/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Gasflasker i letvægt
Fra : Flemming


Dato : 23-04-08 12:09

Hej

Jeg har forstået at man nu må have helt op til 22 kg gas ombord hvis de
opbevares efter bestemte forskrifter.
Jeg har pt. 2 x 3 kg. af de blå flasker.

Der er ingen regulator på de blå flasker. Hvis jeg skifter til 2 stk. 5
eller 6 kg. skal der sandsynligvis monteres regulator.

Hvilken regulator skal monteres?

Hvordan får jeg fat i de nye flasker?

Jeg har på et tidspunkt hørt at det er en anden gasart der er i de blå.
Betyder det noget?

Mvh
Flemming



 
 
Harding E. Larsen (23-04-2008)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 23-04-08 12:44

Hej Flemming,

Tidligere var det kun tilladt med max. 6 kg. om bord i
lystfartøjer under 24 m.
Nu tillades op til 2x11 kg. Mere realistisk for lystbåde er er
nok 2x5 kg også af hensyn til de nye komposit(plast)flasker. Men
så skal gaskassens drænhul også forøges til min. Ø 19mm.

Husk at alle flasker, også de tomme, SKAL stå i separat, gastæt
gaskasse med dræn ud over vandlinien. Ændring i ordlyden om
montering, se nedenstående.

Her er lidt info om regulatorer planket fra Kjøller:

Alle lande har desværre deres egne systemer, som ikke passer
sammen. Gas købt i Danmark (f.eks. BP og Kosan) kan ikke
umiddelbart suppleres ved besøg i nabolande og omvendt.
Imidlertid er de små blå 2 eller 3 kilos flasker af mærket
IC_GAZ (fransk oprindelse) ved at blive en slags europæisk
lystbådsstandard i Danmark og i det sydlige Europa, incl.
Middelhavet. De fås i de fleste havne og hvis ikke - da altid på
campingpladserne.
Sverige bruger lavtryk 30 mbar og 8 mm gasslange (gas hedder
gasol). Monteringsregler næsten som i Danmark. Egen speciel
tilslutning til flasker, IC-GAZ flasker og -tilslutninger er ved
at vinde indpas. Båd- og campingturister kan få "byttet/fyldt"
de blå IC-GAZ flasker i de større havne i Skærgården (og på
campingpladser).
Norge bruger 30 mbar og 10 mm gasslange. Gasregler som i Sverige
og Danmark. Egen speciel tilslutning til flasker, som er det
gammelkendte danske Kosan click-on system, så lystbåde med dette
system må forventes at kunne få gas i Norge. IC-GAZ flasker er
endnu ikke tilgængelige.
Tyskland havde indtil 1998 et helt specielt system med 50 mbar.
Dette høje tryk krævede specielle apparater og der var et eget
tilslutningssystem. Nu er Tyskland gået over til 30 mbar, men
har en 10-årig overgangsperiode, så man vil kunne finde både 30
og 50 mbar anlæg. Men de må aldrig blandes. Nybygninger skal
følge ISO/DIS 10239 for at kunne CE-mærkes.

Konklusion: Det er sikrest at medbringe egen gas på ferien i
nabolandene Sverige og Norge. Man kan ikke påregne at få fyldt
danske BP og Kosanflasker i andre lande. De blå IC-GAZ flasker
kan altid fyldes sydpå - og om sommeren også de fleste steder i
Sverige. Men endnu ikke i Norge og Finland.

Som du kan se af overstående så skal man have regulatorer
separat til hvert enkelt lands system hvis man vil skifte til
flasketyper i et andet land.

I de fleste lande rundt omkring os har man i stedet et
lovpligtigt syn af gasinstallationen hvert eller hvert andet år.
Man skal altså have en godkendt fagmand ned om bord, der så
trykprøver og checker installationen. Han skal udfærdige en
regning, som skal forefindes om bord, og som blandt andet skal
bruges, hvis båden skal sælges, eller skulle der ske en ulykke.
Helt tilbage til de ”gamle” regler i 1989 blev man
(Søfartsstyrelsen, Sejlunionen, forsikringsselskaberne,
Forbrugerrådet samt leverandørerne af gasudstyr) enige om, at de
kr. 500,- en gastester koster, og som så vil sætte sejleren i
stand til selv at trykprøve sit anlæg lige så tit, han/hun har
lyst, er billigt sluppet i forhold til at få en teknikker om
bord hvert andet år.

Siden er lovpligtigt eftersyn også kommet til Danmark nemlig til
campingvogne, og visse kræfter arbejder på at få det i bådene
også.

Det er imidlertid en enig bådbranche (både forbrugere,
institutioner samt leverandører og teknikkere), der kraftigt
modsætter sig dette.

De nye flasker sælges i byggemarkeder, tankstationer, m.m.
De blå sælges i havnene og på campingpladser.

Det er ikke rigtigt at der ikke skal bruges regulatorer til de
blå gasflasker. Se i udstyrskatalogerne her findes de under
Gassæt CE.

Ulempen ved de blå flasker er, at de er fyldt med butangas.
Denne gas har en større brændeværdi end Propan = giver mere
varme pr. liter gas, men den fryser ved allerede et par
plusgrader (+3-4°C). De nationale flasker i henholdsvis Danmark,
Sverige og Norge er fyldt med Propangas. Brændeværdien er ca.
20% ringere, men de kan anvendes i frostvejr ned til minus 30-40°
C. Disse flasker kan som hovedregel kun fyldes i eget land.

Er dit gasforbrug så stort, eller skal du på en længerevarende
tur?
Ellers kan det nok ikke betale sig at foretage udskiftning fra
de blå flasker, der er de mest udbredte typer for sejlerne.

Mvh/Harding


Flemming <fnifjern@os.dk> skrev:
>Hej
>
>Jeg har forstået at man nu må have
>helt op til 22 kg gas ombord hvis de
>opbevares efter bestemte
>forskrifter.
>Jeg har pt. 2 x 3 kg. af de blå flasker.
>
>Der er ingen regulator på de blå
>flasker. Hvis jeg skifter til 2 stk. 5
>eller 6 kg. skal der sandsynligvis
>monteres regulator.
>
>Hvilken regulator skal monteres?
>
>Hvordan får jeg fat i de nye flasker?
>
>Jeg har på et tidspunkt hørt at det
>er en anden gasart der er i de blå.
>Betyder det noget?
>
>Mvh
>Flemming



Harding E. Larsen (23-04-2008)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 23-04-08 13:07

Du skal lige have resten med til andet afsnit:
>
>Husk at alle flasker, også de tomme, SKAL stå i separat, gastæt
>gaskasse med dræn ud over vandlinien. Ændring i ordlyden om
>montering, se nedenstående.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26253

Mvh/Harding


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste