganske små
mængder. Når motoren skal starte, er det
de mest flygtige dele af benzinen, som
lettest antænder og derved også antænder
resten. Hvis der er mindre mængde af de
let antændelige kulbrinter, vil en motor
som er lidt træg til at starte, slet
ikke være med, og hvis den endeligt
starter vil de voksagtige forbindelser
let tilstoppe karburatorens fine dyser
og kanaler.
Nogle motorer/karburatorer er meget mere
følsomme end andre for dette problem.
En lignende problematik gør sig også
gældende for dieselmotorer, hvor der
ikke er nogen karburator som tilstoppes,
men derimod typisk diverse fin-filtre og
indsprøjtningsdyserne.
Igen er der stor forskel på forskellige
motorer. Min VW Golf SKULLE have helt
nye filtre(endda i overstørrelse)for at
fungere i Norge om vinteren, mens min 48
år gamle traktor startede uden problemer
året rundt på oldgammel diesel og med
snavset filter og slidte dyser.
--
Med bedste hilsner
fra
BoA

---

Altså blev man klogere

Egon




"BoA" <boaFJERNESboa@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:gfp7b9$26uv$1@newsbin.cybercity.dk...
> Egon Stich skrev:
>> Muligvis har man lært noget?
>> Dog synes jeg ikke, nævnte historier passer med egen erfaring.
>> Mon der et eller andet sted findes en person, der kan kaste mere lys over
>> sagen?
>>
>> MVH
>> Egon
>
> Det er såmænd ikke så mystisk. Benzin til motorbrug består i virkeligheden
> af en blanding af lidt forskellige kulbrinter med tilnærmelsesvis samme
> kogepunkt - men ikke helt ens. Der ud over tilsættes benzin forskellige
> egentlige additiver for at fastlægge det såkaldte oktantal, samt give
> benzinen "unikke" egenskaber (der dog et langt stykke hen ad vejen mere er
> fastlagt af markedsføringsafdelingen).
> Når benzinen opbevares i længere tid, vil en lille del af de mest flygtige
> kulbrinter gå tabt, ligesom der i en vis grad sker en såkaldt
> "polymerisering", hvorved der dannes voks- eller gummilignende
> forbindelser i ganske små mængder. Når motoren skal starte, er det de mest
> flygtige dele af benzinen, som lettest antænder og derved også antænder
> resten. Hvis der er mindre mængde af de let antændelige kulbrinter, vil en
> motor som er lidt træg til at starte, slet ikke være med, og hvis den
> endeligt starter vil de voksagtige forbindelser let tilstoppe
> karburatorens fine dyser og kanaler.
> Nogle motorer/karburatorer er meget mere følsomme end andre for dette
> problem.
> En lignende problematik gør sig også gældende for dieselmotorer, hvor der
> ikke er nogen karburator som tilstoppes, men derimod typisk diverse
> fin-filtre og indsprøjtningsdyserne.
> Igen er der stor forskel på forskellige motorer. Min VW Golf SKULLE have
> helt nye filtre(endda i overstørrelse)for at fungere i Norge om vinteren,
> mens min 48 år gamle traktor startede uden problemer året rundt på
> oldgammel diesel og med snavset filter og slidte dyser.
> --
> Med bedste hilsner
> fra
> BoA

---

>Jeg ved ikke om diesel bliver "dovent" som benzin, plæneklipperen vil oftest
først starte når der bliver hældt frisk brændstof på

Hmm - synes aldrig jeg har oplevet det problem, selv om mange snakker
om det - er det virkelig udbredt??

Gammelt diesel - tja man snakker jo om "diesel-pest", som forskellige
additiver skulle kunne mindske/fjerne...

Mvh. Akaup

---

"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:491d59c7$0$56795$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Som et af tjekpunkterne for vinterklargøringen, har jeg altid (næsten!)
> fyldt min dieseltank helt op for at modvirke kondensering.
>
> Nu viser en debat i rec.boats.crusing, at der kan være tvivl om dette råd
> ... Hvad siger I? - (ikke mindst Harding ... ...).
>
> http://www.yachtsurvey.com/myth_of_condensation_in_fuel_tanks.htm
>
> Det er godt nok ikke en super-aktuel artikel, men flere refererer til den
> som værende nogenlund autoritativ ...
>
Umiddelbart er problemet med den artikel, at den ikke holder vand! Hans
forudsætninger passer ikke. Hvis man skal angribe det fra de teoretiske
fysiske love har han sikkert ret i fx. at en m3 luft kan indeholde 17g vand,
men det er jo ikke den samme luft der befinder sig i toppen af tanken til
alle tider. Hvis solen står på båden i et stykke tid en kold dag, vil
oversiden af tanken blive varmet op, og luften i tanken vil ligeledes varmes
op. Derved udvider luften sig, og kan samtidig indeholde en større mængde
vand. Når solen går bag en sky, vil temperaturen falde, luften køles af,
fylder mindre og suger dermed frisk kold luft ind. Der kan ikke indeholdes
så meget fugt i den nu koldere luft, så noget vil fortættes som dug.

Om det så udgør et problem er noget helt andet. For det første er der
forskel på hvilket materiale tanken er fremstillet af, varmeledningen er
meget større i metal end i glasfiber, så temperaturskiftet vil ske hurtigere
i en metaltank. Dels sker der som før nævnt en udskiftning af luften, og
dermed ventilation, så fugtigheden vil til en vis grad blive transporteret
ud.
Jeg har aldrig (selv) oplevet at en dieselbil har opsamlet så meget kondens
i tanken, at det udgjorde et problem, men det er forekommet i visse
benzinbiler. (Måtte tilsætte karburatorsprit) Men såvel dieselbil- som
bådmotorer har et vandudskillerfilter, for at tage højde for fænomenet.
Dette skal naturligvis tømmes efter behov. Men vandet kan jo være kommet i
tanken fra påfyldningsstedet, - tankvognen - eller raffinaderiet. Der er
bare ingen grund til at blive paranoid over det.

Dieselpest har været diskuteret i gruppen utallige gange. Det er meget
sjældent det forekommer, men er det først kommet i tanken er det noget sh..
Det opstår i overgangen mellem vand og diesel, (vandet vil selvfølgelig
altid ligge nederst) og for at undgå det helt sikker kan man jo prøve at
undgå vandet. Jeg ville faktisk gerne prøve at suge noget af det nederste
fra min tank op, for at checke om der er vand (og skidt), men jeg har ikke
lige haft en pumpe der kunne bruges til formålet. Når jeg får fundet frem
til noget brugbart vil jeg gerne skrive her om hvad der findes i en 34 år
gammel olietank.

Mvh. Claus

---

Hej Claus,

Tak for dit indlæg, ja det er rigtigt at den engelske skribent
undlader mange delelemeter og derfor kan drage en forkert
konklusion frem.

Jeg har lavet en sugeanordning med en 3 liter glasflaske med en
prop i der har to huller for slanger hhv. til tanken og en til
en vacuumpumpe.
Man kan også bruge en vacuumolieaftapper til formålet.
Forrige år sugede jeg 10 liter ud inden jeg kom op til den klare
dieselolie. De ti liter var med vand og snavs i olie og der var
tillige metal- og plasticspåner i filtratet.
Handelskvaliteten fra de forskellige tanke kan godt indeholde
visse "additiver".
Som du skriver er tanke fremstillet af forskelligt materiale.
plast, glasfiber, kobber, rustfrit stål og alm. bondejern.
Der din tank lavet af det sidste så vil du tillige finde mange
rustflager.

Mvh/Harding

claus b.p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>
>"Flemming Torp"
><fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i
>en meddelelse
>news:491d59c7$0$56795$edfadb0f@dtext02
>.news.tele.dk...
>> Som et af tjekpunkterne for
>>vinterklargøringen, har jeg altid (næsten!)
>> fyldt min dieseltank helt op for at
>>modvirke kondensering.
>>
>> Nu viser en debat i
>>rec.boats.crusing, at der kan være
>>tvivl om dette råd
>> ... Hvad siger I? - (ikke mindst
>>Harding ... ...).
>>
>> http://www.yachtsurvey.com/myth_of_c
>>ondensation_in_fuel_tanks.htm
>>
>> Det er godt nok ikke en super-aktuel
>>artikel, men flere refererer til den
>> som værende nogenlund autoritativ ...
>>
>Umiddelbart er problemet med den
>artikel, at den ikke holder vand! Hans
>forudsætninger passer ikke. Hvis man
>skal angribe det fra de teoretiske
>fysiske love har han sikkert ret i fx.
>at en m3 luft kan indeholde 17g vand,
>men det er jo ikke den samme luft der
>befinder sig i toppen af tanken til
>alle tider. Hvis solen står på båden i
>et stykke tid en kold dag, vil
>oversiden af tanken blive varmet op,
>og luften i tanken vil ligeledes varmes
>op. Derved udvider luften sig, og kan
>samtidig indeholde en større mængde
>vand. Når solen går bag en sky, vil
>temperaturen falde, luften køles af,
>fylder mindre og suger dermed frisk
>kold luft ind. Der kan ikke indeholdes
>så meget fugt i den nu koldere luft,
>så noget vil fortættes som dug.
>
>Om det så udgør et problem er noget
>helt andet. For det første er der
>forskel på hvilket materiale tanken er
>fremstillet af, varmeledningen er
>meget større i metal end i glasfiber,
>så temperaturskiftet vil ske hurtigere
>i en metaltank. Dels sker der som før
>nævnt en udskiftning af luften, og
>dermed ventilation, så fugtigheden vil
>til en vis grad blive transporteret
>ud.
>Jeg har aldrig (selv) oplevet at en
>dieselbil har opsamlet så meget kondens
>i tanken, at det udgjorde et problem,
>men det er forekommet i visse
>benzinbiler. (Måtte tilsætte
>karburatorsprit) Men såvel dieselbil- som
>bådmotorer har et vandudskillerfilter,
>for at tage højde for fænomenet.
>Dette skal naturligvis tømmes efter
>behov. Men vandet kan jo være kommet i
>tanken fra påfyldningsstedet, -
>tankvognen - eller raffinaderiet. Der er
>bare ingen grund til at blive paranoid over det.
>
>Dieselpest har været diskuteret i
>gruppen utallige gange. Det er meget
>sjældent det forekommer, men er det
>først kommet i tanken er det noget sh..
>Det opstår i overgangen mellem vand og
>diesel, (vandet vil selvfølgelig
>altid ligge nederst) og for at undgå
>det helt sikker kan man jo prøve at
>undgå vandet. Jeg ville faktisk gerne
>prøve at suge noget af det nederste
>fra min tank op, for at checke om der
>er vand (og skidt), men jeg har ikke
>lige haft en pumpe der kunne bruges
>til formålet. Når jeg får fundet frem
>til noget brugbart vil jeg gerne
>skrive her om hvad der findes i en 34 år
>gammel olietank.
>
>Mvh. Claus

---

Hej gruppe (Harding)
Jeg kunne godt tænke mig at efterligne din sugeanordning, men hvordan sikrer
jeg mig at sugeslangen virkelig kommer helt ned i bunden af tanken. Jeg har
2 store 300L tanke.
Mvh
Claus
Princess 38
"Harding Larsen (slet LMN7O)" <harding@LMN7Olarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:12266717280.792953879691005@dtext.news.tele.dk...
> Hej Claus,
>
> Tak for dit indlæg, ja det er rigtigt at den engelske skribent
> undlader mange delelemeter og derfor kan drage en forkert
> konklusion frem.
>
> Jeg har lavet en sugeanordning med en 3 liter glasflaske med en
> prop i der har to huller for slanger hhv. til tanken og en til
> en vacuumpumpe.
> Man kan også bruge en vacuumolieaftapper til formålet.
> Forrige år sugede jeg 10 liter ud inden jeg kom op til den klare
> dieselolie. De ti liter var med vand og snavs i olie og der var
> tillige metal- og plasticspåner i filtratet.
> Handelskvaliteten fra de forskellige tanke kan godt indeholde
> visse "additiver".
> Som du skriver er tanke fremstillet af forskelligt materiale.
> plast, glasfiber, kobber, rustfrit stål og alm. bondejern.
> Der din tank lavet af det sidste så vil du tillige finde mange
> rustflager.
>
> Mvh/Harding
>
> claus b.p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>>
>>"Flemming Torp"
>><fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i
>>en meddelelse
>>news:491d59c7$0$56795$edfadb0f@dtext02
>>.news.tele.dk...
>>> Som et af tjekpunkterne for
>>>vinterklargøringen, har jeg altid (næsten!)
>>> fyldt min dieseltank helt op for at
>>>modvirke kondensering.
>>>
>>> Nu viser en debat i
>>>rec.boats.crusing, at der kan være
>>>tvivl om dette råd
>>> ... Hvad siger I? - (ikke mindst
>>>Harding ... ...).
>>>
>>> http://www.yachtsurvey.com/myth_of_c
>>>ondensation_in_fuel_tanks.htm
>>>
>>> Det er godt nok ikke en super-aktuel
>>>artikel, men flere refererer til den
>>> som værende nogenlund autoritativ ...
>>>
>>Umiddelbart er problemet med den
>>artikel, at den ikke holder vand! Hans
>>forudsætninger passer ikke. Hvis man
>>skal angribe det fra de teoretiske
>>fysiske love har han sikkert ret i fx.
>>at en m3 luft kan indeholde 17g vand,
>>men det er jo ikke den samme luft der
>>befinder sig i toppen af tanken til
>>alle tider. Hvis solen står på båden i
>>et stykke tid en kold dag, vil
>>oversiden af tanken blive varmet op,
>>og luften i tanken vil ligeledes varmes
>>op. Derved udvider luften sig, og kan
>>samtidig indeholde en større mængde
>>vand. Når solen går bag en sky, vil
>>temperaturen falde, luften køles af,
>>fylder mindre og suger dermed frisk
>>kold luft ind. Der kan ikke indeholdes
>>så meget fugt i den nu koldere luft,
>>så noget vil fortættes som dug.
>>
>>Om det så udgør et problem er noget
>>helt andet. For det første er der
>>forskel på hvilket materiale tanken er
>>fremstillet af, varmeledningen er
>>meget større i metal end i glasfiber,
>>så temperaturskiftet vil ske hurtigere
>>i en metaltank. Dels sker der som før
>>nævnt en udskiftning af luften, og
>>dermed ventilation, så fugtigheden vil
>>til en vis grad blive transporteret
>>ud.
>>Jeg har aldrig (selv) oplevet at en
>>dieselbil har opsamlet så meget kondens
>>i tanken, at det udgjorde et problem,
>>men det er forekommet i visse
>>benzinbiler. (Måtte tilsætte
>>karburatorsprit) Men såvel dieselbil- som
>>bådmotorer har et vandudskillerfilter,
>>for at tage højde for fænomenet.
>>Dette skal naturligvis tømmes efter
>>behov. Men vandet kan jo være kommet i
>>tanken fra påfyldningsstedet, -
>>tankvognen - eller raffinaderiet. Der er
>>bare ingen grund til at blive paranoid over det.
>>
>>Dieselpest har været diskuteret i
>>gruppen utallige gange. Det er meget
>>sjældent det forekommer, men er det
>>først kommet i tanken er det noget sh..
>>Det opstår i overgangen mellem vand og
>>diesel, (vandet vil selvfølgelig
>>altid ligge nederst) og for at undgå
>>det helt sikker kan man jo prøve at
>>undgå vandet. Jeg ville faktisk gerne
>>prøve at suge noget af det nederste
>>fra min tank op, for at checke om der
>>er vand (og skidt), men jeg har ikke
>>lige haft en pumpe der kunne bruges
>>til formålet. Når jeg får fundet frem
>>til noget brugbart vil jeg gerne
>>skrive her om hvad der findes i en 34 år
>>gammel olietank.
>>
>>Mvh. Claus
>

---

Hej Claus,

Jeg kender ikke tankopbygningen i en Princess 38 og hvordan
adgangsvejene er.
Er det en vandret liggende tank med evt. påfyldning i den ene
ende, er det en vanskelig sag at rense. Her vil et centralt
placeret mandehul være at foretrække. Det kræver selvfølgelig at
der er tilstrækkelig plads over tanken.
I mit tilfælde er et en høj, ganske vist lidt kantet,
tragtformet tank hvor bundens areal er på 10 x 28 cm og alle
fire sider er ret lodrette de første 15 cm op. Derved vil
snavset samles på i lille volumenområde.
Midt i tankens top sidder påfyldningen med et stykke lodret
slange på få cm op til dækspåfyldningen.
Derfor er det let, ved hjælp af et 1,5 meter 1/4" rustfrit rør,
tilsluttet sugeanordningen at føre røret rundt på bunden ligesom
en støvsuger.

Men som sagt det afhænger meget at tankens udformning.
Bådkonstruktørerne af lystbåde har almindeligvis ikke tænkt
meget omkring vedligeholdelse og rensning af tanke.
Det er først når man kommer op i erhvervsfartøjer der skal sejle
hele tiden og hvor vedligeholdelse og eftersyn, rensning m.m.
foretages under driften at der bliver taget fornødent hensyn.
Her har tankene en tragtform på det lavest liggende sted, eller
olien pumpes op i to dagtanke og hvor snavs bundfældes i den ene
medens der bruges fra den anden som dagen før var i stilstand
for bundfældning. Disse tanke er udformet som lodrette rør hvor
højden er mange gange diameteren.
På fly kontrolleres brændstoffet ved enhver påfyldning og det
filtreres inden påfyldningen.
På grund af de hyppige og store temperatursving ved de mange
starter og landinger, bliver der hurtigt megen kondens i
tankene. Derfor drænes tankene hver uge og det er store mængder
vand der kommer ud.

Mvh/Harding

Claus <ck@ck.dk> skrev:
>Hej gruppe (Harding)
>Jeg kunne godt tænke mig at efterligne
>din sugeanordning, men hvordan sikrer
>jeg mig at sugeslangen virkelig kommer
>helt ned i bunden af tanken. Jeg har
>2 store 300L tanke.
>Mvh
>Claus
>Princess 38
>"Harding Larsen (slet LMN7O)"
><harding@LMN7Olarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>meddelelse
>news:12266717280.792953879691005@dtext
>.news.tele.dk...
>> Hej Claus,
>>
>> Tak for dit indlæg, ja det er
>>rigtigt at den engelske skribent
>> undlader mange delelemeter og derfor
>>kan drage en forkert
>> konklusion frem.
>>
>> Jeg har lavet en sugeanordning med
>>en 3 liter glasflaske med en
>> prop i der har to huller for slanger
>>hhv. til tanken og en til
>> en vacuumpumpe.
>> Man kan også bruge en
>>vacuumolieaftapper til formålet.
>> Forrige år sugede jeg 10 liter ud
>>inden jeg kom op til den klare
>> dieselolie. De ti liter var med vand
>>og snavs i olie og der var
>> tillige metal- og plasticspåner i filtratet.
>> Handelskvaliteten fra de forskellige
>>tanke kan godt indeholde
>> visse "additiver".
>> Som du skriver er tanke fremstillet
>>af forskelligt materiale.
>> plast, glasfiber, kobber, rustfrit
>>stål og alm. bondejern.
>> Der din tank lavet af det sidste så
>>vil du tillige finde mange
>> rustflager.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>> claus b.p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>>>
>>>"Flemming Torp"
>>><fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i
>>>en meddelelse
>>>news:491d59c7$0$56795$edfadb0f@dtext 02
>>>.news.tele.dk...
>>>> Som et af tjekpunkterne for
>>>>vinterklargøringen, har jeg altid (næsten!)
>>>> fyldt min dieseltank helt op for at
>>>>modvirke kondensering.
>>>>
>>>> Nu viser en debat i
>>>>rec.boats.crusing, at der kan være
>>>>tvivl om dette råd
>>>> ... Hvad siger I? - (ikke mindst
>>>>Harding ... ...).
>>>>
>>>> http://www.yachtsurvey.com/myth_of _c
>>>>ondensation_in_fuel_tanks.htm
>>>>
>>>> Det er godt nok ikke en super-aktuel
>>>>artikel, men flere refererer til den
>>>> som værende nogenlund autoritativ ...
>>>>
>>>Umiddelbart er problemet med den
>>>artikel, at den ikke holder vand! Hans
>>>forudsætninger passer ikke. Hvis man
>>>skal angribe det fra de teoretiske
>>>fysiske love har han sikkert ret i fx.
>>>at en m3 luft kan indeholde 17g vand,
>>>men det er jo ikke den samme luft der
>>>befinder sig i toppen af tanken til
>>>alle tider. Hvis solen står på båden i
>>>et stykke tid en kold dag, vil
>>>oversiden af tanken blive varmet op,
>>>og luften i tanken vil ligeledes varmes
>>>op. Derved udvider luften sig, og kan
>>>samtidig indeholde en større mængde
>>>vand. Når solen går bag en sky, vil
>>>temperaturen falde, luften køles af,
>>>fylder mindre og suger dermed frisk
>>>kold luft ind. Der kan ikke indeholdes
>>>så meget fugt i den nu koldere luft,
>>>så noget vil fortættes som dug.
>>>
>>>Om det så udgør et problem er noget
>>>helt andet. For det første er der
>>>forskel på hvilket materiale tanken er
>>>fremstillet af, varmeledningen er
>>>meget større i metal end i glasfiber,
>>>så temperaturskiftet vil ske hurtigere
>>>i en metaltank. Dels sker der som før
>>>nævnt en udskiftning af luften, og
>>>dermed ventilation, så fugtigheden vil
>>>til en vis grad blive transporteret
>>>ud.
>>>Jeg har aldrig (selv) oplevet at en
>>>dieselbil har opsamlet så meget kondens
>>>i tanken, at det udgjorde et problem,
>>>men det er forekommet i visse
>>>benzinbiler. (Måtte tilsætte
>>>karburatorsprit) Men såvel
>>>dieselbil- som
>>>bådmotorer har et
>>>vandudskillerfilter,
>>>for at tage højde for fænomenet.
>>>Dette skal naturligvis tømmes efter
>>>behov. Men vandet kan jo være kommet i
>>>tanken fra påfyldningsstedet, -
>>>tankvognen - eller raffinaderiet. Der er
>>>bare ingen grund til at blive
>>>paranoid over det.
>>>
>>>Dieselpest har været diskuteret i
>>>gruppen utallige gange. Det er meget
>>>sjældent det forekommer, men er det
>>>først kommet i tanken er det noget sh..
>>>Det opstår i overgangen mellem vand og
>>>diesel, (vandet vil selvfølgelig
>>>altid ligge nederst) og for at undgå
>>>det helt sikker kan man jo prøve at
>>>undgå vandet. Jeg ville faktisk gerne
>>>prøve at suge noget af det nederste
>>>fra min tank op, for at checke om der
>>>er vand (og skidt), men jeg har ikke
>>>lige haft en pumpe der kunne bruges
>>>til formålet. Når jeg får fundet frem
>>>til noget brugbart vil jeg gerne
>>>skrive her om hvad der findes i en 34 år
>>>gammel olietank.
>>>
>>>Mvh. Claus
>>

---

Jeg burde lige tilføje at tankene i fly ligger i vingerne (og
andre steder tillige) og har derfor en skrå bund foruden at de
er sektionsopbyggede. På det laveste sted i hver sektion er der
en ventil på undersiden af vingerne hvorfra der drænes.
Det gøres i princippet med en tragt der trykkes mod ventilen og
underneden er der en opsamlingsbeholder. Så det er en operation
der kan udføres på de korte ophold på jorde.
Det er igen et eksempel på rettidig omhu for tilsikring af
driften.
Den slags foranstaltninger mangler ofte (altid) på lystbåde og
det er ærgeligt.
På min tank har jeg faktisk en sådan bundventil, der kunne
bruges til dræn; men dieselspild og lugt i bådens indre ønsker
jeg ikke. Til bundventilen er der i stedet tilsluttet et
manometer der måler tankindholdets mængde. Det er et pålideligt
instrument med en målemarkering for hver påfyldt 10 liter. Dette
er selvfælgelig ikke en linær skala grundet tankens
stigende "diameter" mod toppen; men det er en præsis angivelse
af beholden mængde.

