Kim2000 <kim2000@surfer.dk> wrote:
> Som lærer er der ting der undrer mig omkring dysleksi (ordblindhed):
>
> Hvordan kan det lade sig gøres at vi på den ene side har en anerkendt mand
> tilknyttet PPR, der siger at det er som at lære en døv at høre, at tvinge
> barnet til at forsøge at lære at læse. Han beskriver det i sin rapport
> baseret på en grundig undersøgelse af barnet som at "øve vold mod barnet" at
> forsøge at lære ham at læse på nuværende tidspunkt og at han vil lære det i
> en alder mellem 12-16 år. Og at vi som lærere skal lære ham at bruge IT
> udstyr.
>
> På den anden side har vi besøgt en special sprogklasse for ordblinde, der
> direkte siger det ikke er sandt, og at barnet skal optrænes med staveord,
> flashcards, trænning af lyde osv osv mindst 2 timer dagligt.
>
> På et kursus i dysleksi lyder den klare besked at børn med dysleksi med IT
> kan blive dygtige "læsere", men ligeledes at de ikke lærer at læse selv, men
> altså er afhængig af IT resten af livet.
>
> Hvordan skal man med så modsatte rettet oplysninger kunne give en anbefaling
> til forældrene? Hvordan kan anerkendte mennesker på området, der er cand dit
> og dat være så uenig om metoderne.
Det er da vist ingen nyhed med mode-profeter på det pædagogiske område
.... jeg har altid læst at dysleksi kan om ikke helbredes, så gøres
nærmest symptomfrit - ved intensiv træning på specialskoler, med
specialuddannede lærere. Noget kommunerne ikke altid er interesserede i;
det er da også på kort tid billigere at 'parkere' disse børn på helt
normale folkeskoler, i helt normale klasser. Lige som vi i dag ser det
med 'intellektuelt udfordrede' børn, tidligere tiders åndssvage, der
højst kommer til at blive i stand til at stave sig igennem S-togenes
beskeder, så de kan bruge S-togsnettet ... lærer de overhovedet så meget
i folkeskolen?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk