>> Karen Stricker & Carsten Axelsen wrote:
>> Hej
>> Har et par gange seat at der ligger træ "støv" på taget af bilen i
>> garagen og konkluderede at det var borebiller da der er bitte små
>> huller i spæret lige over. Jeg har behandlet det med Boracol
>> (sprøjtet på). Hvor lag tid går der før sådan noget virker? Fandt
>> nemlig noget støv på bilen et par dage efter behandling. Har I ellers
>> nogle gode fif til at komme problemet til livs?
Søg på google efter alm. borebille, der er mange gode råd.
Selv har jeg brugt Aquaprem, som virker ved at larverne/billerne dør da de
spiser sig igennem giften på vej ud at lægge æg.
Da en cyklus kan være op til 8 år, kan du vente længe efter at alle er døde.
Aquaprem har tilset ultraviolet væske, så du med en uvlampe kan se om du har
fået sprøjtet ordenligt.
Jeg har også biller her i huset, men da den tidligere ejer ikke har gjort
noget forebyggende, er de nu overalt, og jeg regner med at fjerne hele
huset, og bygge nyt, dyrt for en sømand, men nok eneste løsning.
Venlig hilsen Göran
-----------------------------
En google søgning gav dette :
ALMINDELIG BOREBILLE
Den almindelige borebille (Anobium punctatum) kaldes også for træorm, og der
er spor efter den i de fleste ældre huse her i landet. Den voksne borebille
er 3-5 mm lang, den er brun og har punktstriber på dækvingerne.
Voksen borebille ved flyvehullet
Hyppigst sker klækningen fra sidst i juni og til begyndelsen af juli.
Billerne lever kun et par uger. De kravler rundt på det træ, hvor de er
klækket fra, men kan også flyve, og ofte havner de i stort antal i
vindueskarmene. Borebillerne lever også udendørs, i plankeværker, stolper og
andet træværk, hvor fugtigheden i træet er tilstrækkelig høj.
Æglægning
Kort efter klækningen parrer billerne sig, ofte i hunnens flyvehul. Hver hun
kan lægge 20-60 æg. De lægges aldrig frit på glatte flader, men beskyttet i
revner på ujævnt træ eller inden for flyvehullerne. Iøvrigt foretrækkes
steder med forholdsvis høj luftfugtighed til æglægning. De hvidlige æg er
forsynet med en klæbesubstans og sidder godt fast.
Larverne
Æggene klækkes efter 3-4 ugers forløb, og de små, larver gnaver sig ind i
træet. Efterhånden som de gnaver sig frem, efterlader de det fordøjede træ i
gangen bag sig som tætpakket boremel, der består af små aflange
ekskrementboller. Efterhånden som larverne vokser, udvides gangene, og de
bliver nødt til at gnave gennem årringene, så gangene får det
karakteristiske, labyrintagtige forløb. Det svage drys af boremel, som
lejlighedsvis ses, fremkommer ved, at larverne passerer et gammelt flyvehul,
så boremelet drysser ud af træet.
Den hvide, krumbøjede larve bliver 5-6 mm lang. Uden for gangen bevæger
larven sig meget ubehjælpsomt, og den kan således ikke vandre fra f.eks. et
møbel til et andet. Larvernes udvikling tager 4 til 8 år, eventuelt mere,
afhængig af temperatur og fugtighed samt af træets egenskaber. Hurtigst går
udviklingen i splint af fyr, pil eller hassel. Den gunstigste temperatur for
udviklingen ligger ved 22-23oC, og over 28oC tåler de ikke i længere tid.
Derimod klarer de sig godt ved lavere temperaturer, idet udviklingen blot
går langsommere og standser helt omkring 14oC. Luftfugtigheden, og derved
træets vandindhold, er afgørende for larvernes trivsel. Udviklingen går
hurtigst i træ med et vandindhold på ca. 30% svarende til en relativ
luftfugtighed på 100%, og falder vandindholdet til under 11%, går den helt i
stå. Det er forklaringen på, at borebillerne ikke kan leve i et almindeligt
stueklima. Træ i helårsopvarmede rum indeholder nemlig kun 6-10% vand. Man
finder derimod ofte kraftige angreb f.eks. i træværk og inventar i køkkener
og kælderrum, udhuse og stalde, på tørrelofter - og i kirker. I stuer kan
fodpaneler, træværk og møbler nær kolde og fugtige vægge være særligt
udsatte.
Borebillelarverne kan leve og udvikle sig i praktisk talt al slags træ, både
løvtræ og nåletræ. De kan leve i krydsfiner, og også træfiberplader, både de
hårde og de bløde, der anvendes til isolering, kan være kost og logi for
borebiller. Ting flettet af pilevidjer, såsom kurvekufferter og vaskekurve,
er meget yndede. Ja, selv papir kan borebillerne trives i. "Bogorm" er
borebillelarver, der laver deres gange tværs gennem bind og blade af bøger,
der opbevares fugtigt og ikke bruges i lange tider.
Den skade, borebillerne forvolder, behøver næppe større omtale. Som regel
skrider angrebet dog langsomt frem, så man kan nå at bekæmpe det i god tid,
før tømmerets styrke er nævneværdigt forringet.
Borebillens naturlige fjender
Flere arter af snyltere og rovdyr efterstræber borebillerne og deres larver,
og når angreb ofte dør ud af sig selv, kan det skyldes disse naturlige
fjenders virksomhed. Nogle snyltehvepse, der nærmest ligner små myrer,
lægger deres æg på borebillelarver, og hvepselarverne lever så som snyltere
i borebillelarverne. Der er også nogle biller, blandt andet den såkaldte
Opilo, der både som larve og voksen ernærer sig af borebiller og deres
larver. De jager borebillelarverne i deres gange og må grave sig frem gennem
boremelet og på muldvarpemaner skyde det op som små bunker gennem
borebillens flyvehuller.
Forebyggelse og bekæmpelse
Da borebillerne er afhængige af høj fugtighed, trives de ikke i moderne,
gennemvarme, tørre boliger. Under sådanne omstændigheder dør angreb ud af
sig selv. Man kan derfor bremse eller udrydde et angreb ved at anbringe
genstande eller møbler i mere tørre omgivelser, ved at øge ventilationen,
standse fugtindtrængningen, opvarme eller lignende. Man skal dog være
opmærksom på, at det kan blive ved at drysse ud af træet i årevis, efter at
borebillerne er døde, så den sikreste måde at afgøre, om et angreb er
levende, er at se, om der kommer flere huller.
Borebiller kan angribe mange forskellige former for anvendt træ, og
bekæmpelsesmetoden må afhænge af forholdene.
Overfladebehandling med et træbeskyttelsesmiddel, der er godkendt til
bekæmpelse af borebiller, er den mest anvendelige metode, og der findes en
række præparater specielt beregnet til formålet. Midlet påføres med pensel
eller sprøjte i 2 til 3 omgange, indtil den angivne dosis er nået.
Drejer det sig om mindre, malede ting kan man eventuelt benytte en
injektionssprøjte til at få væsken ind igennem hullerne. Det kan være
nødvendigt at behandle én gang årligt, helst lige før flyvetiden (altså i
maj) i flere år i træk.
Er der tale om større mængder tømmer, kan man sprøjte specialpræparaterne på
med rygsprøjte. Petroleum er et meget anvendt middel mod borebiller, men det
er ikke effektivt, hvis man ikke ligefrem kan drukne larverne i det, og det
har ingen beskyttende langtidsvirkning. Teoretisk kan bekæmpelse i
loftstømmer også ske ved varmebehandling, men det må i de allerfleste
tilfælde opgives af økonomiske grunde, når det gælder et almindeligt
parcelhus. For at give beskyttelse mod nye angreb kræves supplerende
sprøjtning med et af de før nævnte flydende midler.
Varmebehandling i en ovn, i en sauna eller i tørrestue hos en snedker er
også en god metode forudsat, at de angrebne ting kan tåle det. Borebiller
tåler ikke at blive udsat for 55oC, så her må man skønne, hvor megen varme
der skal til. Bekæmpelse ved hjælp af varme kan ske ved temperaturer ned til
46oC, men behandlingstiden må da forlænges til 2½ time. Hertil må lægges tid
til at gennemvarme genstanden. Drejer det sig om værdifulde genstande med
bemaling eller forgyldning, må man søge sagkyndig rådgivning.
I mindre genstande kan et angreb af borebiller standses ved at tage
genstanden direkte fra stuetemperatur og anbringe den et par døgn i en
dybfryser.
|