Mvh/Harding

Harding Larsen <harding@H6I22larsen.tdcadsl.dk> (slet H6I22)
skrev:
>Hej Claus,
>
>Jeg kender ikke tankopbygningen i en Princess 38 og hvordan
>adgangsvejene er.
>Er det en vandret liggende tank med evt. påfyldning i den ene
>ende, er det en vanskelig sag at rense. Her vil et centralt
>placeret mandehul være at foretrække. Det kræver selvfølgelig
at
>der er tilstrækkelig plads over tanken.
>I mit tilfælde er et en høj, ganske vist lidt kantet,
>tragtformet tank hvor bundens areal er på 10 x 28 cm og alle
>fire sider er ret lodrette de første 15 cm op. Derved vil
>snavset samles på i lille volumenområde.
>Midt i tankens top sidder påfyldningen med et stykke lodret
>slange på få cm op til dækspåfyldningen.
>Derfor er det let, ved hjælp af et 1,5 meter 1/4" rustfrit rør,
>tilsluttet sugeanordningen at føre røret rundt på bunden
ligesom
>en støvsuger.
>
>Men som sagt det afhænger meget at tankens udformning.
>Bådkonstruktørerne af lystbåde har almindeligvis ikke tænkt
>meget omkring vedligeholdelse og rensning af tanke.
>Det er først når man kommer op i erhvervsfartøjer der skal
sejle
>hele tiden og hvor vedligeholdelse og eftersyn, rensning m.m.
>foretages under driften at der bliver taget fornødent hensyn.
>Her har tankene en tragtform på det lavest liggende sted, eller
>olien pumpes op i to dagtanke og hvor snavs bundfældes i den
ene
>medens der bruges fra den anden som dagen før var i stilstand
>for bundfældning. Disse tanke er udformet som lodrette rør hvor
>højden er mange gange diameteren.
>På fly kontrolleres brændstoffet ved enhver påfyldning og det
>filtreres inden påfyldningen.
>På grund af de hyppige og store temperatursving ved de mange
>starter og landinger, bliver der hurtigt megen kondens i
>tankene. Derfor drænes tankene hver uge og det er store mængder
>vand der kommer ud.
>
>Mvh/Harding
>
>Claus <ck@ck.dk> skrev:
>>Hej gruppe (Harding)
>>Jeg kunne godt tænke mig at efterligne
>>din sugeanordning, men hvordan sikrer
>>jeg mig at sugeslangen virkelig kommer
>>helt ned i bunden af tanken. Jeg har
>>2 store 300L tanke.
>>Mvh
>>Claus
>>Princess 38
>>"Harding Larsen (slet LMN7O)"
>><harding@LMN7Olarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>>meddelelse
>>news:12266717280.792953879691005@dtext
>>.news.tele.dk...
>>> Hej Claus,
>>>
>>> Tak for dit indlæg, ja det er
>>>rigtigt at den engelske skribent
>>> undlader mange delelemeter og derfor
>>>kan drage en forkert
>>> konklusion frem.
>>>
>>> Jeg har lavet en sugeanordning med
>>>en 3 liter glasflaske med en
>>> prop i der har to huller for slanger
>>>hhv. til tanken og en til
>>> en vacuumpumpe.
>>> Man kan også bruge en
>>>vacuumolieaftapper til formålet.
>>> Forrige år sugede jeg 10 liter ud
>>>inden jeg kom op til den klare
>>> dieselolie. De ti liter var med vand
>>>og snavs i olie og der var
>>> tillige metal- og plasticspåner i filtratet.
>>> Handelskvaliteten fra de forskellige
>>>tanke kan godt indeholde
>>> visse "additiver".
>>> Som du skriver er tanke fremstillet
>>>af forskelligt materiale.
>>> plast, glasfiber, kobber, rustfrit
>>>stål og alm. bondejern.
>>> Der din tank lavet af det sidste så
>>>vil du tillige finde mange
>>> rustflager.
>>>
>>> Mvh/Harding
>>>
>>> claus b.p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>>>>
>>>>"Flemming Torp"
>>>><fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i
>>>>en meddelelse
>>>>news:491d59c7$0$56795$edfadb0f@dtext 02
>>>>.news.tele.dk...
>>>>> Som et af tjekpunkterne for
>>>>>vinterklargøringen, har jeg altid (næsten!)
>>>>> fyldt min dieseltank helt op for at
>>>>>modvirke kondensering.
>>>>>
>>>>> Nu viser en debat i
>>>>>rec.boats.crusing, at der kan være
>>>>>tvivl om dette råd
>>>>> ... Hvad siger I? - (ikke mindst
>>>>>Harding ... ...).
>>>>>
>>>>> http://www.yachtsurvey.com/myth_of _c
>>>>>ondensation_in_fuel_tanks.htm
>>>>>
>>>>> Det er godt nok ikke en super-aktuel
>>>>>artikel, men flere refererer til den
>>>>> som værende nogenlund autoritativ ...
>>>>>
>>>>Umiddelbart er problemet med den
>>>>artikel, at den ikke holder vand! Hans
>>>>forudsætninger passer ikke. Hvis man
>>>>skal angribe det fra de teoretiske
>>>>fysiske love har han sikkert ret i fx.
>>>>at en m3 luft kan indeholde 17g vand,
>>>>men det er jo ikke den samme luft der
>>>>befinder sig i toppen af tanken til
>>>>alle tider. Hvis solen står på båden i
>>>>et stykke tid en kold dag, vil
>>>>oversiden af tanken blive varmet op,
>>>>og luften i tanken vil ligeledes varmes
>>>>op. Derved udvider luften sig, og kan
>>>>samtidig indeholde en større mængde
>>>>vand. Når solen går bag en sky, vil
>>>>temperaturen falde, luften køles af,
>>>>fylder mindre og suger dermed frisk
>>>>kold luft ind. Der kan ikke indeholdes
>>>>så meget fugt i den nu koldere luft,
>>>>så noget vil fortættes som dug.
>>>>
>>>>Om det så udgør et problem er noget
>>>>helt andet. For det første er der
>>>>forskel på hvilket materiale tanken er
>>>>fremstillet af, varmeledningen er
>>>>meget større i metal end i glasfiber,
>>>>så temperaturskiftet vil ske hurtigere
>>>>i en metaltank. Dels sker der som før
>>>>nævnt en udskiftning af luften, og
>>>>dermed ventilation, så fugtigheden vil
>>>>til en vis grad blive transporteret
>>>>ud.
>>>>Jeg har aldrig (selv) oplevet at en
>>>>dieselbil har opsamlet så meget kondens
>>>>i tanken, at det udgjorde et problem,
>>>>men det er forekommet i visse
>>>>benzinbiler. (Måtte tilsætte
>>>>karburatorsprit) Men såvel
>>>>dieselbil- som
>>>>bådmotorer har et
>>>>vandudskillerfilter,
>>>>for at tage højde for fænomenet.
>>>>Dette skal naturligvis tømmes efter
>>>>behov. Men vandet kan jo være kommet i
>>>>tanken fra påfyldningsstedet, -
>>>>tankvognen - eller raffinaderiet. Der er
>>>>bare ingen grund til at blive
>>>>paranoid over det.
>>>>
>>>>Dieselpest har været diskuteret i
>>>>gruppen utallige gange. Det er meget
>>>>sjældent det forekommer, men er det
>>>>først kommet i tanken er det noget sh..
>>>>Det opstår i overgangen mellem vand og
>>>>diesel, (vandet vil selvfølgelig
>>>>altid ligge nederst) og for at undgå
>>>>det helt sikker kan man jo prøve at
>>>>undgå vandet. Jeg ville faktisk gerne
>>>>prøve at suge noget af det nederste
>>>>fra min tank op, for at checke om der
>>>>er vand (og skidt), men jeg har ikke
>>>>lige haft en pumpe der kunne bruges
>>>>til formålet. Når jeg får fundet frem
>>>>til noget brugbart vil jeg gerne
>>>>skrive her om hvad der findes i en 34 år
>>>>gammel olietank.
>>>>
>>>>Mvh. Claus
>>>

---

I den engelsksprogede gruppe om sejlsport, rec.boats.cruising, har en af
de meget flittige bidragydere, der selv har foretaget mange (i mine øjne
utrolige) forbedringer på sin sejlbåd, bl.a. udviklet og installeret et
system, der løbende filtrerer hans brændstof ...

Tråden hedder "Changed my mind about fuel polishing" og indeholder nogle
tankevækkende konklusioner omkring håndteringen og forekomsten af
urenheder i dieseltanken i en lystbåd ... Prøv selv at se på hans
hjemmeside via det link han giver.

Her er en kopi af hans første indlæg i tråden, som har kørt over lang
tid med mange spændende indlæg:

quote

The sediment bowl on the Shelco filter I put in for my fuel polishing
(or
Pre-filtering, whatever you want to call it) system doesn't drain
completely. I took it out of the boat today, poured off the fuel (Not a
drop of water BTW), and scraped out the stuff in the bottom:

http://home.maine.rr.com/rlma/Crud.jpg

Wow. I was saying a while ago that didn't think the system was
necessary
for the cruising I do now. I would have agreed with anyone who said it
was
a hobby affectation. I still wouldn't say "necessary" is quite the
right
word but I sure am glad I have it just for tootling around in Maine.

This is the left overs from about 100 gallons of fuel purchased during
the
year and isn't all off it since a gust of wind blew the plate over.
About
half of the fuel was road diesel purchased at a high volume gas station.
Sure, the Racor could have dealt with this stuff and I could have dealt
with
the Racor but, why? There was not a speck in the Racor bowl it looked
just
like it did when I changed the filter and filled the sytem last spring.
Having this crud removed from the system in a way that makes having to
deal
with it's disposal underway vanishingly unlikely is great.

--
Roger Long

unquote

Personligt må jeg indrømme, at jeg blev meget overrasket over mængden af
urenheder, der er samlet op i hans filer i løbet af en enkelt sæson,
hvor han har brugt omkring 100 gallon (1 gallon = 3,78541178 liter) ...

--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør


"Harding Larsen (slet H6I22)" <harding@H6I22larsen.tdcadsl.dk> skrev i
en meddelelse news:12269999030.303522999880254@dtext.news.tele.dk...
> Hej Claus,
>
> Jeg kender ikke tankopbygningen i en Princess 38 og hvordan
> adgangsvejene er.
> Er det en vandret liggende tank med evt. påfyldning i den ene
> ende, er det en vanskelig sag at rense. Her vil et centralt
> placeret mandehul være at foretrække. Det kræver selvfølgelig at
> der er tilstrækkelig plads over tanken.
> I mit tilfælde er et en høj, ganske vist lidt kantet,
> tragtformet tank hvor bundens areal er på 10 x 28 cm og alle
> fire sider er ret lodrette de første 15 cm op. Derved vil
> snavset samles på i lille volumenområde.
> Midt i tankens top sidder påfyldningen med et stykke lodret
> slange på få cm op til dækspåfyldningen.
> Derfor er det let, ved hjælp af et 1,5 meter 1/4" rustfrit rør,
> tilsluttet sugeanordningen at føre røret rundt på bunden ligesom
> en støvsuger.
>
> Men som sagt det afhænger meget at tankens udformning.
> Bådkonstruktørerne af lystbåde har almindeligvis ikke tænkt
> meget omkring vedligeholdelse og rensning af tanke.
> Det er først når man kommer op i erhvervsfartøjer der skal sejle
> hele tiden og hvor vedligeholdelse og eftersyn, rensning m.m.
> foretages under driften at der bliver taget fornødent hensyn.
> Her har tankene en tragtform på det lavest liggende sted, eller
> olien pumpes op i to dagtanke og hvor snavs bundfældes i den ene
> medens der bruges fra den anden som dagen før var i stilstand
> for bundfældning. Disse tanke er udformet som lodrette rør hvor
> højden er mange gange diameteren.
> På fly kontrolleres brændstoffet ved enhver påfyldning og det
> filtreres inden påfyldningen.
> På grund af de hyppige og store temperatursving ved de mange
> starter og landinger, bliver der hurtigt megen kondens i
> tankene. Derfor drænes tankene hver uge og det er store mængder
> vand der kommer ud.
>
> Mvh/Harding
>
> Claus <ck@ck.dk> skrev:
>>Hej gruppe (Harding)
>>Jeg kunne godt tænke mig at efterligne
>>din sugeanordning, men hvordan sikrer
>>jeg mig at sugeslangen virkelig kommer
>>helt ned i bunden af tanken. Jeg har
>>2 store 300L tanke.
>>Mvh
>>Claus
>>Princess 38
>>"Harding Larsen (slet LMN7O)"
>><harding@LMN7Olarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>>meddelelse
>>news:12266717280.792953879691005@dtext
>>.news.tele.dk...
>>> Hej Claus,
>>>
>>> Tak for dit indlæg, ja det er
>>>rigtigt at den engelske skribent
>>> undlader mange delelemeter og derfor
>>>kan drage en forkert
>>> konklusion frem.
>>>
>>> Jeg har lavet en sugeanordning med
>>>en 3 liter glasflaske med en
>>> prop i der har to huller for slanger
>>>hhv. til tanken og en til
>>> en vacuumpumpe.
>>> Man kan også bruge en
>>>vacuumolieaftapper til formålet.
>>> Forrige år sugede jeg 10 liter ud
>>>inden jeg kom op til den klare
>>> dieselolie. De ti liter var med vand
>>>og snavs i olie og der var
>>> tillige metal- og plasticspåner i filtratet.
>>> Handelskvaliteten fra de forskellige
>>>tanke kan godt indeholde
>>> visse "additiver".
>>> Som du skriver er tanke fremstillet
>>>af forskelligt materiale.
>>> plast, glasfiber, kobber, rustfrit
>>>stål og alm. bondejern.
>>> Der din tank lavet af det sidste så
>>>vil du tillige finde mange
>>> rustflager.
>>>
>>> Mvh/Harding
>>>
>>> claus b.p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>>>>
>>>>"Flemming Torp"
>>>><fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i
>>>>en meddelelse
>>>>news:491d59c7$0$56795$edfadb0f@dtext 02
>>>>.news.tele.dk...
>>>>> Som et af tjekpunkterne for
>>>>>vinterklargøringen, har jeg altid (næsten!)
>>>>> fyldt min dieseltank helt op for at
>>>>>modvirke kondensering.
>>>>>
>>>>> Nu viser en debat i
>>>>>rec.boats.crusing, at der kan være
>>>>>tvivl om dette råd
>>>>> ... Hvad siger I? - (ikke mindst
>>>>>Harding ... ...).
>>>>>
>>>>> http://www.yachtsurvey.com/myth_of _c
>>>>>ondensation_in_fuel_tanks.htm
>>>>>
>>>>> Det er godt nok ikke en super-aktuel
>>>>>artikel, men flere refererer til den
>>>>> som værende nogenlund autoritativ ...
>>>>>
>>>>Umiddelbart er problemet med den
>>>>artikel, at den ikke holder vand! Hans
>>>>forudsætninger passer ikke. Hvis man
>>>>skal angribe det fra de teoretiske
>>>>fysiske love har han sikkert ret i fx.
>>>>at en m3 luft kan indeholde 17g vand,
>>>>men det er jo ikke den samme luft der
>>>>befinder sig i toppen af tanken til
>>>>alle tider. Hvis solen står på båden i
>>>>et stykke tid en kold dag, vil
>>>>oversiden af tanken blive varmet op,
>>>>og luften i tanken vil ligeledes varmes
>>>>op. Derved udvider luften sig, og kan
>>>>samtidig indeholde en større mængde
>>>>vand. Når solen går bag en sky, vil
>>>>temperaturen falde, luften køles af,
>>>>fylder mindre og suger dermed frisk
>>>>kold luft ind. Der kan ikke indeholdes
>>>>så meget fugt i den nu koldere luft,
>>>>så noget vil fortættes som dug.
>>>>
>>>>Om det så udgør et problem er noget
>>>>helt andet. For det første er der
>>>>forskel på hvilket materiale tanken er
>>>>fremstillet af, varmeledningen er
>>>>meget større i metal end i glasfiber,
>>>>så temperaturskiftet vil ske hurtigere
>>>>i en metaltank. Dels sker der som før
>>>>nævnt en udskiftning af luften, og
>>>>dermed ventilation, så fugtigheden vil
>>>>til en vis grad blive transporteret
>>>>ud.
>>>>Jeg har aldrig (selv) oplevet at en
>>>>dieselbil har opsamlet så meget kondens
>>>>i tanken, at det udgjorde et problem,
>>>>men det er forekommet i visse
>>>>benzinbiler. (Måtte tilsætte
>>>>karburatorsprit) Men såvel
>>>>dieselbil- som
>>>>bådmotorer har et
>>>>vandudskillerfilter,
>>>>for at tage højde for fænomenet.
>>>>Dette skal naturligvis tømmes efter
>>>>behov. Men vandet kan jo være kommet i
>>>>tanken fra påfyldningsstedet, -
>>>>tankvognen - eller raffinaderiet. Der er
>>>>bare ingen grund til at blive
>>>>paranoid over det.
>>>>
>>>>Dieselpest har været diskuteret i
>>>>gruppen utallige gange. Det er meget
>>>>sjældent det forekommer, men er det
>>>>først kommet i tanken er det noget sh..
>>>>Det opstår i overgangen mellem vand og
>>>>diesel, (vandet vil selvfølgelig
>>>>altid ligge nederst) og for at undgå
>>>>det helt sikker kan man jo prøve at
>>>>undgå vandet. Jeg ville faktisk gerne
>>>>prøve at suge noget af det nederste
>>>>fra min tank op, for at checke om der
>>>>er vand (og skidt), men jeg har ikke
>>>>lige haft en pumpe der kunne bruges
>>>>til formålet. Når jeg får fundet frem
>>>>til noget brugbart vil jeg gerne
>>>>skrive her om hvad der findes i en 34 år
>>>>gammel olietank.
>>>>
>>>>Mvh. Claus
>>>
>

---

Billedet ligner det som jeg tog i.f.m. filtreringen fra min tank.
Det er utroligt hvad vi får i tankene og det vil sammen med evt.
kondensvand der samles vintre igennem i en ikke fyldt tank blive
til en skidt/grødblanding som hurtigt vil stoppe et filter til.
Da jeg tog filteret ud og skilte det ad var det én tyk masse i
filteret og den kan der ikke komme meget brændstof igennem.
Min søn opdagede på en sejltur at motoren pludseligt standsede
og efter nogle minutter var den igen i stand til at starte og
efter nogle minutter stoppede den igen o.s.v.
Filteret var stoppet og der opstod et vacuum efter filteret så
der ikke kom brændstof frem men efter en tid var trykket trods
alt udlignet og motoren konne køre lidt igen indtil der var et
tilstrækkeligt stort vacuum o.s.v.
Efter den oplevelse med efterfølgende rensning besluttede jeg
mig til at gøre rensning med vacuumsugning af tankens bund til
en fast rutine.

Mvh/Harding

Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>I den engelsksprogede gruppe om
>sejlsport, rec.boats.cruising, har en af
>de meget flittige bidragydere, der
>selv har foretaget mange (i mine øjne
>utrolige) forbedringer på sin
>sejlbåd, bl.a. udviklet og
>installeret et
>system, der løbende filtrerer hans
>brændstof ...
>
>Tråden hedder "Changed my mind about
>fuel polishing" og indeholder nogle
>tankevækkende konklusioner omkring
>håndteringen og forekomsten af
>urenheder i dieseltanken i en
>lystbåd ... Prøv selv at se på hans
>hjemmeside via det link han giver.
>
>Her er en kopi af hans første indlæg
>i tråden, som har kørt over lang
>tid med mange spændende indlæg:
>
>quote
>
>The sediment bowl on the Shelco
>filter I put in for my fuel polishing
>(or
>Pre-filtering, whatever you want to
>call it) system doesn't drain
>completely. I took it out of the
>boat today, poured off the fuel (Not a
>drop of water BTW), and scraped out
>the stuff in the bottom:
>
>http://home.maine.rr.com/rlma/Crud.j pg
>
>Wow. I was saying a while ago that
>didn't think the system was
>necessary
>for the cruising I do now. I would
>have agreed with anyone who said it
>was
>a hobby affectation. I still
>wouldn't say "necessary" is quite the
>right
>word but I sure am glad I have it
>just for tootling around in Maine.
>
>This is the left overs from about
>100 gallons of fuel purchased during
>the
>year and isn't all off it since a
>gust of wind blew the plate over.
>About
>half of the fuel was road diesel
>purchased at a high volume gas station.
>Sure, the Racor could have dealt
>with this stuff and I could have dealt
>with
>the Racor but, why? There was not
>a speck in the Racor bowl it looked
>just
>like it did when I changed the
>filter and filled the sytem last spring.
>Having this crud removed from the
>system in a way that makes having to
>deal
>with it's disposal underway
>vanishingly unlikely is great.
>
>--
>Roger Long
>
>unquote
>
>Personligt må jeg indrømme, at jeg
>blev meget overrasket over mængden af
>urenheder, der er samlet op i hans
>filer i løbet af en enkelt sæson,
>hvor han har brugt omkring 100
>gallon (1 gallon = 3,78541178 liter) ...
>
>--
>mvh
>Flemming Torp - Gimle - DEN-61 -
>X-342 - Helsingør
>
>
>"Harding Larsen (slet H6I22)"
><harding@H6I22larsen.tdcadsl.dk> skrev i
>en meddelelse
>news:12269999030.303522999880254@dte
>xt.news.tele.dk...
>> Hej Claus,
>>
>> Jeg kender ikke tankopbygningen i
>>en Princess 38 og hvordan
>> adgangsvejene er.
>> Er det en vandret liggende tank
>>med evt. påfyldning i den ene
>> ende, er det en vanskelig sag at
>>rense. Her vil et centralt
>> placeret mandehul være at
>>foretrække. Det kræver selvfølgelig at
>> der er tilstrækkelig plads over tanken.
>> I mit tilfælde er et en høj,
>>ganske vist lidt kantet,
>> tragtformet tank hvor bundens
>>areal er på 10 x 28 cm og alle
>> fire sider er ret lodrette de
>>første 15 cm op. Derved vil
>> snavset samles på i lille
>>volumenområde.
>> Midt i tankens top sidder
>>påfyldningen med et stykke lodret
>> slange på få cm op til
>>dækspåfyldningen.
>> Derfor er det let, ved hjælp af et
>>1,5 meter 1/4" rustfrit rør,
>> tilsluttet sugeanordningen at føre
>>røret rundt på bunden ligesom
>> en støvsuger.
>>
>> Men som sagt det afhænger meget at
>>tankens udformning.
>> Bådkonstruktørerne af lystbåde har
>>almindeligvis ikke tænkt
>> meget omkring vedligeholdelse og
>>rensning af tanke.
>> Det er først når man kommer op i
>>erhvervsfartøjer der skal sejle
>> hele tiden og hvor vedligeholdelse
>>og eftersyn, rensning m.m.
>> foretages under driften at der
>>bliver taget fornødent hensyn.
>> Her har tankene en tragtform på
>>det lavest liggende sted, eller
>> olien pumpes op i to dagtanke og
>>hvor snavs bundfældes i den ene
>> medens der bruges fra den anden
>>som dagen før var i stilstand
>> for bundfældning. Disse tanke er
>>udformet som lodrette rør hvor
>> højden er mange gange diameteren.
>> På fly kontrolleres brændstoffet
>>ved enhver påfyldning og det
>> filtreres inden påfyldningen.
>> På grund af de hyppige og store
>>temperatursving ved de mange
>> starter og landinger, bliver der
>>hurtigt megen kondens i
>> tankene. Derfor drænes tankene
>>hver uge og det er store mængder
>> vand der kommer ud.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>> Claus <ck@ck.dk> skrev:
>>>Hej gruppe (Harding)
>>>Jeg kunne godt tænke mig at efterligne
>>>din sugeanordning, men hvordan sikrer
>>>jeg mig at sugeslangen virkelig kommer
>>>helt ned i bunden af tanken. Jeg har
>>>2 store 300L tanke.
>>>Mvh
>>>Claus
>>>Princess 38
>>>"Harding Larsen (slet LMN7O)"
>>><harding@LMN7Olarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>>>meddelelse
>>>news:12266717280.792953879691005@d text
>>>.news.tele.dk...
>>>> Hej Claus,
>>>>
>>>> Tak for dit indlæg, ja det er
>>>>rigtigt at den engelske skribent
>>>> undlader mange delelemeter og derfor
>>>>kan drage en forkert
>>>> konklusion frem.
>>>>
>>>> Jeg har lavet en sugeanordning med
>>>>en 3 liter glasflaske med en
>>>> prop i der har to huller for slanger
>>>>hhv. til tanken og en til
>>>> en vacuumpumpe.
>>>> Man kan også bruge en
>>>>vacuumolieaftapper til formålet.
>>>> Forrige år sugede jeg 10 liter ud
>>>>inden jeg kom op til den klare
>>>> dieselolie. De ti liter var med vand
>>>>og snavs i olie og der var
>>>> tillige metal- og plasticspåner i filtratet.
>>>> Handelskvaliteten fra de forskellige
>>>>tanke kan godt indeholde
>>>> visse "additiver".
>>>> Som du skriver er tanke fremstillet
>>>>af forskelligt materiale.
>>>> plast, glasfiber, kobber, rustfrit
>>>>stål og alm. bondejern.
>>>> Der din tank lavet af det sidste så
>>>>vil du tillige finde mange
>>>> rustflager.
>>>>
>>>> Mvh/Harding
>>>>
>>>> claus b.p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>>>>>
>>>>>"Flemming Torp"
>>>>><fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i
>>>>>en meddelelse
>>>>>news:491d59c7$0$56795$edfadb0f@d text 02
>>>>>.news.tele.dk...
>>>>>> Som et af tjekpunkterne for
>>>>>>vinterklargøringen, har jeg
>>>>>>altid (næsten!)
>>>>>> fyldt min dieseltank helt op for at
>>>>>>modvirke kondensering.
>>>>>>
>>>>>> Nu viser en debat i
>>>>>>rec.boats.crusing, at der kan være
>>>>>>tvivl om dette råd
>>>>>> ... Hvad siger I? - (ikke mindst
>>>>>>Harding ... ...).
>>>>>>
>>>>>> http://www.yachtsurvey.com/myt h_of _c
>>>>>>ondensation_in_fuel_tanks.htm
>>>>>>
>>>>>> Det er godt nok ikke en super-aktuel
>>>>>>artikel, men flere refererer til den
>>>>>> som værende nogenlund
>>>>>>autoritativ ...
>>>>>>
>>>>>Umiddelbart er problemet med den
>>>>>artikel, at den ikke holder vand! Hans
>>>>>forudsætninger passer ikke. Hvis man
>>>>>skal angribe det fra de teoretiske
>>>>>fysiske love har han sikkert ret i fx.
>>>>>at en m3 luft kan indeholde 17g vand,
>>>>>men det er jo ikke den samme luft der
>>>>>befinder sig i toppen af tanken til
>>>>>alle tider. Hvis solen står på båden i
>>>>>et stykke tid en kold dag, vil
>>>>>oversiden af tanken blive varmet op,
>>>>>og luften i tanken vil ligeledes varmes
>>>>>op. Derved udvider luften sig, og kan
>>>>>samtidig indeholde en større mængde
>>>>>vand. Når solen går bag en sky, vil
>>>>>temperaturen falde, luften køles af,
>>>>>fylder mindre og suger dermed frisk
>>>>>kold luft ind. Der kan ikke indeholdes
>>>>>så meget fugt i den nu koldere luft,
>>>>>så noget vil fortættes som dug.
>>>>>
>>>>>Om det så udgør et problem er noget
>>>>>helt andet. For det første er der
>>>>>forskel på hvilket materiale tanken er
>>>>>fremstillet af, varmeledningen er
>>>>>meget større i metal end i glasfiber,
>>>>>så temperaturskiftet vil ske hurtigere
>>>>>i en metaltank. Dels sker der som før
>>>>>nævnt en udskiftning af luften, og
>>>>>dermed ventilation, så
>>>>>fugtigheden vil
>>>>>til en vis grad blive
>>>>>transporteret
>>>>>ud.
>>>>>Jeg har aldrig (selv) oplevet at en
>>>>>dieselbil har opsamlet så meget kondens
>>>>>i tanken, at det udgjorde et problem,
>>>>>men det er forekommet i visse
>>>>>benzinbiler. (Måtte tilsætte
>>>>>karburatorsprit) Men såvel
>>>>>dieselbil- som
>>>>>bådmotorer har et
>>>>>vandudskillerfilter,
>>>>>for at tage højde for fænomenet.
>>>>>Dette skal naturligvis tømmes efter
>>>>>behov. Men vandet kan jo være kommet i
>>>>>tanken fra påfyldningsstedet, -
>>>>>tankvognen - eller
>>>>>raffinaderiet. Der er
>>>>>bare ingen grund til at blive
>>>>>paranoid over det.
>>>>>
>>>>>Dieselpest har været diskuteret i
>>>>>gruppen utallige gange. Det er meget
>>>>>sjældent det forekommer, men er det
>>>>>først kommet i tanken er det noget sh..
>>>>>Det opstår i overgangen mellem vand og
>>>>>diesel, (vandet vil selvfølgelig
>>>>>altid ligge nederst) og for at undgå
>>>>>det helt sikker kan man jo prøve at
>>>>>undgå vandet. Jeg ville faktisk gerne
>>>>>prøve at suge noget af det nederste
>>>>>fra min tank op, for at checke om der
>>>>>er vand (og skidt), men jeg har ikke
>>>>>lige haft en pumpe der kunne bruges
>>>>>til formålet. Når jeg får fundet frem
>>>>>til noget brugbart vil jeg gerne
>>>>>skrive her om hvad der findes i en 34 år
>>>>>gammel olietank.
>>>>>
>>>>>Mvh. Claus
>>>>
>>

---

"Harding Larsen (slet ZXSSG)" <harding@ZXSSGlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:12270356050.495168392443894@dtext.news.tele.dk...


> Efter den oplevelse med efterfølgende rensning besluttede jeg
> mig til at gøre rensning med vacuumsugning af tankens bund til
> en fast rutine.
>

Hej

En af de "gamle" sejlere i havnen har monteret et af disse:

http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=2115&n=10

Han siger at det fungerer rigtig godt, og de er lette at skifte, og meget
billige!

Til prisen er det en fin løsning, det er nok bare et begrænset forbrug af
diesel der kan komme i gennem, men det er nok nok til os sejlbådsfolk


--
Langgaard
www.megapixels.dk
Windows låses op hvis du har glemt koden, uden tab af data, send en mail!

---

Hej Leif,

Det filter er velkendt. Det anvendes i tilgangen til
dieselvarmeanlæg.
Det sætte enten efter det første filter med vandudskiller på et
T-stykke på den slange der går til motoren eller som eneste
tankfilter hvis man anvender en separat dieseltank til oliefyret.
Det er utroligt billigt 12,95 for både filtermasse og plasthus
med tilslutninger.
Kapaciteten er ikke stor og jeg vil ikke anbefale det som filter
til en motor, her er et CAV filter eller tilsvarende at
foretrække.
Se iøvrigt beskrivelsen på dette link af en brændstof
installation med dets forskellige elementer:

http://www.pearson35.com/projects/fuel_filter.htm

Mvh/Harding

Leif Langgaard <langgaard@klarupnet.dx> skrev:
>"Harding Larsen (slet ZXSSG)"
><harding@ZXSSGlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>meddelelse
>news:12270356050.495168392443894@dte
>xt.news.tele.dk...
>
>
>> Efter den oplevelse med
>>efterfølgende rensning besluttede jeg
>> mig til at gøre rensning med
>>vacuumsugning af tankens bund til
>> en fast rutine.
>>
>
>Hej
>
>En af de "gamle" sejlere i havnen
>har monteret et af disse:
>
>http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.
>asp?varenr=2115&n=10
>
>Han siger at det fungerer rigtig
>godt, og de er lette at skifte, og meget
>billige!
>
>Til prisen er det en fin løsning,
>det er nok bare et begrænset forbrug af
>diesel der kan komme i gennem, men
>det er nok nok til os
>sejlbådsfolk
>
>
>--
>Langgaard
>www.megapixels.dk
>Windows låses op hvis du har glemt
>koden, uden tab af data, send en mail!

---

"Harding Larsen (slet 2GY1T)" <harding@2GY1Tlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:12271060160.107232826411774@dtext.news.tele.dk...
> Hej Leif,
>
> Det filter er velkendt. Det anvendes i tilgangen til
> dieselvarmeanlæg.

Min 18 hk.Volvo Penta får nu lov til at sutte olien igennem sådan et filter
fra næste forår, ikke som enestefilter selvfølgelig, men som et "forfilter",
den bruger jo ikke meget mere diesel end en dieselvarmer!
En stump kobberrør og to spændbånd, så er det jo af igen.
Men jeg har set hvad der kan være af "uidentificerede objekter" i sådan en
dieseltank

--
Langgaard
www.megapixels.dk
Windows låses op hvis du har glemt koden, uden tab af data, send en mail!

---

ja og nej, for der løber et returrør/slange fra motoren tilbage
til tanken og herigennem løber en betydelig større mængde
brændstof end der løber til cylindrene.
Filteroverfladen på det lillefilter kan ikke opsamle ret megen
forurening i forhold til et CAV filter så vil du anvende det
lille filter så medbring et par stykker i reserve.
Husk også på at etablere en form for udluftning for ingen
dieselmotor kan køre på luft i dieselen.
Det meste af forureningen i tanken ligger nok under sugerørets
niveau og det gør vandet også og først når det er for sent
(glemt at rense tanken i tide) vælter problemet op i stor
størrelse.
Husk tillige at det lille filter ikke indeholder en
vandudskiller så den skal alligevel etableres efterfølgende i
brændstofledningen.
Det kan ikke betale sig at springe over hvor gærdet er lavest.

Mvh/Harding


Leif Langgaard <langgaard@klarupnet.dx> skrev:
>"Harding Larsen (slet 2GY1T)"
><harding@2GY1Tlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>meddelelse
>news:12271060160.107232826411774@dtext
>.news.tele.dk...
>> Hej Leif,
>>
>> Det filter er velkendt. Det anvendes
>>i tilgangen til
>> dieselvarmeanlæg.
>
>Min 18 hk.Volvo Penta får nu lov til
>at sutte olien igennem sådan et filter
>fra næste forår, ikke som enestefilter
>selvfølgelig, men som et "forfilter",
>den bruger jo ikke meget mere diesel
>end en dieselvarmer!
>En stump kobberrør og to spændbånd, så
>er det jo af igen.
>Men jeg har set hvad der kan være af
>"uidentificerede objekter" i sådan en
>dieseltank
>
>--
>Langgaard
>www.megapixels.dk
>Windows låses op hvis du har glemt
>koden, uden tab af data, send en mail!

---

"Harding Larsen (slet TTRZ4)" <harding@TTRZ4larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:12271142730.347101897815293@dtext.news.tele.dk...


> Det kan ikke betale sig at springe over hvor gærdet er lavest.

Det gør jeg heller ikke filteret kommer på som _ekstra_ filter, båder er i
forvejen udstyret med vandudskiller og dieselfilter på motoren.
Ham der har brugt systemet i en årrække skifter filteret efter "behov" altså
når det ser beskidt ud.

Jeg vender tilbage med hvordan det fungerer, sådan ca. om et år

PS.

Jeg er glad for beskrivelsen af din overdækning til båden, et stort arbejde,
men dejligt når den er færdig!

--
Langgaard
www.megapixels.dk
Windows låses op hvis du har glemt koden, uden tab af data, send en mail!

---

Hej Leif,

Ja det er i orden at beskytte sig bedst muligt med filtre.
Normant vil man som forfilter benytte et grovere og stort filter
kombineret med en vandudskiller og efterfølgende installere et
mellemfilter og til sidst et finfilter. I større både anvendes
et skrabefilter inden olien kommer op i døgntanken.
I bådinstallationer er det mest almindeligt at installere et
forfilter kombineret med en vandudskiller a la CAV typen. På
motoren er der normalt et brændstoffilter monteret af samme type
og meshstørrelse som CAV filterets filterdel; men der er ikke
monteret en vandudskiller her.
Endeligt er der i forpumpen ofte et lille trådfilter.
At skifte et filter "efter behov" hvad betyder det? Efter en vis
mængde brændstof påfyldt tanken (kvaliteten ubekendt) eller er
det efter en vis tid?
Den rigtige metode til bestemmelse af filterskift er at montere
et manometer på hver side af filteret og så af læse
trykdifferensen med reference til filterfabrikantens
anbefalinger. Det giver et billede af filterets tilstopning.
På smøreoliefiltrene er der normalt indbygget en fjederbelastet
ventil således at om filteret bliver for meget tilstoppet så
passerer olien uden om filteret, da det er bedre med smøring end
manglende smøring.
M.h.t. brændstoffilteret findes den anordning ikke. Det er her
bedst at skifte i tide, da man ikke ønsker forureninger så som
metalspåner ind i pumperne. Det kan blive en dyr fornøjelse.
Monterer du det lille filter som forfilter bliver det spændende
at læse hvor mange gange i løbet af året du kommer til at skifte
det.
Tanker du fra tankstationer i land vil forureningen som regel
ikke være så stor som fra tankene i havnene.

Det er fint at du evt. kan bruge mine billeder som grundlag for
en vinteroverdækning.
Ja arbejdet var da stort; men to mand klarede at lave det på en
weekend. (Vi har den rigtige baggrund og det fornødne værktøj,
så det hjælper en del).
Jo det er rigtigt dejligt at have båden overdækket, hvor der er
frit spillerum mellem båd og persenning, således der altid er
god udluftning for fjernelse af kondensdannelser på undersiden
af presenningen.
Når foråret nærmer sig er det tillige herligt at kunne lave lidt
forberedende arbejde under teltet i lettere opvarmede omgivelser.

Mvh/Harding

Leif Langgaard <langgaard@klarupnet.dx> skrev:
>"Harding Larsen (slet TTRZ4)"
><harding@TTRZ4larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>meddelelse
>news:12271142730.347101897815293@dtext
>.news.tele.dk...
>
>
>> Det kan ikke betale sig at springe
>>over hvor gærdet er lavest.
>
>Det gør jeg heller ikke filteret
>kommer på som _ekstra_ filter, båder er i
>forvejen udstyret med vandudskiller og
>dieselfilter på motoren.
>Ham der har brugt systemet i en
>årrække skifter filteret efter "behov" altså
>når det ser beskidt ud.
>
>Jeg vender tilbage med hvordan det
>fungerer, sådan ca. om et år
>
>PS.
>
>Jeg er glad for beskrivelsen af din
>overdækning til båden, et stort arbejde,
>men dejligt når den er færdig!
>
>--
>Langgaard
>www.megapixels.dk
>Windows låses op hvis du har glemt
>koden, uden tab af data, send en mail!

---

Harding Larsen (slet QXBTX) wrote:
> Hej Leif,
>
> Ja det er i orden at beskytte sig bedst muligt med filtre.
> Normant vil man som forfilter benytte et grovere og stort filter
> kombineret med en vandudskiller og efterfølgende installere et
> mellemfilter og til sidst et finfilter. I større både anvendes

Altså - klip en hulens masse.

Kære Harding
Du har jfr. dine mange og lange indlæg en kæmpestor viden og kompetence
omkring en ustyrlig masse i forbindelse med sejllads osv. - tak for det!

Men - nu er det da ved at gå for vidt!

Selv har jeg en motorsejler med en Volvo Penta MD17C - 3 cylindre og ca. 36
HK (endda saltvandskølet - og føj for den - for den motor er da dødsdømt -
ikke mindst fordi den er fra ca. 1980).

Hvis vi nu lige ser væk fra alle de teoretiske ting og sager, handler det så
ikke om, at mange af os har en indenbords dieselmotor (Volvo, Yanmar,
1-cylinder, 2-3 cylinder eller noge lignende).

Når jeg læser denne tråd, så får jeg en eller anden fornemmelse - trods en
del gode råd - at jeg som ejer af en sejlbåd/motorsejler næsten skal være
ingeniør af uddannelse for at udføre ganske almindelig motorvedligeholdelse,
men sådan er virkeligheden vel ikke?? Så svær er det vel ikke? Olieskift og
alt det andet...

Man skal aldrig løfte fanen højere, end at benene stadig kan nå jorden -
sagt i det politiske forum.

Please - trods en mængde gode og ikke mindst omfangsrige forklaringer eller
belæringer x 2 (af uforklaringe grunde får vi stadig dine indlæg her i
gruppen x 2)
Kan vi dog ikke stikke fingeren i jorden og nå frem til det, der er nok så
basalt omkring det ene og andet for en bådejer, der ikke på forhånd er
uddannet udi det ene eller andet omkring en motor, der er monteret i den ene
eller anden form for fartøj??

Torben

---

I mit verdensbillede er svaret:

Sørg for at have både vandudskiller og filter på installationen

Check vanduskiller vor vanduskiller for vandperler min. et par gange om
året.

Skift filter og olie hvert år. Det er ikke nødvendigt, men ''better safe
than sorry"

Sørg for at tanken som regel er så fuld som mulig.

Sørg for at dækstilslutningen er tæt, så ikke der siver regnvand i tanken

Giv motoren en sjat "anti diesel pest" hvert efterår

Hav et nummer til en motormand klar, hvis ovenstående svigter.

Bjarke


--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige



"Torben Bach" <tsbach@FJERNnyka.dk> wrote in message
news:332be$492487c8$55daceb9$12123@news.galnet.dk...
> Harding Larsen (slet QXBTX) wrote:
>> Hej Leif,
>>
>> Ja det er i orden at beskytte sig bedst muligt med filtre.
>> Normant vil man som forfilter benytte et grovere og stort filter
>> kombineret med en vandudskiller og efterfølgende installere et
>> mellemfilter og til sidst et finfilter. I større både anvendes
>
> Altså - klip en hulens masse.
>
> Kære Harding
> Du har jfr. dine mange og lange indlæg en kæmpestor viden og kompetence
> omkring en ustyrlig masse i forbindelse med sejllads osv. - tak for det!
>
> Men - nu er det da ved at gå for vidt!
>
> Selv har jeg en motorsejler med en Volvo Penta MD17C - 3 cylindre og ca.
> 36 HK (endda saltvandskølet - og føj for den - for den motor er da
> dødsdømt - ikke mindst fordi den er fra ca. 1980).
>
> Hvis vi nu lige ser væk fra alle de teoretiske ting og sager, handler det
> så ikke om, at mange af os har en indenbords dieselmotor (Volvo, Yanmar,
> 1-cylinder, 2-3 cylinder eller noge lignende).
>
> Når jeg læser denne tråd, så får jeg en eller anden fornemmelse - trods en
> del gode råd - at jeg som ejer af en sejlbåd/motorsejler næsten skal være
> ingeniør af uddannelse for at udføre ganske almindelig
> motorvedligeholdelse, men sådan er virkeligheden vel ikke?? Så svær er det
> vel ikke? Olieskift og alt det andet...
>
> Man skal aldrig løfte fanen højere, end at benene stadig kan nå jorden -
> sagt i det politiske forum.
>
> Please - trods en mængde gode og ikke mindst omfangsrige forklaringer
> eller belæringer x 2 (af uforklaringe grunde får vi stadig dine indlæg her
> i gruppen x 2)
> Kan vi dog ikke stikke fingeren i jorden og nå frem til det, der er nok så
> basalt omkring det ene og andet for en bådejer, der ikke på forhånd er
> uddannet udi det ene eller andet omkring en motor, der er monteret i den
> ene eller anden form for fartøj??
>
> Torben
>

---

Bjarke M. Christensen skrev:
> I mit verdensbillede er svaret:
>
> Sørg for at have både vandudskiller og filter på installationen
>
> Check vanduskiller vor vanduskiller for vandperler min. et par gange om
> året.
>
> Skift filter og olie hvert år. Det er ikke nødvendigt, men ''better safe
> than sorry"
>
> Sørg for at tanken som regel er så fuld som mulig.
>
> Sørg for at dækstilslutningen er tæt, så ikke der siver regnvand i tanken
>
> Giv motoren en sjat "anti diesel pest" hvert efterår
>
> Hav et nummer til en motormand klar, hvis ovenstående svigter.
>
> Bjarke
>
>

Glimrende sammenfatning Bjarke, - ligner min!

Jeg vil tilføje:
Fyld altid diesel på igennem en stor "skvulpesikker" tragt med en
finmasket si i bunden.
For det meste fylder jeg på fra de 2x18 liter plast-jerry's jeg har i
kistebænken og som jeg sørger for bliver fyldt op ved nærmeste
tankmulighed, men selv når jeg lægger til hvor en slange kan nå, så sker
påfyldning gennem tragten. Der er meget ofte fnuller og metalspåner i sien!
SørenH
s/y Marie af Næstved

---

Hej Søren,

Ja Bjarkes sammenfatning er udmærket.
Den er god for dem der ikke forstår det og så kan man jo bare
lære remsen uden ad.

M.h.t. påfyldning af diesel fra en dunk, som jo har været meget
benyttet på det sidste hvor diesel priserne på havnenes
tankanlæg har færet konstant høje i forhold til tilbuddene på
landtankene, blot man var der inden kl 10:00.
Det kan være lidt af en sag med spild både på dæk og ned langs
skibssiden at påfylde direkte fra en dunk og ned i tragten.
Derfor har jeg for lang tid siden lavet en anordning som Jens
Kock senere har beskrevet på Danske Bådejeres hjemmeside se:

http://www.danskebaadejere.dk/Tips%20og%20Gode%
20Raad/Motorer/Påfyldning%20af%20diesel.aspx

Hæverten virker fremragende og skulle der evt. være noget snavs
i bunden af dunken så bliver det meste nok her og har svært ved
at blive suget med over for det tager lidt tid gennem en 8 mm
slange at flytte dieselen fra dunken til tanken. Det betyder nok
ikke det store for os vi har tid til at vente.

Mvh/Harding


SørenH <soren@FJERNhelefamilien.dk> skrev:
>Bjarke M. Christensen skrev:
>> I mit verdensbillede er svaret:
>>
>> Sørg for at have både vandudskiller
>>og filter på installationen
>>
>> Check vanduskiller vor vanduskiller
>>for vandperler min. et par gange om
>> året.
>>
>> Skift filter og olie hvert år. Det
>>er ikke nødvendigt, men ''better safe
>> than sorry"
>>
>> Sørg for at tanken som regel er så
>>fuld som mulig.
>>
>> Sørg for at dækstilslutningen er
>>tæt, så ikke der siver regnvand i tanken
>>
>> Giv motoren en sjat "anti diesel
>>pest" hvert efterår
>>
>> Hav et nummer til en motormand
>>klar, hvis ovenstående svigter.
>>
>> Bjarke
>>
>>
>
>Glimrende sammenfatning Bjarke, - ligner min!
>
>Jeg vil tilføje:
>Fyld altid diesel på igennem en stor
>"skvulpesikker" tragt med en
>finmasket si i bunden.
>For det meste fylder jeg på fra de
>2x18 liter plast-jerry's jeg har i
>kistebænken og som jeg sørger for
>bliver fyldt op ved nærmeste
>tankmulighed, men selv når jeg lægger
>til hvor en slange kan nå, så sker
>påfyldning gennem tragten. Der er
>meget ofte fnuller og metalspåner i sien!
>SørenH
>s/y Marie af Næstved

---

Hej Harding

Hæverten er en fin ide!!
På mine 18 liters fra Biltema er det en 30 cm lang hældestuds med
returluftkanal som gør at det er nemt nok at "ramme" tragten, osse selv
om dunken er helt fuld, så der kommer aldrig noget udenfor.

En anden og lisså tricky ting er overløb når tanken er fuld (som vi før
har vendt hér i gruppen).
Min hørelse er for slidt til blot at lytte til påfyldningen, men jeg har
for 2 år siden installeret en engelsk påfyldningsstuds, hvor et lille
display på selve studsen viser tankindhold i %, baseret på en
kalibrering man selv laver ved installationen.
Den er mange gange mere nøjagtig end det viserinstrument som var standard!
Giveren er den almindelige flyderbaserede som sad der i forvejen, men
man kan osse hos samme firma købe en giver som skulle være endnu mere
nøjagtig.

For en sikkerheds skyld anvender jeg desuden næsten altid min
StormP-løsning.
Den består af en 2-liters mælket/klar dunk (som dem man feks får eddike
i) hvor jeg har skåret et firkantet hul øverst på den smalle side tæt
ved håndtaget.
Det hul passer lige til udluftningsstudsen som sidder halvt nede på
fribordet, og en elastikstrop med krog holder beholderen fast til
pushpittet under brug.
Jeg har sat et afstandsstykke mellem studs og fribord som danner en
lille rille på undersiden så beholderen sidder på plads.
Når der begynder at komme diesel i eddikedunken er tanken i den grad fuld!

SørenH
s/y Marie af Næstved

PS Kære Harding (og andre):
News-grupper kan ikke håndtere lange links, så det er et
klippeklistrearbejde at følge link'et.
Må jeg anbefale kortlink.dk - en helt gratis tjeneste.
Jeg har den liggende i bogmærkelinien i min browser, og når jeg er på en
side med en hulens lang URL som jeg gerne vil kopiere, så klikker jeg på
kortlink, og kan straks kopiere den korte link som kortlink.dk har lavet.
Dit link er således omdannet til:
http://kortlink.dk/5zcm
- det er ski da smart ikk ?!

Harding Larsen (slet Z7B9R) skrev:
> M.h.t. påfyldning af diesel fra en dunk, som jo har været meget
> benyttet på det sidste hvor diesel priserne på havnenes
> tankanlæg har færet konstant høje i forhold til tilbuddene på
> landtankene, blot man var der inden kl 10:00.
> Det kan være lidt af en sag med spild både på dæk og ned langs
> skibssiden at påfylde direkte fra en dunk og ned i tragten.
> Derfor har jeg for lang tid siden lavet en anordning som Jens
> Kock senere har beskrevet på Danske Bådejeres hjemmeside se:
>
> http://www.danskebaadejere.dk/Tips%20og%20Gode%
> 20Raad/Motorer/Påfyldning%20af%20diesel.aspx
>
> Hæverten virker fremragende og skulle der evt. være noget snavs
> i bunden af dunken så bliver det meste nok her og har svært ved
> at blive suget med over for det tager lidt tid gennem en 8 mm
> slange at flytte dieselen fra dunken til tanken. Det betyder nok
> ikke det store for os vi har tid til at vente.
>
> Mvh/Harding
>

---

Hej Søren,

Ja jeg synes bedre om den end de hæverter med 1/2" slange på og
som man starter ved at pumpe med hurtige bevægelser op og ned i
dunken.
Selvfølgelig vil olien løbe hurtigere i en 1/2" slange men det
er noget skidt bagefter når den skal tømmes inden den lægges væk.
Her er den med gummibolden på midten bedre for man kan have en
nippel hvor begge slangeender kan trykkes hårdt ind på og så er
der ikke noget oliecirkus bagefter.

Det display som du omtaler har været omtalt i Bådnyt for oktober
2008 på siderne 22 - 23 og 24. Det ser fint ud.
Ja det kan være svært at høre når dieseltanken begynder at blive
fyldt. Min tank sidder kun ca 15 cm under påfyldningsdækslet så
med fuldt tryk på påfyldningen er det kun et splitsekund der
skiller, så en pålidelig måler er god at have. Min udluftning
sidder yderligere 10 cm over dækslet, så her kommer der kun et
par dråber ud af ved evt. overløb.

Det der kortlink synes jeg ofte er lidt ustabilt. Der findes
også en anden tjeneste på: http://tinyurl.com/ at anvende.
Jeg synes nu at klippeklister metoden er god for her kan man
nøjes med hovedadressen eller lidt mere og så få mange flere
informationer ud af linket end lige den specifikke side.
Man er jo nysgerrig efter informationer.

Mvh/Harding

SørenH <soren@FJERNhelefamilien.dk> skrev:
>Hej Harding
>
>Hæverten er en fin ide!!
>På mine 18 liters fra Biltema er det
>en 30 cm lang hældestuds med
>returluftkanal som gør at det er
>nemt nok at "ramme" tragten, osse selv
>om dunken er helt fuld, så der
>kommer aldrig noget udenfor.
>
>En anden og lisså tricky ting er
>overløb når tanken er fuld (som vi før
>har vendt hér i gruppen).
>Min hørelse er for slidt til blot at
>lytte til påfyldningen, men jeg har
>for 2 år siden installeret en
>engelsk påfyldningsstuds, hvor et lille
>display på selve studsen viser
>tankindhold i %, baseret på en
>kalibrering man selv laver ved
>installationen.
>Den er mange gange mere nøjagtig end
>det viserinstrument som var standard!
>Giveren er den almindelige
>flyderbaserede som sad der i
>forvejen, men
>man kan osse hos samme firma købe en
>giver som skulle være endnu mere
>nøjagtig.
>
>For en sikkerheds skyld anvender jeg
>desuden næsten altid min
>StormP-løsning.
>Den består af en 2-liters
>mælket/klar dunk (som dem man feks får eddike
>i) hvor jeg har skåret et firkantet
>hul øverst på den smalle side tæt
>ved håndtaget.
>Det hul passer lige til
>udluftningsstudsen som sidder halvt nede på
>fribordet, og en elastikstrop med
>krog holder beholderen fast til
>pushpittet under brug.
>Jeg har sat et afstandsstykke mellem
>studs og fribord som danner en
>lille rille på undersiden så
>beholderen sidder på plads.
>Når der begynder at komme diesel i
>eddikedunken er tanken i den grad fuld!
>
>SørenH
>s/y Marie af Næstved
>
>PS Kære Harding (og andre):
>News-grupper kan ikke håndtere lange
>links, så det er et
>klippeklistrearbejde at følge link'et.
>Må jeg anbefale kortlink.dk - en
>helt gratis tjeneste.
>Jeg har den liggende i
>bogmærkelinien i min browser, og når
>jeg er på en
>side med en hulens lang URL som jeg
>gerne vil kopiere, så klikker jeg på
>kortlink, og kan straks kopiere den
>korte link som kortlink.dk har lavet.
>Dit link er således omdannet til:
>http://kortlink.dk/5zcm
>- det er ski da smart ikk ?!
>
>Harding Larsen (slet Z7B9R) skrev:
>> M.h.t. påfyldning af diesel fra en
>>dunk, som jo har været meget
>> benyttet på det sidste hvor diesel
>>priserne på havnenes
>> tankanlæg har færet konstant høje
>>i forhold til tilbuddene på
>> landtankene, blot man var der
>>inden kl 10:00.
>> Det kan være lidt af en sag med
>>spild både på dæk og ned langs
>> skibssiden at påfylde direkte fra
>>en dunk og ned i tragten.
>> Derfor har jeg for lang tid siden
>>lavet en anordning som Jens
>> Kock senere har beskrevet på
>>Danske Bådejeres hjemmeside se:
>>
>> http://www.danskebaadejere.dk/Tips
>>%20og%20Gode%
>> 20Raad/Motorer/Påfyldning%20af%20d iesel.aspx
>>
>> Hæverten virker fremragende og
>>skulle der evt. være noget snavs
>> i bunden af dunken så bliver det
>>meste nok her og har svært ved
>> at blive suget med over for det
>>tager lidt tid gennem en 8 mm
>> slange at flytte dieselen fra
>>dunken til tanken. Det betyder nok
>> ikke det store for os vi har tid
>>til at vente.
>>
>> Mvh/Harding
>>

---

"Torben Bach" <tsbach@FJERNnyka.dk> skrev i en meddelelse
news:332be$492487c8$55daceb9$12123@news.galnet.dk...
>
> Kære Harding
> Du har jfr. dine mange og lange indlæg en kæmpestor viden og kompetence
> omkring en ustyrlig masse i forbindelse med sejllads osv. - tak for det!
>
> Men - nu er det da ved at gå for vidt!
>

Hej

Viden er som så meget andet, det skal sorteres inden det gemmes. Så tag det
til dig du kan bruge og lad resten ligge

Jeg mener det er fint med alle de "baggrundsoplysninger" der dukker op når
Harding forklarer om et emne.

--
Langgaard
www.megapixels.dk
Windows låses op hvis du har glemt koden, uden tab af data, send en mail!

---

Hej Torben,

Tak for at du kan bruge nogle af mine skriblerier.
Det er altid godt med lid baggrundsviden og forklaringer for at
kunne forstå og huske det essentielle i emnet, alternativet er
at man ikke forstår det men blot lærer det uden ad.

Der er normalt ikke nogle mystisk input omkring selve motorens
konstruktion, dog har der lige været et omkring udskiftning af
nogle fjedre i en dieselpumpe på en Yanmar motor.
Fjedrene var blevet skiftet og motoren kunne nemmere starte; men
skribenten kunne ikke forklare hvorfor.
Det er her at viden og formidling giver indsigt.
Har man den ikke selv burde sælgeren af fjedrene vide det.

Desværre er den faglige viden i forretningerne efterhånden ikke
særlig stor om eksisterende. De værste eksempler på ansattes
manglende viden findes i lavprisvarehusene. For at blive i
området Silvan, Harald Nyborg, Biltema m.m.
Langt borte på et kontor sidder nogle indkøbskøbmænd der forstår
at handle billigt ind af lavklasse varer der blot skal sælges på
det punkt på badekarskurven hvor indtjeningen er optimal.
Det eneste de ansatte i forretningerne skal gøre er at sætte
varerne frem på hylderne.
Derefter er det op til kunden, med hans ofte begrænsede
baggrund, at beslutte sig til at købe. Hjælp er ikke
eksisterende, selv deklarationer mangler.
Vi lever i et køb og smid væk samfund og undskyldningen fra den
enkelte er, OK jeg skal kun bruge den én gang så det kan den vel
holde til.
Tænk et spild!

Oftest er det komponenterne omkring motoren der kan volde
problemer. Det kan være ledningsopbygningen, motorophæng, tanke,
filtre, transmisioner, stævnrør, stævnrørslejer, indsugnings- og
udstødningssystemer, støjbekæmpelse, vibrationer o.s.v.
Det er i og for sig enkle ting; men det kan være kompliceret at
vælge det rigtige produkt, for hvad ved en hattemager om
trykfald, differenstryk, styrker, momenter, flow, resonans o.s.v.
Her gør det ikke noget at få råd.
Jeg er nu så heldig at jeg gennem 40 år har arbejdet i en
højteknologisk virksomhed hvor vi dækkede emner lige fra
kompliceret elektronik og navigation over højtydende motorer med
utrolig god stabilitet, strukturdele, hjul og bremser, tanke og
pumper, stole og borde, samt toilet- og pentry installationer.
Alt sammen ikke lige til de hjemlige huse, men af en meget mere
kompliceret natur og krav til holdbarhed og sikkerhed.
Meget af emnernes indhold kan overføres til både og jeg vil
hellere end gerne dele ud af min viden og erfaring, til dem der
ønsker det.
Det er da kedeligt at brænde inde med den viden så andre ikke
kan få gavn af den.

M.h.t. det der nok bringer dig til tasterne så anvender jeg
nyhedsgruppen således: Google er god til at se hvilke emner der
sidst har været svaret på og af hvem. TDC anvender jeg normalt
til skrivning for her kan man se i træstrukturen hvem der svarer
på hvilke delemner. Ulempen er manglende stavekontrol og en
oppetid på kun 30 min. til gengæld kan man sletter sit eget
input og skrive et nyt på samme sted i træstrukturen.
Outlooks nyhedslæser anvender jeg når TDC er nede, ulempen med
outlook er at sidste input står nederst så her skal man bladre.
Kandu anvender jeg når jeg skal finde frem til gamle indlæg.

Hvorfor din nyhedslæser skriver alle mine indlæg to gange har
jeg ingen viden om, i dem jeg bruger eksisterer problemet ikke.
Desværre er nyhedsgrupper ikke samlet i én database men
informationerne overføres mellem servere hvorfor en sletning af
et indlæg i egen nyhedsserver ikke medfører at teksten bliver
slettet i de andre servere. Derfor kan der måske opstå
forvirring og det er nok bedst kun at læse det sidst daterede
indlæg.
Så gør som Leif skriver:

"Så tag det til dig du kan bruge og lad resten ligge"

Mvh/Harding



Torben Bach <tsbach@FJERNnyka.dk> skrev:
>Harding Larsen (slet QXBTX) wrote:
>> Hej Leif,
>>
>> Ja det er i orden at beskytte sig
>>bedst muligt med filtre.
>> Normant vil man som forfilter
>>benytte et grovere og stort filter
>> kombineret med en vandudskiller og
>>efterfølgende installere et
>> mellemfilter og til sidst et
>>finfilter. I større både anvendes
>
>Altså - klip en hulens masse.
>
>Kære Harding
>Du har jfr. dine mange og lange indlæg
>en kæmpestor viden og kompetence
>omkring en ustyrlig masse i
>forbindelse med sejllads osv. - tak for det!
>
>Men - nu er det da ved at gå for vidt!
>
>Selv har jeg en motorsejler med en
>Volvo Penta MD17C - 3 cylindre og ca. 36
>HK (endda saltvandskølet - og føj for
>den - for den motor er da dødsdømt -
>ikke mindst fordi den er fra ca. 1980).
>
>Hvis vi nu lige ser væk fra alle de
>teoretiske ting og sager, handler det så
>ikke om, at mange af os har en
>indenbords dieselmotor (Volvo, Yanmar,
>1-cylinder, 2-3 cylinder eller noge lignende).
>
>Når jeg læser denne tråd, så får jeg
>en eller anden fornemmelse - trods en
>del gode råd - at jeg som ejer af en
>sejlbåd/motorsejler næsten skal være
>ingeniør af uddannelse for at udføre
>ganske almindelig
>motorvedligeholdelse,
>men sådan er virkeligheden vel ikke??
>Så svær er det vel ikke? Olieskift og
>alt det andet...
>
>Man skal aldrig løfte fanen højere,
>end at benene stadig kan nå jorden -
>sagt i det politiske forum.
>
>Please - trods en mængde gode og ikke
>mindst omfangsrige forklaringer eller
>belæringer x 2 (af uforklaringe grunde
>får vi stadig dine indlæg her i
>gruppen x 2)
>Kan vi dog ikke stikke fingeren i
>jorden og nå frem til det, der er nok så
>basalt omkring det ene og andet for en
>bådejer, der ikke på forhånd er
>uddannet udi det ene eller andet
>omkring en motor, der er monteret i den ene
>eller anden form for fartøj??
>
>Torben

---

I forlængelse af overstående om man vil kende mere til motoren
og dens komponenters vedligeholdelse og fejlfinding, så er det
link som Ole kom med i strengen "Yanmar startproblemer" god
læsning.
Det beskriver sågar hvordan man anvender simpelt værktøj rigtigt.
Se:
http://rapidshare.com/files/165069505/yanmar_gm_and_hm_workshop_m
anual.pdf.html

Det er godt nok ikke skrevet i staccatosprog så det fordrer at
man fordyber sig lidt i emnet.

Mvh/Harding

---

Harding Larsen skrev:
> I forlængelse af overstående om man vil kende mere til motoren
> og dens komponenters vedligeholdelse og fejlfinding, så er det
> link som Ole kom med i strengen "Yanmar startproblemer" god
> læsning.
> Det beskriver sågar hvordan man anvender simpelt værktøj rigtigt.
> Se:
> http://rapidshare.com/files/165069505/yanmar_gm_and_hm_workshop_m
> anual.pdf.html

Ups.. Der knækkede linket igen, så her er et via 'TinyURL':
http://tinyurl.com/555djs

Må jeg lige tilføje at det er en scannet manual, så filen fylder ca. 65
MB. Manualen er på 240 (eller deromkring) sider.

Der findes også en manual til Yanmar som svarer lidt til de 'Haynes'
manualer som man han få til biler og MC.
http://www.themotorbookstore.com/yandiesinrep.html

Forlaget (The MotorBook Store) har faktisk en masse bøger om marine
motorer og andet sejladsrelateret, men jeg kender dem ikke. Tror dog at
det er bøger der går pænt i dybden med emnerne.
Se listen til venstre under 'Repair Manuals')

--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)

---

Harding Larsen (slet 3S5N9) wrote:
> Hej Torben,
>
> Tak for at du kan bruge nogle af mine skriblerier.
> Det er altid godt med lid baggrundsviden og forklaringer for at
> kunne forstå og huske det essentielle i emnet, alternativet er
> at man ikke forstår det men blot lærer det uden ad.
>
Klip en hel masse

> M.h.t. det der nok bringer dig til tasterne så anvender jeg
> nyhedsgruppen således: Google er god til at se hvilke emner der
> sidst har været svaret på og af hvem. TDC anvender jeg normalt
> til skrivning for her kan man se i træstrukturen hvem der svarer
> på hvilke delemner. Ulempen er manglende stavekontrol og en
> oppetid på kun 30 min. til gengæld kan man sletter sit eget
> input og skrive et nyt på samme sted i træstrukturen.
> Outlooks nyhedslæser anvender jeg når TDC er nede, ulempen med
> outlook er at sidste input står nederst så her skal man bladre.
> Kandu anvender jeg når jeg skal finde frem til gamle indlæg.

Klip endnu mere
Hej Harding
Det, der bragte mig til tasterne var ikke dine 2 x indlæg hos mig (er så
vidt jeg husker også nævnt af andre).

Husk på, at jeg er det *modsatte* af en såkaldt netbetjent.

Næh nej - i min optik, så er det ikke så svært at klare olieskift,
frostsikring og andre "småting", selvom jeg faktisk ikke er uddannet udi
motorlære.
Det er også rart at få viden om teknikken i øvrigt, men jeg synes altså
ikke, at det er svært at frostsikre en bådmotor eller at udskifte impellere.
Jeg fik min lærdom i "gør det selv" på Østerbro for mange år siden, hvor jeg
indleverede min daværende VW boblemodel på et værksted for at få skiftet
platiner (for yngre læsere er platiner noget, der har med tændingen at
gøre).
Det er jo en operation, der tager under et kvarter, men regningen lød på en
HEL times arbejdsløn, for som man sagde "her afregner vi kun i hele timer".
Så kan det jo godt være, at man lærer at skaffe sig div. manualer, så man
selv kan klare den slags - også i relation til bådmotoren.

Så skriv bare løs og del ud af din viden. Jeg skal nok tage til mig, hvad
jeg kan bruge og lade resten ligge
Jeg forsøgte bare lige at få noget af det her motorpasning ned på et niveau,
hvor selv kontorfingre kan være med.

Mvh
Torben

---

Hej Torben,

Prøv lige at læse strengen igennem og se hvad det er for et emne
der behandles.
Det er noget med om det er rigtigt at fyld dieseltanken op og
hvad deraf bemærkes om temperaturskift, kondensdannelse, filtre
o.s.v. det nærmeste vi kommer emnet om smøreolie er en omtale
hvori smøreoliefilteret indgår og lidt beskrivelse af hvori
denne komponent adskiller sig fra brændstoffilteret af CAV typen.
Prøv at læse dit tidligere indlæg. Det er her forsøget på at
afspore emnet indtræder, selvom de øvrige debattører fortsat
holder sig til emnet.
Så vil du debatere andre emner så som olieskift eller impeller
er det nok bedst at starte en ny tråd.

M.h.t. x2 problemet så er det vist rigeligt belyst både ovenfor
og i tidligere tråde og det har heller ikke noget med denne
tråds emne at gøre.
Selv problemet hvorfor nyhedsgrupper ikke kan gengive lange
links ligger uden for strengens overskrift. Det gør ikke noget
det bemærkes med kommentar om en løsnings/omgåelsesmulighed.

Det er helt rigtigt at tidligere tiders netbetjente er vi her i
gruppen heldigvis fri for og sådan må det fortsat godt være.

Lad os seriøst bestræbe os på, på bedst mulig vis at debatere
det enkelte emne som er oppe.
Vi skal ikke blive så overvældet og gå i sort med en bemærkning
om at ethvert raskt kredsløb er et der ikke er blevet undersøgt
nok, eller alternativt være tilfreds med klamphugger løsninger.

Det er bedre at begynde med at anvende komponenter der i
udgangspunktet som minimum lever op til kravet om funktion,
stabilitet og levetid inden for den samlede konstruktions
specifikation og vedligeholdeskriterier.

Jeg oplever ikke denne gruppes medlemmer som en social
foranstaltning; men personer med et brændende ønske om at
debattere optimale løsninger, for at de kan give os den tryghed
og sikkerhed, som vi dybest set ønsker når vi sejler i vores
både.

Mvh/Harding

Torben Bach <tsbach@FJERNnyka.dk> skrev:
>Harding Larsen (slet 3S5N9) wrote:
>> Hej Torben,
>>
>> Tak for at du kan bruge nogle af
>>mine skriblerier.
>> Det er altid godt med lid
>>baggrundsviden og forklaringer for at
>> kunne forstå og huske det
>>essentielle i emnet, alternativet er
>> at man ikke forstår det men blot
>>lærer det uden ad.
>>
>Klip en hel masse
>
>> M.h.t. det der nok bringer dig til
>>tasterne så anvender jeg
>> nyhedsgruppen således: Google er
>>god til at se hvilke emner der
>> sidst har været svaret på og af
>>hvem. TDC anvender jeg normalt
>> til skrivning for her kan man se i
>>træstrukturen hvem der svarer
>> på hvilke delemner. Ulempen er
>>manglende stavekontrol og en
>> oppetid på kun 30 min. til gengæld
>>kan man sletter sit eget
>> input og skrive et nyt på samme
>>sted i træstrukturen.
>> Outlooks nyhedslæser anvender jeg
>>når TDC er nede, ulempen med
>> outlook er at sidste input står
>>nederst så her skal man bladre.
>> Kandu anvender jeg når jeg skal
>>finde frem til gamle indlæg.
>
>Klip endnu mere
>Hej Harding
>Det, der bragte mig til tasterne var
>ikke dine 2 x indlæg hos mig (er så
>vidt jeg husker også nævnt af andre).
>
>Husk på, at jeg er det *modsatte* af
>en såkaldt netbetjent.
>
>Næh nej - i min optik, så er det ikke
>så svært at klare olieskift,
>frostsikring og andre "småting",
>selvom jeg faktisk ikke er uddannet udi
>motorlære.
>Det er også rart at få viden om
>teknikken i øvrigt, men jeg synes altså
>ikke, at det er svært at frostsikre
>en bådmotor eller at udskifte impellere.
>Jeg fik min lærdom i "gør det selv"
>på Østerbro for mange år siden, hvor jeg
>indleverede min daværende VW
>boblemodel på et værksted for at få skiftet
>platiner (for yngre læsere er
>platiner noget, der har med tændingen at
>gøre).
>Det er jo en operation, der tager
>under et kvarter, men regningen lød på en
>HEL times arbejdsløn, for som man
>sagde "her afregner vi kun i hele timer".
>Så kan det jo godt være, at man lærer
>at skaffe sig div. manualer, så man
>selv kan klare den slags - også i
>relation til bådmotoren.
>
>Så skriv bare løs og del ud af din
>viden. Jeg skal nok tage til mig, hvad
>jeg kan bruge og lade resten ligge
>Jeg forsøgte bare lige at få noget af
>det her motorpasning ned på et niveau,
>hvor selv kontorfingre kan være med.
>
>Mvh
>Torben

---

ohøj out der
Dettte og nok meget OT, men det falder mig for brystet om denne gode
nyhedsgruppe igen skulle begynde på netbetjent/usenet-pilleri, for det er
den meget mere værd til. Vi har et forum, som er unikt med en stor
vidensbank. Man kan selv pille det fra som er for teknisk/videnskabeligt,
man kan selv pille det fra der ikke har interesse og man kan selv pille det
fra man ikke gider læse, o.s.v. Det er nemt!
Men nu klipper jeg lidt i denne tråd (som burde være en ny).

klip

> Det er helt rigtigt at tidligere tiders netbetjente er vi her i
> gruppen heldigvis fri for og sådan må det fortsat godt være.
> Lad os seriøst bestræbe os på, på bedst mulig vis at debatere
> det enkelte emne som er oppe.

klip

> Jeg oplever ikke denne gruppes medlemmer som en social
> foranstaltning; men personer med et brændende ønske om at
> debattere optimale løsninger, for at de kan give os den tryghed
> og sikkerhed, som vi dybest set ønsker når vi sejler i vores
> både.
>
> Mvh/Harding

klip

Jeg er ikke altid enig med Harding eller andre skriverkarle, men jeg er enig
i, at dette er et fantastisk godt forum for alle med lidt liv og trang til
søen.
Som jeg sagde til min eks-kone: "Har du ikke noget positivt at sige, så lad
være"!
Hilsen Steffen
--
"Havet bringer hvert menneske nyt håb,
som søvnen bringer drømme"!
C.Columbus 1451-1506

---

Jeg synes at artiklen overser tre væsentlige forhold:

1: Han argumenterer at temperaturen ikke pludselig stiger/falder. Men det
gør den jo lige præcis om vinteren mellem dag og nattemperatur

2: Hans beregninger opfatter luften i tanken som en endelig mængde. - men
temperaturudsvingene kombineret med at tanken er 'åben' via udluftningen
bringer jo ny luft i tanken hver dag.

3: Ja, det er måske ikke så meget vand. Men mikroorganismerne er jo små
(deraf navnet ...) og skal nok ikke have ret meget væske for at leve.

Så jeg er helt sikker på det reducerer risikoen at toppe tanken op. Som
harding nævner er der jo dage som i dag, hvor dæggen hænger på alt. Også
indersiden af tanken. I en fyldt tank kan dette ikke ske.

Når det er sagt, så er der jo ikke så mange tilfælde af Dieselpest. Men
hvorfor tage chancen ? Jeg topper min tank op og tilsætter lidt
vinteradditiv. Better safe than sorry ....

--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige



"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote in message
news:491d59c7$0$56795$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Som et af tjekpunkterne for vinterklargøringen, har jeg altid (næsten!)
> fyldt min dieseltank helt op for at modvirke kondensering.
>
> Nu viser en debat i rec.boats.crusing, at der kan være tvivl om dette råd
> ... Hvad siger I? - (ikke mindst Harding ... ...).
>
> http://www.yachtsurvey.com/myth_of_condensation_in_fuel_tanks.htm
>
> Det er godt nok ikke en super-aktuel artikel, men flere refererer til den
> som værende nogenlund autoritativ ...
>
> --
> mvh
> Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
>