---

Dette er et teoretisk spørgsmål...
Og jeg kan ikke se en gruppe med vvs eller bygningsteknik...

Hvad gør man med vandtryk i højhuse?

Der er vel ikke tryk nok i vandforsyningen til at få vandet op på
øverste etage på et hus på 100m.

Hvis der var, så ville vandet jo fosse ud af hanerne med et gevaldigt
tryk i stueetagen og dryppe ud af dem i tagetagen.

Så har man trykregulatorer, eller vandtanke i på forskellige etager,
vandet pumpes op i, og giver vandtryk ved tyngekraften, eller er vand
under tryk?

Leif

---

"Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev i en meddelelse
news:48c64e19$0$56788$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Dette er et teoretisk spørgsmål...
> Og jeg kan ikke se en gruppe med vvs eller bygningsteknik...
>
> Hvad gør man med vandtryk i højhuse?
>
> Der er vel ikke tryk nok i vandforsyningen til at få vandet op på øverste
> etage på et hus på 100m.
>
> Hvis der var, så ville vandet jo fosse ud af hanerne med et gevaldigt tryk
> i stueetagen og dryppe ud af dem i tagetagen.
>
> Så har man trykregulatorer, eller vandtanke i på forskellige etager,
> vandet pumpes op i, og giver vandtryk ved tyngekraften, eller er vand
> under tryk?
>
> Leif

Du kan stille spørgsmålet i forumet på www.ing.dk der er sikkert en masse
ingeniørere, der kan kloge sig på det. Tror vi mest er ganske almindelige
danskere

Mvh
Mads K

---

"Mads Kristiansen" <tager.ingen.chancer@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:48c696ff$0$15897$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev i en meddelelse
> news:48c64e19$0$56788$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Dette er et teoretisk spørgsmål...
>> Og jeg kan ikke se en gruppe med vvs eller bygningsteknik...
>>
>> Hvad gør man med vandtryk i højhuse?
>>
>> Der er vel ikke tryk nok i vandforsyningen til at få vandet op på øverste
>> etage på et hus på 100m.
>>
Hvorfor egentlig ikke? Hvis et anlæg er oppe på 4 bar, så er det vel 4 bar i
hele anlægget?

>> Hvis der var, så ville vandet jo fosse ud af hanerne med et gevaldigt
>> tryk i stueetagen og dryppe ud af dem i tagetagen.
>>
>> Så har man trykregulatorer, eller vandtanke i på forskellige etager,
>> vandet pumpes op i, og giver vandtryk ved tyngekraften, eller er vand
>> under tryk?
>>
>> Leif
>
> Du kan stille spørgsmålet i forumet på www.ing.dk der er sikkert en masse
> ingeniørere, der kan kloge sig på det. Tror vi mest er ganske almindelige
> danskere
>
>
Vi er også en del håndværkere Der har med mellemrum også været vvs-folk
der har svaret, jeg husker en Mc-Cloud, men det er længe siden vi har set
ham.


--
Martin
www.martinbak.dk/

---

Martin Bak wrote:
> "Mads Kristiansen" <tager.ingen.chancer@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
> news:48c696ff$0$15897$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> "Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev i en meddelelse
>> news:48c64e19$0$56788$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> Dette er et teoretisk spørgsmål...
>>> Og jeg kan ikke se en gruppe med vvs eller bygningsteknik...
>>>
>>> Hvad gør man med vandtryk i højhuse?

Man har nok pumper placeret flere steder på forskellige højder (vil jeg
tro)... Sværere tror jeg ikke det er. Så får du et nogenlunde ensartet
tryk istedet for at have et enormt stort tryk i bunden...

>>> Der er vel ikke tryk nok i vandforsyningen til at få vandet op på øverste
>>> etage på et hus på 100m.

Der skal nok flere hjælpepumper til...

> Hvorfor egentlig ikke? Hvis et anlæg er oppe på 4 bar, så er det vel 4 bar i
> hele anlægget?

Selvfølgeligt er det ikke 4 bar i hele anlægget. Det er kraftedme det
værste vås jeg længe har læst/hørt. Foruden trykfaldet i rørene fra lige
rørstykker og rørbøjninger er der er et hydrostatisk tryk der skal
overvindes hvilket betyder at trykket i bunden skal være enormt stort,
før der kan komme vand helt op.

Men det ville ikke være godt. Jeg tror man har mange pumper så trykket
er nogenlunde ens overalt...

>>> Hvis der var, så ville vandet jo fosse ud af hanerne med et gevaldigt
>>> tryk i stueetagen og dryppe ud af dem i tagetagen.

Enig.

>>> Så har man trykregulatorer, eller vandtanke i på forskellige etager,
>>> vandet pumpes op i, og giver vandtryk ved tyngekraften, eller er vand
>>> under tryk?

Du behøves ikke vandtanke. Der er jo vand i rørene i forvejen.

>>> Leif
>> Du kan stille spørgsmålet i forumet på www.ing.dk der er sikkert en masse
>> ingeniørere, der kan kloge sig på det. Tror vi mest er ganske almindelige
>> danskere
>>
>>
> Vi er også en del håndværkere Der har med mellemrum også været vvs-folk
> der har svaret, jeg husker en Mc-Cloud, men det er længe siden vi har set
> ham.

Jeg skal ikke være alt for skrå-sikker. Hvis nogen har en anden
forklaring, så hører jeg gerne...

Men i teorien tror jeg flere hjælpepumper klarer problemet uden videre...

---

Martin Bak wrote:

> Hvorfor egentlig ikke? Hvis et anlæg er oppe på 4 bar, så er det vel 4 bar i
> hele anlægget?

Du ved vist ikke meget om væsketransport i rør ...

---

"Holst" <newsfeb08@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:48c6bf1e$0$56769$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Martin Bak wrote:
>
>> Hvorfor egentlig ikke? Hvis et anlæg er oppe på 4 bar, så er det vel 4
>> bar i hele anlægget?
>
> Du ved vist ikke meget om væsketransport i rør ...

Nej, det erkender jeg blankt. det er derfor jeg bruger det dertil indrettede
spørgsmålstegn.

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

Martin Bak skrev:
> "Holst" <newsfeb08@shelter.dk> skrev i en meddelelse
> news:48c6bf1e$0$56769$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Martin Bak wrote:
>>
>>> Hvorfor egentlig ikke? Hvis et anlæg er oppe på 4 bar, så er det vel 4
>>> bar i hele anlægget?
>> Du ved vist ikke meget om væsketransport i rør ...
>
> Nej, det erkender jeg blankt. det er derfor jeg bruger det dertil indrettede
> spørgsmålstegn.

Så må du jo hellere få forklaringen.

Hvis man har et lodret rør som er 10 m højt, åbent i den øverste ende og
fyldt med vand, så vil væsketrykket allerøverst svare til
atmosfæretrykket (luftens tryk på den frie væskeoverflade = 0 bar
overtryk = ca. 1 bar absolut tryk).

Væsketrykket allernederst vil være ca. 1 bar højere (ca. 1 bar overtryk
= ca. 2 bar absolut tryk). Det større tryk nederst svarer populært sagt
til hvad væskesøjlen vejer.

Beregningsmæssigt beregnes trykforøgelsen nemmest ved at tage væskens
densitet (massefylde) i kg/m3 og gange med væskehøjden i m, så fås
trykket i Pa (pascal). Det kan omregnes til bar hvis man vil, idet 1 bar
= 10^5 Pa.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

"Erik Olsen" <erik.olsen@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:48c6c8d1$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
> Martin Bak skrev:
>> "Holst" <newsfeb08@shelter.dk> skrev i en meddelelse
>> news:48c6bf1e$0$56769$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> Martin Bak wrote:
>>>
>>>> Hvorfor egentlig ikke? Hvis et anlæg er oppe på 4 bar, så er det vel 4
>>>> bar i hele anlægget?
>>> Du ved vist ikke meget om væsketransport i rør ...
>>
>> Nej, det erkender jeg blankt. det er derfor jeg bruger det dertil
>> indrettede spørgsmålstegn.
>
> Så må du jo hellere få forklaringen.
>
> Hvis man har et lodret rør som er 10 m højt, åbent i den øverste ende og
> fyldt med vand, så vil væsketrykket allerøverst svare til atmosfæretrykket
> (luftens tryk på den frie væskeoverflade = 0 bar overtryk = ca. 1 bar
> absolut tryk).
>
> Væsketrykket allernederst vil være ca. 1 bar højere (ca. 1 bar overtryk =
> ca. 2 bar absolut tryk). Det større tryk nederst svarer populært sagt til
> hvad væskesøjlen vejer.
>
> Beregningsmæssigt beregnes trykforøgelsen nemmest ved at tage væskens
> densitet (massefylde) i kg/m3 og gange med væskehøjden i m, så fås trykket
> i Pa (pascal). Det kan omregnes til bar hvis man vil, idet 1 bar = 10^5
> Pa.
>
Tak for det. Men et vandledningsanlæg er jo ikke åbent i den øverste ende.
Der er et konstant tryk på strengen. altså vil der også være tryk øverst på
på strengen. Måske mindre end nederst på strengen, men dog tryk?

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

Martin Bak skrev:

> Tak for det. Men et vandledningsanlæg er jo ikke åbent i den øverste ende.
> Der er et konstant tryk på strengen. altså vil der også være tryk øverst på
> på strengen. Måske mindre end nederst på strengen, men dog tryk?

Hvis vandledningsanlæggets rørsystem er 10 m i højden og der foroven er
et tryk på 4 bar, vil der forneden være ca. 5 bar.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Erik Olsen wrote:
> Martin Bak skrev:
>
>> Tak for det. Men et vandledningsanlæg er jo ikke åbent i den øverste
>> ende. Der er et konstant tryk på strengen. altså vil der også være
>> tryk øverst på på strengen. Måske mindre end nederst på strengen, men
>> dog tryk?
>
> Hvis vandledningsanlæggets rørsystem er 10 m i højden og der foroven er
> et tryk på 4 bar, vil der forneden være ca. 5 bar.

Jeg nægter at tro at det hænger sådan sammen for høje bygninger. Nu er
10 meter (vel ca. 3 etager) jo ikke meget så her kan det måske godt
være, men går vi højere op end f.eks. 30-50 meter (skud fra hoften, jeg
er ikke fagmand) så vil jeg sige:

Det er totalt uhensigtsmæssigt kun at have en pumpe i bunden, med et
enormt højt tryk der. Der vil sikkert let kunne pible vand ud af
fittings der er en lille bitte smule utætte eller pakninger til
vaskemaskiner og den slags...

Se min tidligere forklaring... Men det kunne være rart at bekræfte
teorien fra en fagmand...

---

"Master Fat Bastard" <master@fat_group.com> skrev i en meddelelse
news:ga6kdd$9tn$1@registered.motzarella.org...
> Erik Olsen wrote:
>> Martin Bak skrev:
>>
>>> Tak for det. Men et vandledningsanlæg er jo ikke åbent i den øverste
>>> ende. Der er et konstant tryk på strengen. altså vil der også være tryk
>>> øverst på på strengen. Måske mindre end nederst på strengen, men dog
>>> tryk?
>>
>> Hvis vandledningsanlæggets rørsystem er 10 m i højden og der foroven er
>> et tryk på 4 bar, vil der forneden være ca. 5 bar.
>
> Jeg nægter at tro at det hænger sådan sammen for høje bygninger. Nu er 10
> meter (vel ca. 3 etager) jo ikke meget så her kan det måske godt være, men
> går vi højere op end f.eks. 30-50 meter (skud fra hoften, jeg er ikke
> fagmand) så vil jeg sige:
>
> Det er totalt uhensigtsmæssigt kun at have en pumpe i bunden, med et
> enormt højt tryk der. Der vil sikkert let kunne pible vand ud af fittings
> der er en lille bitte smule utætte eller pakninger til vaskemaskiner og
> den slags...
>
> Se min tidligere forklaring... Men det kunne være rart at bekræfte teorien
> fra en fagmand...

Jamen du har da uden tvivl ret, der er en løsning der gør, at man
opretholder det korrekte tryk i hele bygningen. Jeg mener endda at jeg har
fået det beskrevet af en vvs-mand jeg gik sammen med på en byggeplads for
nylig. jeg husker dog ikke hvad han forklarede mig, det var jo ikke noget
jeg egentlig "havde brug for at vide".
Men diverse maskiner og armaturerer beregnede til at at fungere optimalt ved
ca. 4 bar. Så mon ikke man har en måde at opretholde ca. dette tryk i hele
bygningen uanset højden?

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

Martin Bak skrev:

> Men diverse maskiner og armaturerer beregnede til at at fungere optimalt ved
> ca. 4 bar. Så mon ikke man har en måde at opretholde ca. dette tryk i hele
> bygningen uanset højden?

Jeg ved ikke hvordan man rent faktisk gør i vandforsyningsanlæg i høje
bygninger, men en mulighed er at have højere tryk i
forsyningsledningerne og anbringe en trykreduktionsventil før hver
etage/lejlighed. Op til 16 bar i forsyningsledningerne giver næppe
problemer.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Erik Olsen wrote:
> Martin Bak skrev:
>
>> Men diverse maskiner og armaturerer beregnede til at at fungere
>> optimalt ved ca. 4 bar. Så mon ikke man har en måde at opretholde ca.
>> dette tryk i hele bygningen uanset højden?
>
> Jeg ved ikke hvordan man rent faktisk gør i vandforsyningsanlæg i høje
> bygninger

Nej, tydeligvist ikke.

---

Master Fat Bastard skrev:

> Jeg nægter at tro ...

> ... jeg er ikke fagmand) ...

Nej, tydeligvis ikke.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen (fagmand)

---

Erik Olsen wrote:
> Master Fat Bastard skrev:
>
>> Jeg nægter at tro ...
>
>> ... jeg er ikke fagmand) ...
>
> Nej, tydeligvis ikke.

Sagde et fjols, der tror at "en mulighed er at have højere tryk i
forsyningsledningerne og anbringe en trykreduktionsventil før hver
etage/lejlighed".

Du er tydeligvist ikke fagmand... Det er en komplet uhensigtsmæssig løsning.

---

"Master Fat Bastard" skrev

> Du er tydeligvist ikke fagmand... Det er en komplet uhensigtsmæssig
> løsning.

Vil du komme med en forklaring på hvorfor det er en uhensigtmæssig løsning?
Kunne være interessant :)

- Peter

---

Peter Lykkegaard wrote:
> "Master Fat Bastard" skrev
>
>> Du er tydeligvist ikke fagmand... Det er en komplet uhensigtsmæssig
>> løsning.
>
> Vil du komme med en forklaring på hvorfor det er en uhensigtmæssig løsning?
> Kunne være interessant :)

Jeg er allerede kommet med flere lange forklaringer på problematikken
med medflg. begrundelser. Du kan jo selv læse at det ikke er det man gør
og jeg har også begrundet hvorfor, så jeg ved ikke hvad den smiley du
laver betyder. Men du er tydeligvist heller ikke fagmand.

---

"Master Fat Bastard" skrev

> Jeg er allerede kommet med flere lange forklaringer på problematikken

Yeahh right

> Men du er tydeligvist heller ikke fagmand.

Du forsøger jeg så sandelig heller ikke at give udtryk for
Men det er da nemt at gå efter manden så slipper for det svære: At fange
bolden

Btw så bruger man rørsystemer bygget af rustfast stål med større diameter
end normalt
Fx i Tapei Finans Center bruger man op til 318mm rør der kan tåle op til
2000 kPa til drikkevandsforsyningen
I Aurora, Brisbane arbejder man med tryk på op til 2500 kPa

Jeg tror ovenstående taler for sig selv mht hvem der ude på dybt vand ..

- Peter

---

Peter Lykkegaard wrote:
> "Master Fat Bastard" skrev
>
>> Jeg er allerede kommet med flere lange forklaringer på problematikken
>
> Yeahh right
>
>> Men du er tydeligvist heller ikke fagmand.
>
> Du forsøger jeg så sandelig heller ikke at give udtryk for
> Men det er da nemt at gå efter manden så slipper for det svære: At fange
> bolden
>
> Btw så bruger man rørsystemer bygget af rustfast stål med større
> diameter end normalt
> Fx i Tapei Finans Center bruger man op til 318mm rør der kan tåle op til
> 2000 kPa til drikkevandsforsyningen
> I Aurora, Brisbane arbejder man med tryk på op til 2500 kPa
>
> Jeg tror ovenstående taler for sig selv mht hvem der ude på dybt vand ..

Ja, du er helt sikkert en dygtig person til at google og bruge
søgemaskiner, men derfra og så til at konkludere at du ved noget er der
alligevel et stykke vej...

Men jeg tror også at ovenstående taler for sig selv, mht. hvem der ude
på dybt vand så jeg tror snart jeg stopper...

---

"Erik Olsen" <erik.olsen@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:48c6d2cb$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
> Martin Bak skrev:
>
>> Tak for det. Men et vandledningsanlæg er jo ikke åbent i den øverste
>> ende. Der er et konstant tryk på strengen. altså vil der også være tryk
>> øverst på på strengen. Måske mindre end nederst på strengen, men dog
>> tryk?
>
> Hvis vandledningsanlæggets rørsystem er 10 m i højden og der foroven er et
> tryk på 4 bar, vil der forneden være ca. 5 bar.
>
Tak. så kan jeg godt se behovet for særlige løsninger ved et 100m. højt hus.
Men ved 10 mt. ville jeg kunne leve med forskellen.

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

Martin Bak skrev:

> Tak. så kan jeg godt se behovet for særlige løsninger ved et 100m. højt hus.
> Men ved 10 mt. ville jeg kunne leve med forskellen.

Det vil du ikke kunne mærke.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

"Erik Olsen" <erik.olsen@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:48c6d2cb$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
> Martin Bak skrev:
>
>> Tak for det. Men et vandledningsanlæg er jo ikke åbent i den øverste
>> ende. Der er et konstant tryk på strengen. altså vil der også være tryk
>> øverst på på strengen. Måske mindre end nederst på strengen, men dog
>> tryk?
>
> Hvis vandledningsanlæggets rørsystem er 10 m i højden og der foroven er et
> tryk på 4 bar, vil der forneden være ca. 5 bar.
>
>
Er det uanset rørets dimension?

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

Martin Bak skrev:

>> Hvis vandledningsanlæggets rørsystem er 10 m i højden og der foroven er et
>> tryk på 4 bar, vil der forneden være ca. 5 bar.
>>
> Er det uanset rørets dimension?

Hvis der ikke er nogen strømning i rørene, så ja. Strømning medfører et
tryktab som påvirker trykkene. Tryktabet afhænger af vandhastigheden.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

>> Hvis vandledningsanlæggets rørsystem er 10 m i højden og der foroven er
>> et tryk på 4 bar, vil der forneden være ca. 5 bar.
>>
>>
> Er det uanset rørets dimension?
>
Når vandet står stille, så betyder rørets dimension ikke noget... Så er det
lige meget om det er Ø 1 cm eller Ø 1 m.
Hvis vandet bevæger sig, så er der et tryktab pga. gnidningsmodstand i
røret.

I eksemplet herover - hvis du pumper vand de 10 m op, og der 4 bar ved
toppen, er der 5,0x-et-eller-andet ved bunden

Med venlig hilsen
Keld Nygaard

www.nygaard.eu

---

Keld Nygaard skrev:
>>> Hvis vandledningsanlæggets rørsystem er 10 m i højden og der foroven
>>> er et tryk på 4 bar, vil der forneden være ca. 5 bar.
>>>
>>>
>> Er det uanset rørets dimension?
>>
> Når vandet står stille, så betyder rørets dimension ikke noget... Så er
> det lige meget om det er Ø 1 cm eller Ø 1 m.
>
Eller for den sags skyld "uendelig stor", hvilket ikke er helt forkert
at bringe på banen derved at fingerregelen om at 10 meter "vandsøjle" =
1 bar således også gælder når man bevæger sig under havoverfladen - Og
havet har sq' noget af en diameter

Jeg er delvist udlært i VVS, men uden specifik viden omkring topic. Dog
vil jeg tro at netop vandværkstrykket er den faktor der gør at man
sjældent bygger over 10-11 etager herhjemme :-/

--
Armand.

---

"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
news:48ca84c5$0$56779$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Keld Nygaard skrev:
>>>> Hvis vandledningsanlæggets rørsystem er 10 m i højden og der foroven er
>>>> et tryk på 4 bar, vil der forneden være ca. 5 bar.
>
> Jeg er delvist udlært i VVS, men uden specifik viden omkring topic. Dog
> vil jeg tro at netop vandværkstrykket er den faktor der gør at man
> sjældent bygger over 10-11 etager herhjemme :-/
>
>
Det har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig skulle have nogen
indflydelse på beslutningen om antal etager.
I forhold til andre ting der skal tages i betragtning når man vil bygge
højt, -det være sig adgang, plads til elevatorer, brandsikring,
redningsveje, pilotering og en hel masse andre ting, så tror jeg at netop
vandforsyningen er en mindre udfordring. Der er naturligvis en måde "man gør
det på", så det bare om at impelementere et sådant system i byggeriets
vvs-entreprise.
10-11 etager er også i nærheden af 30 meter, så en eller anden hjælp skal
der til ved den højde også.

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

Martin Bak wrote:

> Tak for det. Men et vandledningsanlæg er jo ikke åbent i den øverste ende.
> Der er et konstant tryk på strengen. altså vil der også være tryk øverst på
> på strengen. Måske mindre end nederst på strengen, men dog tryk?

Ja, der vil stadig være tryk, men mindre.

Mange, der bor i etagebyggerier, kender til, at vandtrykket i stueetagen
er langt større end vandtrykket oppe på 5. sal. Der sker simpelthen et
trykfald fra stuen op til femte sal.

Ved højhuse, som vi jo ikke har så mange af i Danmark, når man op på
højder af bygningen, hvor det almindelige vandtryk slet ikke er højt nok
til at bringe vandet helt op til de øverste etager. Jeg må indrømme, at
jeg ikke ved, hvad man gør i et sådant tilfælde, men mit gæt er også
hjælpepumper, som en anden foreslog.

---

Hej Holst

> indrømme, at jeg ikke ved, hvad man gør i et sådant tilfælde, men mit
> gæt er også hjælpepumper, som en anden foreslog.

I Empire State Building pumper man vandet op i tanke der er fordelt
på forskellige etager, de øverste på 105. sal, der er forøvrig over
100 km. vandrør i den bygning.

--
Mvh Max

---

Max wrote:

> I Empire State Building pumper man vandet op i tanke der er fordelt
> på forskellige etager, de øverste på 105. sal, der er forøvrig over
> 100 km. vandrør i den bygning.

Fascinerende, navnlig taget i betragtning at Empire State Building slet
ikke er så høj.

Fra Wikipedia:

"The Empire State Building is a 102-story Art Deco skyscraper in New
York City"

---

Holst wrote:

>> I Empire State Building pumper man vandet op i tanke der er fordelt
>> på forskellige etager, de øverste på 105. sal, der er forøvrig over
>> 100 km. vandrør i den bygning.

Men du har ret i det med tankene. Fra deres officielle hjemmeside:

"Water: 70 miles of pipe provide water to tanks at various floor levels
with the uppermost at the 101st floor, satisfying average daily demand
of 26,500 cubic feet."

---

Hej Holst

> Men du har ret i det med tankene. Fra deres officielle hjemmeside:

Jeg beklager min lille huskefejl.

--
Mvh Max

---

Max <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:

> I Empire State Building pumper man vandet op i tanke der er fordelt
> på forskellige etager, de øverste på 105. sal, der er forøvrig over
> 100 km. vandrør i den bygning.


Vores gode ven Wikipedia skriver:
Pumps and storage tanks maintain water pressure at the top of
skyscrapers.

mvh
Ole-J

---

Ole V Jensen wrote:
> Max <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:
>
>> I Empire State Building pumper man vandet op i tanke der er fordelt
>> på forskellige etager, de øverste på 105. sal, der er forøvrig over
>> 100 km. vandrør i den bygning.
>
>
> Vores gode ven Wikipedia skriver:
> Pumps and storage tanks maintain water pressure at the top of
> skyscrapers.

Ja, ok... Forklaringen må findes i at man altid vil være 100% sikre på
at der hele tiden er vand i alle rørene, så det giver god mening... Det
troede jeg så egentligt også umiddelbart man kunne sikre sig imod
alligevel ved at have en tilstrækkelig kraftig vandforsyningsledning
(det må man også kunne i teorien og hvis man virkeligt vil, men det
ønsker man garanteret ikke alligevel).

Worst case må selvfølgeligt være at på en etage under en hjælpepumpe
tømmes en rørledning midlertidigt ved spidsbelastninger (helt eller
delvist). Det er selvfølgeligt ikke ret godt... Hjælpepumper alene uden
bassiner må virke for uendeligt lange rør (eller meget små belastninger)...

Løsninger med vandbassiner kræver garanteret en mindre kraftig
hoved-tilførsels-vandforbindelse og jeg vil nu skyde på at forklaringen
givetvist må være, at man herved får en mere regelmæssig og jævn
belastning set ift. hvis hovedledningen konstant skal dække
spidsbelastnings-tab lynhurtigt... Man har jo ikke samme behov for
hurtig genopfyldning med bassiner... Og bassinerne kan jo laves så store
som nødvendige (og udvides hvis man vil senerehen)...

Samtidigt kan genopfyldning af bassiner udstrækkes over længere
tidsmæssigt rum og man kan bruge forskellige mere eller mindre
avancerede løsninger til genopfyldningen (PID m.m.)... Reguleringsteknik
handler f.eks. om hvordan man styrer det "delay" der går fra vandtankens
niveau falder, til det er fyldt op igen (ideelt set er vandtankene jo
altid fyldt op og man vil gerne have mindst muligt reserver og dække
ethvert behov - der ledes efter "en kompromisløsning")... En elektronisk
styring og et elektronisk program styrer åbningen af hovedventilen til
genopfyldning...

Men tak for forklaringen... Så blev det jo afklaret hvordan det virker
for højhuse

---

Max skrev:
> Hej Holst
>
>> indrømme, at jeg ikke ved, hvad man gør i et sådant tilfælde, men mit
>> gæt er også hjælpepumper, som en anden foreslog.
>
> I Empire State Building pumper man vandet op i tanke der er fordelt
> på forskellige etager, de øverste på 105. sal, der er forøvrig over
> 100 km. vandrør i den bygning.
>

Jeg mener at kunne huske noget med vandtanke i toppen af bygningen i en
af Die Hard - filmene. Men det kunne jo være "B.. Wrong answer, Hans"
Eller også var det "Det tårnhøje helvede" eller en anden af de gamle
katastrofefilm...

Leif

---

"Leif Neland" skrev
>
> Jeg mener at kunne huske noget med vandtanke i toppen af bygningen i en af
> Die Hard - filmene. Men det kunne jo være "B.. Wrong answer, Hans"
> Eller også var det "Det tårnhøje helvede" eller en anden af de gamle
> katastrofefilm...
>
Det var (blandt andet) The Towering Inferno ('74)
http://www.imdb.com/title/tt0072308/

Om plottet så holder i virkeligheden det er så spørgsmålet da vandtankene
var placeret helt øverst i bygningen
Her vil der vel "normalt" være forskellige penthouse lejligheder i stedet?


- Peter

---

Martin Bak wrote:

> Tak for det. Men et vandledningsanlæg er jo ikke åbent i den øverste
> ende.

Jo - når nogen på øverste etage åbner for en vandhane er det

Ebbe

---

> Tak for det. Men et vandledningsanlæg er jo ikke åbent i den øverste ende.
> Der er et konstant tryk på strengen. altså vil der også være tryk øverst
> på på strengen. Måske mindre end nederst på strengen, men dog tryk?
>
> --
> Martin
> www.martinbak.dk/

Jo,
En gang imellem er der en eller anden tørstig sjæl der åbner for en
vandhane.

Det du skal huske er at 1L vand vejer 1Kg (Ved havets overflade og ved 4°C -
tror jeg nok)
Når du så stabler alle disse L vand ovenpå hinanden opstår der et tryk =
Antallet af L der er sat oven på hinanden.
Sagt på anden måde, prøv at stille en L mælk på en bade vægt, vejer ca. 1Kg,
Prøv derefter at stille 100 L oven på hinanden og se så siger vægten 100 Kg.
eller omsat til tryk 100 M H2O (Meter vandsøjle) eller 10 Bar.

Men korrekt, hvis du ser bort fra tyngdekraften (Hvilket jeg ville ønske jeg
kunne når jeg står på min badevægt) så ville du kunne få 4 bar i hele
vandledningen, men lige så snart du infører Newtons lille lovb, så går det
galt - hvilket også er årsagen til at der er opfundet Viagra og BH'er,
tyngdekraften rykker hårdt i os.
--
Venlig hilsen
Ole "Toggal" Juhl (Storefut)
www.toggal.dk

---

Ole "Toggal" Juhl skrev:
>>
> Sagt på anden måde, prøv at stille en L mælk på en bade vægt, vejer ca. 1Kg,
> Prøv derefter at stille 100 L oven på hinanden og se så siger vægten 100 Kg.
> eller omsat til tryk 100 M H2O (Meter vandsøjle) eller 10 Bar.
>
Fint eksempel, der blot kræver at en mælkekarton er en meter høj (men
derved også ville være 1cm² i bundareal)!

--
Armand.

---

> Hvad gør man med vandtryk i højhuse?
>
> Der er vel ikke tryk nok i vandforsyningen til at få vandet op på øverste
> etage på et hus på 100m.
>

bare lidt for teoretikerne. 10m= 1 bar, så hvad gør man her

http://www.bt.dk/article/20080905/nyheder/709060004/

tower of dubei = 818m

---

>
> bare lidt for teoretikerne. 10m= 1 bar, så hvad gør man her
>
> http://www.bt.dk/article/20080905/nyheder/709060004/
>
> tower of dubei = 818m

2 muligheder:

Hvis acceptabel vandtryk må svinge fra 3-6 bar, inddeler man bygningen i
celler á 30 m (3 bar højdetab pr celle).

Så har man 2 muligheder:

1) Man kaskadepumper, hvilket vil sige at man for hver 30 m indsætter en
pumpe der forøger trykket med 3 bar.
2) Man monterer i kælderen en pumpe for hver celle, hvor den første øger 3
bar, den næste 6 bar, og den sidste øger 81 bar
Af paktiske årsager kan det så godt være at man opdeler nogle af de sidste
strenge i flere kaskader.

Man vil nok vælge en afart af løsning 2, da hele bygningen vil miste vand
ved et pumpesvigt i løsning 1. I løsning 2 vil det kun være en celle...

Med venlig hilsen
Keld Nygaard

www.nygaard.eu

---

Keld Nygaard skrev:

> Man vil nok vælge en afart af løsning 2, da hele bygningen vil miste vand
> ved et pumpesvigt i løsning 1. I løsning 2 vil det kun være en celle...

Hvis pumpesvigt er kritisk, anvender man to parallelkoblede pumper
hvoraf den ene er i drift og den anden reserve. Det er almindeligt i
fjernvamesystemer, cirkulationssystemer til hedtvandskedler og
fødepumper til dampkedler.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Keld Nygaard wrote:
>> bare lidt for teoretikerne. 10m= 1 bar, så hvad gør man her
>>
>> http://www.bt.dk/article/20080905/nyheder/709060004/
>>
>> tower of dubei = 818m
>
> 2 muligheder:
>
> Hvis acceptabel vandtryk må svinge fra 3-6 bar, inddeler man bygningen i
> celler á 30 m (3 bar højdetab pr celle).
>
> Så har man 2 muligheder:
>
> 1) Man kaskadepumper, hvilket vil sige at man for hver 30 m indsætter en
> pumpe der forøger trykket med 3 bar.
> 2) Man monterer i kælderen en pumpe for hver celle, hvor den første øger 3
> bar, den næste 6 bar, og den sidste øger 81 bar
> Af paktiske årsager kan det så godt være at man opdeler nogle af de sidste
> strenge i flere kaskader.
>
> Man vil nok vælge en afart af løsning 2, da hele bygningen vil miste vand
> ved et pumpesvigt i løsning 1. I løsning 2 vil det kun være en celle...

Hmm... Hvis man vælger (primært) løsning 2 som du foreslår, så får man
jo en helvedes masse vandledninger i de nederste etager... Det bliver
ekstremt dyrt. Så dette taler for løsning 1... Tænk på
vedlighedeholdelse m.m. Det går slet ikke...

Men det er jo ligegyldigt nu... Vi har jo fundet ud af at det man gør,
er at bruge vandbassiner og så fjernovervåger man selvfølgeligt bare
pumperne og sørger for at have nogen i reserve til udskiftning ved fejl,
og så bruges din løsning 1 med vandbassiner på flere etager...

Man skal så bare dimensionere bassinerne til at kunne klare vand til
tidsmæssigt f.eks. 24 timer eller hvor meget man nu regner med at man
med sikkerhed vil kunne nå at skifte defekter pumper på... Såre simpelt...

---

> Hmm... Hvis man vælger (primært) løsning 2 som du foreslår, så får man jo
> en helvedes masse vandledninger i de nederste etager... Det bliver
> ekstremt dyrt. Så dette taler for løsning 1... Tænk på vedlighedeholdelse
> m.m. Det går slet ikke...

I eksemplet med et 818 m. højt hus vil man få under 30 forsyningsrør op fra
kælderen... Jeg tror det kan klares inden for et Dubai-budget

En afart af løsningen kan jo være at man sætter et hovedforsyningsrør for
f.eks. hver 5 celler - så er man jo nede på 6 rør fra kælderen.


> Men det er jo ligegyldigt nu... Vi har jo fundet ud af at det man gør, er
> at bruge vandbassiner og så fjernovervåger man selvfølgeligt bare pumperne
> og sørger for at have nogen i reserve til udskiftning ved fejl, og så
> bruges din løsning 1 med vandbassiner på flere etager...
Man har et hygiejneproblem ved at have vandbassiner, så jeg tror ikke man
bruger det i moderne byggeri (undtagen ifm. brandslukningsanlæg)

Med venlig hilsen
Keld Nygaard

www.nygaard.eu

---

Keld Nygaard wrote:
>> Hmm... Hvis man vælger (primært) løsning 2 som du foreslår, så får man jo
>> en helvedes masse vandledninger i de nederste etager... Det bliver
>> ekstremt dyrt. Så dette taler for løsning 1... Tænk på vedlighedeholdelse
>> m.m. Det går slet ikke...
>
> I eksemplet med et 818 m. højt hus vil man få under 30 forsyningsrør op fra
> kælderen... Jeg tror det kan klares inden for et Dubai-budget

Enig, selvfølgeligt kan de klare det med alle olie-gysserne.

> En afart af løsningen kan jo være at man sætter et hovedforsyningsrør for
> f.eks. hver 5 celler - så er man jo nede på 6 rør fra kælderen.

Øøh? Ikke forstået.

>> Men det er jo ligegyldigt nu... Vi har jo fundet ud af at det man gør, er
>> at bruge vandbassiner og så fjernovervåger man selvfølgeligt bare pumperne
>> og sørger for at have nogen i reserve til udskiftning ved fejl, og så
>> bruges din løsning 1 med vandbassiner på flere etager...
> Man har et hygiejneproblem ved at have vandbassiner, så jeg tror ikke man
> bruger det i moderne byggeri (undtagen ifm. brandslukningsanlæg)

Er det rigtigt? Hvor har du det fra? Hvor slemt er det?

hmmm... Hvis det endeligt er, må man have 2 og rengøre det ene engang i
mellem mens det andet kører...

Din løsning giver en helvedes masse enkelt-rør mellem etagerne med meget
stillestående vand og det er så absolut heller ikke sundt pga.
afgivelsen af stoffer til vandet...

---

Master Fat Bastard skrev:
> Keld Nygaard wrote:
>>>
>
> Er det rigtigt? Hvor har du det fra? Hvor slemt er det?
>
> hmmm... Hvis det endeligt er, må man have 2 og rengøre det ene engang i
> mellem mens det andet kører...
>
Drikkevand i hanerne er en luksus som danskere måske nok har svært ved
at se bort fra, men jeg tror ikke at man i de asiatiske områder hvor der
p.t. bygges højest, endsige i mellemøsten, er drikkevand i hanerne :-|

I USA er vandet generelt så fyldt med klor at mine danske smagsløg
finder "sodavand tappet fra fad" udrikkeligt. Mon ikke at
kemikaliebrugen i en vis grad skyldes udpræget brug af åbne bassiner i
højhusene :-/

På den anden side er vores egne vandtårne også blot åbne bassiner!

--
Armand.

---

Keld Nygaard <no@spam.dk> skrev:

(SNIP)

>Man har et hygiejneproblem ved at have
>vandbassiner, så jeg tror ikke man
>bruger det i moderne byggeri (undtagen
>ifm. brandslukningsanlæg)
>
>Med venlig hilsen
>Keld Nygaard
>
>www.nygaard.eu

Det er nu ikke noget problem...
Af praktiske årsager laver vi ikke selv vand på de skibe jeg
normalt arbejder på, men har det med på go' gammeldaws maner i
tanke. Vi kan sommetider være på søen i op til 80-90 dage når vi
reparerer søkabler, så det er sq noget halvgammelt vand, men
selvom det evt smager lidt rigeligt af "tank" og ikke er helt
klart i farven er det fint-fint som drikkevand.
Vand på skibe bliver som regel altid kloret, ligesom det meste
vand i land bliver, men det betyder ikke at der ikke "sker
noget" i vandet...Et frygtet job blandt maskinfolkene er at
skulle i ferskvandstankene....Har selv prøvet adskillige gange,
og efter at have set hvor slimet tanken er, og mærket den infame
stank er det ikke lige en kop kaffe eller et glas vand der
frister allermest.....Det er heldigvis fortid for min part.
Forresten ser tankene på et landbaseret vandværk ligesådan ud,
men vandet er jo stadig perfekt, det kan sammenlignes lidt med
at gennemsnitsgæsten nok ikke ville spise i en restaurant hvis
han vidste hvad der foregår i køkkenet....
I Danmark klorer vi også vandet, men meget mindre end de fleste
andre lande, vi er også et af de eneste lande som ikke renser
vores drikkevand helt vildt fordi vi bruger grundvand hvor mange
andre bruger overfladevand. Det sker også sommetider om sommeren
i DK, og så kan man godt ane at vandet er lidt mere kloret.
Men det helt vilde klorforbrug så vandet lugter af svømmehal er
pengelige ud af lommen eftersom det kun er det klor du ikke kan
lugte der har haft effekt, idet det nedbrydes når det
desinficerer, altså hvis vandet lugter af svømmehal, så er der
helt vildt meget klor i som overhovedet ikke nytter.

Jeg sejler i engelske skibe, og de har desværre et regelsæt som
kræver en del "ekstra" klor i vandet, men langfra så slemt som
når vi køber vand i f.eks USA

OK, det blev lidt (meget) OT, men jeg ville lige gribe den med
hygiejneproblemet, eftersom det altså ikke er et problem, og nu
vil jeg på bedste lægmands-vis mene at det jo nok ikke er åbne
bassiner der er tale om, men tanke med en form for styret
udluftning.

Ren

---

"Master Fat Bastard" <master@fat_group.com> skrev i en meddelelse
news:ga8llv$e93$1@registered.motzarella.org...
>
> Men det er jo ligegyldigt nu... Vi har jo fundet ud af at det man gør, er
> at bruge vandbassiner og så fjernovervåger man selvfølgeligt bare pumperne
> og sørger for at have nogen i reserve til udskiftning ved fejl, og så
> bruges din løsning 1 med vandbassiner på flere etager...
>
> Man skal så bare dimensionere bassinerne til at kunne klare vand til
> tidsmæssigt f.eks. 24 timer eller hvor meget man nu regner med at man med
> sikkerhed vil kunne nå at skifte defekter pumper på... Såre simpelt...

Bortset fra at det ikke er sådan man gør mere, hvis man kan undgå det:
http://www.miljomagasinet.dk/documents/00027.pdf


--
Martin
www.martinbak.dk/

---

Martin Bak skrev:
> "Master Fat Bastard" <master@fat_group.com> skrev i en meddelelse
>
>>
>> Man skal så bare dimensionere bassinerne til at kunne klare vand til
>> tidsmæssigt f.eks. 24 timer eller hvor meget man nu regner med at man med
>> sikkerhed vil kunne nå at skifte defekter pumper på... Såre simpelt...
>
> Bortset fra at det ikke er sådan man gør mere, hvis man kan undgå det:
> http://www.miljomagasinet.dk/documents/00027.pdf
>
Til gengæld er det ny teknologi der (tilsyneladende med held) forsøges
bragt på markedet.
"markedet" er samtidig åbent for storsalg hvis man betænker hvor mange
højhuse der siden mellemkrigstiden er blevet bygget med
reservoir-teknikken og som står for at kunne moderniseres

--
Armand.

---

Martin Bak wrote:
> "Master Fat Bastard" <master@fat_group.com> skrev i en meddelelse
> news:ga8llv$e93$1@registered.motzarella.org...
>> Men det er jo ligegyldigt nu... Vi har jo fundet ud af at det man gør, er
>> at bruge vandbassiner og så fjernovervåger man selvfølgeligt bare pumperne
>> og sørger for at have nogen i reserve til udskiftning ved fejl, og så
>> bruges din løsning 1 med vandbassiner på flere etager...
>>
>> Man skal så bare dimensionere bassinerne til at kunne klare vand til
>> tidsmæssigt f.eks. 24 timer eller hvor meget man nu regner med at man med
>> sikkerhed vil kunne nå at skifte defekter pumper på... Såre simpelt...
>
> Bortset fra at det ikke er sådan man gør mere, hvis man kan undgå det:
> http://www.miljomagasinet.dk/documents/00027.pdf

Hvem siger at man ikke gør det mere, hvis man kan undgå det? Det syntes
jeg ikke at jeg læste...

Men derudover, så kan jeg da heller ikke være utilfreds med at du poster
et link til et firma som laver hjælpepumper, som netop var min første
umiddelbare tanke...

---

On Tue, 09 Sep 2008 12:18:58 +0200, Leif Neland <leif@neland.dk>
wrote:

>Dette er et teoretisk spørgsmål...
>Og jeg kan ikke se en gruppe med vvs eller bygningsteknik...
>
>Hvad gør man med vandtryk i højhuse?

Der er slet ingen der er kommet med forslaget om at fordele ovenfra?
Dvs. eet stort rør bærer det hele til toppen, herfra løber det selv
ned af

---

>
> Der er slet ingen der er kommet med forslaget om at fordele ovenfra?
> Dvs. eet stort rør bærer det hele til toppen, herfra løber det selv
> ned af

Hvis man ser på det energimæssigt, vil det ikke være optimalt at bruge en
masse strøm på at pumpe vandet højere op end der er behov for det...

Med venlig hilsen
Keld Nygaard

www.nygaard.eu

---

"Keld Nygaard" skrev

> Hvis man ser på det energimæssigt, vil det ikke være optimalt at bruge en
> masse strøm på at pumpe vandet højere op end der er behov for det...
>
I gamle bygninger har man typisk en tank på toppen af bygningen
Men ellers kan man anvende tryktanke evt distribueret med et passende antal
etager mellem

- Peter

---

Keld Nygaard skrev:
> Henning skrev:
>
>> Der er slet ingen der er kommet med forslaget om at fordele ovenfra?
>> Dvs. eet stort rør bærer det hele til toppen, herfra løber det selv
>> ned af
>
> Hvis man ser på det energimæssigt, vil det ikke være optimalt at bruge en
> masse strøm på at pumpe vandet højere op end der er behov for det...
>
Ikke desto mindre er det en ganske effektiv og simpel low-tech løsning,
som jeg egentlig havde regnet med at trumfe "den fede bastard's"
high-end filosofier fra d:10. kl. 16.20!

Som skrevet klarer Empire State Buliding sig med systemet á flere
"bassiner" op gennem bygningen, og eftersom dén er bygget i
mellemkrigstiden kan det ikke være high-end elektroniske løsninger der
klarer jobbet dér!

Så hvis jeg må tillade mig at filosofere low-tech istedet:
Med en højtrykspumpe der kan klare lidt mere end "average daily demand
of 26,500 cubic feet." (= ca. 750.000M²) kan man fylde på den øverste
tank indtil vandet via et overløb løber videre til den næste
underliggende tank - Og visa versa indtil den nederste tank er fyldt og
en flyde-kontakt i "en spand under déns overløb" slukker for pumpen.
Pumpen genstartes af en anden flydekontakt et stykke nede i hver af de
øvrige beholdere: Når vandstanden falder til under dén kontakt gentænder
den pumpen, som så igen fylder systemet op oppefra - indtil kontakten i
"spanden" (der har et drænhul så den er tom til næste lejlighed)!

Og jeg vil næsten æde min hat på at dét omtrent er måden det fungerer på!

En anden ting, nu hvor vi fik hjulpet Leif neland med at få vand i sit
højhus, er kloakeringen, som i grunden også skal være dimensioneret til
at holde til ESB's ca. "380 meter vandsøjle" i tilfælde af en prop
forneden

--
Armand.

---

On Fri, 12 Sep 2008 17:55:27 +0200, Armand <armand@mc-chaufforerne.dk>
wrote:

>of 26,500 cubic feet." (= ca. 750.000M²) kan man fylde på den øverste

Hvordan får du omregnet kubikfod til kvadratmeter?

1 cubic foot = 28.3168466 liters iflg. google. Hvilket så er ca. 750.000
liter, altså 750 kubikmeter.

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet - http://www.gartneriet.dk/

---

Mads Lie Jensen skrev:
> On Fri, 12 Sep 2008 17:55:27 +0200, Armand <armand@mc-chaufforerne.dk>
> wrote:
>
>> of 26,500 cubic feet." (= ca. 750.000M²) kan man fylde på den øverste
>
> Hvordan får du omregnet kubikfod til kvadratmeter?
>
jeg Googlede mig til siden:
<http://www.metric-conversions.org/volume/cubic-feet-to-cubic-meters.htm>

> 1 cubic foot = 28.3168466 liters iflg. google. Hvilket så er ca. 750.000
> liter, altså 750 kubikmeter.
>
Hmnn :-/

Måske at vi er uenige om kommaet?
P.g.a. at hele tre decimaler falder uvant for mig, specielt når tallet
alligevel er pænt halvrundt, har jég opfattet kommaet som "tusinde-skiller"!
På den anden side skulle jeg tilsyneladende så have opfattet punktum'et
i conversion-sitets resultatet, som decimal-skiller :-/

Jeg læner mig op af Keld Nygaards nedtoning af fejlen, á princippet er
det gældende!

--
Armand.

---

>
> Så hvis jeg må tillade mig at filosofere low-tech istedet:
> Med en højtrykspumpe der kan klare lidt mere end "average daily demand of
> 26,500 cubic feet." (= ca. 750.000M²)

Uden at være helt sikker på hvordan man regner kubikfod om til kvadratmeter,
så tror jeg resultatet du søger er 750 m3

Men det ændre jo ikke på princippet du nævner

Med venlig hilsen
Keld Nygaard

www.nygaard.eu

---

Armand skrev:
> Keld Nygaard skrev:
> > Henning skrev:
> >
>>> Der er slet ingen der er kommet med forslaget om at fordele ovenfra?
>>> Dvs. eet stort rør bærer det hele til toppen, herfra løber det selv
>>> ned af
>>
>> Hvis man ser på det energimæssigt, vil det ikke være optimalt at bruge
>> en masse strøm på at pumpe vandet højere op end der er behov for det...
>>
> Ikke desto mindre er det en ganske effektiv og simpel low-tech løsning,
> som jeg egentlig havde regnet med at trumfe "den fede bastard's"
> high-end filosofier fra d:10. kl. 16.20!
>
> Som skrevet klarer Empire State Buliding sig med systemet á flere
> "bassiner" op gennem bygningen, og eftersom dén er bygget i
> mellemkrigstiden kan det ikke være high-end elektroniske løsninger der
> klarer jobbet dér!
>
> Så hvis jeg må tillade mig at filosofere low-tech istedet:
> Med en højtrykspumpe der kan klare lidt mere end "average daily demand
> of 26,500 cubic feet." (= ca. 750.000M²) kan man fylde på den øverste
> tank indtil vandet via et overløb løber videre til den næste
> underliggende tank - Og visa versa indtil den nederste tank er fyldt og
> en flyde-kontakt i "en spand under déns overløb" slukker for pumpen.
> Pumpen genstartes af en anden flydekontakt et stykke nede i hver af de
> øvrige beholdere: Når vandstanden falder til under dén kontakt gentænder
> den pumpen, som så igen fylder systemet op oppefra - indtil kontakten i
> "spanden" (der har et drænhul så den er tom til næste lejlighed)!
>
Så ville jeg hellere i hver tank have en eller flere pumper, der suger
vand fra tanken nedenunder, når en flydekontakt siger, der mangler vand
i tanken.

Så slipper man for at løfte vandet mere en højst nødvendigt.

Leif

---

Leif Neland wrote:
> Armand skrev:
>> Keld Nygaard skrev:
>> > Henning skrev:
>> >
>>>> Der er slet ingen der er kommet med forslaget om at fordele ovenfra?
>>>> Dvs. eet stort rør bærer det hele til toppen, herfra løber det selv
>>>> ned af
>>>
>>> Hvis man ser på det energimæssigt, vil det ikke være optimalt at
>>> bruge en masse strøm på at pumpe vandet højere op end der er behov
>>> for det...
>>>
>> Ikke desto mindre er det en ganske effektiv og simpel low-tech
>> løsning, som jeg egentlig havde regnet med at trumfe "den fede
>> bastard's" high-end filosofier fra d:10. kl. 16.20!

Det tager jeg som en kompliment

>> Som skrevet klarer Empire State Buliding sig med systemet á flere
>> "bassiner" op gennem bygningen, og eftersom dén er bygget i
>> mellemkrigstiden kan det ikke være high-end elektroniske løsninger der
>> klarer jobbet dér!
>>
>> Så hvis jeg må tillade mig at filosofere low-tech istedet:
>> Med en højtrykspumpe der kan klare lidt mere end "average daily demand
>> of 26,500 cubic feet." (= ca. 750.000M²) kan man fylde på den øverste
>> tank indtil vandet via et overløb løber videre til den næste
>> underliggende tank - Og visa versa indtil den nederste tank er fyldt
>> og en flyde-kontakt i "en spand under déns overløb" slukker for pumpen.
>> Pumpen genstartes af en anden flydekontakt et stykke nede i hver af de
>> øvrige beholdere: Når vandstanden falder til under dén kontakt
>> gentænder den pumpen, som så igen fylder systemet op oppefra - indtil
>> kontakten i "spanden" (der har et drænhul så den er tom til næste
>> lejlighed)!
>>
> Så ville jeg hellere i hver tank have en eller flere pumper, der suger
> vand fra tanken nedenunder, når en flydekontakt siger, der mangler vand
> i tanken.
>
> Så slipper man for at løfte vandet mere en højst nødvendigt.

Det ville jeg da også 100 gange hellere, hvis det endeligt var...

Hvad er fordelen ved at transportere alt vandet op i toppen og vha.
tyndgekraften få det bragt ned igen?

Der er da masser af ulemper ved den løsning: Store og energikrævende
pumper og en masse rør der bringer vandet ud på en længere tur end
nødvendigt...

---

Master Fat Bastard skrev:
> Leif Neland wrote:
>> Armand skrev:
>>> Keld Nygaard skrev:
>>> > Henning skrev:
>>> >
>>>>> Der er slet ingen der er kommet med forslaget om at fordele ovenfra?
>>>>> Dvs. eet stort rør bærer det hele til toppen, herfra løber det selv
>>>>> ned af
>>>>
>>>> Hvis man ser på det energimæssigt, vil det ikke være optimalt at
>>>> bruge en masse strøm på at pumpe vandet højere op end der er behov
>>>> for det...
>>>>
>>> Ikke desto mindre er det en ganske effektiv og simpel low-tech
>>> løsning, ...............
>>> Med en højtrykspumpe der kan klare lidt mere end "average daily
>>> demand" kan man fylde på den øverste tank indtil vandet via et
>>> overløb løber videre til den næste underliggende tank - Og visa
>>> versa, indtil den nederste tank er fyldt.......
>>>
>>>
>> Så ville jeg hellere i hver tank have en eller flere pumper, der suger
>> vand fra tanken nedenunder, når en flydekontakt siger, der mangler
>> vand i tanken.
>> Så slipper man for at løfte vandet mere en højst nødvendigt.
>
> Det ville jeg da også 100 gange hellere, hvis det endeligt var...
>
> Hvad er fordelen ved at transportere alt vandet op i toppen og vha.
> tyndgekraften få det bragt ned igen?
> Der er da masser af ulemper ved den løsning: Store og energikrævende
> pumper og en masse rør der bringer vandet ud på en længere tur end
> nødvendigt...
>
Masser af ulemper er vel så meget sagt hvis ovennævnte argumenter er alt :-/
Dels er jeg fortaler for at simplificere slige kredsløb så meget som
muligt, og dels tror jeg ikke at en række pumper i "serie" nødvendigvis
er billigere end én enkelt:

Mit primære aspekt er fejlsøgning: hvor ét-strengs modellen er rimelig
enkel at bevæge sig rundt i for en rørlægger!

Derudover, så koster det energi at fylde øverste tank uanset hvad.
Hvis vi tager et normal-dansk "højhus" på ti etager som reference for
hvad vandværkstrykket kan klare vil det på ESB's 102 etager kræve 9-10
"trykpumpe-trin", og jeg kan ikke forestile mig at ti pumper i serie kan
forsyne de øverste etager med vand under samme energiforbrug som én
enkelt højttrykspumpe :-/
Det vil sige at et "serielt" system vil levere dyrere vand til
ihvertfald de øverste 10 etager og måske ligefrem de øverste tyve, eller
flere(?), hvilket så udlignes at de underliggende tyve etager. Tilbage
er der 60 etager at spare tilførsels-energi på, hvoraf de nederste 10
klarer sig med vandværkstrykket!
Ud fra denne opstilling er det "kun" fra 11.-60. etage at der er
netto-besparelse at hente på, og så svinder rentabiliteten til forskel
for ét-strengs :-/

Herhjemme ligger energi-problematikken os meget på sinde; men i USA,
hvor størstedelen af verdens skyskrabere vel hører hjemme (ESB er
li'godt stadig verdens 3.-4. højeste bygning hér efter godt 80 år!) er
den el-energi der bruges på at pumpe vandet ikke nær så iøjnefaldende et
besparelses-emne :-/

--
Armand.

---

Henning skrev:

> Der er slet ingen der er kommet med forslaget om at fordele ovenfra?
> Dvs. eet stort rør bærer det hele til toppen, herfra løber det selv
> ned af

Mjo, men det har også nogle ulemper, dels skal bygningskonstruktionen
bære lasten fra beholder og vand, dels bliver vandtrykket ret højt i de
nederste etager.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Leif Neland skrev:
> Dette er et teoretisk spørgsmål...
> Og jeg kan ikke se en gruppe med vvs eller bygningsteknik...
>
> Hvad gør man med vandtryk i højhuse?
>
> Der er vel ikke tryk nok i vandforsyningen til at få vandet op på
> øverste etage på et hus på 100m.
>
> Hvis der var, så ville vandet jo fosse ud af hanerne med et gevaldigt
> tryk i stueetagen og dryppe ud af dem i tagetagen.
>
> Så har man trykregulatorer, eller vandtanke i på forskellige etager,
> vandet pumpes op i, og giver vandtryk ved tyngekraften, eller er vand
> under tryk?
>
- - - - Og hvordan egentlig med det varme vand, og for den sags skyld
centralvarmen i dén forbindelse :-/

--
Armand.