Fra fremmedgørelse/frustration til krops/sindssygdom
Hvis man næsten hver gang, man sætter sig et mål, render panden ind i en
mur, kan der efterhånden opstå så slem nedtrykthed i din psyke, at du bliver
syg, fordi din underbevidsthed, som jo ejes af dit DNA, ikke synes du er
værd at samle på for din dyreart, så du står i vejen for mere egnede
individer. Det var jo i høj grad overbefolkning, der skabte den sorte død,
pesten. og det er overbefolkning der får sultende lemminger til at kaste sig
ud i potentielt selvdestruktiv ulykkesfugl-adfærd
Hvis forskellen mellem ambitiøse mål og realistiske muligheder bliver for
stor, så nedsættes immunforsvaret. Cortisol er et stresshormon, der skal få
blod og resourcer til hjerne og muskler i alarm og kamp situation, og det
underforsyner da immun-kirtlerne så katastrofalt, at forhåndenværende
infektion ,kræft eller andet bryder ud - der er altid mikrober i luften og
altid nogle grimme symptomer, du er disponeret for.
Sindssygdom er meget forskellig fra kropssygdom , for væv med nedsat
funktion er sjældent påviselig ved psykoser eller hypokondri, neurose osv
(hvilket jo gælder ved kolera, forstuvning, stær og gigt.
Kriser, der gør sindssyg, kan snarere beskrives udfra forurettethed og anden
nagfølelse.
Ofte er vi i barndommen blevet indgivet optimisme og forhåbninger om succes,
om en partner, om et godt job osv.
Hvis de håb skuffes, vil mange blive bitre, forurettede, rethaveriske og
eller kues af anden skadelig nag-følelse. Så gør man ikke noget ved
problemet, fx omskoler sig, eller skifter ambitionen ud med en realistisk
eller lignende.
Ligesom ved kropssygdom kan afstanden mellem ønsker og de fornuftige
muligheder blive for stor og det giver fortvivlelse. Det kan være så slemt
at man, hvis særlig disposion er udviklet for sådant, opfinder tvangstanker
og hallucinationer og hører stemmer og ser syner og andet sindsygt, så man
yderligere udstødes af samfundet. som en uindfølelig tosse, der ikke kan
kommunikeres med.
|