/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Rengøring af lak og voksning
Fra : Heinrich Nielsen


Dato : 25-07-08 18:42

Jeg er ved at overveje, at rense lakken på min bil og give den en god
gang voks, noget der kan holde lang tid.
Er der nogen af jer der har erfaring med denne operation. Hvordan skal
man gribe sagen an og hvilke produkter er gode og kan bruges med et
godt resultat
Venlig hilsen
Heinrich



 
 
obak (25-07-2008)
Kommentar
Fra : obak


Dato : 25-07-08 18:50



Nedenstående er tyv stjålet forummet extremtoyota, men det er faktisk en af
de bedste beskrivelser jeg til dato har set.



Polering af Lak:

Her er der en lille vejledning til polering af lakken på vores kære biler.

Lidt info om produkterne:

Lak renser (Groft polermiddel med opløsende effekt og uden voks, renser
lakken for voks, olie rester(Tjære), fjerner løst siddende lak partikler.
efterlader lakken åben (Yder ingen beskyttelse mod noget)).

Lakforsegler (Fint polermiddel (Uden eller med dårlig voks), forsegler
lakken ved at slibe lakken blank, så f.eks. UV stråler bliver reflekteret og
ikke optages af lakken og gør også at lakken ikke så let får stenslag, da
mange af dem blot vil prelle af og så har skidt det ikke så nemt ved at
sætte sig på overfladen (Yder beskyttelse mod UV stråler og stenslag, men
ingen eller dårlig beskyttelse mod ætsende stoffer så som en fugleklat,
vejsalt osv.).

Voks (lukker porerne i lakken så ætsende stoffer ikke kan trænge ind i
lakken) (Yder beskyttelse med ætsende stoffer så som fugleklatter, vejsalt
osv..) yder ingen beskyttelse mod UV stråler, efterlader lakken åben for
faste partikler)

Hvis din lak har tendens til at være lidt falmet, så gå efter den store
behandling, som indebærer: først en god vask gerne med opvaskemiddel (Da det
er godt til at rense i dybden), så en lak rensning, så en lak forsegling, så
en vask med autoshampoo uden voks (For at fjerne polerrester) og så en gang
voksning til sidst. Efter denne behandling vil du have en bil der trækker
blikke, er beskyttet mod UV stråler, stenslag, ætsende stoffer (med rust til
følge) og er yder mere letter at vaske.
Denne behandling kan hvis man har været omhyggelig og den er blevet opfulgt
af en rigtig voksning 1 gang om måneden og er blevet vasket med autoshampoo
med voks, holde et helt år. Hvis man er emsig og vil blive ved med at have
byens flotteste lak, kan det tilrådes at lakforsegle efter et halvt år, med
en efterfølgende voksning, men dette er en smal sag da lakken i forvejen er
i god tilstand.

Hvis ikke lakken har tendens til at være falmet, kan man nøjes med: En god
vask med opvaskemiddel, så en lak forsegling, så en vask med autoshampoo
uden voks og så til sidst en voksning. Samme resultat som forrige metode og
skal vedligeholdes på samme måde.

Det er specielt vigtigt at voksbehandle bilen før vinteren for at beskytte
mod vejsalt.

Hvis lakken først har fået 1 "lak rensning" og derefter får lakforseglning 1
eller 2 gange om året, så behøver man ikke at udføre en lakrensning igen.

Der er visse lak farver der har tendens til at falme hurtigere end andre,
her er der specielt tale om visse Røde lak farver, dette er dog blevet meget
bedre gennem årene, da man har fundet ud af at lave farvepartiklerne mindre
så de binder bedre til lakken. men hvis man er så uheldig at have en af
disse lakker, kan det godt ske at de skal have hyppigere behandlinger end
forskrevet.

Disse behandlinger skal fortages i skygge, og ikke i direkte sol (Kan dog
godt fortages i solen, hvis lakken er KOLD ikke lunken), Grunden til at det
skal fortages i skygge er at produktet tørre ind inden man får det arbejdet
ned i porrerne i lakken, så mister det en stor del af sin effekt og kan i
visse situationer også ødelægge lakken (Det har jeg dog ikke oplevet, men
fra andres udsagn kan det ske, så pas på).

Til dem som har fået asfalt på deres lak:
Dette kan fjernes med mange forskellige midler (Helst nogen som ikke skader
lakken!!!), disse midler kan være: Linolie, Lampeolie, Smør/margerine (er
også godt til at få sorte finger rene i!!!), husholdningssprit. (mange
organiske olieprodukter er godt til dette). (Brug af motorrens vil jeg
fraråde, selv om det er nemt, er det hårdt ved lakken).

Når man polere kan det næsten ikke undgås at der kommer noget på ens
pyntlister, det kan være et bøvl at få det væk igen, men det er der råd for:
Mineralsk Terpentin det skulle kunne tage det (Men sørg for at det ikke
rammer den ny behandlede lak). (Også selv om polermidlet/voksen kan fjernes
med Terpentin, skal der stræbes efter at undgå at få det på listerne, da
polermidlet kan gøre listerne matte).


Lige en sidste ting: En bil SKAL vaskes i hånden og ikke i en vaskehal!!! De
ødelægger lakken + alt det andet de river af.

Håber dette kan hjælpe lidt.


"Heinrich Nielsen" <charly@surfpost.dk> skrev i en meddelelse
news:mn.cc9d7d871b39c5d0.89710@surfpost.dk...
> Jeg er ved at overveje, at rense lakken på min bil og give den en god gang
> voks, noget der kan holde lang tid.
> Er der nogen af jer der har erfaring med denne operation. Hvordan skal man
> gribe sagen an og hvilke produkter er gode og kan bruges med et godt
> resultat
> Venlig hilsen
> Heinrich
>
>



Ukendt (27-07-2008)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 27-07-08 09:54

For at gøre en tilsyneladende lang historie kort,
så køb en flask Turtle WAX Original, den grønne.

Vask bilen, få den ordentlig tørret.
Køb 10 engangsklude.
Kør i skyggen.
Hent en flaske cola for det blir' varmt.
Sæt noget godt musik på anlægget.

Gnid Turtlen ud i lakken i mindre områder af gangen.
Gnid det ind i cirkelbevægelser.
Poler til max højglans og det var det...

Gerne 2-3 x årligt, måske oftere,
hvis det er en ældre lak uden metallic-effekt.



"Heinrich Nielsen" <charly@surfpost.dk> skrev i en meddelelse
news:mn.cc9d7d871b39c5d0.89710@surfpost.dk...
> Jeg er ved at overveje, at rense lakken på min bil og give den en god gang
> voks, noget der kan holde lang tid.
> Er der nogen af jer der har erfaring med denne operation. Hvordan skal man
> gribe sagen an og hvilke produkter er gode og kan bruges med et godt
> resultat
> Venlig hilsen
> Heinrich
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408936
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste