Hej,
Jeg er den heldige nybegynder af et ultralille akvarie på 40 L hvor jeg har
2 guld sommerfuglecichlider, hunnen fik jeg først og hannen kom til for 14
dage siden.
De har nu fået unger, jeg opdagede dem i går inde i et sneglehus,
forældrefiskene har flyttet dem i aftes op på en træstub hvor de i dag
kæmper en kamp for at holde andre fisk væk og bringe de vildfarne tilbage på
stammen igen.
Jeg ved ikke hvornår de er klækket men man kan tydelig se øjne,halefinne og
mave/blommesæk og de er meget livlige i dag.
Sammen med dem går 2 platyer,2 maller,3 gubbyer.
Jeg håber nogle vil hjælpe med gode råd til, hvordan jeg nu bedst kan hjælpe
til med at få ungerne opfostret de første 14 dage, hvornår de spiser selv,
hvad de skal have og andre gode råd modtages med tak.
Venlig hilsen
Lotte
|