---

Et firma sender til en kunde en række magasiner med cd-rom'er
i et plastikomslag. I selve plastikomslaget medfølger der et
giroindbetalingskort som kunden skal betale efterfølgende.
Firmaet ønsker ikke at lade opkrævningen ske via PBS.

Firmaet sender ikke magasinerne i en bestemt rækkefølge.
Kunden kan således modtage magasinerne i en tilfældig
rækkefølge som fx 1-17-28 den ene måned og 3-11-29 den anden
måned.
Det er derfor svært eller ligefrem umuligt for kunden at se om
der mangler nogle numre og kan som følge deraf ikke reagere på
evt. mangler.

Kunden får nu et påkrav om at der skal indbetales 300 kr. for
manglende indbetaling. Da kunden ikke mener at have noget
udstående med firmaet, da hun kan bevise at hun har indbetalt
via sin bankforbindelse hver gang (pr. giro) hun har modtaget
noget, kontakter hun firmaet.
Her stiller firmaet sig undrende over dette, da de af deres
regnskaber kan se at der mangler betaling for mere end 1200
kr. som kunden altså skulle have betalt for modtagne
forsendelser, og de forstår slet ikke at hun har fået et
påkrav på kun 300 kr. fra dem selv.

Firmaet tilbyder nu at sende en betalingsoversigt så kunden
kan se hvilke numre de kræver betaling for, men det er ikke
muligt for kunden at afgøre dette, da de pågældende
giroblanketter jo ikke er blevet benyttet på sædvanlig vis,
nemlig således at hun kan redegøre for hvilke numre der står
på blanketterne til betaling. Hun kan derimod bevise at hun
har betalt for modtagne magasiner, idet antallet stemmer
overens med antallet af betalte magasiner.

Da firmaet imidlertid hævder at have sendt flere andre til
hende, kræver de naturligvis penge for dem. Hun på sin side
siger at hun flere gange har klaget til postdanmark over
forsendelser der aldrig når frem, forsendelser som bliver
"afvist" , blot ikke af hende, og post der går forkert - fx
til naboen eller til folk der bor i et helt andet område og
som er afleveret til forkerte mennesker. Hun har ingen jordisk
chance for at vide om nogle af de forsendelser hun ikke har
modtaget er blevet afleveret forkert og som så ikke er blevet
returneret til postvæsenet, men hvor folk blot har beholdt den
pågældende post.

Hun vil altså ikke betale for varer hun ikke har modtaget -
firmaet siger at det skal hun, da de har afsendt disse varer.

Nu er det så hun spørger: hvem har bevisbyrden? Forsendelserne
er IKKE afleveret med krav om kvittering. Ejheller er de
registreret noget steds i Postdanmark, men foregår som
almindelig brevpost.

Med andre ord: påstand står mod påstand - hverken hun eller
firmaet vil give sig, da begge mener at have retten på deres
side.
Nu truer firmaet så med inkasso og Ribersindberetning. Hun
mener at have hørt at man ikke kan indberettes til Ribers når
der foreligger en tvist, og at hun ikke har noget ønske om at
betale for andres fadæser. Men hun er usikker på hvilken
retstilstand hun nu står i, hvem der har bevisbyrden etc.

Er der nogen der kan løfte sløret for den sag?

---

"Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> wrote in message
news:48f87cb5$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Firmaet sender ikke magasinerne i en bestemt rækkefølge. Kunden kan
> således modtage magasinerne i en tilfældig rækkefølge som fx 1-17-28 den
> ene måned og 3-11-29 den anden måned.
> Det er derfor svært eller ligefrem umuligt for kunden at se om der mangler
> nogle numre og kan som følge deraf ikke reagere på evt. mangler.

Har kunden ingen forventninger til antallet af magasiner per måned?

---

"Uffe Kousgaard" <oh@no.no> skrev i meddelelsen
news:48f8806e$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
> "Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> wrote in message
> news:48f87cb5$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> Firmaet sender ikke magasinerne i en bestemt rækkefølge. Kunden kan
>> således modtage magasinerne i en tilfældig rækkefølge som fx 1-17-28
>> den ene måned og 3-11-29 den anden måned.
>> Det er derfor svært eller ligefrem umuligt for kunden at se om der
>> mangler nogle numre og kan som følge deraf ikke reagere på evt.
>> mangler.
>
> Har kunden ingen forventninger til antallet af magasiner per måned?
>
>

Det må være 3 per måned.
Det man så skal forvente er at afsendelsesdatoerne er faste.
Når en dato overskrides uden en forventet magasinmodtagelse må der
klages omgående.

---

"Jubii" <jubii@msn.com> skrev i meddelelsen
news:48f88473$0$15896$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Uffe Kousgaard" <oh@no.no> skrev i meddelelsen
> news:48f8806e$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
>> "Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> wrote in message
>> news:48f87cb5$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>>
>>> Firmaet sender ikke magasinerne i en bestemt rækkefølge.
>>> Kunden kan således modtage magasinerne i en tilfældig
>>> rækkefølge som fx 1-17-28 den ene måned og 3-11-29 den
>>> anden måned.
>>> Det er derfor svært eller ligefrem umuligt for kunden at
>>> se om der mangler nogle numre og kan som følge deraf ikke
>>> reagere på evt. mangler.
>>
>> Har kunden ingen forventninger til antallet af magasiner
>> per måned?
>>
>>
>
> Det må være 3 per måned.
> Det man så skal forvente er at afsendelsesdatoerne er faste.
> Når en dato overskrides uden en forventet magasinmodtagelse
> må der klages omgående.

Da alle forsendelserne er kommet med varierende mellemrum, med
varierende rækkefølge, og da firmaet blot har fastslået at
varerne er afsendt til tiden, har hun ingen mulighed for at
kontrollere disse ting. Set fra hendes pind er der kommet tre
magasiner i samme forsendelse en gang om måneden, men firmaet
hævder at der er sendt flere magasiner end kunden har
modtaget. Igen: hvem har bevisbyrden?

---

"Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
news:48f88a24$0$15882$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Da alle forsendelserne er kommet med varierende mellemrum, med
> varierende rækkefølge, og da firmaet blot har fastslået at varerne er
> afsendt til tiden, har hun ingen mulighed for at kontrollere disse
> ting. Set fra hendes pind er der kommet tre magasiner i samme
> forsendelse en gang om måneden, men firmaet hævder at der er sendt
> flere magasiner end kunden har modtaget. Igen: hvem har bevisbyrden?
>
Er det ikke logisk, at det er den der kræver penge og hævder leveringer,
der må bevise at levering har fundet sted?

Hvis de ikke har kviteringer for at have afsendt en levering, hvordan
kan de så bevise forsendelsen har fundet sted? Umuligt siger jeg, og
dermed har de ingen grundlag for at kræve penge. Så kan de have lige så
mange betalingsoversigter som de har lyst til at fremstille, for det kan
jeg kun se som en hensigt til forsendelse ikke DEN faktiske forsemdelse.
Om det så holder i byretten i første instans, ved jeg jo ikke som
lægmand.

---

"Jubii" <jubii@msn.com> skrev i en meddelelse
news:48f89208$0$15878$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
> news:48f88a24$0$15882$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> Da alle forsendelserne er kommet med varierende mellemrum, med varierende
>> rækkefølge, og da firmaet blot har fastslået at varerne er afsendt til
>> tiden, har hun ingen mulighed for at kontrollere disse ting. Set fra
>> hendes pind er der kommet tre magasiner i samme forsendelse en gang om
>> måneden, men firmaet hævder at der er sendt flere magasiner end kunden
>> har modtaget. Igen: hvem har bevisbyrden?
>>
> Er det ikke logisk, at det er den der kræver penge og hævder leveringer,
> der må bevise at levering har fundet sted?
>
> Hvis de ikke har kviteringer for at have afsendt en levering, hvordan kan
> de så bevise forsendelsen har fundet sted? Umuligt siger jeg, og dermed
> har de ingen grundlag for at kræve penge. Så kan de have lige så mange
> betalingsoversigter som de har lyst til at fremstille, for det kan jeg kun
> se som en hensigt til forsendelse ikke DEN faktiske forsemdelse.
> Om det så holder i byretten i første instans, ved jeg jo ikke som lægmand.
>

Men det lyder ikke destro mindre logisk

---

"Uffe Kousgaard" <oh@no.no> skrev i meddelelsen
news:48f8806e$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
> "Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> wrote in message
> news:48f87cb5$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> Firmaet sender ikke magasinerne i en bestemt rækkefølge.
>> Kunden kan således modtage magasinerne i en tilfældig
>> rækkefølge som fx 1-17-28 den ene måned og 3-11-29 den
>> anden måned.
>> Det er derfor svært eller ligefrem umuligt for kunden at se
>> om der mangler nogle numre og kan som følge deraf ikke
>> reagere på evt. mangler.
>
> Har kunden ingen forventninger til antallet af magasiner per
> måned?

nej!

---

"Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> wrote in message
news:48f8897d$0$15899$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

>> Har kunden ingen forventninger til antallet af magasiner per måned?
>
> nej!

Hvilken slags magasin er det? Udgiveren har en god sag, hvis de vitterlig
har aftalt at sende et givet antal eksemplarer om måneden og kunden så ikke
reagerer på kun at modtage det halve antal.

---

"Uffe Kousgaard" <oh@no.no> skrev i meddelelsen
news:48f892b8$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
> "Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> wrote in message
> news:48f8897d$0$15899$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>>> Har kunden ingen forventninger til antallet af magasiner
>>> per måned?
>>
>> nej!
>
> Hvilken slags magasin er det? Udgiveren har en god sag, hvis
> de vitterlig har aftalt at sende et givet antal eksemplarer
> om måneden og kunden så ikke reagerer på kun at modtage det
> halve antal.

Ja, det kan jeg nu ikke se.

Vi har at gøre med følgende scenarie:

1.Kunden ønsker at abonnere på nogle magasiner med cd-rom'er.
2.Hun ved ikke hvor mange der er tale om, da det er en løbende
produktion der går gennem flere år.
3.Kunden aftaler at de sender magasinerne i bundter af tre
(for at spare porto og adminstrationsgebyr.
4.Kunden modtager de første magasiner uden
problemer -inklusive et girokort, som hun betaler via sin
netbank (firmaet ønsker ikke PBS)
5.Efter godt tre uger modtager hun nye magasiner: Disse
magasiner er også i bundter på tre, men som det tidligere
fremsendte, er magasinernes numre ift. kunden stadig af
varierende rækkefølge: 1.forsendelse magasin-nr.: 1-10-11;
2.forsendelse: 5-17-24 etc.
6.Efter godt 1 måned kommer der så en ny forsendelse med
girokort som hun betaler.
7.Efter yderligere en måned plus en uge kommer så endnu en
forsendelse som hun betaler: Alle gangene er der tale om
magasiner med numre i vilkårlig rækkefølge, hvor kunden altså
ikke kan se hvilket system der er tale om, og forsendelsen er
vilkårlig.
8. En måned kommer magasinerne overhovedet ikke. Det er
sommerferie og hun mener at det kan være at der er ferie på
forlaget. Men knap er måneden gået førend der kommer endnu et
magasin. Girokorter indeholder ingen beskeder om at hun
skylder noget som helst. Hun betaler beløbet og regner med at
det er i orden.
9. Tre dage efter får hun en rykker på et beløb, hvor der står
at hun har et beløb til gode, men at hun skylder et
tilsvarende beløb - Det får firmaet til at mene at hun nu skal
betale det ekstra beløb for nogle numre som hun vitterlig ikke
har modtaget.
10. Hun ringer til firmaet der forklarer hende at hun nu
pludselig skylder 1200 kr. for ikke-betalte regninger. De
tilbyder hende at sende hende en oversigt over afsendte numre
og betalinger. Det indvilger hun i, og da hun modtager dem kan
hun se at der er flere numre hun ikke har módtaget.
11. Hun kontakter firmaet og forklarer hvordan hun ser på
situationen.
12. Firmaet nægter at tro på hende, men vælger i stedet "the
hard way": Du skal betale ellers får du en inkasso på halsen
og kommer i Ribers, hvilket medfører at du ikke længere kan
handle på kredit etc.
13. Kunden fastholder og siger at hun IKKE har modtaget noget
og at hun derfor ikke vil betale for det hun ikke har
modtaget. Hun oplyser endvidere at hun flere gange har klaget
til PostDanmark fordi forsendelser af andre ting er udeblevet,
men PD siger at de ikke har en jordisk chance for at
kontrollere den slags, da man ved de forsendelser hun modtager
ikke er nogen "stregkoder" der gør det muligt at spore
forsendelserne. PD erkender at der hvert år forsvinder
massevis af forsendelser, men henviser til at det lige så godt
kunne være et andet postselskab (svjh. Citymail) der har
skylden.

Nu er det så jeg spørger: hvordan kan det være hendes problem
at hun under ovennævnte omstændigheder IKKE modtager den post
som firmaet siger den har afsendt og som hun siger at hun ikke
har modtaget.

Jeg tænker: Hvis det nu havde været sådan at hun havde
modtaget det hun skulle og så derefter ikke havde betalt, så
ville man jo med rette kunne sige at hun skyldte pengene. Men
da hun har betalt både før og efterfølgende, er det i mine
øjne logisk at hun ikke har været ude på svig, da det i så
fald jo ville være sådan at hun ikke havde betalt for numrene.
I stedet betaler hun ifølge firmaet nogen gange og nogen gange
ikke; De første numre og nogle efterfølgende betales. Så
kommer der nogle forsendelser hun ikke betaler og så betaler
hun igen for efterfølgende.

For mig at se er det firmaet der har et syndigt rod i
regnskaberne, subs. at posten tilegner sig nogle af numrene,
da de indeholder "gode" cd-er, eller også bliver de afleveret
til forkerte kunder, noget hun jo flere gange har reklameret
over til PostDanmark, og at disse kunder så ikke har
videresendt/tilbagesendt dem.
Dette bekræftes også af at et foreningsblad som hun har
modtaget i rigtig mange år, pludselig udebliver og hendes
henvendelse til PD forbliver ubesvaret indtil hun via sin
forening får at vide at hun da så sandelig har nægtet
modtagelse af bladet. Det har hun ikke!

Det var en lang smøre, men forhåbentlig bidrager den til at
være opklarende.

Jeg kan sluttelig ikke indse at hun skulle have nogen
bevisbyrde fordi firmaet jo - for at spare penge - sender
magasinerne uden mulighed for at man kan se om der mangler
nogle og uden at man kan efterspore dem via PD.
De på deres side kan sige at de har tusindvis af forsendelser
uden problemer, så det at hun har problemer må skyldes at hun
selv sjusker og at hun vitterlig har modtaget de magasiner hun
hævder hun ikke har modtaget.
Tilbage står altså bevisbyrden og forløbet:

1. Forløbet er ikke som hun siger. Hun er ude på at tilegne
sig nogle gratis numre
2.Forløbet er som hun siger. Hun har ikke modtaget nogle af de
påståede forsendelser.
2.a. Hvis det er sket, skal hun henvende sig til firmaet -
det gør hun da hun opdager at hun bliver bon'et for noget som
hun ikke har modtaget
2.b. PostDanmark kan have tilegnet sig nogle af
forsendelserne - der mistes hvert år tusindvis af forsendelser
p.g.a. langfingrede postbude. (Fremgår af pressen)
2.c. PostDanmark afleverer forsendelserne i forkerte
menneskers postkasse - disse sender dem ikke tilbage.


2.c. understøttes af at det gentagne gange er sket at hun ikke
har modtaget den post hun skulle, og at den nogen gange er
blevet sendt til fremmede der har afleveret den på rette sted,
andre gange har hun modtaget fremmedes post som hun så har
tilbagesendt og at hun har klaget flere gange til PD p.g.a.
disse fejlsendelser.

Men det er naturligvis et partsindlæg - der kan jo være
forhold jeg ikke er opmærksom på, så derfor denne henvendelse,
hvor det stadig er bevisbyrden jeg efterlyser.

Mange har skrevet at det ikke er hende der har en sådan,
hvilket jo er vand på min mølle, især fordi det for mig lyder
logisk, men på den anden side kender jeg juraen godt nok til
at vide at der sagtens kan være love og regler der modsiger
det, jeg kalder for "juridisk logik". Så derfor....

---

"Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
news:48f9b660$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Men det er naturligvis et partsindlæg - der kan jo være forhold jeg
> ikke er opmærksom på, så derfor denne henvendelse, hvor det stadig er
> bevisbyrden jeg efterlyser.
>
> Mange har skrevet at det ikke er hende der har en sådan, hvilket jo er
> vand på min mølle, især fordi det for mig lyder logisk, men på den
> anden side kender jeg juraen godt nok til at vide at der sagtens kan
> være love og regler der modsiger det, jeg kalder for "juridisk logik".
> Så derfor....
Den slags logik findes vel kun under mundtlige forhandlinger og på
usenet.
Hvilken lov er der tale om?
Købeloven?
Den siger:
"§ 2. Bestilling af genstande, som først skal fremstilles, anses i denne
lov for køb."

Det kan man vel sige om et magasin med tilhørende cd'er der først skal
fremstilles før de kan sælges?

"§ 4 a. Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger)
foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv,
når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sælgeren har
bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb.
Stk. 2. Som forbrugerkøb anses under i øvrigt samme betingelser som
nævnt i stk. 1 endvidere køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om
køb er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende."

Og det stemmer vel? Vi springer lovtekst om handelskøb over og hvad der
ellers fremgår af §1.a, stk.3.

Forbrugerkøb:
"§ 73. Skal sælgeren sende salgsgenstanden, anses levering for sket, når
genstanden er kommet i køberens besiddelse."

"§ 74. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid, og skyldes dette ikke
køberen eller en omstændighed, som han bærer risikoen for, foreligger
der forsinkelse.
Stk. 2. I tilfælde af forsinkelse kan køberen hæve købet, såfremt
forsinkelsen er af væsentlig betydning for ham og sælgeren måtte
forudsætte dette. Det samme gælder, hvis sælgeren ikke efter påkrav
leverer salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig frist, som køberen
har fastsat, eller, hvis der ikke er fastsat en sådan frist, inden
rimelig tid."

Jeg kan ikke se at resten af købelovens bestemmelser om forbrugerkøb kan
bruges.
Igen: Hvordan kan sælger bevise at salgsgenstanden er kommet i købers
besiddelse?
Der står intet i de 2 §§ at køber skal bevise de ikke er kommet frem.
Jeg tolker det sådan at sælger bære risikoen for salgsgenstanden og at
det er sælger der skal bevise at salgsgenstanden er kommet i købers
besiddelse.

Vedrørende incasso som der er truet med:
Lov om incassovirksomhed:
"§ 10. Før der over for skyldneren må iværksættes andre foranstaltninger
med henblik på inddrivelse af en fordring, skal der til skyldneren være
sendt en påkravsskrivelse, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, og
den i stk. 3 nævnte frist skal være udløbet, jf. dog § 11.

Stk. 2. I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle oplysninger, som
er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen.

Stk. 3. I påkravsskrivelsen skal angives en frist, inden for hvilken
skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages
foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere
omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af
påkravsskrivelsen."

---

"Jubii" <jubii@msn.com> skrev i meddelelsen
news:48f9d0ce$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i meddelelsen
> news:48f9b660$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Men det er naturligvis et partsindlæg - der kan jo være
>> forhold jeg ikke er opmærksom på, så derfor denne
>> henvendelse, hvor det stadig er bevisbyrden jeg efterlyser.
>>
>> Mange har skrevet at det ikke er hende der har en sådan,
>> hvilket jo er vand på min mølle, især fordi det for mig
>> lyder logisk, men på den anden side kender jeg juraen godt
>> nok til at vide at der sagtens kan være love og regler der
>> modsiger det, jeg kalder for "juridisk logik". Så
>> derfor....
> Den slags logik findes vel kun under mundtlige forhandlinger
> og på usenet.
> Hvilken lov er der tale om?
> Købeloven?

