Der er lidt forvirring i begreberne. Olie er en overfladebehandling af
gulvet, som gør det mindre modtageligt for snavs. Eksempler på andre
overfladebehandlinger kan være lak, voks eller sæbe (fx. som gammeldags
sæbespåner man selv rører op i vand evt. tilsat en smule pibeler/kaolin
eller som en færdigrørt gulvsæbe). Både olien og sæben kan være tilsat hvid
pigment der giver træet en (unaturlig) lys farve hver gang man påfører den.
Lud eller kalklud er ikke en overfladebehandling som sådan, men en base man
starter med at påføre det ubehandlede gulv, bl.a. for at lysne det og for at
hindre at det mørkner så meget med tiden. Derefter vælger man en
overfladebehandling - det kan så fx. være olie eller sæbe.
Det giver ingen mening at påføre et olieret gulv ludbehandling, olien vil
forhindre lud'en i at trænge ned i træet eller det vil trænge ned
forskelligt, hvor det er slidt. Hvis du vil ændre overfladebehandling må du
lade gulvet afhøvle eller afslibe og derefter behandle det forfra, først med
lud og derefter med fx. sæbe eller lakere det.
Vær opmærksom på, at der er et maksimalt antal gange et gulv kan tåle at
blive afslebet og for hver afslibning/afhøvlning bliver gulvbrædderne
væsentlig tyndere og mere svækkede til de til sidst er ødelagte i fer og
not. Vær også opmærksom på, at gulvet bliver langt mere modtageligt for
snavs og pletter når det er afslebet, end når det er afhøvlet med roterende
gulvhøvl. Slibning åbner alle porer i træet og giver det en mikroskopisk ru
overflade som er mere sart, afhøvlning efterlader overfladen glattere og
mere uimodtagelig for snavs. Til gengæld fjerner en afslibning relativt
mindre træ fra overfladen end en afhøvlning og det er teknisk meget sværere
at afhøvle end at afslibe. Det er en opgave for professionelle og kun meget
få firmaer kan udføre det - og endnu færre kan udføre det tilfredsstillende.
Voks og olie blev introduceret meget stort op gennem 90'erne. I praksis har
det vist sig at have nogle svagheder, ikke mindst at olien kan have trængt
så langt ned i gulvet, at det praktisk kan være svært at slibe helt væk, når
folk fortryder og gerne vil have en ny overfladebehandling.
Personligt vil jeg enten anbefale lak (fx. skibslak) til nye gulve, som
giver gulvet et slidlag, således at der slides på lakken og ikke på gulvet.
Det er meget let at holde, hvis man sørger for at vedligeholde det med ny
toplak inden det bliver slidt igennem. Til gengæld er det sart overfor
stilethæle og ridser generelt og de vandbaserede lakker, som er mindre
giftige, er også betydelig mindre robuste.
Alternativet kan være en gammeldags sæbebehandling (som nogle fejlagtigt
kalder ludbehandling), hvor gulvet først får kalklud, derefter mættes med
sæbespåner som indgår en kemisk forbindelse med kalken der giver en hård
overflade. Derefter vaskes det i sæbespåner hver uge for at give det en
"fed" overflade der ikke så let lader snavs trænge ned i gulvet. Det er
billigt, ugiftigt og har været brugt i mange hundrede år. Det er mere
diffusionsåbent og giver gulvet et råt, mat og lyst udseende hvor ridser og
hælemærker rejser sig når man vasker det, men som til gengæld er sart
overfor pletter af fedt og olie og stærkt farvede ting og hvor det er gulvet
der slides når man går på det. Om man så vælger lak eller sæbe er en
smagssag og en afvejning af hvordan ens vaner og hverdag er.
Hvis jeg var dig ville jeg nok lære at leve med det oliebehandlede gulv og
så vælge noget andet hvis du en dag skal flytte eller lægge nyt gulv. Hvis
du vælger den store tur med at afslibe så sørg for at vælge en professionel
der er medlem af Branceforeningen GSO, så du er sikret erstatning hvis dit
gulv bliver ødelagt (hvad det meget lidt kan blive af en dårlig afslibning).
Hvis man ikke husker at se efter GSO mærket, ender man let med en eller
anden tilfældig person der bare har købt sig en slibemaskine og hvor
risikoen for et ødelagt gulv er stor og der ikke er nogen hjælp at hente
hvis det sker.
Med venlig hilsen
Gainsbourg
|