Niels H skrev:
> Ok. Læste lige teksten under wiki-billedet. "Objects revolving with the
> same orbital period as the Earth ". De aftegnede niveaukurver er altså
> for objekter med cirkulære baner om Solen og samme periode som Jorden?
> Ser man på månen på billedet, så kredser den i en cirkel om Jorden og
> ikke en cirkel om Solen. Dens bane følger imidlertid en hill-kurve.
Hill-kurverne viser forskellige område indenfor hvilke en partikel i
Sol-Jord systemet kan være fanget i. For at finde de præcise kurver for
en bestemt partikel i Sol-Jord systemet skal man i princippet beregne
konstanten C = V^2-2U for partiklen og derefter tegne kurven 2U = -C.
Bemærk, at Hill-kurven for en partikel i fart altid ligger længere "ude"
i potentialet end der hvor partiklen lige er, så en partikel er ikke på
nogen måde "tvunget" til at følge den Hill-kurve der går igennem
partiklens position. Det eneste tidspunkt en partikel kan befinde sig på
sin Hill-kurve er hvis den har farten nul, hvilket så vil sige, at dens
bane er et fikspunkt på kurven. Partikler i fart vil have baner der
potentielt kan grænser til, men som ikke når, deres Hill-kurve.
> Når du skriver "cirkulært begrænset tre-legeme-problem" så er Jordens (i
> sol,jord,måne) bane en cirkel og solen er stationær, men hvad er månens
> bane så? En cirkel omkring Jorden? Mit vrøvl kan nok koges ned til:
> hvordan er potentialfunktionen, hvis niveaukurver er aftegnet i
> billedet, defineret?
Kurverne skulle gerne være af samme form som niveaukurverne for det
potentiale jeg angav tidligere,
U = 1/2 (x^2+y^2) + M/r1 + m/r2.
Her er origo i barycenteret tæt ved solen, x-aksen er vandret og y lodret.
> Jeg overvejer lidt at lave en sandkasse til leg med fysikken bag dette
> emne. Det kunne have form af en slags spil hvor man har et system med en
> mængde objekter og så skal styre et rumskib ind i forskellige baner.
> Eksempelvis kan man starte i lavt kredsløb om Jorden og skulle finde ind
> i en bestemt bane omkring Månen med en eller anden
> rumskibskonfiguration. Oprindeligt havde jeg forestillet mig det som
> værende overkommeligt, men nu begynder jeg at tvivle. I princippet skal
> man tage hensyn til alle objekterne i hele systemet og ikke kun Jorden
> og månen, eller skal man? Er det realistisk, indenfor Jordens
> hill-kugle, at ignorere resten af systemet og kun se på Jorden og månen
> og endda i et roterende koordinatssystem for de to objekter? Selv hvis
> man kan slippe afsted med sådan en forenkling så er det jo ikke nok at
> for et givent punkt i den oprindelige bane om Jorden at sætte farten op
> sådan at ens nye banes højeste punkt (kan ikke huske betegnelsen
> længere.. appogæum eller.. hmm) ligger på månens bane og så man når
> punktet samtidigt med månen, hvis denne bane beregnes uden hensyn til
> anden tyngdekraft end Jordens. I det man nærmer sig Månen vil den jo
> rode med ens pæne elliptiske banebevægelse.
I forbindelse med banedesign, så kan man med god tilnærmelse regne på en
partikels bane som et to-legeme problem når partiklen er tæt nok på en
masse til at dens bevægelse primært er bestemt af denne masse, dvs.
partiklens bane kan tilnærmes ved de normalle kepleriske baner. Hvis
banen så kommer ind i indflydelsesfæren for en anden masse kan man
"oversætte" banen til en ny kepler-bane i forhold til den anden masse.
Dette kaldes for sammensatte keglesnit (patched conical sections) og man
kan med disse fx. lave en sammensat bane fra jorden til mars hvor
rejsetider og hastighedsændringer er rimelig nøjagtige.
For baner hvor der ikke i hvert segment er en udtalt primær masse eller
hvor grænsefladen mellem to segmenter sker i "nærfeltet" fra en af
masserne, er man nødt til at benytte mere komplicerede analytiske
modeller hvor man fx forsøger at indbygge de mest betydende
perturbationer. Et par udbredte perturbationsmodeller er fx. for baner i
Jord-Måne systemet og baner i lavt jordkredsløb.
Hvis man har adgang til numeriske beregning af banen kan man benytte den
sammesatte bane som udgangspunkt for en numerisk beregnet bane hvor man
inkluderer alle relevante kræfter. Denne beregnet bane kan så med lidt
iteration forfines hvor man variere startbetingelserne (fx. første
indsættelseshastighed fra parkeringsbane om jorden) således at banen
bringes til at "ramme" den slutbetingelse (fx. slutbane om mars) man
gerne vil opnå.
Alt dette kan man selvfølgelig gå mere i detaljer om hvis det er nødvendigt.
> Det jeg egentlig spørger til er om min ide med sådan en simulator er
> urealistisk da det ganske enkelt er for kompliceret at beregne disse
> baner på hobbyplan som sjov? Jeg forestillede mig lidt at lave
> "programmer" som man eksekverer på forskellige tidspunkter for
> rumskibet. "roter til denne orientering, start motor 4 med effekten x og
> lad den køre i t sekunder". Til udarbejdelse af disse planer kunne man
> så simulere frem i tiden fra "nu" og se den resulterende bane og dreje
> lidt op eller ned for brændetiden og løbende se hvordan banen så ændrer
> sig. Sådan kunne man blive ved til man når noget rimeligt og derefter
> hoppe til nut tidspunkt og lave et program for det også med kraft i
> andre retninger.
> Igen er jeg i tvivl om hvorvidt dette bliver for komplekst. Er det et
> dødfødt projekt, eller kunne man tænke sig andre hjælpemidler i ens
> "styringscomputer" på rumskibet? Visualisering af tyngdepotentialet så
> man kan søge at balancere mellem modsatrettede krafter etc?
Det er heldigvis sådan, at man med ganske få midler (enkle modeller,
simple beregninger) kan nå ganske langt, dvs. fremkomme med baner der i
mange tilfælde er nøjagtige indenfor ganske få procent. Der vil dog
selvfølgelig også være baner der kvalitativt er helt i skoven i forhold
til hvis man inkluderede alle kræfter i med bedst kendte nøjagtighed.
Afhængig af hvad man ønsker, så kan det alligevel være godt nok.
Det er et stort område, men måske du kan få inspiration af følgende
lille udpluk af frit tilgængelige "værktøj" (der findes uden tvivl et
væld af mere eller mindre specialiserede projekter du kan blive
indspireret af, så dette er altså blot et udpluk):
http://gmat.gsfc.nasa.gov/
http://orbit.medphys.ucl.ac.uk/
http://jat.sourceforge.net/
eller hvis man vil kigge på hvad de store drenge leger med:
http://www.stk.com/
Mvh,
--
Filip Larsen