>
> Og det stemmer vel? Vi springer lovtekst om handelskøb over
> og hvad der ellers fremgår af §1.a, stk.3.
>
> Forbrugerkøb:
> "§ 73. Skal sælgeren sende salgsgenstanden, anses levering
> for sket, når genstanden er kommet i køberens besiddelse."

aha! Det er klar tale: genstanden skal være kommet i køberens
besiddelse - så er vi igen ved spørgsmålet: hvem har
bevisbyrden for at den er kommet i køberens besiddelse?
>
> "§ 74. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid, og skyldes
> dette ikke køberen eller en omstændighed, som han bærer
> risikoen for, foreligger der forsinkelse.

ok!

> Stk. 2. I tilfælde af forsinkelse kan køberen hæve købet,
> såfremt forsinkelsen er af væsentlig betydning for ham og
> sælgeren måtte forudsætte dette. Det samme gælder, hvis
> sælgeren ikke efter påkrav leverer salgsgenstanden inden
> udløbet af en rimelig frist, som køberen har fastsat, eller,
> hvis der ikke er fastsat en sådan frist, inden rimelig tid."


>
> Jeg kan ikke se at resten af købelovens bestemmelser om
> forbrugerkøb kan bruges.
> Igen: Hvordan kan sælger bevise at salgsgenstanden er kommet
> i købers besiddelse?
> Der står intet i de 2 §§ at køber skal bevise de ikke er
> kommet frem.
> Jeg tolker det sådan at sælger bære risikoen for
> salgsgenstanden og at det er sælger der skal bevise at
> salgsgenstanden er kommet i købers besiddelse.

aha! Det er så ligeledes klar tale.
>
> Vedrørende incasso som der er truet med:
> Lov om incassovirksomhed:
> "§ 10. Før der over for skyldneren må iværksættes andre
> foranstaltninger med henblik på inddrivelse af en fordring,
> skal der til skyldneren være sendt en påkravsskrivelse, der
> opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, og den i stk. 3 nævnte
> frist skal være udløbet, jf. dog § 11.
>
> Stk. 2. I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle
> oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af
> fordringen.
>
> Stk. 3. I påkravsskrivelsen skal angives en frist, inden for
> hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der
> foretages foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren
> yderligere omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage
> fra afsendelsen af påkravsskrivelsen."

Ser man det!

Jamen jeg takker for svarene - jeg tolker altså det sådan:

1. sælgeren har bevisbyrden for at de afsendte genstande er
nået frem til kunden.

2. Inkasso kan kun foretages ved en påkravsskrivelse hvor alle
informationer er tilgængelige for køber. Det vil sige at
sælger skal sikre sig at alle formalia er overholdt.

Så det hun skal gøre er at skrive til køber at hun ikke har
modtaget de pågældende varer hun opkræves for, og før hun har
dem i hænde, falder der ingen betaling. Så er det på sælgers
banehalvdel.

Hvis mine tolkninger er korrekte, så skal du/I have så mange
tak for oplysningerne.

---

"Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:48f87cb5$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

>
> Med andre ord: påstand står mod påstand - hverken hun eller firmaet vil
> give sig, da begge mener at have retten på deres side.
> Nu truer firmaet så med inkasso og Ribersindberetning. Hun mener at have
> hørt at man ikke kan indberettes til Ribers når der foreligger en tvist,
> og at hun ikke har noget ønske om at betale for andres fadæser. Men hun er
> usikker på hvilken retstilstand hun nu står i, hvem der har bevisbyrden
> etc.
>

Man kan i hvert fald ikke komme i Ribers hvis man ikke vedkender sig gælden.

---

Kim2000 skrev:
> Man kan i hvert fald ikke komme i Ribers hvis man ikke vedkender sig gælden.

Jo - hvis du bliver dømt til at betale.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:48fb4590$0$56789$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Kim2000 skrev:
>> Man kan i hvert fald ikke komme i Ribers hvis man ikke vedkender sig
>> gælden.
>
> Jo - hvis du bliver dømt til at betale.
>

Jojo, selvfølgelig, men det kræver en domstolsafgørelse først.

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i meddelelsen
news:48fb4590$0$56789$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Kim2000 skrev:
>> Man kan i hvert fald ikke komme i Ribers hvis man ikke vedkender sig
>> gælden.
>
> Jo - hvis du bliver dømt til at betale.
>
>

Ja det, men sælger skal jo ikke komme med den slags trusler sammen med
et krav om betaling, og det inden der er indledt incassoforhandlinger.