---

Jeg har lige taget 2. sæt lejer ud af (FZR1000 Genesis) baghjulet på
FJ'eren - ødelagte. Og nu kunne jeg se problemet - min centerspacer er
ikke stærk nok - røret buler ud som en ærtebælg i Juli. Den bliver altså
kortere af akseltilspændingen, og lejerne dør efter 5-700km

Jeg har lavet spaceren af svejst stålrør (blødt stål) med 2mm
vægtykkelse og Ø25 udvendigt. Der er plads til maks 26mm Ø (jeg kan dog
slibe mig til lidt mere) i den ene side af navet, noget mere i den anden
side. Hjulakslen er 20mm.

Kan jeg skaffe stålrør i den kvalitet jeg skal bruge? (hvor?) og kan man
overhovedet bearbejde det i en drejebænk?

Eller er der en håndværker med hjertet på rette sted der vil hjælpe mig
ud af kniben mod passende monetær modydelse?

--
vh
Torben

---

"Torben Scheel" <torben_scheel@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:483f9ccd$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg har lige taget 2. sæt lejer ud af (FZR1000 Genesis) baghjulet på
> FJ'eren - ødelagte. Og nu kunne jeg se problemet - min centerspacer er
> ikke stærk nok - røret buler ud som en ærtebælg i Juli. Den bliver altså
> kortere af akseltilspændingen, og lejerne dør efter 5-700km
>
> Jeg har lavet spaceren af svejst stålrør (blødt stål) med 2mm vægtykkelse
> og Ø25 udvendigt. Der er plads til maks 26mm Ø (jeg kan dog slibe mig til
> lidt mere) i den ene side af navet, noget mere i den anden side.
> Hjulakslen er 20mm.
>
> Kan jeg skaffe stålrør i den kvalitet jeg skal bruge? (hvor?) og kan man
> overhovedet bearbejde det i en drejebænk?
>
> Eller er der en håndværker med hjertet på rette sted der vil hjælpe mig ud
> af kniben mod passende monetær modydelse?
>
> --
> vh
> Torben

Hej Torben!

I mange tilfælde bruges en eengangs spacer ved montering af lejer, -
derfor udbulingen. Når lejernes levetid er for kort, ligger problemet
sikkert i tilspændingen. I værkstedsmanualen må man kunne læse
tilspændingsværdi i Nm.

'Good Luck' med dette.

Palle

P. S. Der skal nok bruges en original spacer.

---

Palle Bugtrup wrote:
>
> I mange tilfælde bruges en eengangs spacer ved montering af lejer, -
> derfor udbulingen. Når lejernes levetid er for kort, ligger problemet
> sikkert i tilspændingen. I værkstedsmanualen må man kunne læse
> tilspændingsværdi i Nm.

Desværre ikke - spaceren er hjemmelavet, og tilspændingen skal være og
er 105Nm.

>
> P. S. Der skal nok bruges en original spacer.
>
Den findes desværre ikke - det er et FZR1000 Genesis hjul der er
tilpasset FJ akslen : http://www.dfmc.dk/gallerypicture.asp?id=15442&m=full

--
vh
Torben

---

"Torben Scheel" <torben_scheel@hotmail.com> wrote in message
news:483f9ccd$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...

> Jeg har lavet spaceren af svejst stålrør (blødt stål) med 2mm vægtykkelse
> og Ø25 udvendigt. Der er plads til maks 26mm Ø (jeg kan dog slibe mig til
> lidt mere) i den ene side af navet, noget mere i den anden side.
> Hjulakslen er 20mm.
>
> Kan jeg skaffe stålrør i den kvalitet jeg skal bruge? (hvor?) og kan man
> overhovedet bearbejde det i en drejebænk?

Selvfølgelig kan det laves. Du har sikker lavet det i JERNrør, hvis det er
blødt. Det skal nok laves i stål eller crom i stedet. Evt. rustfrit stål -
det er stærkt som pokker, og har det med at fjedre, fremfor at bøje (ved
mindre påvirkninger).

Det er en simpel opgave at lave i en drejebænk, især hvis man har et stykke
30mm aksel at lave det ud af.

Spørg din nærmeste maskinfabrik/maskinværksted. De kan sikkert hjælpe dig,
mod en kasse øl/mindre beløb :) Sørg for at lave en grundig arbejdstegning
over emnet, med alle nødvendige mål.

/Niels Munk

---

Torben Scheel skrev:
> Jeg har lige taget 2. sæt lejer ud af (FZR1000 Genesis) baghjulet på
> FJ'eren - ødelagte. Og nu kunne jeg se problemet - min centerspacer er
> ikke stærk nok - røret buler ud som en ærtebælg i Juli. Den bliver altså
> kortere af akseltilspændingen, og lejerne dør efter 5-700km
>
Måske at det var på tide at du anskaffer dig en momentnøgle :-/

> Jeg har lavet spaceren af svejst stålrør (blødt stål) med 2mm
> vægtykkelse og Ø25 udvendigt. Der er plads til maks 26mm Ø (jeg kan dog
> slibe mig til lidt mere) i den ene side af navet, noget mere i den anden
> side. Hjulakslen er 20mm.
>
> Kan jeg skaffe stålrør i den kvalitet jeg skal bruge? (hvor?) og kan man
> overhovedet bearbejde det i en drejebænk?
>
"jeg har lavet" og "kan jeg skaffe?" forvirrer mig!
Anyhow: Ø25X2 er en gængs hydraulik-rørs dimension, så kør blot forbi
den nærmeste traktor eller hydraulik -mekaniker og køb en kort rest for
en mønt til kaffekassen!

--
Armand.

---

Armand wrote:
> Torben Scheel skrev:

> Måske at det var på tide at du anskaffer dig en momentnøgle :-/

Hov hov! Den slags skal man passe på med, når tråden afslører brug af
netop en sådan

> "jeg har lavet" og "kan jeg skaffe?" forvirrer mig!

Den jeg har lavet holdt ikke til korrekt moment, derfor efterlyser jeg
bedre egnet materiale at lave den næste af, så det 3. sæt lejer holder
længere end de 2 forgående.

> Anyhow: Ø25X2 er en gængs hydraulik-rørs dimension, så kør blot forbi
> den nærmeste traktor eller hydraulik -mekaniker og køb en kort rest for
> en mønt til kaffekassen!
>
Takker - er det stærkere end svejst stålrør fra Sanistaal? Det er netop
den dimension der _ikke_ holdt. Måske er Ø25*2,5 tilgængeligt..

--
vh
Torben

---

On Sat, 31 May 2008 16:35:16 +0200, Torben Scheel wrote:

> Armand wrote:
>> Torben Scheel skrev:
>
>> Måske at det var på tide at du anskaffer dig en momentnøgle :-/
>
> Hov hov! Den slags skal man passe på med, når tråden afslører brug af
> netop en sådan

Vi bør forære Armand briller

>> Anyhow: Ø25X2 er en gængs hydraulik-rørs dimension, så kør blot forbi
>> den nærmeste traktor eller hydraulik -mekaniker og køb en kort rest for
>> en mønt til kaffekassen!
>>
> Takker - er det stærkere end svejst stålrør fra Sanistaal? Det er netop
> den dimension der _ikke_ holdt. Måske er Ø25*2,5 tilgængeligt..

Tror at det er det samme. :-/ 25% mere materiale gør muligvis underværker
meen. Har ikke regnet på dit rørs styrke.

Er det helt umuligt at bruge FZR akslen, med bøsninger i FJ baggaflen ?

--
mvh
Orla Pedersen
http://home20.inet.tele.dk/tfv/mc
http://home20.inet.tele.dk/tfv/general/clearout oprydning, opdateret
25-3-08

---

Orla Pedersen wrote:
>
> Tror at det er det samme. :-/ 25% mere materiale gør muligvis underværker
> meen. Har ikke regnet på dit rørs styrke.
>
> Er det helt umuligt at bruge FZR akslen, med bøsninger i FJ baggaflen ?
>
Jeg vel helst undgå det - der skal så bøsning(er) til hele længden - og
FJ'eren har vel 20mm aksel af en grund. Derudover har jeg ikke
originalakslen En spacer der passer til 20mm er den mest elegante
løsning.

Hvad med at slaglodde forstærkninger (f.eks. 1mm plade i 10mm bredder)
på langs af spaceren, giver det stor styrkeforbedring?

Alternativt kan jeg snart fylde op med defekte lejeinderringe

--
vh
Torben

---

Torben Scheel skrev:
> Orla Pedersen wrote:
>>
>> Tror at det er det samme. :-/ 25% mere materiale gør muligvis underværker
>> meen. Har ikke regnet på dit rørs styrke.
>>
>> Er det helt umuligt at bruge FZR akslen, med bøsninger i FJ baggaflen ?
>>
> Jeg vel helst undgå det - der skal så bøsning(er) til hele længden - og
> FJ'eren har vel 20mm aksel af en grund. Derudover har jeg ikke
> originalakslen En spacer der passer til 20mm er den mest elegante
> løsning.
>
> Hvad med at slaglodde forstærkninger (f.eks. 1mm plade i 10mm bredder)
> på langs af spaceren, giver det stor styrkeforbedring?
>
> Alternativt kan jeg snart fylde op med defekte lejeinderringe

Få en eller anden til at dreje en spacer i noget crom-nikkel stål, med
en millimeter mere godstykkelse, eller hvad der nu er plads til. Der er
stor forskel på styrken i almindelig snotjern og rigtigt stål.

---

H. P. Holm wrote:

> Få en eller anden til at dreje en spacer i noget crom-nikkel stål, med
> en millimeter mere godstykkelse, eller hvad der nu er plads til. Der er
> stor forskel på styrken i almindelig snotjern og rigtigt stål.
>
"krom-nikkel"-betegnelsen er lagt i hukommelsen - takker.

--
vh
Torben

---

On Sat, 31 May 2008 17:26:48 +0200, Torben Scheel wrote:

> Hvad med at slaglodde forstærkninger (f.eks. 1mm plade i 10mm bredder)
> på langs af spaceren, giver det stor styrkeforbedring?

Alt for bøvlet, og kan "finnerne" være der, så kan et tykkere rør vel også.
Evt. neddrejet i enderne af hensyn til lejerne.

Lidt hovedregning, med forbehold for friktion i gevindet, og forudsat 1,5
mm. stigning på stikakslens gevind, siger 20.944 Kg. tryk/træk henholdsvis
spacer/aksel. Dette til et areal på 145 mm², eller omsat 145 Kg./mm²

> Alternativt kan jeg snart fylde op med defekte lejeinderringe

De kan holde..... holdt sammen af et tyndvægget plastrør.

--
mvh
Orla Pedersen
http://home20.inet.tele.dk/tfv/mc
http://home20.inet.tele.dk/tfv/general/clearout oprydning, opdateret
25-3-08

---

Orla Pedersen wrote:
> On Sat, 31 May 2008 17:26:48 +0200, Torben Scheel wrote:
>
>> Hvad med at slaglodde forstærkninger (f.eks. 1mm plade i 10mm bredder)
>> på langs af spaceren, giver det stor styrkeforbedring?
>
> Alt for bøvlet, og kan "finnerne" være der, så kan et tykkere rør vel også.
> Evt. neddrejet i enderne af hensyn til lejerne.

Tja - jeg var vist lidt ude i klytløsningerne dér..

> Lidt hovedregning, med forbehold for friktion i gevindet, og forudsat 1,5
> mm. stigning på stikakslens gevind, siger 20.944 Kg. tryk/træk henholdsvis
> spacer/aksel. Dette til et areal på 145 mm², eller omsat 145 Kg./mm²
>
Hmm. Jeg tænkte nok at det blev til et stort tryk, men >20ton overrasker
nu lidt - og visualiserer problemet for mig. Ud med bøttejernet, i med
højstyrkestål. Tak for regnestykket

--
vh
Torben

---

Orla Pedersen skrev:
> On Sat, 31 May 2008 17:26:48 +0200, Torben Scheel wrote:
>
>> Hvad med at slaglodde forstærkninger (f.eks. 1mm plade i 10mm bredder)
>> på langs af spaceren, giver det stor styrkeforbedring?
>
> Alt for bøvlet, og kan "finnerne" være der, så kan et tykkere rør vel også.
> Evt. neddrejet i enderne af hensyn til lejerne.
>
> Lidt hovedregning, med forbehold for friktion i gevindet, og forudsat 1,5
> mm. stigning på stikakslens gevind, siger 20.944 Kg. tryk/træk henholdsvis
> spacer/aksel. Dette til et areal på 145 mm², eller omsat 145 Kg./mm²
>
>> Alternativt kan jeg snart fylde op med defekte lejeinderringe
>
> De kan holde..... holdt sammen af et tyndvægget plastrør.
>
Jeg har ikke giddet regne efter, emn det lyder volsomt med 1400 N/mm²!

Men der er noget i hele konstruktionen der irriterer mig volsomt, der
skal ikke overføres så mange kræfter gennem afstandsstykket, det skal
ret beset blot holde lejerne på plads aksialt, hvor der i øvrigt ikke
kan antages volsomme kræfter under drift.
Huis afstandsstykket ligefrem buler ud på midten efter tilspænding må
det være for langt :-\

--
Dun@nt
Kilo SFau s "Hvidguld"
http://www.dfmc.dk/?id=223 - DMCN #745 - DMC - MCTC

---

On Sun, 01 Jun 2008 22:53:07 +0200, "J.C.Kløve" <jck@aats.dk> wrote:

Hej Kløve.

>Huis afstandsstykket ligefrem buler ud på midten efter tilspænding må
>det være for langt :-\

Ja, eller for blødt

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU MAX Special 1956
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

---

On Sun, 01 Jun 2008 22:53:07 +0200, "J.C.Kløve" wrote:

> Orla Pedersen skrev:
>> On Sat, 31 May 2008 17:26:48 +0200, Torben Scheel wrote:
>>
>>> Hvad med at slaglodde forstærkninger (f.eks. 1mm plade i 10mm bredder)
>>> på langs af spaceren, giver det stor styrkeforbedring?
>>
>> Alt for bøvlet, og kan "finnerne" være der, så kan et tykkere rør vel også.
>> Evt. neddrejet i enderne af hensyn til lejerne.
>>
>> Lidt hovedregning, med forbehold for friktion i gevindet, og forudsat 1,5
>> mm. stigning på stikakslens gevind, siger 20.944 Kg. tryk/træk henholdsvis
>> spacer/aksel. Dette til et areal på 145 mm², eller omsat 145 Kg./mm²
>>
>>> Alternativt kan jeg snart fylde op med defekte lejeinderringe
>>
>> De kan holde..... holdt sammen af et tyndvægget plastrør.
>>
> Jeg har ikke giddet regne efter, emn det lyder volsomt med 1400 N/mm²!
>
> Men der er noget i hele konstruktionen der irriterer mig volsomt, der
> skal ikke overføres så mange kræfter gennem afstandsstykket, det skal
> ret beset blot holde lejerne på plads aksialt, hvor der i øvrigt ikke
> kan antages volsomme kræfter under drift.

Men for at holde l..... fast i baggaflen, og den kraft går nuengang gennem
mellemrøret.

> Huis afstandsstykket ligefrem buler ud på midten efter tilspænding må
> det være for langt :-\

Nix, det er for svagt. Og så ender det med at lejerne optager trykket
aksialt, i øvrigt i meget kort tid

--
mvh
Orla Pedersen
http://home20.inet.tele.dk/tfv/mc
http://home20.inet.tele.dk/tfv/general/clearout oprydning, opdateret
25-3-08

---

On Sun, 1 Jun 2008 23:18:56 +0200, Orla Pedersen
<o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> wrote:

Hej Orla.
>
>Nix, det er for svagt. Og så ender det med at lejerne optager trykket
>aksialt, i øvrigt i meget kort tid

Enig!

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU MAX Special 1956
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

---

Orla Pedersen skrev:
> On Sun, 01 Jun 2008 22:53:07 +0200, "J.C.Kløve" wrote:
>
>> Orla Pedersen skrev:
>>> On Sat, 31 May 2008 17:26:48 +0200, Torben Scheel wrote:
>>>
>> Jeg har ikke giddet regne efter, emn det lyder volsomt med 1400 N/mm²!
>>
>> Men der er noget i hele konstruktionen der irriterer mig volsomt, der
>> skal ikke overføres så mange kræfter gennem afstandsstykket, det skal
>> ret beset blot holde lejerne på plads aksialt, hvor der i øvrigt ikke
>> kan antages volsomme kræfter under drift.
>
> Men for at holde l..... fast i baggaflen, og den kraft går nuengang gennem
> mellemrøret.
>
Efter koncert fredag og "helaftens grill" lørdag skal man ikke gøre sig
klog søndag aften :-/
I rest my case.

>> Huis afstandsstykket ligefrem buler ud på midten efter tilspænding må
>> det være for langt :-\
>
> Nix, det er for svagt. Og så ender det med at lejerne optager trykket
> aksialt, i øvrigt i meget kort tid
>
Så må han op i dimension for at få spændingen ned (forudsat at de 1400
holder)

--
Dun@nt
Kilo SFau s "Hvidguld"
http://www.dfmc.dk/?id=223 - DMCN #745 - DMC - MCTC

---

Torben Scheel skrev:
> Armand wrote:
>> Torben Scheel skrev:
>
>> Måske at det var på tide at du anskaffer dig en momentnøgle :-/
>
> Hov hov! Den slags skal man passe på med, når tråden afslører brug af
> netop en sådan
>
Typefejl: Ikke at få gennemlæst tråden før svar

>> "jeg har lavet" og "kan jeg skaffe?" forvirrer mig!
>
> Den jeg har lavet holdt ikke til korrekt moment, derfor efterlyser jeg
> bedre egnet materiale at lave den næste af, så det 3. sæt lejer holder
> længere end de 2 forgående.
>
>> Anyhow: Ø25X2 er en gængs hydraulik-rørs dimension, så kør blot forbi
>> den nærmeste traktor eller hydraulik -mekaniker og køb en kort rest
>> for en mønt til kaffekassen!
>>
> Takker - er det stærkere end svejst stålrør fra Sanistaal? Det er netop
> den dimension der _ikke_ holdt. Måske er Ø25*2,5 tilgængeligt..
>
Jeg levede engang i troen om at hydraulikrør var højt legerede, men dét
tyder det ikke på jvf. saniståls produktblad. Så styrken er nok den samme
Jeg har haft problemet i baghovedet gennem eftermiddagen og kan ikke
forstå hvad problemet egentlig er:
Færdige lejer skulle tyde på for kort rør, men kun et for langt rør kan
"krølles" :-/
Omkring materialekvalitet, så plejer de originale afstandsrør ikke at
være voldsomt dimensionerede, og dém overspænder man aldrig så de
krøller hhv. lejer smadres :-/ !!!!

Der MÅ ligge et skjult problem et sted :-|

--
Armand.

---

Armand skrev:
>
>
> Der MÅ ligge et skjult problem et sted :-|
>
Sikker på at det ikke er 105kg/m du spænder med?

--
Armand.

---

"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
news:484188ae$0$56774$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Armand skrev:
>>
>>
>> Der MÅ ligge et skjult problem et sted :-|
>>
> Sikker på at det ikke er 105kg/m du spænder med?
>
Tror du da ikke det er nok?
=]

Michael D

---

Armand wrote:

> Jeg levede engang i troen om at hydraulikrør var højt legerede, men dét
> tyder det ikke på jvf. saniståls produktblad. Så styrken er nok den samme
> Jeg har haft problemet i baghovedet gennem eftermiddagen og kan ikke
> forstå hvad problemet egentlig er:
> Færdige lejer skulle tyde på for kort rør, men kun et for langt rør kan
> "krølles" :-/

Helt forsigtigt mener jeg at du tager fejl her - med Orla's
belastningsberegning i baghovedet, så vil et for svagt rør ikke støtte
lejeinderringen tilstrækkeligt - uanset længde -, men give en smule
efter - og sikkert lidt mere, når lejerne efterhånden dør - indtil
akselspændingen er aftaget pga. afkortningen. Lejeyderringens evt. anlæg
mod navet vil ikke ændre meget på den historie IMO.

Røret var helt sikkert for langt i andet forsøg - jeg kunne jo efter
første sæt lejer måle mig til at spaceren var for kort - og antog at jeg
havde sjusket i første forsøg. Udposningen var mere tydelig efter andet
sæt lejers død.

> Omkring materialekvalitet, så plejer de originale afstandsrør ikke at
> være voldsomt dimensionerede, og dém overspænder man aldrig så de
> krøller hhv. lejer smadres :-/ !!!!

Den originale "Genesis" bøsning er drejet ned til 2,35mm vægtykkelse
undtagen i enderne hvor den er ~3,5mm - i blankt stål der ikke er
angrebet trods alderen. Sikkert en fin stålkvalitet.

> Der MÅ ligge et skjult problem et sted :-|
>
"Bøttejern" er min teori - og det kan _næsten_ holde - udposningen kom i
anden omgang i den ende hvor jeg har slagloddet en skive på - for at få
god anlægsflade. Her er bøttejernet blevet den smule svagere, så
problemet viser sig dér.

En anden mulighed er at enderne ikke har været 100% parallelle - så vil
udbulningen starte i den ene side af røret, og så er det allerede svækket.

Tak for hjælpen! Altid i fornøjelse at stille tekniske spørgsmål herinde

--
vh
Torben

---

Torben Scheel skrev:
>
>........... udposningen kom i
> anden omgang i den ende hvor jeg har slagloddet en skive på - for at få
> god anlægsflade. Her er bøttejernet blevet den smule svagere, så
> problemet viser sig dér.
>
Større anlægsflade??
Anlægsfladen bør ikke være større end inderringens og langt mindre gør
ingen forskel, blot der støttes ligeligt på enden!

> En anden mulighed er at enderne ikke har været 100% parallelle - så vil
> udbulningen starte i den ene side af røret, og så er det allerede svækket.
>
Jup!
En mulighed!

--
Armand.

---

On Sat, 31 May 2008 18:03:30 +0200, Armand <armand@mc-chaufforerne.dk>
wrote:

Hej Armand.

>Omkring materialekvalitet, så plejer de originale afstandsrør ikke at
>være voldsomt dimensionerede, og dém overspænder man aldrig så de
>krøller hhv. lejer smadres :-/ !!!!
>
>Der MÅ ligge et skjult problem et sted :-|

Hvis du spørger mig vil det være min mening at det afstandsrør skal
fremstilles af emnerør på en drejebænk for at materialet skal kunne
klare det aksiale tryk uden deformation.
Alt det andet 17 karat skøjtejern buler ud på midten eller kraves op i
enderne

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU MAX Special 1956
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

---

Steen Gruby skrev:
> On Sat, 31 May 2008 18:03:30 +0200, Armand <armand@mc-chaufforerne.dk>
> wrote:
>
> Hej Armand.
>
>> Omkring materialekvalitet, så plejer de originale afstandsrør ikke at
>> være voldsomt dimensionerede, og dém overspænder man aldrig så de
>> krøller hhv. lejer smadres :-/ !!!!
>>
>> Der MÅ ligge et skjult problem et sted :-|
>
> Hvis du spørger mig vil det være min mening at det afstandsrør skal
> fremstilles af emnerør på en drejebænk for at materialet skal kunne
> klare det aksiale tryk uden deformation.
> Alt det andet 17 karat skøjtejern buler ud på midten eller kraves op i
> enderne
>
Jeg hár været inde i navet på GPZ900'eren og erindrer spacer'en som et
stykke blikrør med en centrerings-ring på 1/3 fra de ene ende.

MC-Nøglen oplyser baghjulslejerne til at være 6303'ere, som iflg SKF's
tabel er Ø17 indvendigt.

Jvf. værkstedshåndboget til GPZ'en skal bagakslen spændes med mellem 155
og 165 Nm.

Sagt med andre ord: GPZ'ens blik-spacer (som jeg husker den) klarer fint
sammenspændinger langt kraftigere end Torbens brugte!

Det er lige ved at jeg må finde den gamle efterladte GPZ900 bagfælg frem
for at adskille og kontrollere/dokumentere kvaliteten og udseendet af
spaceren til underbyggelse af mine påstande :-/

--
Armand.

---

On Mon, 02 Jun 2008 01:28:06 +0200, Armand wrote:

> Jeg hár været inde i navet på GPZ900'eren og erindrer spacer'en som et
> stykke blikrør med en centrerings-ring på 1/3 fra de ene ende.

Blikring ja, med krave, og presset ind over et solidt emnerør. (tror jeg).

--
mvh
Orla Pedersen
http://home20.inet.tele.dk/tfv/mc
http://home20.inet.tele.dk/tfv/general/clearout oprydning, opdateret
25-3-08

---

Armand wrote:
> Jeg hár været inde i navet på GPZ900'eren og erindrer spacer'en som et
> stykke blikrør med en centrerings-ring på 1/3 fra de ene ende.
>
> MC-Nøglen oplyser baghjulslejerne til at være 6303'ere, som iflg SKF's
> tabel er Ø17 indvendigt.
>
> Jvf. værkstedshåndboget til GPZ'en skal bagakslen spændes med mellem 155
> og 165 Nm.

Der er jo ikke andet end bøsninger og lejeinderringe til at holde
baggaffelenderne fra hinanden når du spænder akslen med dine ~30t.

> Sagt med andre ord: GPZ'ens blik-spacer (som jeg husker den) klarer fint
> sammenspændinger langt kraftigere end Torbens brugte!

Det må være "heavy industries" erfaringerne der kommer dem tilgode dér

> Det er lige ved at jeg må finde den gamle efterladte GPZ900 bagfælg frem
> for at adskille og kontrollere/dokumentere kvaliteten og udseendet af
> spaceren til underbyggelse af mine påstande :-/
>
Jeg vil vædde en sixpack #16 på at du husker fejl, og på at røret er af
en højstyrkelegering (defineret som "bedre end bøttejern"), og med en
vægtykkelse på >2,2mm på det tyndeste sted. Bider du på?

--
vh
Torben

---

On Mon, 02 Jun 2008 08:15:06 +0200, Torben Scheel wrote:

> Jeg vil vædde en sixpack #16 på at du husker fejl, og på at røret er af
> en højstyrkelegering (defineret som "bedre end bøttejern"), og med en
> vægtykkelse på >2,2mm på det tyndeste sted. Bider du på?

Jup, bøttejern er for ringe til dit design. Faktisk faktor 0,4 af 1*, 304
og 316 rustfast er, (mod gængs opfattelse), endnu ringere, á 0,29. En
tilfældig legeret stål holder 0,6 , så min beregning af gevindeffektivitet
er nok lidt for optimistisk. Jeg laver lige et praktisk forsøg en af
dagene.... Dit design vil "komprimeres" 1,4 mm. ved 20T

*1 er praktisk grænseværdi.

--
mvh
Orla Pedersen
http://home20.inet.tele.dk/tfv/mc
http://home20.inet.tele.dk/tfv/general/clearout oprydning, opdateret
25-3-08

---

On Mon, 2 Jun 2008 18:06:57 +0200, Orla Pedersen wrote:

> Jup, bøttejern er for ringe til dit design.

Og så lige et praktisk forsøg på en M10*1,5 stigning.

Teoretisk, og tabsfri "udveksling": 4 Nm. giver 16755 N træk i bolten.

Praktisk forsøg, tørt gevind: 4 Nm. giver 1079 N træk.

Praktisk forsøg, velsmurt gevind: 2 Nm. giver 1275 N træk.(4 Nm. kunne ikke
afprøves, min fjeder bundede ud).

Ikke at et M20*1,5 stigning gevind kan sammenlignes, men der er et ret
voldsomt "tab"/friktion i gevindet.

--
mvh
Orla Pedersen
http://home20.inet.tele.dk/tfv/mc
http://home20.inet.tele.dk/tfv/general/clearout oprydning, opdateret
25-3-08

---

Orla Pedersen wrote:
> On Mon, 2 Jun 2008 18:06:57 +0200, Orla Pedersen wrote:
>
>> Jup, bøttejern er for ringe til dit design.
>
> Og så lige et praktisk forsøg på en M10*1,5 stigning.
>
> Teoretisk, og tabsfri "udveksling": 4 Nm. giver 16755 N træk i bolten.
>
> Praktisk forsøg, tørt gevind: 4 Nm. giver 1079 N træk.
>
> Praktisk forsøg, velsmurt gevind: 2 Nm. giver 1275 N træk.(4 Nm. kunne ikke
> afprøves, min fjeder bundede ud).
>
> Ikke at et M20*1,5 stigning gevind kan sammenlignes, men der er et ret
> voldsomt "tab"/friktion i gevindet.
>
Meget interessant - det viser at Haynes o.a. burde gøre meget mere ud af
at specificere om det er tørt eller smurt moment der angives.

Hvad måler du trækket med? En fiskevægt til tunfisk?

Jeg har vist fået kontakt til en maskinarbejder der kan dreje mig en
spacer i en god legering. Sjovt nok er der mange der foreslår rustfrit

--
vh
Torben

---

Torben Scheel skrev:
>
>
> Jeg har vist fået kontakt til en maskinarbejder der kan dreje mig en
> spacer i en god legering. Sjovt nok er der mange der foreslår rustfrit
>
.. . . . Som er pisse blødt!

--
Armand.

---

"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
news:484551c8$0$56790$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Torben Scheel skrev:
>>
>>
>> Jeg har vist fået kontakt til en maskinarbejder der kan dreje mig en
>> spacer i en god legering. Sjovt nok er der mange der foreslår
>> rustfrit
>>
> . . . . Som er pisse blødt!
>
Hej Armand.

Som ikke håndværker er jeg somme tider lidt målløs, så hjælp lige et
øjeblik.
Rustfrit stål, er det en bestemt kvalitet, hvis man kun benævner det
sådan?
Er det en bestemt legering? (For jeg opfatter rustfri / -fast stål som
en legering).
Er Wolfram-carbid stål ikke rustfast?
Er det noget blødt pis?
Lige som Crome-vanadium stål er noget helvedes blødt lort, som de helt
uden grund laver f.eks værktøj af?
Eller er det fordi de nævnte legeringer slet ikke er stål, men
fejlagtigt omtales som sådan?

Hm, det er nok mig, der er vandt til en afvigende anvendelse af ordet
"stål"

Men giv mig lidt hjælp, med en forklaring, eller et brugbart link.


Michael D
Der somme tider er lidt forvirret

---

Michael Dahlberg skrev:
> "Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
> news:484551c8$0$56790$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

>
> Men giv mig lidt hjælp, med en forklaring, eller et brugbart link.
>
>
Her er lidt at starte på

http://www.fagteori.dk/mv/menu/index.html

--
Dun@nt
Kilo SFau s "Hvidguld"
http://www.dfmc.dk/?id=223 - DMCN #745 - DMC - MCTC

---

""J.C.Kløve"" <jck@aats.dk> skrev i en meddelelse
news:4845bc2b$0$90270$14726298@news.sunsite.dk...
> Michael Dahlberg skrev:
>> "Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
>> news:484551c8$0$56790$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>>
>> Men giv mig lidt hjælp, med en forklaring, eller et brugbart link.
>>
>>
> Her er lidt at starte på
>
> http://www.fagteori.dk/mv/menu/index.html
>
Ih tak det er dog imponerende!
Se her, hvad der siges om rustfrit stål:
"Betegnelsen dækker en række hovedsagelig med krom legerede stål, der er
meget korrossionsbestandige. Findes i forskellige kvaliteter, med
forskellige anvendelsesformål"

Så er det jo forklaret på en udtømmende måde, så jeg aldrig behøver
spørge mere!
Jubii!


Michael D

---

Michael Dahlberg skrev:
> "Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
> news:484551c8$0$56790$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Torben Scheel skrev:
>>>
>>> Jeg har vist fået kontakt til en maskinarbejder der kan dreje mig en
>>> spacer i en god legering. Sjovt nok er der mange der foreslår
>>> rustfrit
>>>
>> . . . . Som er pisse blødt!
>>
> Som ikke håndværker er jeg somme tider lidt målløs, så hjælp lige et
> øjeblik.
> Rustfrit stål, er det en bestemt kvalitet, hvis man kun benævner det
> sådan?
> Er det en bestemt legering? (For jeg opfatter rustfri / -fast stål som
> en legering)............
> Hm, det er nok mig, der er vandt til en afvigende anvendelse af ordet
> "stål"
>
Stål, drejer sig om jern der er legeret til højere styrker.
Selv "blødt" jern er legeret i en vis grad.

Rustfast (ofte fejlagtigt benævnt "rustfrit") stål, er i almindelighed
alle typer der ikke korroderer (jeg tænker her på benævnelsen brugt
omkring f.eks køkkengrej).
Tidligere specificeredes sustfast stål som "crom-nikkel stål" eller
"18/8", som refererede til den procentielle indholdsmængde af Cr og Ni.
I industrien idag bruges betegnelserne "304" og "316" oftest om de
rustfaste legeringer, hvor 316 tillige er syrefast. som jeg opfatter det
er der med dé definitioner også taget højde for materialets svejsbarhed!

Rustfast stål èr (til manges overraskelse) ikke særlig styrkefuld,
hvilket Orla også definerer andetsteds (á ca den halve styrke af mellem-
legeret "sort" jern!). At materialet er særdeles sejgt at bore i og at
det virker sprødt ved klipning(*) kan være blandt de forstyrrende
faktorer, men rustfast stål's styrke er så dårlig at den ellers
indlysende brug til kran/lift -bomme er umuligt

(*):
Jeg har i dagens løb "lokket" (á "klipning" af huller - ligesom når man
laver ringbinds-huller i papir) Ø19mm huller i 15 mm tykt normal-legeret
plade, hvilket forgår med et utilfreds *knirrrk* - Når man på samme måde
lokker 10mm huller i blot 4mm rustfast plade foregår det med et højt
smæld når materialet gennembrydes!

--
Armand.

---

"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
news:4845c686$0$56789$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
> Stål, drejer sig om jern der er legeret til højere styrker.
> Selv "blødt" jern er legeret i en vis grad.
>
> Rustfast (ofte fejlagtigt benævnt "rustfrit") stål, er i almindelighed
> alle typer der ikke korroderer (jeg tænker her på benævnelsen brugt
> omkring f.eks køkkengrej).
> Tidligere specificeredes sustfast stål som "crom-nikkel stål" eller
> "18/8", som refererede til den procentielle indholdsmængde af Cr og
> Ni. I industrien idag bruges betegnelserne "304" og "316" oftest om de
> rustfaste legeringer, hvor 316 tillige er syrefast. som jeg opfatter
> det er der med dé definitioner også taget højde for materialets
> svejsbarhed!
>
> Rustfast stål èr (til manges overraskelse) ikke særlig styrkefuld,
> hvilket Orla også definerer andetsteds (á ca den halve styrke af
> mellem- legeret "sort" jern!). At materialet er særdeles sejgt at bore
> i og at det virker sprødt ved klipning(*) kan være blandt de
> forstyrrende faktorer, men rustfast stål's styrke er så dårlig at den
> ellers indlysende brug til kran/lift -bomme er umuligt

Mange tak.
Selvom du ikke fortaltee mig noget jeg ikke vidste i forvejen fik dit
(og Orlas) svar alligevel på besynderlig vis bragt mere orden i
"rodeskuffen".


Michael D
Der sender en hilsen til de rare og tålmodige mennesker der svarer på
næsten alt.
;0)
>

---

Michael Dahlberg skrev:
> "Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
> news:4845c686$0$56789$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Stål, drejer sig om jern der er legeret til højere styrker.
>> Selv "blødt" jern er legeret i en vis grad.
>>
>> Rustfast (ofte fejlagtigt benævnt "rustfrit") stål, er i almindelighed
>> alle typer der ikke korroderer (jeg tænker her på benævnelsen brugt
>> omkring f.eks køkkengrej).
>> Tidligere specificeredes sustfast stål som "crom-nikkel stål" eller
>> "18/8", som refererede til den procentielle indholdsmængde af Cr og
>> Ni. I industrien idag bruges betegnelserne "304" og "316" oftest om de
>> rustfaste legeringer, hvor 316 tillige er syrefast. som jeg opfatter
>> det er der med dé definitioner også taget højde for materialets
>> svejsbarhed!
>>
>> Rustfast stål èr (til manges overraskelse) ikke særlig styrkefuld,
>> hvilket Orla også definerer andetsteds (á ca den halve styrke af
>> mellem- legeret "sort" jern!). At materialet er særdeles sejgt at bore
>> i og at det virker sprødt ved klipning(*) kan være blandt de
>> forstyrrende faktorer, men rustfast stål's styrke er så dårlig at den
>> ellers indlysende brug til kran/lift -bomme er umuligt
>
> Mange tak.
> Selvom du ikke fortaltee mig noget jeg ikke vidste i forvejen fik dit
> (og Orlas) svar alligevel på besynderlig vis bragt mere orden i
> "rodeskuffen".
>
>
Kan du lide rod? Så læs bare videre:

For at verificere forholdet på en håndgribelig måde gik jeg til
eftermiddag ind til pladebukkeren hvor der blev bukket noget 1½mm
aluminimum:
For at kunne klare forehavende buk skulle hydraulikken trykke med 14 ton
- Legede man istedet med styringen skulle der 29 ton til for at bukke
samme buk i 1½mm jernplade imens at der skulle hele 50 ton til hvis det
var en 1½mm rustfast plade :-0

Verificere?? Det gik altså stik modsat
Jég er blevet snotforvirret og kan slet ikke overskue hvad der gør at
Rustfast stål alligevel er sejgt at bukke

--
Armand.

---

"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
news:4846a7e2$0$56770$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Michael Dahlberg skrev:
>> "Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
>> news:4845c686$0$56789$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> Stål, drejer sig om jern der er legeret til højere styrker.
>>> Selv "blødt" jern er legeret i en vis grad.
>>>
>>> Rustfast (ofte fejlagtigt benævnt "rustfrit") stål, er i
>>> almindelighed alle typer der ikke korroderer (jeg tænker her på
>>> benævnelsen brugt omkring f.eks køkkengrej).
>>> Tidligere specificeredes sustfast stål som "crom-nikkel stål" eller
>>> "18/8", som refererede til den procentielle indholdsmængde af Cr og
>>> Ni. I industrien idag bruges betegnelserne "304" og "316" oftest om
>>> de rustfaste legeringer, hvor 316 tillige er syrefast. som jeg
>>> opfatter det er der med dé definitioner også taget højde for
>>> materialets svejsbarhed!
>>>
>>> Rustfast stål èr (til manges overraskelse) ikke særlig styrkefuld,
>>> hvilket Orla også definerer andetsteds (á ca den halve styrke af
>>> mellem- legeret "sort" jern!). At materialet er særdeles sejgt at
>>> bore i og at det virker sprødt ved klipning(*) kan være blandt de
>>> forstyrrende faktorer, men rustfast stål's styrke er så dårlig at
>>> den ellers indlysende brug til kran/lift -bomme er umuligt
>>
>> Mange tak.
>> Selvom du ikke fortaltee mig noget jeg ikke vidste i forvejen fik dit
>> (og Orlas) svar alligevel på besynderlig vis bragt mere orden i
>> "rodeskuffen".
>>
>>
> Kan du lide rod? Så læs bare videre:
>
> For at verificere forholdet på en håndgribelig måde gik jeg til
> eftermiddag ind til pladebukkeren hvor der blev bukket noget 1½mm
> aluminimum:
> For at kunne klare forehavende buk skulle hydraulikken trykke med 14
> ton - Legede man istedet med styringen skulle der 29 ton til for at
> bukke samme buk i 1½mm jernplade imens at der skulle hele 50 ton til
> hvis det var en 1½mm rustfast plade :-0
>
> Verificere?? Det gik altså stik modsat
> Jég er blevet snotforvirret og kan slet ikke overskue hvad der gør at
> Rustfast stål alligevel er sejgt at bukke
>
> --

Det får mig til at gentage de gode gamle definitioner.
Praktik: Det er når tingene virker, uden nogen ved hvorfor.
Teori: Det er når tingene ikke virker, men man ved hvorfor.
Du har nu kombineret teori og praksis på fortræffelig vis: Det gjorde
ikke som forventet, og du ved ikke hvorfor.
;-/

Jeg vil gerne høre mere

Michael D
(Der i visse henseender er nærmest ekspert i rod)

---

Armand skrev:
>
> For at verificere forholdet på en håndgribelig måde gik jeg til
> eftermiddag ind til pladebukkeren hvor der blev bukket noget 1½mm
> aluminimum:
> For at kunne klare forehavende buk skulle hydraulikken trykke med 14 ton
> - Legede man istedet med styringen skulle der 29 ton til for at bukke
> samme buk i 1½mm jernplade imens at der skulle hele 50 ton til hvis det
> var en 1½mm rustfast plade :-0
>
> Verificere?? Det gik altså stik modsat
> Jég er blevet snotforvirret og kan slet ikke overskue hvad der gør at
> Rustfast stål alligevel er sejgt at bukke

1½ mm tyndplade er lavet med vilje så det er nemt at bukke! Rustfrit
stål er mange ting, men det har en brudstyrke mellem 500-700 N/mm2 -
altså temmelig rimeligt. Hvis det ydermere er en stump syrefast man
tilfældigvis har fat i, så vil det gerne deformations-hærde.

Det jeg kom til at kalde krom/nikkel stål tidligere i tråden, er det
som leverandørerne normalt benævner sejhærdet: 34CrNiMo6 - 42CrMo4
eller der omkring, og leveres varmebehandlet til 230-320 HB med stor
styrke. - Det er ikke rustfast, men brudstyrken er cirka 900 N/mm2

<http://www.lemu.dk/> har en del info under menupunktet "stål".

---

On Tue, 3 Jun 2008 23:29:45 +0200, Michael Dahlberg wrote:

> Lige som Crome-vanadium stål er noget helvedes blødt lort, som de helt
> uden grund laver f.eks værktøj af?

Crome-vanadium værktøj, i modsætning til alt det billige "crome-vanadium"*
værktøj, der overflyder markedet, ruster :-/

*forkromet etellerandetstål.

--
mvh
Orla Pedersen
http://home20.inet.tele.dk/tfv/mc
http://home20.inet.tele.dk/tfv/general/clearout oprydning, opdateret
25-3-08

---

"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> skrev i en
meddelelse news:y2rw3hxn6vva$.35dubgslek1f$.dlg@40tude.net...
> On Tue, 3 Jun 2008 23:29:45 +0200, Michael Dahlberg wrote:
>
>> Lige som Crome-vanadium stål er noget helvedes blødt lort, som de
>> helt
>> uden grund laver f.eks værktøj af?
>
> Crome-vanadium værktøj, i modsætning til alt det billige
> "crome-vanadium"*
> værktøj, der overflyder markedet, ruster :-/

Ja, jeg ved godt at det ruster, men dog ikke så aggresivt som f.eks
støbejern.
>
> *forkromet etellerandetstål.
Ja, eller i værste fald forkromet messing ;-(

Michael D

---

Michael Dahlberg skrev:

> Michael D
> Der somme tider er lidt forvirret
Nu er sprøgsmålet kæmpe stort!!!!

Rustfast (ikke frit!) stål er en ståltype legeret med Chrom/Nikkel.
Rustfrit stål er altså en fællesbetegnelse for en gruppe stålprodukter,
der består af minimum 12% chrom i forbindelse med forskellige
kvantiteter af nikkel, molybdæn, kulstof og titan.

Legeringsstofferne giver mulighed for at "justere" på stålets
egenskaber, for at opnå givne egenskaber. Dette afstedkommer også
bivirkninger, så der indgås altå "kompromisser"

Rustfastheden opstår yderst i materialet, hvor chrom danner passive og
stabile chromoxider med ilt, og dermed i et vist omfang er
"selvreparerende" ved overflade skader (der dannes nye chromoxider)

Der er fire hovedtyper afhængig af den krystalliske struktur i materialet.

1) Austinitisk
2) Ferritisk
3) Dublex (kombination af de to ovenfor stående)
4) Martensitisk

Hver hovedtype har forskellige egenskaber (styrker/svagheder)

ad 1)
God Svejsbarhed
Duktilt - god formbarhed (op mod 60% relativ brudforlængelse)
Dårlige spåntagende egenskaber
Rp02 spænding (ekvivalent til flydespændingen, som Rustfast stål ikke
har)index 100 (jeg har dem ikke present ved mig eller i hovedet - men
mener at kunne huske at vi her ligger omkring 240-280 N/mm2)

ad 2)
Rimelige spåntagende egenskaber
billigere end 1)
Rp02 index 100

ad 3)
God spændingskorrosions egenskaber
God svejsbarhed
Diktilitet 15-20%
Rp02 index 200

ad 4)
Høj styrke
Rp02 index 300
Duktilitet <10%

K.Offer Andersen har skrevet en glimrende bog for Ingeniører om emnet
matarialelære
--
Dun@nt
Ansvarlighed fjerner risikoen...
Kilo SFau s "Hvidguld"
http://www.dfmc.dk/?id=223 - DMCN #745 - DMC - MCTC

---

Orla Pedersen wrote:

> Jup, bøttejern er for ringe til dit design. Faktisk faktor 0,4 af 1*, 304
> og 316 rustfast er, (mod gængs opfattelse), endnu ringere, á 0,29.

Mon SAF2205 rustfast er et godt valg?

http://www.ferret.com.au/c/Australian-Stainless-Steel-Development-Association/Grade-2205-stainless-steel-n699282

--
vh
Torben

---

Torben Scheel skrev:
> Armand wrote:
>> Jeg hár været inde i navet på GPZ900'eren og erindrer spacer'en som et
>> stykke blikrør med en centrerings-ring på 1/3 fra de ene ende.
>>
>> MC-Nøglen oplyser baghjulslejerne til at være 6303'ere, som iflg SKF's
>> tabel er Ø17 indvendigt.
>>
>> Jvf. værkstedshåndboget til GPZ'en skal bagakslen spændes med mellem
>> 155 og 165 Nm.
>
> Der er jo ikke andet end bøsninger og lejeinderringe til at holde
> baggaffelenderne fra hinanden når du spænder akslen med dine ~30t.
>
>> Sagt med andre ord: GPZ'ens blik-spacer (som jeg husker den) klarer
>> fint sammenspændinger langt kraftigere end Torbens brugte!
>
> Det må være "heavy industries" erfaringerne der kommer dem tilgode dér
>
>> Det er lige ved at jeg må finde den gamle efterladte GPZ900 bagfælg
>> frem for at adskille og kontrollere/dokumentere kvaliteten og
>> udseendet af spaceren til underbyggelse af mine påstande :-/
>>
> Jeg vil vædde en sixpack #16 på at du husker fejl, og på at røret er af
> en højstyrkelegering (defineret som "bedre end bøttejern"), og med en
> vægtykkelse på >2,2mm på det tyndeste sted. Bider du på?
>
Top!

--
Armand.
(der måske vil bruge dét som incitament til at få skilt det gamle 18" hjul)

---

Armand wrote:
>>> Det er lige ved at jeg må finde den gamle efterladte GPZ900 bagfælg
>>> frem for at adskille og kontrollere/dokumentere kvaliteten og
>>> udseendet af spaceren til underbyggelse af mine påstande :-/
>>>
>> Jeg vil vædde en sixpack #16 på at du husker fejl, og på at røret er
>> af en højstyrkelegering (defineret som "bedre end bøttejern"), og med
>> en vægtykkelse på >2,2mm på det tyndeste sted. Bider du på?
>>
> Top!
>
Jeg stoler på din ærlighed (og behørig billeddokumentation )

Jeg glæder mig til at drikke resultatet

--
vh
Torben

---

On Jun 2, 8:50 pm, Orla Pedersen
<o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> wrote:
> Og så lige et praktisk forsøg på en M10*1,5 stigning.
>
> Teoretisk, og tabsfri "udveksling": 4 Nm. giver 16755 N træk i bolten.
>
> Praktisk forsøg, tørt gevind: 4 Nm. giver 1079 N træk.
>
> Praktisk forsøg, velsmurt gevind: 2 Nm. giver 1275 N træk.(4 Nm. kunne ikke
> afprøves, min fjeder bundede ud).
>
> Ikke at et M20*1,5 stigning gevind kan sammenlignes, men der er et ret
> voldsomt "tab"/friktion i gevindet.

Så er det spændene hvad MC fabrikanterne har angivet af moment i deres
servicemanualer, er det for tørre gevind, eller for smurte gevind?
Forskellen i træk er jo dramatisk!

Hygge

---

Torben Scheel wrote:
>
> Eller er der en håndværker med hjertet på rette sted der vil hjælpe mig
> ud af kniben mod passende monetær modydelse?
>
Der var en der ku' : http://www.dfmc.dk/gallery.asp?gid=1538

Testet over 400km uden problemer.

--
vh
Torben