"Allan" <as@allanmaler.dk> skrev i en meddelelse
news:48a1662e$0$56776$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej gruppe...
> Hvordan bekæmper man borebiller nemmest og billigst?
>
> --
> Venlig Hilsen
> Allan Schmidt
> 2234 4497
> as@allanmaler.dk
>
Hej Allan
Jeg har selv lige for et stykke tid siden opdaget borebiller i
tagkonstruktionen på min garage og stod med samme spørgsmål.
En hulens masse timer på internettet gjorde mig ikke meget klogere, men så
ringede jeg til mit forsikringsselskab og forelagde dem problemet.
De sendte så en tømrer ud for at tage billeder af angrebet og derefter
modtog vi et brev hvori forsikringen skrev at de ikke ville dække noget som
helst sålænge tagkonstruktionen ikke var svækket af angrebet.
Så blev min kæreste sur og ringede til dem og brokkede sig. Som hun sagde
til dem "Jamen, så venter vi bare med at ringe til taget er faldet sammen
for så dækker I jo".
Det ville de ikke høre på så de sendte en taksator ud i stedet for en tømrer
(som for øvrigt aldrig i sit liv havde set et aktivt borebilleangreb).
Taksatoren sagde det samme som forsikringen, nemlig at de ikke dækker hvis
ikke angrebet har svækket tagkonstruktionen.
Men til gengæld gav han en meget fornuftig forklaring om borebiller og ikke
mindst bekæmpelse af borebiller, og det var jo netop det vi havde brug
for.......
Ifølge ham kan man, hvis man er i tvivl om hvorvidt borebillerne er aktive,
pakke træet ind i bagepapir med tape langs alle kanter. Kommer der i løbet
af nogle uger små huller i bagepapiret er angrebet aktivt og der er levende
borebiller i træet.
Viser det sig så at angrebet er aktivt fjerne man bagepapiret igen og smører
træet grundigt ind i "Boracol 20" som kan købes direkte hos producenten
www.boracol.dk.
Det er noget pebret stads til næsten 300 kr/l, men skulle ifølge ham være
det bedste.
På samme hjemmeside kan man købe nogle små ampuller til at lægge ind i nogle
forborede huller i træet. De opløser så sig selv over tid og behandler træet
indefra med Boracol. Men de kan kun bruges hvis træet er fugtigt.
Han forklarede også at hvis det var et virkeligt stort angreb gjorde man
nogle gange det at man pakkede hele huset ind i en stor tæt "plasticpose" og
gassede dem ud, men der var langt imellem at man gjorde det. Som regel kunne
Boracol gøre det.
Sikke en lang forklaring jeg rodede mig ud i der, men forhåbentlig kan den
hjælpe lidt.
Mvh
Lars Hansen