/ Forside / Interesser / Helbred / Slankekure / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
OSS/FAQ - tid til kommentarer og indlæg
Fra : Anders Sewerin Johan~


Dato : 20-07-01 08:59

Nå drenge og piger!

Nu har I så haft god tid til at tænke over mit oplæg, og jeg ser efterhånden
gerne at kommentarer og indlæg begynder at flyde i min retning. Husk at hvis
man ikke siger til når man har chancen, er man latterlig hvis man brokker
sig senere! :) En god OSS er et fælles projekt... men i mangel af bedre kan
jeg da godt smække noget sammen selv.

Specielt ser jeg gerne indlæg og kommentarer vedr. kroppens opbygning og
funktion, samt kost og motion/styrketræning (Lars? Gybel?). Her er jeg
FULDSTÆNDIG på bar bund! De generelle ting vedr. standardspørgsmålene og
ting som motivation og mentale fælder tror jeg sagtens jeg kan håndtere.

Mvh
Anders S. Johansen



 
 
Lars Klingenberg (22-07-2001)
Kommentar
Fra : Lars Klingenberg


Dato : 22-07-01 16:06

> Specielt ser jeg gerne indlæg og kommentarer vedr. kroppens
opbygning og
> funktion, samt kost og motion/styrketræning (Lars? Gybel?). Her er
jeg
> FULDSTÆNDIG på bar bund! De generelle ting vedr.
standardspørgsmålene og
> ting som motivation og mentale fælder tror jeg sagtens jeg kan
håndtere.
Er p.t. på ferie, så det bliver ikke til så meget i øjeblikket. Sorry!
Jeg har dog ikke glemt dig
--
Med venlig hilsen
Lars Klingenberg
stud.scient. i idræt
[lklingenberg@ifi.ku.dk]






Modesty (22-07-2001)
Kommentar
Fra : Modesty


Dato : 22-07-01 20:36

On Fri, 20 Jul 2001 09:59:09 +0200, "Anders Sewerin Johansen"
<home@dduck.dk> wrote:

>Nå drenge og piger!
>
>Nu har I så haft god tid til at tænke over mit oplæg, og jeg ser efterhånden
>gerne at kommentarer og indlæg begynder at flyde i min retning. Husk at hvis
>man ikke siger til når man har chancen, er man latterlig hvis man brokker
>sig senere! :)

Det er da noget vrøvl. Du beder folk reagere midt i en ferieperiode,
hvor langt de fleste enten holder en lav 'puterprofil, eller er på
ferie.


>En god OSS er et fælles projekt... men i mangel af bedre kan
>jeg da godt smække noget sammen selv.

En god OSS......
Den lader vi lige stå lidt.


>
>Specielt ser jeg gerne indlæg og kommentarer vedr. kroppens opbygning og
>funktion, samt kost og motion/styrketræning (Lars? Gybel?). Her er jeg
>FULDSTÆNDIG på bar bund! De generelle ting vedr. standardspørgsmålene og
>ting som motivation og mentale fælder tror jeg sagtens jeg kan håndtere.
>
>Mvh
> Anders S. Johansen
>

Nu er jeg så nysgerrig efter at høre om du har fået forslag til flere
emner til faq. Jeg vil da synes at det begynder at blive en smule
indskrænket, hvis det meste kommer til at handle om biokemi og idræt,
hvor interessante de emner så end kan være. Det vil da være synd, hvis
nyhedsgruppen kun ender med at blive benyttet af en håndfuld
skribenter.
Jeg synes der mangler lidt mere saglighed og snak, når vi (mig
inklusive) siger kurene fra. Jeg tror heller ikke på kure, men på sund
livsstil, men der er mange her, der har ytret sig om det modsatte og
har opnået resultater, der taler for sig selv.
Hvad er det for kure og hvorfor virker de/virker de ikke? Hvad er det
der gør folk vælger dem? Hvordan ser det ud bagefter? Er det den
sædvanlige elevatoreffekt, hvor folk taber sig og tager på igen? Eller
har den hjulpet til en livsstilsændring med en normal kost?
Jeg kunne da selv godt tænke mig at høre noget mere fra folk, som har
lagt kurene bag sig og fortsat holder den slanke linie.

Venlig hilsen Maria

"It is easy to sit up and take notice. What is difficult is getting up
and taking action."

- Al Batt

"It is easy to sit up and take notice. What is difficult is getting up and taking action."

- Al Batt

Anja Skjoldborg Hans~ (23-07-2001)
Kommentar
Fra : Anja Skjoldborg Hans~


Dato : 23-07-01 08:48

"Modesty" <Notme@onthe.net> wrote

> Hvad er det for kure og hvorfor virker de/virker de ikke? Hvad er det
> der gør folk vælger dem? Hvordan ser det ud bagefter? Er det den
> sædvanlige elevatoreffekt, hvor folk taber sig og tager på igen? Eller
> har den hjulpet til en livsstilsændring med en normal kost?
> Jeg kunne da selv godt tænke mig at høre noget mere fra folk, som har
> lagt kurene bag sig og fortsat holder den slanke linie.

OK, så. Jeg holder stadig vægten et år efter jeg sluttede min
vægtkonsulentkur. Kuren varede for mig 6 måneder, og jeg opdagede hvad sund
mad faktisk betyder for mit liv og velvære, ikke kun for vægten, og derfor
spiser jeg fortsat efter kurens principper, dvs. i hovedtræk: 300 g
grønsager frokost og aften, 200 g magert kød pr dag, frugt, sunde
mælkeprodukter og meget begrænsede mængder brød og pasta. Mine nye kostvaner
betyder at jeg kan spise både slik og kager (hver dag) og en pizza når jeg
får lyst, uden at få problemer med vægten. Det har faktisk aldrig været
nemmere, jeg spekulerer meget lidt over kost og vægt i forhold til
tidligere. Kuren i sig selv var således ikke "bare" en metode til at tabe
sig. Fordi kosten var sammensat på en måde så jeg blev tvunget til at ændre
hele min måde at købe ind og sammensætte måltider på, fik det konsekvenser
for hele min indstilling til mad. Før tænkte jeg først på pasta/ris,
derefter kød og evt. grønsager (der ofte blev glemt i grønsagsskuffen). I
dag er grønsagsafdelingen stedet hvor middagen planlægges, og grønsager
optræder både som tilbehør, fyld, sovs osv. Risen og pastaen savner jeg
ikke, de giver en mere tung mæthedsfornemmelse som jeg godt kan undvære.

mvh Anja



Modesty (23-07-2001)
Kommentar
Fra : Modesty


Dato : 23-07-01 11:52

On Mon, 23 Jul 2001 09:48:19 +0200, "Anja Skjoldborg Hansen"
<ash@trustme.dk> wrote:
>OK, så. Jeg holder stadig vægten et år efter jeg sluttede min
>vægtkonsulentkur. Kuren varede for mig 6 måneder, og jeg opdagede hvad sund
>mad faktisk betyder for mit liv og velvære, ikke kun for vægten, og derfor
>spiser jeg fortsat efter kurens principper, dvs. i hovedtræk: 300 g
>grønsager frokost og aften, 200 g magert kød pr dag, frugt, sunde
>mælkeprodukter og meget begrænsede mængder brød og pasta. Mine nye kostvaner
>betyder at jeg kan spise både slik og kager (hver dag) og en pizza når jeg
>får lyst, uden at få problemer med vægten. Det har faktisk aldrig været
>nemmere, jeg spekulerer meget lidt over kost og vægt i forhold til
>tidligere. Kuren i sig selv var således ikke "bare" en metode til at tabe
>sig. Fordi kosten var sammensat på en måde så jeg blev tvunget til at ændre
>hele min måde at købe ind og sammensætte måltider på, fik det konsekvenser
>for hele min indstilling til mad. Før tænkte jeg først på pasta/ris,
>derefter kød og evt. grønsager (der ofte blev glemt i grønsagsskuffen). I
>dag er grønsagsafdelingen stedet hvor middagen planlægges, og grønsager
>optræder både som tilbehør, fyld, sovs osv. Risen og pastaen savner jeg
>ikke, de giver en mere tung mæthedsfornemmelse som jeg godt kan undvære.
>mvh Anja

Hej Anja
Det var lige præcist det jeg gerne ville høre lidt om. Tak for svaret!
Det lyder jo herligt at sund mad er endt med at blive din livsstil,
uden at det betyder at du er nødt til at være så fanatisk at der ikke
er plads til lidt snold.
Det at grøntsager og frugt vægtes så højt i metoden er fornuftigt og
er så selvfølgelig og grundlæggende, men alligevel noget mange
mennesker ikke tænker nok over. Når jeg spørger rundt blandt folk jeg
kender, ved alle da godt at det er godt med grønt og frugt og mange
kender ozze til at de bør indtage 600 g om dagen. Når det så kommer
til at leve efter det, er der ikke mange der husker det ret tit og får
måske højst en mindre portion med icebergsalat ind imellem og tror
kartofler tæller i det regnskab, hvad de selvfølgeligt ikke gør.
Hvordan bruger du mælkeprodukter nu?
(Jeg har selv lige opdaget minimælkens herlige smag, der slet ikke
kommer i nærheden af det sprøjt jeg føler jeg får, når jeg indtager
skummetmælk, og 0,5 %fedt er jo ikke meget.....
Spiser du stadig ikke ris og pasta?
Den tunge mæthedfornemmelse du har følt tror jeg måske handler om det
kulhydratdyk mange kan få, efter indtagelse af kulhydratrigholdige
retter, men det lyder da ikke som om du har problemer med slik og
kager, så det undrer mig en smule.
Dyrker du lidt motion nu, for at holde formen?

Venlig hilsen Maria

"It is easy to sit up and take notice. What is difficult is getting up
and taking action."

- Al Batt


Anja Skjoldborg Hans~ (24-07-2001)
Kommentar
Fra : Anja Skjoldborg Hans~


Dato : 24-07-01 12:01

> Hvordan bruger du mælkeprodukter nu?

Jeg bruger skummetmælk til varme og kolde drikke, kærnemælk til koldskål og
drænet yoghurt i maden (jævning, sovs, kolde dressinger mv). I
vægtkonsulenternes plan indgår den fede, drænede yoghurt "total" på lige fod
med fedtfattig. Det virker lidt underligt da den indeholder 9% fedt, men jeg
tabte mig altså et kilo om ugen med indtagelse af mindst 3 bægre pr. uge.

> Spiser du stadig ikke ris og pasta?

Ris og pasta er ikke længere en nødvendig del af min menu. Hvis der er ris
eller pasta tager jeg meget mindre end jeg gjorde før. Faktisk synes jeg at
jeg spiser bedre mad nu, eftersom kød og grønsager fylder mest på
tallerkenen mens det kedelige "pligtmad" i form af ris, kartofler eller
pasta er væk. Det er en syret fornemmelse at sidde og smæske sig i f.eks.
lækre karryretter uden ris eller brød.

> Dyrker du lidt motion nu, for at holde formen?

Jeg har genoptaget styrketræning for at øge min muskelmasse, men jeg dyrkede
ingen motion under selve vægttabet (jeg var i gang med min afhandling og
havde ikke overskud til både kostomlægning og fysisk aktivitet oveni, man må
kende sine begræsninger).

--
mvh
Anja



Rasmus Underbjerg Pi~ (29-07-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 29-07-01 02:08

"Anja Skjoldborg Hansen" <ash@trustme.dk> mælte sligt:

>Det virker lidt underligt da den indeholder 9% fedt, men jeg
>tabte mig altså et kilo om ugen med indtagelse af mindst 3 bægre pr. uge.

I hvor lang tid? Det var vel ikke i alle seks måneder ;)

Et kilo om ugen lyder godt nok fantastisk. Jeg har i længet gået og
småslanket mig selv, men synes ikke, det hjælper helt som jeg gerne
ville, det skulle. Problemet er nærmest, at jeg spiser for meget, selvom
jeg som regel spiser sundt.

>Faktisk synes jeg at jeg spiser bedre mad nu, eftersom kød og grønsager
>fylder mest på tallerkenen mens det kedelige "pligtmad" i form af ris,
>kartofler eller pasta er væk.

Jeg spiser store mængder af ris, kartofler og pasta til mine måltider,
gerne sammen med magre kødarter som kalkun- eller kyllingekød. Det havde
jeg altid troet var en god ting.

Du fortæller, at du spiser langt mere frugt og grønt nu. Jeg bestræber
mig også på at spise meget frugt og grønt, men synes det er svært at
finde gode opskrifter. De opskrifter, jeg kan finde, tager enten en
evighed at lave eller kræver et hav af relativt sjældne ingredienser i
ganske små kvanta, hvilket gør, at man kommer til om og om igen at smide
den gamle bakke creme fraiche ud, som man kun lige skulle bruge et par
skefulde af osv. Kan du give et godt råd ang. at finde gode vegetariske
retter? Og hvorfor gælder kartofler i øvrigt ikke, når f.eks. gulerødder
gælder?

Venlig hilsen,


--
=-=-=-= "Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder =-=-=-=
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hobbes@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-= Da er livet ej så svært, døden ikke heller." =-=-=-=-=-=

Jesper (29-07-2001)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 29-07-01 14:11

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> wrote in message

> "Anja Skjoldborg Hansen" <ash@trustme.dk> mælte sligt:
>
> >Det virker lidt underligt da den indeholder 9% fedt, men jeg
> >tabte mig altså et kilo om ugen med indtagelse af mindst 3 bægre pr. uge.
>
> I hvor lang tid? Det var vel ikke i alle seks måneder ;)

Jo stort set, jeg tabte i alt 25 kilo på 27 uger, derefter tabte jeg
yderligere 5 kilo efter "kuren" pga mine nye kostvaner. Jeg måtte til sidst
øge mit slikindtag væsentligt for at holde vægten oppe.

> Du fortæller, at du spiser langt mere frugt og grønt nu. Jeg bestræber
> mig også på at spise meget frugt og grønt, men synes det er svært at
> finde gode opskrifter.

Jeg kommer for det første ofte grønsager i mine kødretter, f.eks.
karryretter med kylling kan man sagtens fylde f.eks. reven squash/ tomater/
hakket spinat i. Sammen med youghurt giver det en god konsistens.

Derudover kan man lave "rene" grønsagsretter som tilbehør, f.eks. ratatuille
i mange varianter af aubergine, squash, tomat, løg og peberfrugt. En god
grønsagskarry er f.eks. spinat, løg, tomat, gulerod og evt bønner eller
blomkål eller hvad man lige har tilovers kogt godt sammen i en times tid
sammen med ingefær, hvidløg, stdt. korianderfrø og hvad man ellers kan lide
af indiske krydderier (se f.eks. "spinach vegetable delight" på
www.daawat.com ).

En hurtig ret med kylling og grønsager er f.eks. skiver af squash og tomat i
fad dækket med kylling i yoghurt og karry Vindaloo fra Santa Maria og så i
ovnen i en halv time. I samme stil er moussaka, her bruger jeg lag af
grillet aubergine og tomatskiver lagt sammen med en fars af fedtfattigt
oksekød (gerne tartar) krydret med salvie og hvidløg. Dækkes med et låg af
drænet yoghurt (kan krydres og bruges alene) evt tilsat æggeblomme og/eller
ost hvis man har plads til det i energiregnskabet.

Grønsager er også gode som tilbehør, f.eks. kogte grønne bønner, friske
tomater, dampet blomkål eller broccoli, og f.eks. dampet gulerod og evt
sellerirod istf. kartofler.

Grønsagssupper er også gode til at spise som f.eks. forret, her får du
hurtigt ca 200-300 g. Supper kan laves på bla gulerødder, blomkål, tomat,
løg, selleri mv i alle afskygninger. Jeg laver tit tomatsupper og
blomkålssuppe.

Udkogte grønsager er gode som sovs (en mindre vandet version af alle supper
kan bruges), f.eks. laver jeg indimellem en grønsagsbearnaisesovs som står i
bogen "let sovsen, Jensen". Kog 50 g løg + 50 g gulerod + 50 g rodselleri i
tern i bouillon i ca 15 minutter, blendes derefter med salt og
bearnaiseessens og jævnes med æggeblomme, det giver en god konsistens og
smag og farve som bearnaise. Spis det til en rød bøf og 150 g kogte bønner,
så har du fået 300 g grønsager.

Salater er selvfølgelig en anden mulighed, jeg spiser f.eks. ofte en kold
pastasalat bestående af et par dl. ylette, hvidløg, salt, peber, tomater,
peberfrugt og evt radiser og agurk, heri blander jeg en lille smule kogt
pasta for konsistensens skyld (ca 70 g) og tørstegt røget skinke (istf.
bacon) -denne ret er inspireret af en pastasalat i en af karolinebøgerne. I
det hele taget er jeg blevet god til at putte grønsager i de fleste retter
(som fyld) og på den måde modificere de retter jeg spiste før.

>Og hvorfor gælder kartofler i øvrigt ikke, når f.eks. gulerødder
> gælder?

Så vidt jeg har forstået er stivelsesindholdet simpelthen højere i
kartofler, og de hører f.eks. også sammen med brød, pasta og ris i den
gammeldags madpyrimade.

--
mvh Anja



Modesty (01-08-2001)
Kommentar
Fra : Modesty


Dato : 01-08-01 07:00

On Sun, 29 Jul 2001 15:10:39 +0200, "Jesper" <Jesper@koplev.dk> wrote:

>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> wrote in message
>
>> "Anja Skjoldborg Hansen" <ash@trustme.dk> mælte sligt:
>>
>> >Det virker lidt underligt da den indeholder 9% fedt, men jeg
>> >tabte mig altså et kilo om ugen med indtagelse af mindst 3 bægre pr. uge.
>>
>> I hvor lang tid? Det var vel ikke i alle seks måneder ;)
>
>Jo stort set, jeg tabte i alt 25 kilo på 27 uger, derefter tabte jeg
>yderligere 5 kilo efter "kuren" pga mine nye kostvaner. Jeg måtte til sidst
>øge mit slikindtag væsentligt for at holde vægten oppe.

SNIP

Det er bare så flot og jeg kan godt huske, hvor imponeret jeg blev, da
du fortalte om det første gang.
Det med at måtte øge slikmængden er jo lidt skørt og morsomt og man
kan selvfølgelig nyde at få en gang eftermiddagskage, fordi den kan
indtages uden problemer, men har du aldrig tænkt på at 'opgradere'
kosten istedet?
Vi spiser fx selv nogle ret lækre grøntsagssalater (ofte både til
frokost og aften her om sommeren), med tomat, fintsnittede
gulerodsstave, salat og al dente-dampede broccoli, men supplerer dem
så op med diverse ektra tilbehør (ud over de 300 g x 2) både i form af
nødder, rosiner, marinerede hvidløg, artiskokhjerter, oliven
hjemmelavede brødcrutoner og hvad vi nu lige har hjemme af lækkerier
og sprayer salaten med olivenolie og drypper med balsamico vineddike.
Alt det ekstra kan man netop supplere med, alt afhængig af behovet og
kostvanen.

Jeg tror det, som du ozze er inde på, er et spørgsmål om at tænke i
grøntsager først og få sine min. 600 g grøntsager og ca 200 g godt kød
eller fisk dækket ind.
Det er en god idé at prøve sig frem med grøntsagssupper og sammenkogte
grøntsagsretter. Jeg har en favorit i form af en gulerodssuppe med
timian og A38 i (creme royale), jeg er vild med (den er vist fra 'Gør
fede tider bedre' eller 'Mysteriet om det tomme køleskab').
Og så handler det om at tænke i andre baner, end de traditionelle.
Rugbrød med pålægsskiver er sikkert godt for mange. Jeg foretrækker en
stor bøtte med salat og en lille med indholdet af en dåse tun i. Det
er ikke svært at tage en gaffel med sig på arbejde eller på studiet,
det er bare et spørgsmål om at prøve noget andet.

>>Og hvorfor gælder kartofler i øvrigt ikke, når f.eks. gulerødder
>> gælder?
>
>Så vidt jeg har forstået er stivelsesindholdet simpelthen højere i
>kartofler, og de hører f.eks. også sammen med brød, pasta og ris i den
>gammeldags madpyrimade.

Der er heller ikke nær så mange vitaminer i kartoflen, som i mange
grøntsager, især ikke hen på vinteren. Prøv at sammenligne 300 g
gulerødder eller broccoli med 300 g kartofler.

Venlig hilsen
Maria

"It is easy to sit up and take notice. What is difficult is getting up
and taking action."

- Al Batt

Anders Sewerin Johan~ (23-07-2001)
Kommentar
Fra : Anders Sewerin Johan~


Dato : 23-07-01 16:39

> >Nu har I så haft god tid til at tænke over mit oplæg, og jeg ser
efterhånden
> >gerne at kommentarer og indlæg begynder at flyde i min retning. Husk at
hvis
> >man ikke siger til når man har chancen, er man latterlig hvis man brokker
> >sig senere! :)
>
> Det er da noget vrøvl. Du beder folk reagere midt i en ferieperiode,
> hvor langt de fleste enten holder en lav 'puterprofil, eller er på
> ferie.

Rooooolig nu - læg mærke til den lille smiley! Tag en dyb indånding...
Såååå....

:D

Ja, jeg ved godt det er ferie, men for *mig* betyder det at jeg har tid til
at lave noget på OSS'en, og der var nu også en del mumlen om kommentarer og
indlæg, som jeg med ovenstående forsøgte at "ryste løs fra træet". Der er -
og har altid været - redaktører job at presse skribenterne en smule, da de
ellers har det med at holde deres elskede hjertebørn inde til kroppen og
evigt omskrive dem. Ja, jeg ved hvad jeg taler om - lever selv delvist af at
skrive ;) og min redaktør er af og til godt træt af mig, f.eks. omkring
deadline-tid :D

> >En god OSS er et fælles projekt... men i mangel af bedre kan
> >jeg da godt smække noget sammen selv.
>
> En god OSS......
> Den lader vi lige stå lidt.

Se, du *kan* jo godt fange humoren - selv uden smileys :D

Hvad jeg vel egentlig mener er, at første revision ikke behøver at være
perfekt, men det er langt bedre end *INGEN* OSS. En eksisterende OSS kan
relativt let rettes, forbedres og udvides. At skrive en fra scratch er en
lidt større omgang. Jeg ser gerne vi kommer over denne første hurdle
hurtigst muligt. Jeg savnede i høj grad en OSS da jeg begyndte min
livsomlægning for et par måneder siden, og er derfor motiveret NU for at
arbejde på en. Det er måske ikke tilfældet om en måned mere - hvem ved?

> >Specielt ser jeg gerne indlæg og kommentarer vedr. kroppens opbygning og
> >funktion, samt kost og motion/styrketræning (Lars? Gybel?). Her er jeg
> >FULDSTÆNDIG på bar bund! De generelle ting vedr. standardspørgsmålene og
> >ting som motivation og mentale fælder tror jeg sagtens jeg kan håndtere.
>
> Nu er jeg så nysgerrig efter at høre om du har fået forslag til flere
> emner til faq. Jeg vil da synes at det begynder at blive en smule
> indskrænket, hvis det meste kommer til at handle om biokemi og idræt,
> hvor interessante de emner så end kan være. Det vil da være synd, hvis
> nyhedsgruppen kun ender med at blive benyttet af en håndfuld
> skribenter.

Jeg har tidligere postet oplæg til indledende afsnit, samt forslag til
indholdsfortegnelse. Dette var kun oplæg, og ikke tænkt som en måde at lukke
indholdsfortegnelsen på. Målet er i første omgang at få struktur på stoffet
på en fornuftig måde, samt at få indsamlet de "tunge" indlæg - læs de
fakta-tunge, som tager tid at skrive og diskussion at fastlægge. I
forbindelse med disse mine første oplæg udspillede der sig en del debat (se
eventuelt www.dejanews.com).

Det er dermed - som du ser - overhovedet ikke meningen at OSS'en kun skal
indeholde tør teori, men det er for mig at se væsentligt at få fod på den
tøre teori, før der komponeres en større mænge tekst på basis af dem. Man
skal jo have fundamentet på plads først, ikke?

Jeg *er* naturvidenskabeligt skolet og uddannet, og det er derfor den måde
jeg foretrækker at arbejde på. Der er sikkert andre, men den virker for mig.

> Jeg synes der mangler lidt mere saglighed og snak, når vi (mig
> inklusive) siger kurene fra. Jeg tror heller ikke på kure, men på sund
> livsstil, men der er mange her, der har ytret sig om det modsatte og
> har opnået resultater, der taler for sig selv.
> Hvad er det for kure og hvorfor virker de/virker de ikke? Hvad er det
> der gør folk vælger dem? Hvordan ser det ud bagefter? Er det den
> sædvanlige elevatoreffekt, hvor folk taber sig og tager på igen? Eller
> har den hjulpet til en livsstilsændring med en normal kost?

Helt enig. Som jeg tidligere har skrevet her i gruppen, er det vigtigt for
mig at OSS'en kan:
* Give svar på hyppige spørgsmål
* Give basis for hjælp til selvhjælp

Svarene på hyppige spørgsmål er i og for sig nemme at finde, da de kan
uddrages fra arkiver over gruppen (se evt. www.dejanews.com).

Basis for selvhjælp falder i to grove kategorier:
1) Etablér konkret viden om, hvodan kroppen fungerer mht. energioplagring,
kost og motion.
2) Giv råd og vejledning om mentale faktorer, der er forbundet til
motivation

Kategori 1) er den hårde nød at knække, da der (forstår jeg) faktisk er en
del debat om, hvad der er fakta, og hvad der er uunderbyggede eller direkte
fejlagtige teorier. Her mener mange f.eks. DR er gået galt i byen med
programmerne om motion ud fra pulstræningsprincippet og kostprogrammerne med
"max 30% fedt" - og det ser jeg da gerne vi undgår her. Det burde dog være
muligt at etablere enighed om nogle grundlæggende fakta og teorier, og
præsentere de eventuelle afvigende fortolkninger på nogenlunde lige fod.

Kategori 2) vil som jeg ser det mest bestå af råd, vejledning og personlige
erfaringer fra tidligere og nuværende
diætister/motionister/livsomlæggere/whatever man vil kaldes. Psykologi, selv
på et så begrænset område, er altså ikke i nærheden af at være en eksakt
videnskab, og man er her mere fir som redaktør (og skribent) (og læser) til
at gribe dybt i posen, og skyde lidt med spredehagl - så længe man ikke
konsekvent fremhæver en holdning frem for en anden. Eksempelvis er
vægtvogternes metode måske effektiv for mange, men det er kun en måde blandt
flere til at hjælpe folk til at opretholde deres diciplin og motivation.

Jeg har også plæderet for, at OSS'en kunne garneres med passende (og ikke
nødvendigvis enslydende og enige) citater fra folk, der "har været der".

Jeg tror det er den slags du efterlyser.

Hvis jeg har ret i det, vil jeg da så gøre opmærksom på (igen) at det på
ingen måde er tanken at der skal være tale om et tørt, faktuelt dokument,
men blot at fakta bør indsamles og diskuteres først. Specielt spørger jeg så
efter ekspertviden om biokemi og fysiologi, da jeg intet ved om dette - i
hvert fald ikke på et akademisk plan.

Det beyder ikke at mere "bløde" indlæg ikke er velkomne - tværtimod. Jeg
mener bare de er letere at indsamle, og derfor mindre kritiske at få på
plads.

Med venlig hilsen
Anders S. Johansen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste