/ Forside / Interesser / Fritid / Foto / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Canon High-Speed-Sync giver inkonsistente ~
Fra : Michaelbs


Dato : 05-06-08 22:44

Jeg tester dagligt udendørs i sollyset (til en forestående opgave) mit Canon
5D med påmonteret 580exII og en ekstern 580ex m. lastolite softbox.
Jeg skyder high-speed-sync, da jeg gerne vil have stor blændeåbning
(baggrundssløring) og er derfor nødt til at arbejde i igh-speed sync modus.

Problemet er, at jeg synes resultaterne er yderst inkonsistente. Jeg har
stillet ratio 1:4, så den eksterne flash er kraftigst. Jeg skyder manuel, så
kameraindstillingen skifter ikke.
Alligevel er det som om den halvdelen af gangene ser bort fra
ratio-forholdet og skyder 1:1 eller sådan noget. Andre gange er blitzene
meget kraftige og overeksponerer andre gange svage og undereksponerer. Jeg
kan slet ikke finde en forklaring. Det er ikke drænede batterier eller
affyringer før de er klar igen. Der er tilsyneladende ikke noget mønster i
de

Er der nogen der har en fornemmelse af hvorfor resultaterne bliver så
svingende?

mvh Michaelbs


 
 
Mogens Hansen (06-06-2008)
Kommentar
Fra : Mogens Hansen


Dato : 06-06-08 07:54


"Michaelbs" <mbsFjernDette@FjernOgsåDettemichaelbennati.dk> wrote in message
news:48485e1b$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg tester dagligt udendørs i sollyset (til en forestående opgave) mit
> Canon 5D med påmonteret 580exII og en ekstern 580ex m. lastolite softbox.

Virker den softbox godt ?
Hvilken størrelse er det ?
Jeg har kigget på den nogle gange, men ikke slået til endnu.

> Jeg skyder high-speed-sync, da jeg gerne vil have stor blændeåbning
> (baggrundssløring) og er derfor nødt til at arbejde i igh-speed sync
> modus.

Ok

[8<8<8<]
> Er der nogen der har en fornemmelse af hvorfor resultaterne bliver så
> svingende?

Bare for at være sikker på at vi er enige om indstillingen:
* Flashen på kameraet er master og tilhører gruppe A
* Flashen på softboxen skal tilhøre gruppe B for at kunne styre forholdet
mellem dem

Fejlkilder:
* Forbindelsen mellem de 2 flash er for dårlig. De "røde øjne" skal kunne
se hinanden og rækkevidden udendørs i sollys er bebrænset.
Det betyder at det formodentlig er bedst at det "røde øje" på flashen på
softboxen skal vende udaf, og ikke som man ser i Lastolite's materiale samme
vej som faklen.
* Rækkevidden af flashene bliver reduceret ved high-speed sync - jo
kortere lukketid, des større er reduktionen. 5D har sync. tid på 1/200 sek..
Det betyder at ved 1/400 sek og high-speed sync har flashen kun halv kraft,
ved 1/1000 sek er der kun 1/5 kraft osv.
* Softboxen reducerer effekten af flashen, samtidig med du vil have den
til at give mest lys og kører high-speed sync.

Måske er der simpelthen ikke effekt nok i flashen. Hvis det er tilfældet vil
resultatet blive meget svingende, afhængigt af hvor meget effekt der
mangler.
Kan du høre om nogen af flashene bliver fuldstændigt tømt ?

--
Venlig hilsen

Mogens Hansen



Michaelbs (06-06-2008)
Kommentar
Fra : Michaelbs


Dato : 06-06-08 10:42


"Mogens Hansen" <mogens_h@dk-online.dk> skrev i meddelelsen
news:4848df10$0$90268$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Michaelbs" <mbsFjernDette@FjernOgsåDettemichaelbennati.dk> wrote in
> message news:48485e1b$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
>> Jeg tester dagligt udendørs i sollyset (til en forestående opgave) mit
>> Canon 5D med påmonteret 580exII og en ekstern 580ex m. lastolite softbox.
>
> Virker den softbox godt ?
> Hvilken størrelse er det ?
> Jeg har kigget på den nogle gange, men ikke slået til endnu.

Det er 38x38cm modellen. Den virker fortrinligt. Den er foldbar og det tager
10 sekunder at folde den ud og sætte den på adapteren.
Det er klart at 60cm modellen giver et bedre lys.
>
>> Er der nogen der har en fornemmelse af hvorfor resultaterne bliver så
>> svingende?
>
> Bare for at være sikker på at vi er enige om indstillingen:
> * Flashen på kameraet er master og tilhører gruppe A
> * Flashen på softboxen skal tilhøre gruppe B for at kunne styre forholdet
> mellem dem

Klart nok. Ratio-forholdet virker jo ca halvdelen af gangene.
>
> Fejlkilder:
> * Forbindelsen mellem de 2 flash er for dårlig. De "røde øjne" skal kunne
> se hinanden og rækkevidden udendørs i sollys er bebrænset.
> Det betyder at det formodentlig er bedst at det "røde øje" på flashen på
> softboxen skal vende udaf, og ikke som man ser i Lastolite's materiale
> samme vej som faklen.

Enig. De ser hinanden og problemet er ikke at flashen ikke udløses. Kun når
de to flashes kommer for langt væk fra hinanden.
Jeg går frem og tilbage og zoomer ud og ind. Den anden flash er nogenlunde
statisk. Variablen er altså mine fødder og objektivets zoom.
Det kan jeg godt se ændrer på flashlysets måde at ramme og fordele sig på
subjektet, men det forklarer ikke uensartetheden i styrke og ratio.
Det skal siges at det muligvis ikke er ratio, der går galt. Jeg kan se, at
ratio er forkert på de billeder hvor den blitzer kraftigst. Det kan meget
vel være, at ratio simpelthen udviskes fordi begge blitz er for kraftige.
Men næste skud er de så nogle gange for svage.

> * Rækkevidden af flashene bliver reduceret ved high-speed sync - jo
> kortere lukketid, des større er reduktionen. 5D har sync. tid på 1/200
> sek.. Det betyder at ved 1/400 sek og high-speed sync har flashen kun halv
> kraft, ved 1/1000 sek er der kun 1/5 kraft osv.

Det må være her hunden ligger begravet på en eller anden måde. Det
mærkelige er, at det virker udmærket (for det meste) ved 1/1250sek (jeg
undereksponerer sollyset med ca 1 stop) men når vi så går ind i skyggen og
lukkertid på omkring 1/160sek til 1/400sek så kommer problemerne.

> * Softboxen reducerer effekten af flashen, samtidig med du vil have den
> til at give mest lys og kører high-speed sync.

Hvor meget reducerer softboxen effekten? Den er jo beklædt med "sølvpapir"
og har en hvid difuser. Jeg har også en hvis gennemskydnings paraply, der
kunne bruges. Tager den mindre effekt end softboxen?
Måske jeg skulle fjerne softboxen helt og skyde med nøgen blitz...men det er
et brudepar, så de vil nok gerne have det mest flatterende lys.

> Måske er der simpelthen ikke effekt nok i flashen. Hvis det er tilfældet
> vil resultatet blive meget svingende, afhængigt af hvor meget effekt der
> mangler.

> Kan du høre om nogen af flashene bliver fuldstændigt tømt ?

Jeg kan høre at den eksterne blitz "knalder", men hvordan hører man om den
tømmes? Der kommer så vidt jeg kan høre ikke denne hyletoneagtige lyd, når
den genoplader sig.

tak for inputsene.

mvh Michaelbs




Mogens Hansen (06-06-2008)
Kommentar
Fra : Mogens Hansen


Dato : 06-06-08 12:25


"Michaelbs" <mbsFjernDette@FjernOgsåDettemichaelbennati.dk> wrote in message
news:4849065a$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...

[8<8<8<]
> Det er 38x38cm modellen. Den virker fortrinligt. Den er foldbar og det
> tager 10 sekunder at folde den ud og sætte den på adapteren.

Super - tak.

> Det er klart at 60cm modellen giver et bedre lys.

Den må også mere klodset

[8<8<8<]
> Enig. De ser hinanden og problemet er ikke at flashen ikke udløses. Kun
> når de to flashes kommer for langt væk fra hinanden.
> Jeg går frem og tilbage og zoomer ud og ind. Den anden flash er nogenlunde
> statisk. Variablen er altså mine fødder og objektivets zoom.
> Det kan jeg godt se ændrer på flashlysets måde at ramme og fordele sig på
> subjektet, men det forklarer ikke uensartetheden i styrke og ratio.
> Det skal siges at det muligvis ikke er ratio, der går galt. Jeg kan se, at
> ratio er forkert på de billeder hvor den blitzer kraftigst. Det kan meget
> vel være, at ratio simpelthen udviskes fordi begge blitz er for kraftige.
> Men næste skud er de så nogle gange for svage.

Jeg har lige prøvet en lidt tilsvarende opstilling i haven:
Min søn i stærk modlys, en 550EX på stativ med paraply-softbox som gruppe B,
en 580EX på 1Ds mkII som gruppe A. Eksponering stillet mauelt til f/5.6,
1/500 sek (high-speed sunc. aktiveret), ISO 100, 24-70/2.8L som optik.
Så vidt jeg umiddelbart kan vurdere virker det fint, når blot:
* De 2 flash kan se hinanden, og det kan være et problem med
paraply-softboxen, fordi flashen sidder mellem softboxen og motivet - der må
Lastolite'n være bedre
* Flashene kan nå at lade op, inden næste billede

Kan det have noget at gøre med at forbindelsen mellem de 2 flash er lidt
usikker, så preflash ikke virker rigtigt ?
Hvis du trykker på flashens pilot knap, vil først master og derefter lidt
forsinket slaven blive fyret af.
Man kan også lige trykke på dybde-skarphedsknappen, så begge flash laver
"pilot-lys", så man kan se at forbindelsen er i orden.

[8<8<8<]
> Det må være her hunden ligger begravet på en eller anden måde. Det
> mærkelige er, at det virker udmærket (for det meste) ved 1/1250sek (jeg
> undereksponerer sollyset med ca 1 stop) men når vi så går ind i skyggen og
> lukkertid på omkring 1/160sek til 1/400sek så kommer problemerne.

Mærkeligt.

>
>> * Softboxen reducerer effekten af flashen, samtidig med du vil have den
>> til at give mest lys og kører high-speed sync.
>
> Hvor meget reducerer softboxen effekten? Den er jo beklædt med "sølvpapir"
> og har en hvid difuser. Jeg har også en hvis gennemskydnings paraply, der
> kunne bruges. Tager den mindre effekt end softboxen?

I teorien burde en softbox tabe mindre effekt end en gennemlysnings
paraply - det er netop een af fordelene ved en softbox.

[8<8<8<]
> Jeg kan høre at den eksterne blitz "knalder", men hvordan hører man om den
> tømmes? Der kommer så vidt jeg kan høre ikke denne hyletoneagtige lyd, når
> den genoplader sig.

Man kan høre på "knaldet" om den arbejder hårdt, og efterfølgende på hvor
lang tid den er om at lade op.

580EX II skulle larme mindre end 580EX, så der er det måske sværere at
vurdere.

--
Venlig hilsen

Mogens Hansen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste