On 6 Jul., 17:21, Henrik Stidsen <in...@henrikstidsen.dk> wrote:
> »Der har generelt været mange gratister i år, og derfor har vi valgt at
> forhøje bøden fra 500 kroner. Bøden bliver også 5.000 kroner næste år«,
> siger vagthavende ved politiet på festivalen, Bent Stavad Andersen.
http://ibyen.dk/fokus/roskildefestival/article535304.ece
>
> Jeg troede ikke politiet bare sådan efter forgodtbefindende kunne beslutte
> størrelsen på de bøder de uddeler? Kan de gøre det i andre situationer
> også?
Retsplejeloven § 832:
I sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere
straf end bøde, kan anklagemyndigheden i et bødeforelæg tilkendegive
sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere
angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde. Fristen kan
efter anmodning forlænges af anklagemyndigheden.
Stk. 2. Reglerne i § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til
indholdet af anklageskrift finder tilsvarende anvendelse på
bødeforelæg.
Stk. 3. Hvis sigtede vedtager bøden, bortfalder videre forfølgning,
jf. dog § 724, stk. 2. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som
en dom.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at bødeforelæg ved
nærmere angivne overtrædelser af færdselsloven kan gives af en
polititjenestemand i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen, hvis
lovovertrædelsen kan afgøres efter faste bødesatser med en bøde på
ikke over 3.000 kr. Reglerne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende
anvendelse. Lovovertrædelsen kan dog betegnes kortfattet i
bødeforelægget.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om konfiskation efter
tilsvarende regler som i stk. 1 og 2. Reglen i § 724, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
------------
Et godt bud kunne være at der gives et bødeforelæg for overtrædelse af
STRFL § 264 stk. 1, idet det bemærkes at festivallen er hegnet ind, og
falder ind under et "ikke frit tilgængeligt sted".
§ 264. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som
uberettiget
1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit
tilgængeligt sted,
--------------
Hvis størrelsen på bøden ikke fremgår af den overtrådte bestemmelse
(som i dette tilfælde) må anklagemyndigheden fastsætte den ved et
skøn, med hensyntagen til tidligere retspraksis. I dette tilfælde er
der næppe retspraksis, så der er altså intet i vejen for at hæve
bøden, som åbenbart vurderes at have været for lav. Hvis en sigtet
mener bøden er for høj, kan den pågældende jo blot undlade at betale,
hvorefter sagen videregives til (by)retten, hvor en dommer så kan
behandle sagen og fastsætte størrelsen på bøden. Anklagemyndigheden
har altså en interesse i at "ramme rigtigt", så de undgår for mange
retssager. Sigtede har på den anden side også en interesse i at betale
bøden, for at undgå at skulle stille i byretten i Roskilde om ½ år.
For at sikre en ensartet bødestørrelse udarbejder Rigsadvokaten en
række skrivelser om bødepåstande i forskellige typetilfælde, som de
underordnede anklagemyndigheder så skal følge. Det er klart at
domstolene IKKE er bundet af disse skrivelser jf. GRL § 3. Et eksempel
kan ses her:
http://www.rigsadvokaten.dk/media/rm_10-2005.pdf Bemærk
at der er er henvist til evt. praksisskabende domme.
/Bacher