/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Min moar er dum! - Hilsen Andy
Fra : Tina.


Dato : 19-06-08 22:51

Min moar aftalte med lægen i telefonen i tirsdags, at jeg skulle have en
pille torsdag. Jeg vidste ikke hvad en pille var, så jeg var lidt ligeglad.

Først trykker min moar den dér 'pille' ud af pakken, mens jeg ser til. Jeg
er jo nysgerrig, og skulle nødig gå glip af noget. Det var ikke noget
spændende, så jeg lagde mig godt til rette i min morgensolstråle, og jeg får
nu præsenteret den dér 'pille' som et stykke lækkert guf. Jeg var lige ved
at hoppe på den! Snuste til den, gav den et enkelt slik, og så blev jeg
mistænksom.... Når jeg får guf, får jeg altid mere end et enkelt lille
stykke, og denne guf havde også en anden farve?
Så jeg gav mig til at nyde min solstråle, lykkelig over, at jeg ikke lod mig
narre.

Moar begynder at nusse mig i ansigtet, sådan som jeg godt kan lide det, og
1-2-3 har hun åbnet min mund, stoppet den lille hvide snydeguf langt ind i
gabet på mig, og fået mig til at synke. Nøj, jeg var _tosset_ da det gik op
for mig, hvad hun havde gjort! Hun prøvede at gøre det godt igen med rigtigt
guf, men helt ærligt, så let slipper man ikke fra at snyde mig, Andy, husets
ubestridte hustyran. Tog et par bidder og lod resten ligge.

Pokkers også, at jeg kastede en stor hårbolle op i går. Så kunne det ikke
bruges som undskyldning til at kaste pillen op igen... Her til aften har jeg
næsten tilgivet min moar, og hun siger, at pillen virker. Jeg havde stadig
en smule ondt i ryggen i går aftes/nat, men slet ikke så meget, som dag jeg
var hos lægen i mandags. Nu fjoller jeg rundt igen som jeg plejer. Og guffet
fra i morges er på mystisk vis næsten forsvundet.

Kærlig hilsen
Andy







 
 
Kari Eiffert (20-06-2008)
Kommentar
Fra : Kari Eiffert


Dato : 20-06-08 06:44


Hej Andy

Jeg synes godt nok din moar behandler dig MEGET dårligt. Jeg var blevet
meget mere fornærmet end det *hrmf* tænk at hun først prøver at snyde dig
tsk tsk tsk. Vi er da katte. Os kan man da overhovedet ikke snyde. Og så
propper hun den bare ned i halsen på dig! Håber for dig at det ikke sker
igen.

Men der er altså noget jeg ikke forstår. Min moar har snakket om piller hver
dag i en uge nu. Men hun er altså tosset *ryster på hovedet* for hver gang
hun siger at jeg skal have min pille, får jeg bare lækker lækker kattemalt
Ja det er jo noget jeg kan lide. Kunne faktisk godt have noget lige nu!
Men det får jeg nok ikke, for hun siger det er slut med medicin. Øv kan godt
lide at få medicin tror jeg.

Mvh Yatzy og Zulu siger også hej.



Tina. (20-06-2008)
Kommentar
Fra : Tina.


Dato : 20-06-08 08:34


"Kari Eiffert" <kari.eiffert.nospam@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:485b43a6$0$15886$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Hej Andy
>
> Jeg synes godt nok din moar behandler dig MEGET dårligt. Jeg var blevet
> meget mere fornærmet end det *hrmf* tænk at hun først prøver at snyde dig
> tsk tsk tsk. Vi er da katte. Os kan man da overhovedet ikke snyde. Og så
> propper hun den bare ned i halsen på dig! Håber for dig at det ikke sker
> igen.

Sker det igen, slipper hun ikke ustraffet fra det. - Andy


>
> Men der er altså noget jeg ikke forstår. Min moar har snakket om piller
> hver dag i en uge nu. Men hun er altså tosset *ryster på hovedet* for hver
> gang hun siger at jeg skal have min pille, får jeg bare lækker lækker
> kattemalt Ja det er jo noget jeg kan lide. Kunne faktisk godt have
> noget lige nu! Men det får jeg nok ikke, for hun siger det er slut med
> medicin. Øv kan godt lide at få medicin tror jeg.

I mandags fik han en sprøjte med Rimadyl, og den pille han fik, hedder
Norodyl. De er langtidsvirkende i den forstand, at de har en meget lang
halveringstid i kroppen. Fungerer han ikke normalt søndag aften, skal jeg
ringe igen mandag, da jeg har aftalt med dyrlægen, at jeg skal have hendes
tilladelse til at give pillerne. Jeg fik to stk. med hjem.

Andy er ikke ret vild med kattemalt.

- Tina



Kari Eiffert (20-06-2008)
Kommentar
Fra : Kari Eiffert


Dato : 20-06-08 10:31



>
> I mandags fik han en sprøjte med Rimadyl, og den pille han fik, hedder
> Norodyl. De er langtidsvirkende i den forstand, at de har en meget lang
> halveringstid i kroppen. Fungerer han ikke normalt søndag aften, skal jeg
> ringe igen mandag, da jeg har aftalt med dyrlægen, at jeg skal have hendes
> tilladelse til at give pillerne. Jeg fik to stk. med hjem.
>
> Andy er ikke ret vild med kattemalt.
>
> - Tina
>

Vi må da håbe det virker så han kan komme i hopla igen. Mine forældres kat
er også på piller og da de så hvor let det var hos os med kattemalt lånte de
noget med hjem. Men deres Rasmine kiggede først vildt underligt på dem og så
gned den sig i kattemalten og gik. Tihi. Det må have duftet af parfume

Mvh Kari



Niels Pein (20-06-2008)
Kommentar
Fra : Niels Pein


Dato : 20-06-08 21:23

Hey, jeg har også haft ondt i ryggen. Men det er blevet kureret med
torskerogn, jubii.
Det tager godt nok mine to dør-og-dåseåbnere lidt lang tid at give mig den
torskerogn, og jeg får ikke ret meget. Kan det være at de putter et eller
andet i tror du? Pyt, det smager godt og jeg kan godt lide torskerogn, så
hvis det er medicin, så kan jeg godt lide medicin.

Hov, jeg har vist ikke fået min ration i aften. Miiaaauvv!!

Hilsen fra Miss Sophie.



Siri (21-06-2008)
Kommentar
Fra : Siri


Dato : 21-06-08 18:51

Kære Andy, pote-high-five herfra!
Min moar laver det samme nummer med mig, og det ligner ikke noget!
Godt nok bliver den der hvide dims proppet ind i en bid fra en
Hills-vådfoder-pose, så den ikke gør ondt i min hals - men jeg er godt
nok sur over sådan at få proppet halsen fuld!
Og så skal det stå på 14 dage endnu....
Fnys, siger jeg bare!
Kollegiale hilsner fra Lejon, med ny-opereret næse.
Med venlig hilsen
Siri & braksnude-banden
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste