|
|
 | hvordan virker en transformator?
Fra : Sven |
Dato : 24-05-08 15:58 |
|
Man vikler noget kobber rundt om en jern(?)kerne, og så ændres volt. Hvorfor
det? Hvad er det der gør, at volt kan hæves/sænkes på denne måde.
Jeg går ud fra, at der er en teroi bag opbygningen, så man kan regne ud,
hvordan en transformator skal vikles, hvis den f.eks skal transformere fra
220v til 12v?
Hvis man så sender 12v "baglæns" i transformatoren, kan man så f´220v ud i
den anden ende?
I ovenstående spørgsmål er det hele regnet som vekselstrøm, altså ingen
ensretter.
Jeg har en trefaset co2 svejser, hvor den ene spole på transformatoren
bliver noget varmere end de 2 andre, er det en viklingsfejl? (den har gjort
det fra ny af, men den virker fint)
--
mvh
Sven
| |
 F.Syndergaard (24-05-2008)
| Kommentar
Fra : F.Syndergaard |
Dato : 24-05-08 16:06 |
|
"Sven" <nogen@med.ca> skrev i en meddelelse
news:48382d1b$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
> Man vikler noget kobber rundt om en jern(?)kerne, og så ændres volt.
> Hvorfor det? Hvad er det der gør, at volt kan hæves/sænkes på denne måde.
> Jeg går ud fra, at der er en teroi bag opbygningen, så man kan regne ud,
> hvordan en transformator skal vikles, hvis den f.eks skal transformere fra
> 220v til 12v?
> Hvis man så sender 12v "baglæns" i transformatoren, kan man så f´220v ud i
> den anden ende?
> I ovenstående spørgsmål er det hele regnet som vekselstrøm, altså ingen
> ensretter.
>
> Jeg har en trefaset co2 svejser, hvor den ene spole på transformatoren
> bliver noget varmere end de 2 andre, er det en viklingsfejl? (den har
> gjort det fra ny af, men den virker fint)
>
> --
>
> mvh
> Sven
>
>
>
Prøv at se her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Transformator
Om der er en fejl på den svejsetrafo skal jeg ikke kunne sige.
--
MVH.
Finni
| |
Bertel Lund Hansen (24-05-2008)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 24-05-08 17:01 |
|
Sven skrev:
> Man vikler noget kobber rundt om en jern(?)kerne, og så ændres volt. Hvorfor
> det?
Som Wikipedia forklarer, så inducerer det skiftende magnetfelt i
primærspolen en spænding i sekundærspolen. Tag den simpleste
'spole' som udgangspunkt. Den har 1 vinding. Lad os sige at der
induceres en spænding på 0,1 V. Hvis du så tager 10 vindinger,
har de et samlet spændningsfald på 1 V, osv.
Hvis der er lige mange viklinger på primær- og sekundærsiden, så
er ind- og udgangsspændingen den samme (og trafoen spilder blot
energi).
> Hvad er det der gør, at volt kan hæves/sænkes på denne måde.
> Jeg går ud fra, at der er en teroi bag opbygningen, så man kan regne ud,
> hvordan en transformator skal vikles, hvis den f.eks skal transformere fra
> 220v til 12v?
Ja, det er simpel division. Den enkleste (men ikke nødvendigvis
mest effektive) måde er at tage de samme vindingstal som
spændingerne:
220 V~ 12 V~
----------- ---------
< >
< >
220 < > 12
vindinger < > vindinger
< >
< >
----------- ---------
Men blot forholdet mellem vindingstallene er det samme som
ovenfor, vil udgangsspændingen blive 12 V.
> Hvis man så sender 12v "baglæns" i transformatoren, kan man så f´220v ud i
> den anden ende?
Ja.
> Jeg har en trefaset co2 svejser, hvor den ene spole på transformatoren
> bliver noget varmere end de 2 andre, er det en viklingsfejl? (den har gjort
> det fra ny af, men den virker fint)
Det ved jeg ikke, men i en spole med få vindinger vil der gå en
stærk strøm, og den afsætter varme.
Hvis man sætter 220 V til 600 vindinger og har 6 tykke vindinger
på sekundærsiden, kan man smelte et søm med den varme der
afsættes hvis sømmet indgår i sekundærkredsløbet.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
jenspolsen@hotmail.c~ (24-05-2008)
| Kommentar
Fra : jenspolsen@hotmail.c~ |
Dato : 24-05-08 16:25 |
|
On 24 Maj, 18:01, Bertel Lund Hansen <unosp...@lundhansen.dk> wrote:
> Sven skrev:
>
> > Man vikler noget kobber rundt om en jern(?)kerne, og så ændres volt. Hvorfor
> > det?
>
> Som Wikipedia forklarer, så inducerer det skiftende magnetfelt i
> primærspolen en spænding i sekundærspolen. Tag den simpleste
> 'spole' som udgangspunkt. Den har 1 vinding. Lad os sige at der
> induceres en spænding på 0,1 V. Hvis du så tager 10 vindinger,
> har de et samlet spændningsfald på 1 V, osv.
>
> Hvis der er lige mange viklinger på primær- og sekundærsiden, så
> er ind- og udgangsspændingen den samme (og trafoen spilder blot
> energi).
>
> > Hvad er det der gør, at volt kan hæves/sænkes på denne måde.
> > Jeg går ud fra, at der er en teroi bag opbygningen, så man kan regne ud,
> > hvordan en transformator skal vikles, hvis den f.eks skal transformere fra
> > 220v til 12v?
>
> Ja, det er simpel division. Den enkleste (men ikke nødvendigvis
> mest effektive) måde er at tage de samme vindingstal som
> spændingerne:
>
> 220 V~ 12 V~
> ----------- ---------
> < >
> < >
> 220 < > 12
> vindinger < > vindinger
> < >
> < >
> ----------- ---------
>
> Men blot forholdet mellem vindingstallene er det samme som
> ovenfor, vil udgangsspændingen blive 12 V.
>
> > Hvis man så sender 12v "baglæns" i transformatoren, kan man så f´220v ud i
> > den anden ende?
>
> Ja.
>
> > Jeg har en trefaset co2 svejser, hvor den ene spole på transformatoren
> > bliver noget varmere end de 2 andre, er det en viklingsfejl? (den har gjort
> > det fra ny af, men den virker fint)
>
> Det ved jeg ikke, men i en spole med få vindinger vil der gå en
> stærk strøm, og den afsætter varme.
>
> Hvis man sætter 220 V til 600 vindinger og har 6 tykke vindinger
> på sekundærsiden, kan man smelte et søm med den varme der
> afsættes hvis sømmet indgår i sekundærkredsløbet.
>
Det tragiske er sådan set at alt dette er obligatorisk pensum i
folkeskolen, og alle derfor har været det igennem. Så noget er fejlet.
J.O.
| |
 Max (24-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 24-05-08 23:51 |
|
Hej Jens
> Det tragiske er sådan set at alt dette er obligatorisk pensum i
> folkeskolen, og alle derfor har været det igennem. Så noget er fejlet.
Er du helt sikker på at du kan huske alt hvad du var igennem i
folkeskolen for 50 år siden ?
--
Mvh Max
| |
Bertel Lund Hansen (24-05-2008)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 24-05-08 23:58 |
|
jenspolsen@hotmail.com skrev:
> Det tragiske er sådan set at alt dette er obligatorisk pensum i
> folkeskolen
Jeg har undervist i fysik/kemi i folkeskolen.
> og alle derfor har været det igennem. Så noget er fejlet.
Ja. Kan du huske alt hvad du blev undervist i i skolen?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Newt Bridges (01-06-2008)
| Kommentar
Fra : Newt Bridges |
Dato : 01-06-08 09:45 |
|
On 2008-05-25 00:25:17 +0200, jenspolsen@hotmail.com said:
>
> Det tragiske er sådan set at alt dette er obligatorisk pensum i
> folkeskolen, og alle derfor har været det igennem. Så noget er fejlet.
Jeg kan trøste dig med, at på et GSK fysik B hold jeg just deltog på
(hvor alle i forvejen havde en gymnasial eksamen), var der meget få der
havde nogen erindring om at have lært om spænding, spændingsfald og
modstand. Folk kunne heller ikke husker Geiger, Achimedes eller andre
ting man vist har om i folkeskolen.
Og der var alle under 30 år.
--
Newt Bridges
Forge ahead! To the hilt!
| |
N_B_DK (25-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 25-05-08 19:09 |
|
"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> wrote in message
news:iaeg34t9omv99ldvvplacj39b7eim2jrs6@news.stofanet.dk
> Hvis der er lige mange viklinger på primær- og sekundærsiden, så
> er ind- og udgangsspændingen den samme (og trafoen spilder blot
> energi).
Nej, den laver også galvanisk adskillelse.
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
Hauge (25-05-2008)
| Kommentar
Fra : Hauge |
Dato : 25-05-08 19:11 |
|
N_B_DK wrote:
> Nej, den laver også galvanisk adskillelse.
Hvilket ret ofte er en vigtig ting.
Mvh Hauge
| |
Max (25-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 25-05-08 19:48 |
|
Hej N_B_DK
>> Hvis der er lige mange viklinger på primær- og sekundærsiden, så
>> er ind- og udgangsspændingen den samme (og trafoen spilder blot
>> energi).
>
> Nej, den laver også galvanisk adskillelse.
Man skal bare huske at der ikke nødvendigvis er galvanisk adskillelse
fordi der er brugt en transformator, man bruger f.eks. noget man kalder
autotransformatore der kun har en sammenhængende vikling. Der behøves
heller ikke være en kerne til stede for at transformatoren virker. Man
bruger
også transformatore for at lave impedansomsætning.
--
Mvh Max
| |
Ulrik Smed (25-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 25-05-08 20:19 |
|
Max wrote:
> Hej N_B_DK
>
>>> Hvis der er lige mange viklinger på primær- og sekundærsiden, så
>>> er ind- og udgangsspændingen den samme (og trafoen spilder blot
>>> energi).
>>
>> Nej, den laver også galvanisk adskillelse.
>
> Man skal bare huske at der ikke nødvendigvis er galvanisk adskillelse
> fordi der er brugt en transformator, man bruger f.eks. noget man
> kalder autotransformatore der kun har en sammenhængende vikling. Der
> behøves heller ikke være en kerne til stede for at transformatoren
> virker. Man bruger
> også transformatore for at lave impedansomsætning.
Man kan sammenligne en transformator med en gearkasse, hvis man vil have
noget mere mekanisk og håndgribeligt at forstå. Hvis vi tager et helt
simpelt gear med to tandhjul, kan man sige at forholdet mellem antallet af
tænder på de to tandhjul svarer til forholdet mellem antallet af vindinger
på primær og sekundær. Hastigheden kan vi sammenligne med strømmen, og
trækkraften med spændingen.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Max (25-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 25-05-08 20:36 |
|
Hej Ulrik
> antallet af vindinger på primær og sekundær. Hastigheden kan vi
> sammenligne med strømmen, og trækkraften med spændingen.
Jeg vil hellere sige at hastigheden er lig spænding og trækkraft
lig strømmen.
--
Mvh Max
| |
Ulrik Smed (25-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 25-05-08 21:13 |
|
Max wrote:
> Hej Ulrik
>
>> antallet af vindinger på primær og sekundær. Hastigheden kan vi
>> sammenligne med strømmen, og trækkraften med spændingen.
>
> Jeg vil hellere sige at hastigheden er lig spænding og trækkraft
> lig strømmen.
Ja, det kan jeg egentlig godt forstå, det ville jeg også umidelbart. Men
strøm er jo bevægelse, og elektrisk spænding kan sammenlignes med mekanisk
spænding. Man kan sige at hvis man har en lille spænding skal modstanden
ikke være så stor for at bremse strømmen, som ved en stor spænding. Det
passer både på el og mekanik. Hvis man tænker el-motor vender det lidt
omvendt, her giver stor strøm meget trækkraft, og stor spænding høj
hastighed.
Hvis vi sammenligner en 10-til-1 trafo med et 10-til-1 gear, altså at det
tandhjul vi driver rundt (primær) har 10 gange flere tænder end det andet,
så passer det med at strøm er hastighed, og spænding er kraft. Hvis det var
omvendt skulle vi sammenligne en 10-til-1 trafo med et 1-til-10 gear.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Max (25-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 25-05-08 21:22 |
|
Hej Ulrik
> kraft. Hvis det var omvendt skulle vi sammenligne en 10-til-1 trafo
> med et 1-til-10 gear.
Ja, men det fortæller os jo også bare at det at forsøge at forklare
strøm og spænding som noget mekanisk er en dødfødt opgave.
--
Mvh Max
| |
Ulrik Smed (25-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 25-05-08 22:37 |
|
Max wrote:
> Hej Ulrik
>
>> kraft. Hvis det var omvendt skulle vi sammenligne en 10-til-1 trafo
>> med et 1-til-10 gear.
>
> Ja, men det fortæller os jo også bare at det at forsøge at forklare
> strøm og spænding som noget mekanisk er en dødfødt opgave.
Kun hvis man vender det forkert. Ellers virker det godt nok til visse ting.
 Det var bare tænkt som forståelses-hjælp.
Man bruger også nogle gange vand i rør til at sammenligne med strøm. Det
virker også nogenlunde, hvis man siger at bevægelse i vandet svarer til
strømstyrke, og trykket i vandet svarer til spænding.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Max (25-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 25-05-08 22:45 |
|
Hej Ulrik
> Kun hvis man vender det forkert. Ellers virker det godt nok til visse
> ting. Det var bare tænkt som forståelses-hjælp.
Prøv så at forklare gnister som noget mekanisk :)
--
Mvh Max
| |
Ulrik Smed (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 27-05-08 17:09 |
|
Max wrote:
> Hej Ulrik
>
>> Kun hvis man vender det forkert. Ellers virker det godt nok til visse
>> ting. Det var bare tænkt som forståelses-hjælp.
>
> Prøv så at forklare gnister som noget mekanisk :)
En pind der knækker når spændingen bliver for stor? Så er der pludselig
noget der bevæger sig hurtigt (stor strøm), og samtidig forsvinder
spændingen. Ok, det stunt virker kun én gang, så må man ta' en ny pind.
Men hey, så simulerer det jo en gnist der medfører kortslutning.
Nahh, måske ikke så brugbart. Men jeg er da glad for du ikke ville ha' mig
til at forklare et radiorør med mekanik. 
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Max (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 27-05-08 19:46 |
|
Hej Ulrik
> En pind der knækker når spændingen bliver for stor? Så er der
Jeg tænkte mere på en bil der skulle flyver over en kløft, her
skal bilen have en høj hastighed for at komme over :)
> Nahh, måske ikke så brugbart. Men jeg er da glad for du ikke ville
> ha' mig til at forklare et radiorør med mekanik.
Det er vel enkelt, det er jo en vandhane.
--
Mvh Max
| |
Ulrik Smed (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 27-05-08 21:00 |
|
Max wrote:
> Hej Ulrik
>
>> En pind der knækker når spændingen bliver for stor?
>
> Jeg tænkte mere på en bil der skulle flyver over en kløft, her
> skal bilen have en høj hastighed for at komme over :)
Hmm, men så er der jo bevægelse før 'gnisten springer'. Ved spænding er der
jo netop ikke nogen bevægelse, hverken ved mekanisk eller elektrisk
spænding.
>> Nahh, måske ikke så brugbart. Men jeg er da glad for du ikke ville
>> ha' mig til at forklare et radiorør med mekanik.
>
> Det er vel enkelt, det er jo en vandhane.
Jaohh, så har vi jo blandet flydende ting ind i det også. Men det er
egentlig meget sjovt at tænke på vand som el. En spole kunne være et
spiralformet rør, vandets vægt gør at strømmen har tendens til at fortsætte
selvom trykket ændres. En kondensator er en cylinder med en elastisk membran
i midten, og en studs i hver ende (for stort tryk sprænger membranen, og der
er gennemgang). En modstand er en indsnævring på et rør, osv. Et radiorør
kunne så være en dims med en indsnævring der ændrer størrelse afhængig af et
tryk på en studs. Og en transistor en indsnævring der ændres at et flow.
Minder mig om et pneumatisk orgel, sådan et rodede jeg lidt med engang, det
var næsten som at lege med strøm, her var det bare luft.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Leif Neland (16-06-2008)
| Kommentar
Fra : Leif Neland |
Dato : 16-06-08 14:38 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:4839ca5f$0$15882$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Ulrik
>
>> kraft. Hvis det var omvendt skulle vi sammenligne en 10-til-1 trafo
>> med et 1-til-10 gear.
>
> Ja, men det fortæller os jo også bare at det at forsøge at forklare
> strøm og spænding som noget mekanisk er en dødfødt opgave.
>
Man gør også det modsatte, når man f.ex. beregner på mekaniske ting, der kan
man jo bruge elektriske modeller til at beregne f.ex. varmebevægelse gennem
vægge, og svingninger i hjulophæng og hængebroer, hvor masse,
fjerderkarateristik, og varmeledning osv erstattes af modstande, spoler og
kondtensatorer (ikke nødvendigvis i den rækkefølge )
Leif
| |
Morten (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : Morten |
Dato : 26-05-08 07:46 |
|
> Man kan sammenligne en transformator med en gearkasse
Ja, netop.
Det faktum gør, at (til formålet viklede transformatorer) er særdeles
velegnede som alternativ til potentiometre i passive hifi forforstærkere.
Hvor et potentiometer altid gør udgangen svagere (undtagen ved fuld styrke),
så omsættes energien i trafoen, således at ved halv styrke (målt linært), så
gives halv spænding, men til gengæld kan der trækkes næsten dobbelt strøm
(der er altid et tab, omend lille). Det gør at kablets og
effektforstærkerindgangens kapacitans nemmere overkommes. Resultatet er
oftest endnu bedre lyd end med et potentiometer - og lige så støjfri.
Ulempen er dog at en trafobasseret forforstærker ikke er trinløs, men i
praksis kan trinene laves fine (mange) nok til hifi brug.
Dem her har jeg brugt i min: http://www.sowter.co.uk/attens.htm
Så trafoer har enormt mange anvendelsesmuligheder end lige dem, der nok lige
var tænkt mest på i det oprindelige indlæg: Spændingsomsætning til forsyning
af apparater samt galvanisk adskillelse fra lysnettet.
Mvh
Morten
| |
N_B_DK (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 26-05-08 08:27 |
|
"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> wrote in message
news:483a5c8c$0$15892$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
>Det gør at kablets og effektforstærkerindgangens
> kapacitans nemmere overkommes.
Du må mene kapacitet (medmindre du er svensker?), og hvis et kabels
indre kapacitet spiller den mindste rolle ved LF, så er man enten
sygelig fanatiker, eller har et ekstremt dårligt design.
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
Morten (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : Morten |
Dato : 26-05-08 11:46 |
|
> Du må mene kapacitet (medmindre du er svensker?),
Jeg gider ikke ordkløve, men en kondensators "kapacitet" betegnes kapacitans
og måles i Farad.
http://da.wikipedia.org/wiki/Kapacitans
Og ethvert kabel fungerer i princippet som en kondensator (og en spole og en
modstand i et helt virvar hvis vi skal regne i yderste konsekvens)
> og hvis et kabels indre kapacitet spiller den mindste rolle ved LF, så er
> man enten sygelig fanatiker, eller har et ekstremt dårligt design.
Det lyder som om du udtaler dig om noget du ikke har lyttet til. Det kan
klart anbefales.
Desværre findes der ikke så mange kommercielle (men de findes), så kan være
et problem at finde én hos en forhandler.
Selv en meter mellem passive forforstærker og effektforstærker har ganske
stor betydning ved en passiv forforstærker grundet potentiometret øger
udgangsimpedansen ganske betragteligt sammenlignet med en aktiv (buffer)
forforstærker. Her er det så trafoen viser sin force ved at have lav
udgangsimpedans uanset volumen men stadig være extrem støjsvag. Til gengæld
kan der være problemer med faseforskydning, men her er det jo lige netop at
trafoen skal være viklet til formålet så faseforskydning af betydning først
sker længe efter det hørbare område.
Mvh
Morten
| |
Max (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 26-05-08 12:04 |
|
Hej Morten
> Det lyder som om du udtaler dig om noget du ikke har lyttet til. Det
> kan klart anbefales.
Jeg er ikke i tvivl om at du kan høre forskel, men jeg vil påstå at
det ikke lyder mere rigtigt fordi man putter en uliniær komponent
ind i kredsløbet.
--
Mvh Max
| |
Morten (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : Morten |
Dato : 26-05-08 12:16 |
|
> Jeg er ikke i tvivl om at du kan høre forskel, men jeg vil påstå at
> det ikke lyder mere rigtigt fordi man putter en uliniær komponent
> ind i kredsløbet.
Ja, det er naturligvis et andet aspect. Så er spørgsmålet blot hvad der er
tættest på mest rigtigt ;)
En trafos ulinaritet og fasedrejning...
Et potentiometers høje udgangsimpedans...
Et potentiometer med en buffer umiddelbart bagefter (aktiv forforstærker) og
deraf typisk følgende støj, men også forvrængning fra bufferen...
Sandheden er nok ikke så simpel som man umiddelbart vil gøre den til, da
hver har deres fordele og ulemper og til noget brug vil én type være bedre,
til noget andet brug en anden type.
Men at sige det er dårligt design, det er lidt for simpelt og "lyder" af man
end ikke har gidet lytte seriøst til noget af det eller bare sætte sig en
smule ind i det.
Mvh
Morten
| |
Max (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 26-05-08 13:07 |
|
Hej Morten
> Men at sige det er dårligt design, det er lidt for simpelt og "lyder"
> af man end ikke har gidet lytte seriøst til noget af det eller bare
> sætte sig en smule ind i det.
Nå ja, men det lyder nu heller ikke særligt videnskabeligt korrekt
at man vælger at løse et problem ved at tilføje en konstruktion
en så problematisk komponent som en transformator, en komponent
der nærmest drukner i snylte kapacitet, induktion og modstand.
--
Mvh Max
| |
Morten (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : Morten |
Dato : 26-05-08 13:27 |
|
> Nå ja, men det lyder nu heller ikke særligt videnskabeligt korrekt
> at man vælger at løse et problem ved at tilføje en konstruktion
> en så problematisk komponent som en transformator, en komponent
> der nærmest drukner i snylte kapacitet, induktion og modstand.
Det er jo så spørgsmålet... I sidste ende må det jo komme an på hvordan man
under givne omstændigheder kan opnå mest korrekt signal ;)
Til sammenligning lyder det heller ikke særlig korrekt at en forstærker (de
analoge audiotyper jeg kender uanset om det er for- eller effektforstærker)
forstærker helt vildt, hvilket resulterer i at de umiddelbart "skyder" over
målet, hvilket så løses ved at give noget af udgangssignalet tilbage til
indgangen, så den "langsomt" svinger på plads (nemmest at illustrere ved
firkant-signaler, fænomenet kaldes vist ringning).
Hvorom alting er, noget er skrivebordsteori, noget andet er praksis. I
praksis kan alle tre dele (trafo, potentiometer og aktiv forforstærker) lyde
ganske fortrineligt. Hvilken der i et givent tilfælde vil lyde bedst
afhænger af "1000 ting".
Mvh
Morten
| |
Max (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 26-05-08 14:51 |
|
Hej Morten
> forforstærker) lyde ganske fortrineligt. Hvilken der i et givent
> tilfælde vil lyde bedst afhænger af "1000 ting".
Nej, det afhænger kun af en ting, nemlig mine øre :)
--
Mvh Max
| |
N_B_DK (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 26-05-08 15:32 |
|
"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> wrote in message
news:483ac02d$0$56776$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
> Nej, det afhænger kun af en ting, nemlig mine øre :)
OG endnu vigtigere, troen på ens dyrt indkøbte ting gør lyder "bedre",
for lyder den ikke bedre, er pengene jo spildt.
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
Max (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 26-05-08 16:17 |
|
Hej N_B_DK
> OG endnu vigtigere, troen på ens dyrt indkøbte ting gør lyder "bedre",
> for lyder den ikke bedre, er pengene jo spildt.
Jeg kender en del såkaldte audiofiler der bruger tiden på
at lytte til anlæget istedet for at lytte til musikken. Den der
audiofile tankegang opgav jeg for mange år siden, den
ødelægger jo glæden ved musikken, og man skal jo kun
høre live musik en gang for at forstå at det får man
aldrig hjem i stuen alligevel.
--
Mvh Max
| |
Morten (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Morten |
Dato : 27-05-08 09:11 |
|
> Jeg kender en del såkaldte audiofiler der bruger tiden på
> at lytte til anlæget istedet for at lytte til musikken. Den der
> audiofile tankegang opgav jeg for mange år siden, den
> ødelægger jo glæden ved musikken, og man skal jo kun
> høre live musik en gang for at forstå at det får man
> aldrig hjem i stuen alligevel.
Ja og det kommer helt an på hvilken form for live musik der er tale om.
Mange steder har de det med at sætte nogle PA højttalere op med en ekstrem
skinger piezo-diskant. Ud over selvfølgelig lydniveau generelt er for højt,
men især diskanten gør at ørerne "bløder". Den form for lavkvalitets live
lyd siger jeg nej tak til at få i stuen. Uanset om det så er den type musik
jeg hører mest der bliver gengivet sådan når det spilles live. Hvis de bare
til en start kunne sænke lydniveauet lidt kunne det være jeg hørte mere live
musik, men jeg bryder mig ikke specielt meget om i den grad at få blæst mine
ører i stykker.
Et "rigtigt" orkester, nej, det får man nok aldrig hjem i stuen... Eller
aldrig skal man vel aldrig sige, det kunne jo tænkes at teknologien kommer
tæt på en dag. Selvom jeg tvivler på det bliver lige foreløblig, ikke mindst
fordi det jo ikke lige er et felt, der forskes ret meget på på højt plan.
Mvh
Morten
| |
Max (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 27-05-08 10:32 |
|
Hej Morten
> Ja og det kommer helt an på hvilken form for live musik der er tale
> om. Mange steder har de det med at sætte nogle PA højttalere op med
Nej, selv dårlig livemusik kan ikke gengives korrekt hjemme i stuen.
> lige foreløblig, ikke mindst fordi det jo ikke lige er et felt, der
> forskes ret meget på på højt plan.
Nej, men der bliver brugt meget snakeoil inden for feltet.
--
Mvh Max
| |
Ulrik Smed (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 27-05-08 17:25 |
|
Morten wrote:
> Et "rigtigt" orkester, nej, det får man nok aldrig hjem i stuen...
> Eller aldrig skal man vel aldrig sige, det kunne jo tænkes at
> teknologien kommer tæt på en dag. Selvom jeg tvivler på det bliver
> lige foreløblig, ikke mindst fordi det jo ikke lige er et felt, der
> forskes ret meget på på højt plan.
Lige netop det kunne jeg faktisk godt tænke mig at forske lidt i. For jeg er
helt enig, der mangler bare noget 'sug' og 'magi' på anlæggets forsøg på at
gengive et symfoniorkester. Men hvorfor?
Med meget andet musik går det meget bedre. Mine hjemmelavede bånddiskanter
kan lave de fineste 'gnister' og mikrodetaljer og luft i toppen, som mangler
på mange almindelige højttalere. Men det der 'sug' man får i maven når man
hører et orkester, der er der bare ikke. Hvis det kunne komme med, så var
der pludselig noget ved at høre klassisk på stereo'en.
Udgangstrinnet er også hjemmelavet, og går op over 300kHz. Og potmeteret
sidder efter signalkablet, så kapaciteten ikke har indflydelse. Men jeg tror
egentlig slet ikke problemet ligger der.
Hvad er det der får en til at føle det superfede 'sug' fra et orkester?
Fornemmelsen kan vist bedst beskrives som det man kalder 'sommerfugle i
maven'.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Hauge (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Hauge |
Dato : 27-05-08 17:58 |
|
Hej
Ulrik Smed wrote:
> Mine hjemmelavede
> bånddiskanter
Har du noget info om dem? Jeg synes det kunne være meget interessant at
kikke lidt på, og eventuelt lave efter.
Mvh Hauge
| |
Ulrik Smed (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 27-05-08 19:03 |
|
Hauge wrote:
> Hej
> Ulrik Smed wrote:
>> Mine hjemmelavede
>> bånddiskanter
>
> Har du noget info om dem? Jeg synes det kunne være meget interessant
> at kikke lidt på, og eventuelt lave efter.
Hm, har faktisk ikke nogle tegninger eller noget. :-/ Men kan da lige
beskive dem i store træk. De 'opstod' fordi jeg fandt nogle monster-magneter
fra nogle gamle kæmpe-harddiske. Det er nogle firkantede klodser, så har jeg
placeret 3 i hestesko-facon, og lavet polstykker til at samle feltet.
Spalten mellem polstykkerne er 1cm bred og 9cm høj. Man plejer at hænge
båndet frit i luften, kun fastgjort foroven og forneden. Men jeg har lavet
polstykkerne i to 'lag', og lavet båndet lidt bredere end spalten, således
at kanten af båndet er klemt fast mellem de to lag af polstykkerne. Der er
noget papir imellem, så strømmen ikke løber i jernet. Det gør at der ikke
kan komme luft mellem båndet og polstykkerne, og at båndet bliver kølet af
polstykkerne. Båndet er lavet af noget tyndt folie fra en gammel
kondensator, det er tyndere end sølvpapir. Båndet er bølget i lodrette
bølger, for ikke at rasle. Det er tricky at lave, det er betydelig lettere
at lave det på den 'almindelige' måde, med vandrette bølger i båndet, og
frithængende, kun sat fast øverst og nederst, hvor signalet også tilføres
(som Gamma bånddiskanter). Der skal trafo på (så er vi lidt on-topic igen
til impedanstilpasning, lukket ferritkerne, 20-30 vindinger på primær,
og 2 tykke på sekundær.
Frekvensgangen er meget afhængig af hvad der bag ved båndet. Så der har jeg
et ladekammer med en bestemt facon og størrelse.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Stig Johansen (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Stig Johansen |
Dato : 27-05-08 18:45 |
|
Ulrik Smed wrote:
> Hvad er det der får en til at føle det superfede 'sug' fra et orkester?
'sug' er vel et subjektivt begreb, men jeg har selv (engang[1]) haft gode
erfaringer med ekponiential-hyperbolske horn højttalere, krydret over
mellemtonen til nogle 'super-tweters' fra fostex, der gik til 37,5 KHz
[1] Indtil konen syntes at selvbyg var grimt.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
| |
Ulrik Smed (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 27-05-08 21:15 |
|
Stig Johansen wrote:
> Ulrik Smed wrote:
>
>> Hvad er det der får en til at føle det superfede 'sug' fra et
>> orkester?
>
> 'sug' er vel et subjektivt begreb
Ja, der må være en god klat psykoakustik i det. Jeg gad bare godt vide
præcis hvad der er for en egenskab ved lyden der fremkalder det. Jeg pønser
lidt på at lave et par rundstrålende bånddiskanter, måske er det noget
spredning i toppen der skal til. Det er jo næsten altid en mangelvare.
>, men jeg har selv (engang[1]) haft
> gode erfaringer med ekponiential-hyperbolske horn højttalere, krydret
> over mellemtonen til nogle 'super-tweters' fra fostex, der gik til
> 37,5 KHz
Lyder spændende. Fostex bånddiskanter?
> [1] Indtil konen syntes at selvbyg var grimt.
Heh, varanen her i huset er en rigtig varan, så han er ligeglad, LOL!
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Stig Johansen (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Stig Johansen |
Dato : 28-05-08 06:19 |
|
Ulrik Smed wrote:
> Stig Johansen wrote:
>> Ulrik Smed wrote:
>>
>>> Hvad er det der får en til at føle det superfede 'sug' fra et
>>> orkester?
>>
>> 'sug' er vel et subjektivt begreb
>
> Ja, der må være en god klat psykoakustik i det. Jeg gad bare godt vide
> præcis hvad der er for en egenskab ved lyden der fremkalder det.
Det er ikke kun psykoakustik, synes jeg.
Jeg valgte at eksperimentere med forskelige varianter af horn og trykkamre.
Så vidt jeg husker (25+ år siden), så sker der det, at dels sænkes
resonansfrekvensen til omkring halvdelen, dels reduceres forvrængningen fra
ca 6% til ca 1%.
Netop disse to ting, sammenholdt med at jeg undværer delefilter, giver en
hmm. hvad skal man kalde det.. fasthed, og pondus i de dybere toner.
Derudover skal man have rigeligt med 'hestekræfter' i sin forstærker.
Jeg kan huske jeg kiggede på signalerne med oscilloskop, og ved en
gennemsnitlig effekt på 1W i mellemtoneområdet, peakede bassen med ca 60W.
Og det er naturligvis uden tonekontroller af nogen art.
> Jeg
> pønser lidt på at lave et par rundstrålende bånddiskanter, måske er det
> noget spredning i toppen der skal til. Det er jo næsten altid en
> mangelvare.
En af de ting jeg eksperimanterede med var, at montere en 8" fuldtone enhed,
lidt på skrå sådan at den pegede mest op i loftet, og måske 10 % direkte.
Det var inspireret af Bose, som peger på, at 90% af lyden i en koncertsal er
indirekte lyd.
> Lyder spændende. Fostex bånddiskanter?
Nej, det var en horn/ dome eller kombination - tweeter?
Jeg har forsøgt at finde noget tilsvarende på deres hjemmeside:
htp:// www.fostexinternational.com/speaker_home.shtml
Men siden ser ud til at være defaced lige nu, og derfor har jeg fjernet et
t, så man ikke uforvarende klikker på den.
> Heh, varanen her i huset er en rigtig varan, så han er ligeglad, LOL!
Ok, det var nok lidt min egen skyld. Jeg var mere interesseret i lyden, og
kom sjældent længere med finishen end til rå spånplader.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
| |
N_B_DK (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 28-05-08 07:17 |
|
Stig Johansen wrote:
> Jeg valgte at eksperimentere med forskelige varianter af horn og
> trykkamre. Så vidt jeg husker (25+ år siden), så sker der det, at
> dels sænkes resonansfrekvensen til omkring halvdelen,
Ovenstående giver absolut ingen mening, det svarer til følgende sætning,
forskellen er ens, det er farven der har en anden lyd.
> Jeg kan huske jeg kiggede på signalerne med oscilloskop, og ved en
> gennemsnitlig effekt på 1W i mellemtoneområdet, peakede bassen med ca
> 60W. Og det er naturligvis uden tonekontroller af nogen art.
Igen, det siger intet som helst om noget, uden at vide hvilke frekvenser
du sender ind i kassen,
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
Stig Johansen (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Stig Johansen |
Dato : 28-05-08 15:09 |
|
N_B_DK wrote:
> Stig Johansen wrote:
>
>> Jeg valgte at eksperimentere med forskelige varianter af horn og
>> trykkamre. Så vidt jeg husker (25+ år siden), så sker der det, at
>> dels sænkes resonansfrekvensen til omkring halvdelen,
>
> Ovenstående giver absolut ingen mening, det svarer til følgende sætning,
> forskellen er ens, det er farven der har en anden lyd.
Der er forskellige former for horn, bla. eksponentielle, og
hyperbolsk-eksponentielle, samtidig kan man eksperimentere med at lave
runde 'hjærner' i foldehornet m.v. - og - der er meget stor forskel i den
færdige lyd.
Mht. trykkammeret, så mener jeg det maksimale kompressionsforhold lå omkring
1:2,5 - men jeg mener det var bedst (lydmæssigt) omkring 1:2.
Der sker nogle mærkelige ting med bla. mht. impedansen omkring
resonansfrekvensen, så at sænke resonansfrekvensen fra f.eks. 40 Hz til
20Hz medfører at man får de lave toner samt undertoner, med.
>> Jeg kan huske jeg kiggede på signalerne med oscilloskop, og ved en
>> gennemsnitlig effekt på 1W i mellemtoneområdet, peakede bassen med ca
>> 60W. Og det er naturligvis uden tonekontroller af nogen art.
>
> Igen, det siger intet som helst om noget, uden at vide hvilke frekvenser
> du sender ind i kassen,
Der var ikke tale om målinger med tonegenerator, men at observere diverse
musik fra anlægget, altså et oscilloskop direkte på udgangen.
Det var ikke for at analysere frekvensgange, men for at se hvornår mine
hjemmebyggede forstærkere klippede.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
| |
N_B_DK (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 28-05-08 17:49 |
|
Stig Johansen wrote:
> N_B_DK wrote:
> Der er forskellige former for horn, bla. eksponentielle, og
> hyperbolsk-eksponentielle, samtidig kan man eksperimentere med at lave
> runde 'hjærner' i foldehornet m.v. - og - der er meget stor forskel i
> den færdige lyd.
Så langt er vi enige, men ALT har en resonans frekvens, så at sige den
er halveret, er noget sludder, er det kabinettes, en af enhedernes
resonans frekvens der er ændret, eller ?
> Der sker nogle mærkelige ting med bla. mht. impedansen omkring
> resonansfrekvensen, så at sænke resonansfrekvensen fra f.eks. 40 Hz
> til 20Hz medfører at man får de lave toner samt undertoner, med.
Ved resonans frekvensen sker der et naturligt boost.
> Det var ikke for at analysere frekvensgange, men for at se hvornår
> mine hjemmebyggede forstærkere klippede.
Så benytter man netop en kendt kilde, dvs en frekvens generator, alt
andet er direkte tåbeligt. (for man kan ikke bruge resultaterne til
noget)
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
Ulrik Smed (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 28-05-08 23:51 |
|
N_B_DK wrote:
> Så langt er vi enige, men ALT har en resonans frekvens, så at sige den
> er halveret, er noget sludder, er det kabinettes, en af enhedernes
> resonans frekvens der er ændret, eller ?
Systemresonansen, vel sagtens.
> Ved resonans frekvensen sker der et naturligt boost.
Ikke hvis Q'et er mindre end ca. 0.7. Ellers ja.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Stig Johansen (29-05-2008)
| Kommentar
Fra : Stig Johansen |
Dato : 29-05-08 06:57 |
|
N_B_DK wrote:
> Stig Johansen wrote:
>> N_B_DK wrote:
>> Der er forskellige former for horn, bla. eksponentielle, og
>> hyperbolsk-eksponentielle, samtidig kan man eksperimentere med at lave
>> runde 'hjærner' i foldehornet m.v. - og - der er meget stor forskel i
>> den færdige lyd.
>
> Så langt er vi enige, men ALT har en resonans frekvens, så at sige den
> er halveret, er noget sludder, er det kabinettes, en af enhedernes
> resonans frekvens der er ændret, eller ?
Det er enhedens resonansfrekvens man halverer med trykkammeret.
Nu er det som sagt mange år siden, og der var det stort set umuligt, med en
normal pengepung, at finde enheder med tilstrækkelig lav resonavnsfrekvens.
>> Det var ikke for at analysere frekvensgange, men for at se hvornår
>> mine hjemmebyggede forstærkere klippede.
>
> Så benytter man netop en kendt kilde, dvs en frekvens generator, alt
> andet er direkte tåbeligt. (for man kan ikke bruge resultaterne til
> noget)
Det kunne jeg sådan set bruge til noget.
Klipningen viser sig som tydelige vandrette streger og det var nemt for mig
at se ved hvilken spænding det skete.
Du må gerne kalde det uvidenskabeligt, men jeg synes det netop er
interessant at kigge på det aktuelle musik, eller blanding af frekvenser,
og ikke enkeltstående frekvenser.
Det er jo netop når bassen medfører klipning, at man mister de høje (over)
toner.
En anden ting er så, at jeg ikke havde en frekvensgenerator, og der skulle
eddermanemig deles mange morgeaviser ud hvis jeg skulle købe en
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
| |
Ulrik Smed (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 28-05-08 10:10 |
|
Stig Johansen wrote:
> Ulrik Smed wrote:
>> Ja, der må være en god klat psykoakustik i det. Jeg gad bare godt
>> vide præcis hvad der er for en egenskab ved lyden der fremkalder det.
>
> Det er ikke kun psykoakustik, synes jeg.
> Jeg valgte at eksperimentere med forskelige varianter af horn og
> trykkamre. Så vidt jeg husker (25+ år siden), så sker der det, at
> dels sænkes resonansfrekvensen til omkring halvdelen, dels reduceres
> forvrængningen fra ca 6% til ca 1%.
Ja, horn kan nogle ting der er svære at lave med almindelige kabinetter,
netop det med at presse resonansen ned og sænke forvrængningen. Det er en
akustisk transformator (for nu at være on-topic igen som nærmest
fastholder membranen så den ikke svinger nær så meget. Men jeg har nu heller
ikke oplevet 'suget' på hornhøjttalere.
> Netop disse to ting, sammenholdt med at jeg undværer delefilter,
> giver en hmm. hvad skal man kalde det.. fasthed, og pondus i de
> dybere toner. Derudover skal man have rigeligt med 'hestekræfter' i
> sin forstærker.
> Jeg kan huske jeg kiggede på signalerne med oscilloskop, og ved en
> gennemsnitlig effekt på 1W i mellemtoneområdet, peakede bassen med ca
> 60W. Og det er naturligvis uden tonekontroller af nogen art.
Ja, det lyder meget sandsynligt. Så er det også pænt højt, hvis det er
følsomme hornhøjttalere.
>> Jeg
>> pønser lidt på at lave et par rundstrålende bånddiskanter, måske er
>> det noget spredning i toppen der skal til. Det er jo næsten altid en
>> mangelvare.
>
> En af de ting jeg eksperimanterede med var, at montere en 8" fuldtone
> enhed, lidt på skrå sådan at den pegede mest op i loftet, og måske 10
> % direkte. Det var inspireret af Bose, som peger på, at 90% af lyden
> i en koncertsal er indirekte lyd.
Ja, det lyder også flot, minder mig om de gamle små B&O diskant-kuber. Og
jeg har da også mistænkt mine bånddiskanter for at kunne det de kan, fordi
de har en bedre spredning end de typiske1-tommer domes. De spreder dog kun i
det vandrette plan. Men jeg ved egentlig ikke hvor korrekt det er med alt
den spredning, for det er jo ikke ens stues akustik man er interesseret i at
lytte til, men optagerummets. Problemet kan være at man har en masse
spredning i de lavere frekvenser, men ofte mangler den i de helt høje. Det
er svært at løse, for enhederne har en tendens til at samle de høje
frekvenser i et smalt bundt. Så selvom de er lineære målt forfra, mangler
der alligevel en masse energi i diskanten, samlet set. Det kunne løses med
et par runde bånddiskanter, de vil have kugleformet spredning helt op i
supertoppen. Men om det så vil give mig mit 'sug', det ved jeg ikke.
>> Lyder spændende. Fostex bånddiskanter?
>
> Nej, det var en horn/ dome eller kombination - tweeter?
> Jeg har forsøgt at finde noget tilsvarende på deres hjemmeside:
> htp:// www.fostexinternational.com/speaker_home.shtml
> Men siden ser ud til at være defaced lige nu, og derfor har jeg
> fjernet et t, så man ikke uforvarende klikker på den.
Jeg kender en der har et par Tannoy af dem med diskanthorn i midten af en
15-tommer bas. Der sidder en 2-tommer alu-dome omme bagved magneten og
spiller gennem nogle kanaler og ud i et horn der sidder inde i bassens
svingspole. Basmembranen fortsætter så hornet, så den faktisk udgør et
15-tommer diskanthorn. Der er sq noget smæk og pondus og 'fysik' på dér. Det
lyder godt og flot, men de er også meget 'direkte', de spreder jo ikke så
meget.
> Ok, det var nok lidt min egen skyld. Jeg var mere interesseret i
> lyden, og kom sjældent længere med finishen end til rå spånplader.
Ha! Hvor jeg kender det. Min nye sub er også bare en rå spånpladekasse.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Stig Johansen (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Stig Johansen |
Dato : 28-05-08 15:22 |
|
Ulrik Smed wrote:
> Ha! Hvor jeg kender det. Min nye sub er også bare en rå spånpladekasse.
>
Min sidste sub var en kombineret trykkammer og transmissionline med dobbelte
22mm spånplader med 9 mm sand imellem.
Enheden var en 18" Cerwin Vega 189 es, den eneste enhed jeg har set(købet)
hvor der stod:
WARNING: Can cause damage to buildings!
Nominel belastning: 1KW.
Den var i omegnen af 1 M3, vistnok 80x90x100, og var muligvis udslaget til
vi gik over til Bose.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
| |
Ulrik Smed (29-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 29-05-08 00:03 |
|
Stig Johansen wrote:
> Min sidste sub var en kombineret trykkammer og transmissionline med
> dobbelte 22mm spånplader med 9 mm sand imellem.
>
> Enheden var en 18" Cerwin Vega 189 es, den eneste enhed jeg har
> set(købet) hvor der stod:
> WARNING: Can cause damage to buildings!
> Nominel belastning: 1KW.
>
> Den var i omegnen af 1 M3, vistnok 80x90x100, og var muligvis
> udslaget til vi gik over til Bose.
Ok, der kan jeg vist ikke følge med. Min er på lidt mere beskedne 85
liter, og bare lavet i et lag 23mm plade. Med to Vifa 12-tommere i compound
kobling. De sidder i et koblet cavity båndpas-kabinet af den type med et
lukket og et portet kammer, altså 12dB/oktav både op og ned. Den går vel ned
til en 25-26 Hz -3dB. Og er 6dB nede ved omkring 20Hz. Det lyder faktisk
pænt dybt i forhold til hvor lille kassen er.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Stig Johansen (29-05-2008)
| Kommentar
Fra : Stig Johansen |
Dato : 29-05-08 06:45 |
|
Ulrik Smed wrote:
> Ok, der kan jeg vist ikke følge med.
Det var squ også for vildt. Jeg havde bygget den på stedet, og måtte hyre 4
voksne knægte til at flytte den
> Min er på lidt mere beskedne 85
> liter, og bare lavet i et lag 23mm plade. Med to Vifa 12-tommere i
> compound kobling. De sidder i et koblet cavity båndpas-kabinet af den type
> med et lukket og et portet kammer, altså 12dB/oktav både op og ned.
Jeg har ikke fulgt med i udviklingen, men umiddelbart lyder det lidt analogt
med Boses Acousticmass.
Lige nu har vi Bose AM5 - II, hvor det vistnok kun er 2 x 6" i subben, men i
forholdt til størrelsen er det imponerende hvad der kan komme ud af sådan
en.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
| |
Ulrik Smed (30-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 30-05-08 07:13 |
|
Stig Johansen wrote:
> Ulrik Smed wrote:
> Jeg har ikke fulgt med i udviklingen, men umiddelbart lyder det lidt
> analogt med Boses Acousticmass.
Ja, det skal nok passe. Men der findes nu mange sub's der er bygget sådan,
f.eks. mange af de små PC-sub's med et par små sidehøjttalere. Bose har vist
nogle der er åbne i begge ender, det gør at de skærer med 18dB/oktav i
stedet for 12.
> Lige nu har vi Bose AM5 - II, hvor det vistnok kun er 2 x 6" i
> subben, men i forholdt til størrelsen er det imponerende hvad der kan
> komme ud af sådan en.
Jeg reparerede engang en lignende aktiv Bose sub, er lige ved at tro det kun
var to 5-tommere der var i. Det var også ret vildt hvad den kunne.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Max (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 27-05-08 21:58 |
|
Hej Stig
> [1] Indtil konen syntes at selvbyg var grimt.
Ja, du har jo så forsømt at opdrage hende :)
--
Mvh Max
| |
Martin Larsen (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 27-05-08 20:39 |
|
"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i meddelelsen
news:483c3603$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Hvad er det der får en til at føle det superfede 'sug' fra et orkester?
> Fornemmelsen kan vist bedst beskrives som det man kalder 'sommerfugle i
> maven'.
>
Det kunne være infralyd hvis du mærker lyden der. Jeg ville normalt tro at
musikoplevelse foregik mellem ørerne
Mvh
Martin
| |
Ulrik Smed (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 27-05-08 22:36 |
|
Martin Larsen wrote:
> "Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i meddelelsen
> news:483c3603$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> Hvad er det der får en til at føle det superfede 'sug' fra et
>> orkester? Fornemmelsen kan vist bedst beskrives som det man kalder
>> 'sommerfugle i maven'.
>>
>
> Det kunne være infralyd hvis du mærker lyden der.
Det er mest lyden af alle violinerne på en gang der giver det der store
superluftige lækre sug, jeg tror ikke det indeholder noget bas af betydning.
Men der er jo nogen der mener at det som ligger over det hørbare har
betydning, det er nok mere sandsynligt i den her sammenhæng, for netop
violinen er vistnok det instrument som går allerhøjest op i overtonerne.
100-200 kHz eller sådan noget. Det er jo så bare ikke med på almindelige
CD'er.
> Jeg ville normalt
> tro at musikoplevelse foregik mellem ørerne
;-p
Eller i mellemgulvet, hvis det er en lilletromme med smæk på.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Max (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 27-05-08 23:01 |
|
Hej Ulrik
> Det er mest lyden af alle violinerne på en gang der giver det der
> store superluftige lækre sug, jeg tror ikke det indeholder noget bas
Tror du ikke at det er rummet som ikke kan formidles ?
--
Mvh Max
| |
Ulrik Smed (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 28-05-08 09:23 |
|
Max wrote:
> Hej Ulrik
>
>> Det er mest lyden af alle violinerne på en gang der giver det der
>> store superluftige lækre sug, jeg tror ikke det indeholder noget bas
>
> Tror du ikke at det er rummet som ikke kan formidles ?
Hmm, man får jo fint masser af rum med i mange situationer, f.eks. i kirker
og andre meget 'levende' rum. Men en koncertsal er selvfølgelig med meget
kortere efterklang, og en meget 'fin-tunet' akustik, som gør at tingene
lyder præcist og detaljeret. Transienter står skarpt uden at drukne i
rumklang. Og alligevel lyder det ikke 'tørt' og kedeligt som i et dæmpet
rum. Det kan måske være svært at få med korrekt.
Gad vide om man ville føle det samme sug hvis man hørte orkesteret udendørs.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Max (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 28-05-08 09:57 |
|
Hej Ulrik
> Gad vide om man ville føle det samme sug hvis man hørte orkesteret
> udendørs.
Jeg har engang stået lige foran et big band på torvet, den oplevelse
slæber man heller ikke lige hjem i stuen, det er heavy metal der
virkelig vil noget.
--
Mvh Max
| |
Ukendt (29-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 29-05-08 17:28 |
|
"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> wrote in message
news:483c3603$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Hvad er det der får en til at føle det superfede 'sug' fra et orkester?
> Fornemmelsen kan vist bedst beskrives som det man kalder 'sommerfugle i
> maven'.
>
For det første er der en psykologisk effekt ved at høre musik live. Det ER
bare federe at høre musik live. Selv bands man ikke kan li', kan nogen gange
være ok, bare det er live.
For det andet, kan dit anlæg ikke gengive den dynamik der er i lyden til en
rigtig koncert.
mvh.
Kim Frederiksen
| |
Morten (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Morten |
Dato : 27-05-08 07:49 |
|
> OG endnu vigtigere, troen på ens dyrt indkøbte ting gør lyder "bedre", for
> lyder den ikke bedre, er pengene jo spildt.
Jeg har skam spildt mange penge, det vil jeg gerne indrømme ;)
Og indrømmer gerne at jeg køber "guldstik" alene for synsskyld. Eller dvs.
næsten, for oftest, så er det de stik af bedst mekanisk kvalitet. Kunne jeg
få samme mekaniske kvalitet forniklet i stedet købte jeg dem. Og jeg bruger
heller ikke mange hundrede kr. på højttalerkabler, der nøjes jeg med noget
alm. 4 mm2 af ukendt mærke - ikke noget der koster alverden.
Men den trafobasserede forforstærker har sine fordele - men da naturligvis
også ulemper.
Men inden i afskriver den helt, så vil jeg foreslå i prøver at give den et
seriøst lyt. Fair nok i ikke vil investere i én eller lave en selv, da i
ikke synes i har behov for én. Jeg investerer heller ikke lige foreløblig i
båndhøjttalere eller elektrostater selvom de vil kunne gøre det endnu bedre.
Alternativt, kunne det være interessant hvis nogen kunne diske op med
måleeksempler, der kan illustrere /måle/forskellen mellem en passiv
forforstærker med hhv. trafo af god kvalitet, potentiometer og potentiometer
med buffer (alm. forforstærker, gerne med et par typer buffere med hhv.
transistorer og opamps). Naturligvis vil det enlige potentiometer vinde
stort hvis vi alene ser på signalet umiddelbart efter komponenten uden
belastning. Men hvad sker der når man måler på udgangen når den er belastet
med en meter typisk audio-kabel (ganske alm. fornuftig kvalitet, ikke
lakridskabel, men heller ikke "guldkabel") samt belastning svarende til
indgangen på en typisk effektforstærker (og gerne flere typer, både nyere og
ældre konstruktioner). Jeg er ikke så sikker på at det enlige potentiometer
her vil være den store vinder grundet dets store udgangsimpedans. Den kan
naturligvis nedsættes ved at vælge potentiometer med lav modstand, men så
belastes kilden til gengæld også mere.
Mvh
Morten
| |
Bo Braendstrup (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Bo Braendstrup |
Dato : 27-05-08 12:59 |
|
"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> wrote in message
news:483aaca0$0$15881$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Nå ja, men det lyder nu heller ikke særligt
>> videnskabeligt korrekt
>> at man vælger at løse et problem ved at tilføje en
>> konstruktion
>> en så problematisk komponent som en transformator, en
>> komponent
>> der nærmest drukner i snylte kapacitet, induktion og
>> modstand.
>
> Det er jo så spørgsmålet... I sidste ende må det jo komme
> an på hvordan man under givne omstændigheder kan opnå mest
> korrekt signal ;)
>
> Til sammenligning lyder det heller ikke særlig korrekt at
> en forstærker (de analoge audiotyper jeg kender uanset om
> det er for- eller effektforstærker) forstærker helt vildt,
> hvilket resulterer i at de umiddelbart "skyder" over
> målet, hvilket så løses ved at give noget af
> udgangssignalet tilbage til indgangen, så den "langsomt"
> svinger på plads (nemmest at illustrere ved
> firkant-signaler, fænomenet kaldes vist ringning).
Here we go again.
Negativ tilbagekobling foregår med lysets hastighed,
minus en ubetydelig tøddel.
Kan du høre forskel på gult , grønt og infrarødt lys?
/Bo.
| |
Morten (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Morten |
Dato : 27-05-08 13:29 |
|
> Negativ tilbagekobling foregår med lysets hastighed,
> minus en ubetydelig tøddel.
I så fald burde de fleste forstærkere have en båndbredde langt højere end de
i virkeligheden har.
> Kan du høre forskel på gult , grønt og infrarødt lys?
Næ, jeg bruger øjnene til at se med.
De lider dog af den samme mangel, som de fleste andre menneskeøjne, at de
kun opfatter bølgelængder mellem 400 og 700 nanometer (sådan cirka, har ikke
lige slået det op noget sted).
Jeg har ikke prøvet at bruge ørene til at se med - er det da bedre? Hvordan
gør man det?
Mvh
Morten
| |
Bo Braendstrup (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Bo Braendstrup |
Dato : 27-05-08 14:53 |
|
"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> wrote in message
news:483bfe73$0$15895$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Negativ tilbagekobling foregår med lysets hastighed,
>> minus en ubetydelig tøddel.
>
> I så fald burde de fleste forstærkere have en båndbredde
> langt højere end de i virkeligheden har.
Fordi elektronerne bevæger sig med lysets hastighed, kan man
ikke sige at en forstærkers øvre grænsefrekvens skal ligge
lidt
over dagslys, vel?
Miller-kapacitet. Siger det dig noget?
/Bo.
| |
Morten (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Morten |
Dato : 27-05-08 15:28 |
|
> Fordi elektronerne bevæger sig med lysets hastighed, kan man
> ikke sige at en forstærkers øvre grænsefrekvens skal ligge lidt
> over dagslys, vel?
>
> Miller-kapacitet. Siger det dig noget?
Jada. Og det er også én (af mange) af årsagerne til at passiv forforstærker
med potentiometer skal potentiometret helst ikke have for høj værdi. (Og som
sagt før, så har lav værdi også en betydning da det belaster kilden).
Og det er jo så også én af årsagerne til at negativ feedback ikke korrigeres
med lysets hastighed. Det er lidt som at sige du kan nå at bremse med lysets
hastighed fordi lyset fra den pludseligt opståede forhindring nærmer sig
dine øjne med lysets hastighed. Læg dertil tiden det tager dine øjne at
opfatte lyset, din hjerne til at bearbejde signalet og sende besked til dine
muskler, dernæst tiden det tager for signalet at løbe gennem dit nervesystem
til dine muskler og til de når at reagere - alt det sidste kan man ikke sige
foregår med lysets hastighed (i hvert fald ikke hvis informationen skal
bruges til noget praktisk).
Mvh
Morten
| |
Bo Braendstrup (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Bo Braendstrup |
Dato : 28-05-08 22:59 |
|
"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> wrote in message
news:483c1a6d$0$15897$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Fordi elektronerne bevæger sig med lysets hastighed, kan
>> man
>> ikke sige at en forstærkers øvre grænsefrekvens skal
>> ligge lidt
>> over dagslys, vel?
>>
>> Miller-kapacitet. Siger det dig noget?
>
> Jada. Og det er også én (af mange) af årsagerne til at
> passiv forforstærker med potentiometer skal potentiometret
> helst ikke have for høj værdi. (Og som sagt før, så har
> lav værdi også en betydning da det belaster kilden).
Alene udtrykket "passiv forforstærker" byder mig imod.
Det hedder "et variabelt dæmpningsled".
Miller-kapacitet findes ikke i forbindelse med passive
komponenter.
Kun i forbindelse med aktive komponenter.
Det vidste du åbenbart ikke.
Utilsigtede kapacitive egenskaber i forbindelse med passive
komponenter
hedder "strøkapacitet". På engelsk "parasitic capacitance".
> Og det er jo så også én af årsagerne til at negativ
> feedback ikke korrigeres med lysets hastighed. Det er lidt
> som at sige du kan nå at bremse med lysets hastighed fordi
> lyset fra den pludseligt opståede forhindring nærmer sig
> dine øjne med lysets hastighed. Læg dertil tiden det tager
> dine øjne at opfatte lyset, din hjerne til at bearbejde
> signalet og sende besked til dine muskler, dernæst tiden
> det tager for signalet at løbe gennem dit nervesystem til
> dine muskler og til de når at reagere - alt det sidste kan
> man ikke sige foregår med lysets hastighed (i hvert fald
> ikke hvis informationen skal bruges til noget praktisk).
Hvorfor sammenligner du nu elektriske systemer med
biologiske?
Og hvorfor forbinder du Miller-kapacitet med båndbredde
og forsinkelse på negativ tilbagekobling? Det er jo direkte
forkert!
En aktivt komponents Miller-kapacitet vedrører jo netop
komponentens
øvre grænsefrekvens/båndbredde _UANSET_ om det kredsløb
komponenten
er en del af, har tilbagekobling eller ikke har
tilbagekobling.
Det vidste du åbenbart heller ikke.
/Bo.
| |
N_B_DK (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 28-05-08 06:21 |
|
Bo Braendstrup wrote:
> "Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> wrote in message
> Miller-kapacitet. Siger det dig noget?
Ej hvor er du tarvelig at bringe den slags parasit kapaciteter ind i
billedet!
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
Bo Braendstrup (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Bo Braendstrup |
Dato : 28-05-08 22:42 |
|
"N_B_DK" <N_B_DKSPAM@hotmail.com> wrote in message
news:483cec35$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
> Bo Braendstrup wrote:
>
>> Miller-kapacitet. Siger det dig noget?
>
> Ej hvor er du tarvelig at bringe den slags parasit
> kapaciteter ind i billedet!
Sandheden er ilde hørt.
Det er nok derfor der er så meget løgn inden for "HiFi".
Ha!
/Bo.
| |
N_B_DK (29-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 29-05-08 00:19 |
|
"Bo Braendstrup" <bo.braendstrup@mail.dk> wrote in message
news:483dd1d2$0$56777$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
>> Ej hvor er du tarvelig at bringe den slags parasit
>> kapaciteter ind i billedet!
>
> Sandheden er ilde hørt.
> Det er nok derfor der er så meget løgn inden for "HiFi".
> Ha!
Du har så evig ret, men husk nu at fysik og naturlove er sat ud af spil
når det gælder HIFI, så koldpresset linolie og vievand hjælper alligevel
på næsten alle anlæg...
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
Ukendt (29-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 29-05-08 21:25 |
|
"N_B_DK" <admin@spamme.dyndns.dk> wrote in message
news:483de86c$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Du har så evig ret, men husk nu at fysik og naturlove er sat ud af spil
> når det gælder HIFI, så koldpresset linolie og vievand hjælper alligevel
> på næsten alle anlæg...
>
Min linolie har nu altid været omkring stuetemperatur. Det giver den bedste
lyd, synes jeg.
/Kim
| |
N_B_DK (31-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 31-05-08 00:48 |
|
"Kim Frederiksen" <kim snabel-a the bindestreg coffeeshop punktum dk>
wrote in message news:483f111d$0$90263$14726298@news.sunsite.dk
> "N_B_DK" <admin@spamme.dyndns.dk> wrote in message
> news:483de86c$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> Du har så evig ret, men husk nu at fysik og naturlove er sat ud af
>> spil når det gælder HIFI, så koldpresset linolie og vievand hjælper
>> alligevel på næsten alle anlæg...
>>
>
> Min linolie har nu altid været omkring stuetemperatur. Det giver den
> bedste lyd, synes jeg.
Ja, men den skal presses kold, ellers så farver den lyden i en yderst
negativ retning, og helt slemt bliver det hvis den påføres med en pensel
og ikke bomuldsvat.
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
N_B_DK (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 26-05-08 15:28 |
|
"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> wrote in message
news:483aa301$0$15900$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
> eller bare sætte sig en smule ind i det.
Hvad er så din videnskabelige baggrund for at udtale dig om disse ting ?
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
Morten (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Morten |
Dato : 27-05-08 07:52 |
|
> Hvad er så din videnskabelige baggrund for at udtale dig om disse ting ?
Hvad er din?
Du ved jo ikke engang hvad kapacitans er...
Mvh
Morten
| |
N_B_DK (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 28-05-08 06:35 |
|
Morten wrote:
> Hvad er din?
> Du ved jo ikke engang hvad kapacitans er...
At du kan finde en artikkel på viki, gør det ikke mere korrekt, artiklen
er direkte oversat fra svensk, men medkommende har åbenbart ikke vist
det hedder kapacitet på dansk, men fred være med du tror det hedder
kapacitans.
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
Ukendt (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 28-05-08 06:57 |
|
"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> wrote in message
news:483bafab$0$15897$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Hvad er din?
> Du ved jo ikke engang hvad kapacitans er...
>
Det gør du heller ikke, for det er der ikke noget der hedder. Det hedder
kapacitet.
mvh.
Kim Frederiksen
| |
Martin Larsen (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 28-05-08 09:30 |
|
"Kim Frederiksen" <kim snabel-a the bindestreg coffeeshop punktum dk> skrev
i meddelelsen news:483cf40f$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
> "Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> wrote in message
> news:483bafab$0$15897$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> Hvad er din?
>> Du ved jo ikke engang hvad kapacitans er...
>>
>
> Det gør du heller ikke, for det er der ikke noget der hedder. Det hedder
> kapacitet.
>
Ordet eksisterer skam og anvendes endog af fysiklærere. Lidt søgning på
Google vil nemt bekræfte............
Kapacitans er blot et andet ord for kapacitet.
Mvh
Martin
| |
Max (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 28-05-08 10:00 |
|
Hej Martin
> Ordet eksisterer skam og anvendes endog af fysiklærere. Lidt søgning
> på Google vil nemt bekræfte............
> Kapacitans er blot et andet ord for kapacitet.
Du kan garanteret også finde fysiklærer der siger at modstand
måles i Ohm.
--
Mvh Max
| |
Martin Larsen (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 28-05-08 11:20 |
|
"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i meddelelsen
news:483d1efb$0$56776$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej Martin
>
>> Ordet eksisterer skam og anvendes endog af fysiklærere. Lidt søgning
>> på Google vil nemt bekræfte............
>> Kapacitans er blot et andet ord for kapacitet.
>
> Du kan garanteret også finde fysiklærer der siger at modstand
> måles i Ohm.
>
>
Mon ikke de siger ohm?
Mvh
Martin
| |
Max (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 28-05-08 15:59 |
|
Hej Martin
>> Du kan garanteret også finde fysiklærer der siger at modstand
>> måles i Ohm.
>>
>>
> Mon ikke de siger ohm?
Måske, men det bliver det såmændt heller ikke rigtigt af.
--
Mvh Max
| |
Anders Wegge Jakobse~ (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 28-05-08 16:26 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> writes:
> Hej Martin
>
>>> Du kan garanteret også finde fysiklærer der siger at modstand
>>> måles i Ohm.
>>>
>>>
>> Mon ikke de siger ohm?
>
> Måske, men det bliver det såmændt heller ikke rigtigt af.
Øhh? Sidst jeg checkede efter var SI-enheden stadig ohm. Om du kalder
det der måles for modstand eller elektrisk resistans er vel kun et
problem, hvis man er unødigt pedantisk.
--
// Wegge
< http://blog.wegge.dk> - Her hænger jeg også ud.
< http://geowiki.wegge.dk/wiki/Forside> - Alt om geocaching.
Bruger du den gratis spamfighther ser jeg kun dine indlæg *EN* gang.
| |
Bo Braendstrup (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Bo Braendstrup |
Dato : 28-05-08 22:38 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote in message
news:483d7341$0$15894$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Martin
>
>>> Du kan garanteret også finde fysiklærer der siger at
>>> modstand
>>> måles i Ohm.
>>>
>>>
>> Mon ikke de siger ohm?
>
> Måske, men det bliver det såmænd heller ikke rigtigt af.
Max,
Jeg er vist ikke med. SI-enheden for elektrisk modstand -
det er da ohm. (ved DC, forstås)
Vil du over og tale AC-modstand, altså impedans?
Det er da også ohm.
Hvad er det lige jeg misser? (R=U/I)
/Bo.
| |
Max (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 28-05-08 22:54 |
|
Hej Bo
> Jeg er vist ikke med. SI-enheden for elektrisk modstand -
> det er da ohm. (ved DC, forstås)
Min gamle fysiklære sagde at en modstand kan man måle
med en lineal, men dens resistans måles i om.
--
Mvh Max
| |
Martin Larsen (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 28-05-08 23:20 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i meddelelsen
news:483dd464$0$15894$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Bo
>
>> Jeg er vist ikke med. SI-enheden for elektrisk modstand -
>> det er da ohm. (ved DC, forstås)
>
> Min gamle fysiklære sagde at en modstand kan man måle
> med en lineal, men dens resistans måles i om.
>
>
Det er noget sludder.
Resistans er blot et andet ord for modstand.
Eg: 1 Ohm . . er den Modstand, der bydes (den elektriske strøm) af en
Kviksølvsøjle 1 mm^2 i Tværsnit og 106,3 cm lang. (Opfindelsernes Bog. Red.
af A. & G. Lütken. I-VIII. 1877-83.)
(I 1861 nedsatte British Association for the Advancement of Science den
første komite, der skulle lave en standard for elektrisk modstand. Efter
lidt omskiften i betegnelsen i de følgende år vedtog man en ny enhed i 1872,
som fik navnet ohm, baseret på modstanden i kviksølvsøjle. Denne definition
blev accepteret på en international konference i Paris i 1881. En mindre
modifikation blev vedtaget i 1893 af International Electrical Congress i
Chicago, så 1 ohm var modstanden ved 0 oC af en kvivksølvsøjle på 106,3 cm
med et ensartet tværsnit og en masse på 14,4521 g (det betød at
tværsnitsarealet var 1 mm2). I dag er enheden defineret ud fra den såkaldte
kvante Hall-effekt.)
Mvh
Martin
| |
N_B_DK (29-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 29-05-08 00:21 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote in message
news:483dd464$0$15894$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
> Min gamle fysiklære sagde at en modstand kan man måle
> med en lineal, men dens resistans måles i om.
Hvad andre forkerte ting har han lært jer ? resistans = modstand
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
N_B_DK (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 28-05-08 17:54 |
|
Martin Larsen wrote:
> Ordet eksisterer skam og anvendes endog af fysiklærere. Lidt søgning
> på Google vil nemt bekræfte............
> Kapacitans er blot et andet ord for kapacitet.
Se på antallet af hits på hhv kapacitans, og kapacitet, og antallet af
hits siger intet om det korrekt eller ej.
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
Martin Larsen (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 28-05-08 18:18 |
|
"N_B_DK" <N_B_DKSPAM@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:483d8e14$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
> Martin Larsen wrote:
>
>> Ordet eksisterer skam og anvendes endog af fysiklærere. Lidt søgning
>> på Google vil nemt bekræfte............
>> Kapacitans er blot et andet ord for kapacitet.
>
> Se på antallet af hits på hhv kapacitans, og kapacitet, og antallet af
> hits siger intet om det korrekt eller ej.
>
Det ER korrekt!
Men der er åbenbart et par typer her der er hjerneskadede af harpiksdampene
fra loddetin.
Mvh
Martin
| |
N_B_DK (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 28-05-08 18:42 |
|
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote in message
news:483d93c6$0$90276$14726298@news.sunsite.dk
> Det ER korrekt!
>
> Men der er åbenbart et par typer her der er hjerneskadede af
> harpiksdampene fra loddetin.
Hvad har du så indåndet ?
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
Max (28-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 28-05-08 20:04 |
|
Hej Martin
> Men der er åbenbart et par typer her der er hjerneskadede af
> harpiksdampene fra loddetin.
Må jeg ønske dig tillykke med din seriøse debat form ?
--
Mvh Max
| |
Stig Johansen (29-05-2008)
| Kommentar
Fra : Stig Johansen |
Dato : 29-05-08 06:28 |
|
Martin Larsen wrote:
> "Kim Frederiksen" <kim snabel-a the bindestreg coffeeshop punktum dk>
> skrev i meddelelsen news:483cf40f$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> Det gør du heller ikke, for det er der ikke noget der hedder. Det hedder
>> kapacitet.
>>
>
> Ordet eksisterer skam og anvendes endog af fysiklærere. Lidt søgning på
> Google vil nemt bekræfte............
> Kapacitans er blot et andet ord for kapacitet.
Nu er det godt nok 30+ år siden jeg læste fysik, men det foresvæver mig at
kapacitet er udtryk for den ladning man kan opbevare, eller DC, hvorimod
kapacitans er ækvivalenten når vi snakker AC.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
| |
N_B_DK (29-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 29-05-08 08:10 |
|
"Stig Johansen" <wopr.dk@gmaill.com> wrote in message
news:483e3f56$0$90262$14726298@news.sunsite.dk
> Nu er det godt nok 30+ år siden jeg læste fysik, men det foresvæver
> mig at kapacitet er udtryk for den ladning man kan opbevare
Korrekt.
>hvorimod kapacitans er ækvivalenten når vi snakker AC.
Nej, det du tænker på/forveksler med er reaktans, som er en kondensators
AC modstand.
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
Stig Johansen (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Stig Johansen |
Dato : 27-05-08 16:27 |
|
Morten wrote:
>> Jeg er ikke i tvivl om at du kan høre forskel, men jeg vil påstå at
>> det ikke lyder mere rigtigt fordi man putter en uliniær komponent
>> ind i kredsløbet.
>
> Ja, det er naturligvis et andet aspect. Så er spørgsmålet blot hvad der er
> tættest på mest rigtigt ;)
>
> En trafos ulinaritet og fasedrejning...
Det er ikke så videnskabeligt, blot nogle tanker fra fortiden( hvis jeg
husker rigtigt - 30+ år siden).
Er der nogen der har tænkt på, at en trafo går ud med differentialet af
indgangen, og sammenholdt det med virkningen af svingspolen i en
traditionel højttaler.
Det er vel ikke umuligt, at netop udgangstrafoen i gamle rørkogere er
årsagen til den, efter sigende, bedre lyd.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
| |
Max (27-05-2008)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 27-05-08 17:12 |
|
Hej Stig
> Det er vel ikke umuligt, at netop udgangstrafoen i gamle rørkogere er
> årsagen til den, efter sigende, bedre lyd.
Nej, det er nok nærmere rørenes musikalske måde at forvrænge på. Forøvrigt
er rør og udgangstrafoer ingen garanti for at en forstærker lyder godt.
--
Mvh Max
| |
N_B_DK (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 26-05-08 15:26 |
|
"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> wrote in message
news:483a94e6$0$15891$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
> Det lyder som om du udtaler dig om noget du ikke har lyttet til. Det
> kan klart anbefales.
Vievand og linolie er ligeså vigtigt, men nu er jeg jo også fagligt
skadet, dvs jeg er faktisk udd. indenfor området, så det er nok derfor
jeg ikke kan høre (eller måle den slags pico kapaciteters indvirkning på
et LF signal)
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
Hauge (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : Hauge |
Dato : 26-05-08 15:53 |
|
N_B_DK wrote:
> dvs jeg er faktisk udd. indenfor området,
Husk lige på, at en uddannelse ikke automatisk betyder at man har evnerne..
Der er mange eksempler på en lang uddannelse, og alligevel kan personen
intet..
Ovenstående har absolut intet med dig personligt at gøre, det var bare som
kommentar til at uddannelse skulle gør en bedrevidende..
Mvh Hauge
| |
N_B_DK (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 26-05-08 21:43 |
|
"Hauge" <hauge@CUTsmart-tech.dk> wrote in message
news:483acec3$0$15895$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
> Ovenstående har absolut intet med dig personligt at gøre, det var
> bare som kommentar til at uddannelse skulle gør en bedrevidende..
100% enig, men man lærer dog at betjene diverse måleudstyr, og min
påstand er at kan et kabels kapacitet ikke måles (altså dens indflydelse
på signalet), så kan det heller ikke høres. (og netop den påstand
underbygges jo af antallet der vil deltage i en dobbelt blindtest)
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
Stig Johansen (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : Stig Johansen |
Dato : 26-05-08 11:09 |
|
Sven wrote:
> I ovenstående spørgsmål er det hele regnet som vekselstrøm, altså ingen
> ensretter.
Hmm..
> Jeg har en trefaset co2 svejser, hvor den ene spole på transformatoren
> bliver noget varmere end de 2 andre, er det en viklingsfejl? (den har
> gjort det fra ny af, men den virker fint)
Nu er det godt nok mange år siden jeg havde en CO2 svejsere i hånden, men så
vidt jeg husker, så går den netop ud med jævnspænding.
Prøv at kigge efter om ikke der sidder nogle sataner af diodebroer inde i
svejseren.
Det er ikke umuligt, at den ekstra opvarmning skyldes en fejl i en enkelt
diode.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
| |
N_B_DK (26-05-2008)
| Kommentar
Fra : N_B_DK |
Dato : 26-05-08 15:33 |
|
"Stig Johansen" <wopr.dk@gmaill.com> wrote in message
news:483a8c83$0$90263$14726298@news.sunsite.dk
> Nu er det godt nok mange år siden jeg havde en CO2 svejsere i hånden,
> men så vidt jeg husker, så går den netop ud med jævnspænding.
Det er korrekt, det samme gælder elektrode svejseværk.
--
MVH. N_B_DK
KVM consol købes (1024X768 eller højere)
Pioneer CLD-D925 købes.
| |
|
|