SPEJLNEURONER, KOLLEKTIV ADFÆRD OG HJERNEVASK
Af Louis Nielsen
Hermed hjerneforskningens forklaring på muligheden af synkron og
kollektiv adfærd i f.eks. en menneskemængde. Og, ligeledes
forklaringen på det fænomen, der kaldes ”hjernevask” af
enkeltindivider eller grupper af mennesker, f.eks. indoktrinering til
troen på en bestemt religiøs eller politisk opfattelse.
SPEJLNEURONER I HJERNEN KOPIERER ANDRES HANDLINGER.
Noget af det nyeste inden for hjerneforskningen er studiet af de
hjerneceller, der på dansk har fået navnet ”spejlneuroner”. Navnet
begrundes derved, at disse hjerneceller kan kopiere eller ’spejle’ de
virkninger som foretages af andre levende individer.
Efter kopiering har spejlneuronerne mulighed for at informere og
aktivere andre hjerneceller, der kan igangsætte specifikke processer i
individet, f.eks. tankeprocesser eller aktivere muskler, der bevirker
ønskede kropsbevægelser og lyde.
Det er forskellige områder i hjernen, der sættes i aktivitet, hvis
f.eks. et eller flere mennesker, skal bevæge arme og ben. De
nerveceller i hjernen, der først aktiveres, er de celler der
’planlægger’ en handling uden at gøre det. Dette hjerneområde kaldes
det præ-motoriske område, dvs. før-bevægelses-området. Man kan sige,
at der i dette hjerneområde er gemt et ’program’, der indeholder
informationer om, hvilke og hvordan givne bevægelser kan udføres. Hvis
handlingen skal udføres, f.eks. sætte muskler i bevægelse, giver
spejlneuronerne informationer til et andet hjernecelle-område, det
motoriske, der så sender specifikke signaler til aktivering af
bestemte muskler, f.eks. til musklerne i arme og ben.
SPEJLNEURONER OPDAGET VED TILFÆLDE.
Spejlneuronernes eksistens blev opdaget i 1996 af Giacomo Rizzolatti
og Vittorio Gallese fra Universitetet i Parma i Italien, da de
studerede hjerneaktiviteten hos en Makakabe. En dag da en af forskerne
rakte ud efter en jordnød viste det sig, at der i abens hjerne
startede en reaktion, som om den selv ville række ud efter jordnødden,
dog uden at gøre det.
Opdagelsen blev offentliggjort i 1996 i tidsskriftet ”Brain”.
(Reference: Gallese, V., Fadiga, L., Fogassi, L. & Rizzolatti, G.,
(1996). Action recognition in the premotor cortex. Brain, 119,
593-609.)
UBEVIDST KOLLEKTIV ADFÆRD
Eksistensen og virkningen af hjernens spejlneuroner kan forklare mange
kollektive fænomener, bl.a. ensformig flok-mentalitet i
menneskemængder.
Eksempler på ubevidst kollektiv og samtidig eller næsten samtidig
opførsel i menneskemængder:
- Tilskuere der samtidigt foretager det samme, f.eks. samtidigt
klapper, råber eller måske udfører kollektivt hærværk.
- Massehysteri.
- Religiøse masse-ritualer.
- Masse-selvmord i religiøse sekter.
- Soldater der går i march, dvs. taktfast gang.
- etc.
SPEJLNEURONER OG HJERNEVASK
Spejlneuronerne i hjernen kan udnyttes både til noget positivt, f.eks.
indlæring og empati, dvs. indlevelse i andres følelser, men de kan
også udnyttes til ubevidst ’hjernevask’ af enkeltindivider eller
grupper af mennesker.
Hvis en gruppe af mennesker, af andre mennesker, lader sig
indoktrinere til f.eks. at tro på en given politisk eller religiøs
opfattelse, ja, så sker indoktrineringen gennem de pågældende
menneskers spejlneuroner, og med nedsat aktivitet af de hjerne-celler
der er kritisk analyserende, og som kan frafiltrere uønskede
tankepåvirkninger.
SVAG SJÆL OG SPEJLNEURONER
At en person har en såkaldt ’svag sjæl’ med hensyn til en eller anden
adfærd eller handling kan forklares som en overstimuleret påvirkning
af personens spejlneuroner: ”Personen flyder ukritisk og ubevidst med
strømmen!”
Hilsen fra
Louis Nielsen
|