---

Mere fra min lille andelsboligforeningsverden.

Vi er 25 andelshavere fordelt på tre opgange.

To børnefamilie har fået lov at sammenlægge, så de har en opgang i hver
ende, også kaldet på tværs af opgange.

Tre andre hustande har sammenlagt i samme opgang.

Man kan konkludere at der er skabt præcedens for sammenlægning i alle
retninger.

En andelshaver har nu søgt sammenlægning i henhold til ovenstående.

Generalforsamlingen har tidligere støttet sammenlægninger på tværs fordi
det drejede sig om store familier, med børn. Sammenlægningen førte til
lejligheder på 148 m2 (=89+59 m2).

Det har aldrig været ønsket at foreningens i forvejen store lejligheder,
skulle kunne sammenlægges med andre. Der er dog holdt et beboermøde, med
en tredjedel af medlemmernes tilstedeværelse, hvor vi blev enige om at
sammenlægning i alle mulige retninger var acceptable, da det drejede sig
om at støtte op om folks drømme for et fortsat liv i foreningen.

Problemet er at en kommende generalforsamling, forudser jeg, ikke ser ud
til at ville støtte det seneste sammenlægningsønske, med den
begrundelse, at vedkommende i forvejen er i besidelse af en af de
største lejligheder, og nu vil have endnu mere.
Sammenlægningen ville føre til en bolig på i alt 159 m2 (=100+59 m2).
Det sker samtidigt på tværs af opgang, hvorved en to-værelsers bliver
klemt. Beboeren af denne andelshaver søger faktisk samme lejlighed, med
henblik på sammenlægning, men har lavere anciennitet, end førstnævnte.
Efter sammenlægning ville den blive på 118 m2 (=59+59 m2)

Jeg har fremført, efter samråd med administrator, at den med højst
anciennitet har førsteretten.
Og bestyrelsen har faktisk indkaldt til den kommende ekstraordinære
generalforsamling for at støtte op herom (da vores vedtægter ikke
omtaler sammenlægninger).

Hvad gør vi bedst, såfremt generalforsamlingen ikke afholdes på grund af
manglende fremmøde, eller den ikke støtter op om bestyrelsens
anbefaling?

1) Ser vi uden videre bort fra vedtægterne og lader sammenlægningen
finde sted.

2) Eller lader vi den "civile ulydighed" tale for, at sagen prøves
juridisk på en eller anden måde?
Derved vil der opstå et problem, hvor foreningen må købe andelen indtil
sagen er afklaret.

3) Ville sammenlægningsvedtægter med specifikationer på hvilke
lejligheder der kan sammenlægges have nogen betydning på nuværende
tidspunkt, hvor det efter min ydmyge etiske vurdering er sådan at, disse
regler i så fald ikke kan vedkomme nærværende sammenlægningsønske?

Min egen opfattelse er, at 2) ville være i strid med princippet om
ligebehandling. Og at det ikke spiller en rolle, at foreningen
tilsyneladende ønsker at dæmme op for ovenstående scenarie. Sagen er
yderligere kompliceret/besmykket af, at der er tale om en højst
irregulær familie i forhold til danske normer, hvorfor jeg synes det
stiller skærpede krav til at kæmpe for ligebehandling pedantisk, da det
ellers meget nemt kunne tages til indtægt for bedrevidende kultur
overfor anden kultur. Jeg ville derfor nok selv foreslå bestyrelsen at
vi uden videre skrider til 1) uanset udfaldet af den indkaldte
generalforsamling der skal behandle sammenlægningsønsket og intet andet.

--
Med venlig hilsen
Flemming Rubini

E-post: brug reply for at få korrekt adresse.

---

> Generalforsamlingen har tidligere støttet sammenlægninger på tværs fordi
> det drejede sig om store familier, med børn. Sammenlægningen førte til
> lejligheder på 148 m2 (=89+59 m2).
....
> Sammenlægningen ville føre til en bolig på i alt 159 m2 (=100+59 m2).
> Det sker samtidigt på tværs af opgang, hvorved en to-værelsers bliver
> klemt. Beboeren af denne andelshaver søger faktisk samme lejlighed, med
> henblik på sammenlægning, men har lavere anciennitet, end førstnævnte.
> Efter sammenlægning ville den blive på 118 m2 (=59+59 m2)

Det er regler for det - i københavn
http://www3.kk.dk/Service/BoligOgByggeri/Byggetilladelse/SammenlaegningafBolig/SammenlaegningafLejligheder.aspx

Center for Byggeri giver normalt tilladelse til sammenlægning af
lejligheder, når følgende 3 betingelser er opfyldt:
1) Det samlede areal af lejlighederne ikke overstiger 150 m2 brutto

Så ligger jeres AB i københavn er det bestemt ikke sikkert at der vil blive
givet tilladelse til den "store" bolig

---

Anders Majland <See.Signature@Address.invalid> wrote:

> > Generalforsamlingen har tidligere støttet sammenlægninger på tværs fordi
> > det drejede sig om store familier, med børn. Sammenlægningen førte til
> > lejligheder på 148 m2 (=89+59 m2).
> ...
> > Sammenlægningen ville føre til en bolig på i alt 159 m2 (=100+59 m2).
> > Det sker samtidigt på tværs af opgang, hvorved en to-værelsers bliver
> > klemt. Beboeren af denne andelshaver søger faktisk samme lejlighed, med
> > henblik på sammenlægning, men har lavere anciennitet, end førstnævnte.
> > Efter sammenlægning ville den blive på 118 m2 (=59+59 m2)
>
> Det er regler for det - i københavn
>
> http://www3.kk.dk/Service/BoligOgByggeri/Byggetilladelse/Sammenlaegnin
> gafBolig/SammenlaegningafLejligheder.aspx
>
> Center for Byggeri giver normalt tilladelse til sammenlægning af
> lejligheder, når følgende 3 betingelser er opfyldt:
> 1) Det samlede areal af lejlighederne ikke overstiger 150 m2 brutto
>
> Så ligger jeres AB i københavn er det bestemt ikke sikkert at der vil blive
> givet tilladelse til den "store" bolig

Kommunen er ikke pedantisk med at give tilladelser over de max 150 m2. I
dette tilfælde vil 159 m2 ikke frembryde et problem. Skulle man ud i at
søge egentlig dispensation er dette også muligt:
Da den ledige andelsbolig har udtidsvarende badeforhold, så kan man
endda søge om dispentsation op til 180 m2.

--
Med venlig hilsen
Flemming Rubini

E-post: brug reply for at få korrekt adresse.

---

Hvad gør vi bedst, såfremt generalforsamlingen ikke afholdes på grund af
manglende fremmøde, eller den ikke støtter op om bestyrelsens
anbefaling?

hvis der stå noget om det i jeres vedtægter så skal du søge råd der
typist er det at 1 indkaldelse skal der være 2/3 dele tilstede, og hvis det
ikke er nok så
ved næste indkaldelse kan absolut flertal afgive deres stemmer for eller i
mod

Jeg syntes det nærmest må være 1 i skal vælge da der allerede er givet
tilladelser til at udvide måske med nr. 3 til følge så har i dikteret hvilke
lejligheder som
i mener kan udvides


men se i jeres vedtægter og tag det op på jeres genneralforsamling.

/ Niels Pedersen



"Flemming Rubini" <flemming@rubini.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ihcebu.kybfh71gcbbxbN%flemming@rubini.invalid...
> Mere fra min lille andelsboligforeningsverden.
>
> Vi er 25 andelshavere fordelt på tre opgange.
>
> To børnefamilie har fået lov at sammenlægge, så de har en opgang i hver
> ende, også kaldet på tværs af opgange.
>
> Tre andre hustande har sammenlagt i samme opgang.
>
> Man kan konkludere at der er skabt præcedens for sammenlægning i alle
> retninger.
>
> En andelshaver har nu søgt sammenlægning i henhold til ovenstående.
>
> Generalforsamlingen har tidligere støttet sammenlægninger på tværs fordi
> det drejede sig om store familier, med børn. Sammenlægningen førte til
> lejligheder på 148 m2 (=89+59 m2).
>
> Det har aldrig været ønsket at foreningens i forvejen store lejligheder,
> skulle kunne sammenlægges med andre. Der er dog holdt et beboermøde, med
> en tredjedel af medlemmernes tilstedeværelse, hvor vi blev enige om at
> sammenlægning i alle mulige retninger var acceptable, da det drejede sig
> om at støtte op om folks drømme for et fortsat liv i foreningen.
>
> Problemet er at en kommende generalforsamling, forudser jeg, ikke ser ud
> til at ville støtte det seneste sammenlægningsønske, med den
> begrundelse, at vedkommende i forvejen er i besidelse af en af de
> største lejligheder, og nu vil have endnu mere.
> Sammenlægningen ville føre til en bolig på i alt 159 m2 (=100+59 m2).
> Det sker samtidigt på tværs af opgang, hvorved en to-værelsers bliver
> klemt. Beboeren af denne andelshaver søger faktisk samme lejlighed, med
> henblik på sammenlægning, men har lavere anciennitet, end førstnævnte.
> Efter sammenlægning ville den blive på 118 m2 (=59+59 m2)
>
> Jeg har fremført, efter samråd med administrator, at den med højst
> anciennitet har førsteretten.
> Og bestyrelsen har faktisk indkaldt til den kommende ekstraordinære
> generalforsamling for at støtte op herom (da vores vedtægter ikke
> omtaler sammenlægninger).
>
> Hvad gør vi bedst, såfremt generalforsamlingen ikke afholdes på grund af
> manglende fremmøde, eller den ikke støtter op om bestyrelsens
> anbefaling?
>
> 1) Ser vi uden videre bort fra vedtægterne og lader sammenlægningen
> finde sted.
>
> 2) Eller lader vi den "civile ulydighed" tale for, at sagen prøves
> juridisk på en eller anden måde?
> Derved vil der opstå et problem, hvor foreningen må købe andelen indtil
> sagen er afklaret.
>
> 3) Ville sammenlægningsvedtægter med specifikationer på hvilke
> lejligheder der kan sammenlægges have nogen betydning på nuværende
> tidspunkt, hvor det efter min ydmyge etiske vurdering er sådan at, disse
> regler i så fald ikke kan vedkomme nærværende sammenlægningsønske?
>
> Min egen opfattelse er, at 2) ville være i strid med princippet om
> ligebehandling. Og at det ikke spiller en rolle, at foreningen
> tilsyneladende ønsker at dæmme op for ovenstående scenarie. Sagen er
> yderligere kompliceret/besmykket af, at der er tale om en højst
> irregulær familie i forhold til danske normer, hvorfor jeg synes det
> stiller skærpede krav til at kæmpe for ligebehandling pedantisk, da det
> ellers meget nemt kunne tages til indtægt for bedrevidende kultur
> overfor anden kultur. Jeg ville derfor nok selv foreslå bestyrelsen at
> vi uden videre skrider til 1) uanset udfaldet af den indkaldte
> generalforsamling der skal behandle sammenlægningsønsket og intet andet.
>
> --
> Med venlig hilsen
> Flemming Rubini
>
> E-post: brug reply for at få korrekt adresse.

---

"Flemming Rubini" <flemming@rubini.invalid> skrev i en meddelelse
news:1ihcebu.kybfh71gcbbxbN%flemming@rubini.invalid...
> Hvad gør vi bedst, såfremt generalforsamlingen ikke afholdes på grund af
> manglende fremmøde, eller den ikke støtter op om bestyrelsens
> anbefaling?

Så indkalder i til en ny generalforsamling, og bliver ved med det (efter
vedtægternes regler) ind til der er en afklaring.
Beslutningen er blevet overladt til generalforsamlingen, og derfor skal den
tage stilling på en gyldig måde.

Det er noget rod at lade generalforsamlingen beslutte, og så ikke køre
beslutningsprocessen færdig. Når bestyrelsen beder generalforsamlingen om at
tage stilling, må det jo være fordi den ikke mener at have et mandat til at
træffe beslutningen selv.

/Per

---

Per Christoffersen <pc@NIXcomonto.dk> wrote:

> "Flemming Rubini" <flemming@rubini.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1ihcebu.kybfh71gcbbxbN%flemming@rubini.invalid...
> > Hvad gør vi bedst, såfremt generalforsamlingen ikke afholdes på grund af
> > manglende fremmøde, eller den ikke støtter op om bestyrelsens
> > anbefaling?
>
> Så indkalder i til en ny generalforsamling, og bliver ved med det (efter
> vedtægternes regler) ind til der er en afklaring.
> Beslutningen er blevet overladt til generalforsamlingen, og derfor skal den
> tage stilling på en gyldig måde.

Ih, hvor lyder det bare nemt og indlysende når du siger det. Det lyder
oplagt som det rigtige at gøre. Og fin etik.

> Det er noget rod at lade generalforsamlingen beslutte, og så ikke køre
> beslutningsprocessen færdig. Når bestyrelsen beder generalforsamlingen om at
> tage stilling, må det jo være fordi den ikke mener at have et mandat til at
> træffe beslutningen selv.

Det er præcis her at det etiske dilemma består, når der er skabt
præcedens med to andre sammenlægninger på tværs.

Yderligere indkaldelser der eventuelt også "ignoreres" (husk der er en
teoretisk diskussion, vi ved ikke hvordan de faktisk vil reagere) af
andelshaverne, kan vel også opfattes som unødigt.

Men samtidigt er din idé den åbenlyst mest interessante fordi, fordi
tingene presses frem i lyset, og støtten fra bestyrelsen bliver skåret
ud i pap, og nogle givtige nødvendige diskussioner bliver taget så
foreningen kan få et godt liv.

Jeg hælder mest til personligt, at vedkommende får sin sammenlægning
uden unødigt ophold. Men skulle jeg tage et helikoptersyn/aktivistsyn på
tingene, vil jeg kun fremlægge dit synspunkt for bestyrelsen.

--
Med venlig hilsen
Flemming Rubini

E-post: brug reply for at få korrekt adresse.

---

"Flemming Rubini" <flemming@rubini.invalid> skrev i en meddelelse
news:1ihee0g.1u3ds7i1v01nm9N%flemming@rubini.invalid...
> Per Christoffersen <pc@NIXcomonto.dk> wrote:
>
>> "Flemming Rubini" <flemming@rubini.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1ihcebu.kybfh71gcbbxbN%flemming@rubini.invalid...
>> > Hvad gør vi bedst, såfremt generalforsamlingen ikke afholdes på grund
>> > af
>> > manglende fremmøde, eller den ikke støtter op om bestyrelsens
>> > anbefaling?

Generalforsamlingen kan vel ikke aflyses pga. manglende fremmøde?
Der må da i det mindste være deltagelse af bestyrelsen, som har indkaldt.

>> Så indkalder i til en ny generalforsamling, og bliver ved med det (efter
>> vedtægternes regler) ind til der er en afklaring.
>> Beslutningen er blevet overladt til generalforsamlingen, og derfor skal
>> den
>> tage stilling på en gyldig måde.
>
> Ih, hvor lyder det bare nemt og indlysende når du siger det. Det lyder
> oplagt som det rigtige at gøre. Og fin etik.

Det er ikke så meget en etiks vurdering, som en strengt juridisk
betragtning.
Bestyrelsen har bedt generalforsamlingen om at godkende en sammenlægning.
Hvis generalforsamlingen ikke godkender den, så kan sammenlægningen ikke
gennemføres, fordi den vil være i strid med en generalforsamlingsbeslutning.

Iflg. de fleste vedtægter, så kan den slags beslutninger kræve op til to
generalforsamlinger:
På den første skal beslutningen vedtages med et kvalificeret flertal (eller
evt. almindeligt flertal) og med deltagelse af en vis andel af beboerne.

Hvis det nødvendige flertal er tilstede men andelen af fremmdte beboere er
for lille, kan man som regel vedtage forslaget med det nødvendige flertal på
en efterfølgende generalforsamling uanset antallet af fremmødte beboere.

>> Det er noget rod at lade generalforsamlingen beslutte, og så ikke køre
>> beslutningsprocessen færdig. Når bestyrelsen beder generalforsamlingen om
>> at
>> tage stilling, må det jo være fordi den ikke mener at have et mandat til
>> at
>> træffe beslutningen selv.
>
> Det er præcis her at det etiske dilemma består, når der er skabt
> præcedens med to andre sammenlægninger på tværs.

Prøv at holde etikken ude, og kig på det juridisk. Det er ikke for at være
hård eller vrissen, men for at skabe den nødvendige klarhed i beslutningen,
så der ikke efterfølgende kan opstå uklarheder eller myter om hvem der har
fået lov til hvad og hvorfor.

> Yderligere indkaldelser der eventuelt også "ignoreres" (husk der er en
> teoretisk diskussion, vi ved ikke hvordan de faktisk vil reagere) af
> andelshaverne, kan vel også opfattes som unødigt.

Der er jo ikke unødigt, - det er en følge af den nødvendige
beslutningsproces, som den er fastlagt i foreningens vedtægter.

> Men samtidigt er din idé den åbenlyst mest interessante fordi, fordi
> tingene presses frem i lyset, og støtten fra bestyrelsen bliver skåret
> ud i pap, og nogle givtige nødvendige diskussioner bliver taget så
> foreningen kan få et godt liv.

Nemlig

/Per

---

per christoffersen <pc@FJERNcomonto.dk> wrote:

> Bestyrelsen har bedt generalforsamlingen om at godkende en sammenlægning.
> Hvis generalforsamlingen ikke godkender den, så kan sammenlægningen ikke
> gennemføres, fordi den vil være i strid med en generalforsamlingsbeslutning.

Det er noget rod, at vi aldrig har besluttet noget som helst vedrørende
sammenlægninger, og vedtægter, så vi altid skal spørge
generalforsamlingen. Rodet består i, at da vi har tilladt fem
sammenlægninger er der præcedens for at man kan sammenlægge, hvor
generalforsamlingen nok troede at den havde beslutningsmyndigheden.
(Hvad er det nu man kalder det: Ligebehandlingsprincippet?)

Nu er det imidlertidigt blevet endnu mere rodet.

Det bliver nu påpeget, at de to sammenlægninger vi har som samtidigt er
sket mellem to opgange, alene blev givet for at holde på vores to
børnefamilier.
Argumentet er altså at der ikke er præcedens for sammenlægninger mellem
to opgange når man ikke har børn selv.

Og at nuværende ansøger til sammenlægning er en ældre enlig dame, som
pt. har sin yngre søster boende med hendes to teenagere, og som på denne
måde søger at skaffe hende en bolig.

--
Med venlig hilsen
Flemming Rubini

E-post: brug reply for at få korrekt adresse.