|
|
 | Skåret ud i pap og bøjet i neon
Fra : Kim |
Dato : 24-03-08 20:18 |
|
Jeg vil godt lige ha' forklaret om det er en fordel at
ved at benytte en f1.4 i stedet for en f4 hvis lysforholdene
ellers er i orden. F. eks. udendørs i sol...
Mvh, Kim
| |
 Mogens Hansen (24-03-2008)
| Kommentar
Fra : Mogens Hansen |
Dato : 24-03-08 20:43 |
|
"Kim" <JohnDoe@Falskmail.dk> wrote in message
news:47e7fe4b$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg vil godt lige ha' forklaret om det er en fordel at
> ved at benytte en f1.4 i stedet for en f4 hvis lysforholdene
> ellers er i orden. F. eks. udendørs i sol...
Hvis man ser bort fra vægt, størrelse og pris er større lysstyrke en fordel,
fordi den kan alt hvad et tilsvarende mindre lysstærkt objektiv kan, plus
* Søgerbilledet bliver tydeligere
* Man _kan_ få mindre dybde-skarphed hvis man ønsker det
* Nogle autofokus systemer er mere følsomme med f/2.8 eller bedre
--
Venlig hilsen
Mogens Hansen
| |
HKJ (24-03-2008)
| Kommentar
Fra : HKJ |
Dato : 24-03-08 20:41 |
|
Kim wrote:
> Jeg vil godt lige ha' forklaret om det er en fordel at
> ved at benytte en f1.4 i stedet for en f4 hvis lysforholdene
> ellers er i orden. F. eks. udendørs i sol...
Det kommer an på om baggrunden skal være uskarp.
| |
Frodo Nifinger (24-03-2008)
| Kommentar
Fra : Frodo Nifinger |
Dato : 24-03-08 21:10 |
|
Kim wrote:
> Jeg vil godt lige ha' forklaret om det er en fordel at
> ved at benytte en f1.4 i stedet for en f4 hvis lysforholdene
> ellers er i orden. F. eks. udendørs i sol...
>
I teorien er der ingen forskel! Forudsat, at du tager billederne ved
blændetal 4+ med begge objektiver.
I praksis er der den forskel, at det er objektiver med store lysåbninger er
dyre og der lægges mange flere kræfter i at gøre dem gode.
I praksis vil en Nikon AF-D 85/1,4 være langt skarpere på f:4,0 end en
hvilken som helst f:4,0-zoom på fuldt åben.
Det er sådan som tommelfingerregel, at objektiver tegner skarpest 2 blænder
under fuldt åben. Det er det, nørder kalder "sweetspot" F.eks en sådan
85/1,4 vil yde allerbedst fra f/:2,8 og op til ca f/:8,0, hvorimod en zoom i
arbejdsområdet med største blændeåbning på f/:4,0 typisk vil yde sit bedste
fra f/:8,0. Og så skal vi pludseligt bruge rigtigt meget lys - 4 gange så
meget som med 85/1,4'eren bare for at nå op til den faste brændvidde.
Dermed ikke sagt, at f/:4,0 zoom'en nødvendigvis er dårlig. Den faste
brændvidde med stor lysstyrke er bare bedre.
En Canon EF 70-200/4,0 L IS USM er efter sigende forbavsende skarp allerede
ved f/:4,0.
Men det er jo også en prioritering man skal lave. Zooms med stor
fleksibilitet eller flere faste brændvidder med stor lysstyrke og fodzoom.
Det ligger i dit spørgsmål, at det er et valg mellem zooms og faste
brændvidder, da kun faste brændvidder kan fåes med f/:1,4 og kun i
intervallet 24 til 85 mm
Skal vi sammenligne direkte, så er et EF 17-40/4,0 L USM et dejligt
objektiv, men en 24/1,4 eller en 35/1,4 vil sætte den til dørs i
performance, men zoomen er stadig god. Den er har et godt ry og er
prisbillig. De to faste brændvidder koster begge et 5cifret beløb. Men man
kan så også noget med dem, som man bare ikke kan med et f:/4,0 objektiv.
Mvh
--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk
| |
Kim (24-03-2008)
| Kommentar
Fra : Kim |
Dato : 24-03-08 21:35 |
|
"Frodo Nifinger" <jni@GIRAFtdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
news:47e80a79$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Jeg vil godt lige ha' forklaret om det er en fordel at
>> ved at benytte en f1.4 i stedet for en f4 hvis lysforholdene
>> ellers er i orden. F. eks. udendørs i sol...
>>
>
> I teorien er der ingen forskel! Forudsat, at du tager billederne ved
> blændetal 4+ med begge objektiver.
Det var derhen jeg godt ville. Altså ingen forskel ved en blænde
over f4....
>
> Det er sådan som tommelfingerregel, at objektiver tegner skarpest 2
> blænder under fuldt åben. Det er det, nørder kalder "sweetspot" F.eks en
> sådan 85/1,4 vil yde allerbedst fra f/:2,8 og op til ca f/:8,0,
Op til f8.... Bliver de dårlige ved højere blændetal ?
>
> Det ligger i dit spørgsmål, at det er et valg mellem zooms og faste
> brændvidder, da kun faste brændvidder kan fåes med f/:1,4 og kun i
> intervallet 24 til 85 mm
Nope.. Det var spørgsmålet. Jeg er helt med på, at et fast brændvidde
tegner skarpere en en zoom.
>
Tak for svaret...
Mvh, Kim
| |
 Frodo Nifinger (25-03-2008)
| Kommentar
Fra : Frodo Nifinger |
Dato : 25-03-08 12:12 |
|
Kim wrote:
> "Frodo Nifinger" <jni@GIRAFtdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
> news:47e80a79$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
>>
> Op til f8.... Bliver de dårlige ved højere blændetal ?
Ja, ikke alle uden undtagelse, men det er et velkendt fænomen.
Det hedder diffraktion
http://da.wikipedia.org/wiki/Diffraktion
Det sætter typisk ind omkring blænde f/:11 eller f/:16
Man kan konstruere sig ud af det., Macroobjektiver er generelt meget
modstandsdygtige over for diffraktion.
Til macro arbejder man typsik med blændeværdier fra 16 til 32 for at få
dybdeskarphed nok.
>>
>> Det ligger i dit spørgsmål, at det er et valg mellem zooms og faste
>> brændvidder, da kun faste brændvidder kan fåes med f/:1,4 og kun i
>> intervallet 24 til 85 mm
> Nope.. Det var spørgsmålet. Jeg er helt med på, at et fast brændvidde
> tegner skarpere en en zoom.
Zooms stopper ved f:/2,8, og du finder næppe faste brændvidder under 300 mm
med en lysstyrke ringere end f:/2,8
Fakta er, at det er afgør skarpheden af dine billeder er i høj grad
kvaliteten af dit objektiv.
Canon laver en meget fin serie i L-serien, der er billigere end de helt
store drenge, men knap så lysstærke.
Her har du EF17-40/4,0 L USM, EF 24-105/4,0 L IS USM, EF 70-200/4,0 L IS
USM, EF 300/4,0 L IS USM og EF 400/5,6 L USM. Ingen af de andre mærker har
en decideret mini-Luksus linie, der gør det let at vælge kvalitet, til
mindre priser.
Sigma har dog en EX-linie til konkurrencedygtige priser men med den større
lysstyrke, og Nikon nøjes i dag med at sætte en guldkant rundt om deres
highendobjektiver, men har ingen decideret lavpris luksus linie med ringere
lysstyrke.
>>
> Tak for svaret...
Velbekomme
Mvh
--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk
| |
HKJ (25-03-2008)
| Kommentar
Fra : HKJ |
Dato : 25-03-08 12:22 |
|
Frodo Nifinger wrote:
> Ja, ikke alle uden undtagelse, men det er et velkendt fænomen.
> Det hedder diffraktion
> http://da.wikipedia.org/wiki/Diffraktion
>
> Det sætter typisk ind omkring blænde f/:11 eller f/:16
> Man kan konstruere sig ud af det., Macroobjektiver er generelt meget
> modstandsdygtige over for diffraktion.
Jeg har aldrig før hørt at man kan slippe uden om diffraktion, hvorfra
har du det?
| |
Frodo Nifinger (25-03-2008)
| Kommentar
Fra : Frodo Nifinger |
Dato : 25-03-08 12:45 |
|
HKJ wrote:
> Frodo Nifinger wrote:
>> Ja, ikke alle uden undtagelse, men det er et velkendt fænomen.
>> Det hedder diffraktion
>> http://da.wikipedia.org/wiki/Diffraktion
>>
>> Det sætter typisk ind omkring blænde f/:11 eller f/:16
>> Man kan konstruere sig ud af det., Macroobjektiver er generelt meget
>> modstandsdygtige over for diffraktion.
>
> Jeg har aldrig før hørt at man kan slippe uden om diffraktion, hvorfra
> har du det?
Jeg må indrømme, at jeg ikke ved, hvordan de kommer omkring fænomenet, men
ikke desto mindre slipper macroopbjektiver fornuftigt ud af det.
Det skyldes måske den meget tætte fokusering. Ikke desto mindre gir de
fleste macroobjektiver meget fine resultater ved enddog meget høje
blændetal - Om det er tilfældet ved f.eks portrætbrug, ved jeg faktisk ikke.
Der ville jeg allligevel ikke bruge så høje blændeværdier.
Mvh
--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk
| |
Jan Boegh (27-03-2008)
| Kommentar
Fra : Jan Boegh |
Dato : 27-03-08 11:24 |
|
"Frodo Nifinger" <jni@GIRAFtdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:47e8e5d4$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
>> Jeg har aldrig før hørt at man kan slippe uden om diffraktion, hvorfra
>> har du det?
>
> Jeg må indrømme, at jeg ikke ved, hvordan de kommer omkring fænomenet, men
> ikke desto mindre slipper macroopbjektiver fornuftigt ud af det.
> Det skyldes måske den meget tætte fokusering. Ikke desto mindre gir de
> fleste macroobjektiver meget fine resultater ved enddog meget høje
> blændetal - Om det er tilfældet ved f.eks portrætbrug, ved jeg faktisk
> ikke. Der ville jeg allligevel ikke bruge så høje blændeværdier.
Tjae - jeg har ikke sat mig ind i det men et gæt er: Det skyldes at
makroobjektivernes meget høje blændertal (=lille åbning) i virkeligeden er
en beregnet størrelse. Drifaktion er ren fysik og kan næppe kompenseres. Det
handler om sammenhænge knyttet til bølgers egenskaber ifht. de åbninger
lyset sendes i gennem. Men - jeg gætter, der er nok nogen, der har bedre
baggrund - når diffraktionen i bund og grund afhænger af hullet i blænden,
vil et givet hul altid medføre en bestemt mængde difraktion. Derfor må
mængeden af difraktion v. bl. 11 på et 20 mm objektiv også give mere
difraktion end bl. 11 på en 500 mm. Ved makroobjektiver med blændetal på
hele fantastiske bl. 64 ved 1:1 formentlig opfattes som et udtryk for hvor
meget lys, der rammer chip/film mere end at hullet i blænden er blevet
reduceret voldsomt.
vh
jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
Panorama fra Grenen i kuling:
http://jan.boegh.net/Album/Danmark/Nordenfjords/Skagen/slides/Grenen.html
| |
Hans Kruse (27-03-2008)
| Kommentar
Fra : Hans Kruse |
Dato : 27-03-08 12:10 |
|
"Jan Boegh" <spamhater@nowhere> wrote in message
news:47eb75b3$0$15896$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Tjae - jeg har ikke sat mig ind i det men et gæt er: Det skyldes at
> makroobjektivernes meget høje blændertal (=lille åbning) i virkeligeden er
> en beregnet størrelse. Drifaktion er ren fysik og kan næppe kompenseres.
> Det handler om sammenhænge knyttet til bølgers egenskaber ifht. de
> åbninger lyset sendes i gennem. Men - jeg gætter, der er nok nogen, der
> har bedre baggrund - når diffraktionen i bund og grund afhænger af hullet
> i blænden, vil et givet hul altid medføre en bestemt mængde difraktion.
> Derfor må mængeden af difraktion v. bl. 11 på et 20 mm objektiv også give
> mere difraktion end bl. 11 på en 500 mm. Ved makroobjektiver med blændetal
> på hele fantastiske bl. 64 ved 1:1 formentlig opfattes som et udtryk for
> hvor meget lys, der rammer chip/film mere end at hullet i blænden er
> blevet reduceret voldsomt.
>
Så vidt jeg har kunnet se er det ikke nogen speciel magi omkring
makroobjektiver, sådan som Jesper beskriver det. Altså et at blænde er
udformet optimalt betyder ikke at man kan omgå de fysiske love omkring
diffraktion. Men for at tale om et skarpt billede, så skal der tages hensyn
til både blænden, som nævnt og pixeltæthed på sensoren og print størrelse.
Se f.eks. her
http://www.bobatkins.com/photography/technical/diffraction.html. Nu er der
sikkert, der vil indvende at den 300mm ikke er et decideret makroobjektiv.
Mit forslag til dem, der tager makro og derfor må balancere på en knivsæg
mellem dof og skarphed, ja så synes jeg den bedste løsning vil være at lave
nogle rigtige forsøg med den type af billeder man tager eller endda, når man
tager rigtige billeder, tag dem på et antal forskellige blændeåbninger og
sammenlign og find den blændeåbning, som kan accepteres i forskellige
situationer. Jeg har lavet et enkelt forsøg her
http://www.pbase.com/hkruse/image/94765895/original og fremefter, dels i
100% view af et stærkt beskåret billede og derfter de samme resizet til min
normale webstørrelse. Alle er taget på stativ med mlu og timer. Der er ikke
fokuseret mellem de forskellige billeder. Her kan man jo tydeligt se,
hvordan dof skifter betydeligt og ligeledes skarpheden, selvom mit kamera
teoretisk er diffraktionsbegrænset ved ca. f/11, så vil f/16-f/22 nok være
den bedste løsning i dette tilfælde, altså for de givne billede. Et andet
billede kan have et andet krav.
Mvh,
Hans
| |
Hans Kruse (27-03-2008)
| Kommentar
Fra : Hans Kruse |
Dato : 27-03-08 12:12 |
|
"Hans Kruse" <hans.kruse@mail.tele.dk> wrote in message
news:47eb8093$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Jan Boegh" <spamhater@nowhere> wrote in message
> news:47eb75b3$0$15896$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> Tjae - jeg har ikke sat mig ind i det men et gæt er: Det skyldes at
>> makroobjektivernes meget høje blændertal (=lille åbning) i virkeligeden
>> er en beregnet størrelse. Drifaktion er ren fysik og kan næppe
>> kompenseres. Det handler om sammenhænge knyttet til bølgers egenskaber
>> ifht. de åbninger lyset sendes i gennem. Men - jeg gætter, der er nok
>> nogen, der har bedre baggrund - når diffraktionen i bund og grund
>> afhænger af hullet i blænden, vil et givet hul altid medføre en bestemt
>> mængde difraktion. Derfor må mængeden af difraktion v. bl. 11 på et 20 mm
>> objektiv også give mere difraktion end bl. 11 på en 500 mm. Ved
>> makroobjektiver med blændetal på hele fantastiske bl. 64 ved 1:1
>> formentlig opfattes som et udtryk for hvor meget lys, der rammer
>> chip/film mere end at hullet i blænden er blevet reduceret voldsomt.
>>
> Så vidt jeg har kunnet se er det ikke nogen speciel magi omkring
> makroobjektiver, sådan som Jesper beskriver det. Altså et at blænde er
> udformet optimalt betyder ikke at man kan omgå de fysiske love omkring
> diffraktion. Men for at tale om et skarpt billede, så skal der tages
> hensyn til både blænden, som nævnt og pixeltæthed på sensoren og print
> størrelse. Se f.eks. her
> http://www.bobatkins.com/photography/technical/diffraction.html. Nu er der
> sikkert, der vil indvende at den 300mm ikke er et decideret makroobjektiv.
> Mit forslag til dem, der tager makro og derfor må balancere på en knivsæg
> mellem dof og skarphed, ja så synes jeg den bedste løsning vil være at
> lave nogle rigtige forsøg med den type af billeder man tager eller endda,
> når man tager rigtige billeder, tag dem på et antal forskellige
> blændeåbninger og sammenlign og find den blændeåbning, som kan accepteres
> i forskellige situationer. Jeg har lavet et enkelt forsøg her
> http://www.pbase.com/hkruse/image/94765895/original og fremefter, dels i
> 100% view af et stærkt beskåret billede og derfter de samme resizet til
> min normale webstørrelse. Alle er taget på stativ med mlu og timer. Der er
> ikke fokuseret mellem de forskellige billeder. Her kan man jo tydeligt se,
> hvordan dof skifter betydeligt og ligeledes skarpheden, selvom mit kamera
> teoretisk er diffraktionsbegrænset ved ca. f/11, så vil f/16-f/22 nok være
> den bedste løsning i dette tilfælde, altså for de givne billede. Et andet
> billede kan have et andet krav.
Je glemte at nævne, at objektivet er Canon 100mm f/2.8 macro.
Mvh,
Hans
| |
Hans Kruse (27-03-2008)
| Kommentar
Fra : Hans Kruse |
Dato : 27-03-08 13:11 |
|
"Hans Kruse" <hans.kruse@mail.tele.dk> wrote in message
news:47eb8093$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Jan Boegh" <spamhater@nowhere> wrote in message
> news:47eb75b3$0$15896$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> Tjae - jeg har ikke sat mig ind i det men et gæt er: Det skyldes at
>> makroobjektivernes meget høje blændertal (=lille åbning) i virkeligeden
>> er en beregnet størrelse. Drifaktion er ren fysik og kan næppe
>> kompenseres. Det handler om sammenhænge knyttet til bølgers egenskaber
>> ifht. de åbninger lyset sendes i gennem. Men - jeg gætter, der er nok
>> nogen, der har bedre baggrund - når diffraktionen i bund og grund
>> afhænger af hullet i blænden, vil et givet hul altid medføre en bestemt
>> mængde difraktion. Derfor må mængeden af difraktion v. bl. 11 på et 20 mm
>> objektiv også give mere difraktion end bl. 11 på en 500 mm. Ved
>> makroobjektiver med blændetal på hele fantastiske bl. 64 ved 1:1
>> formentlig opfattes som et udtryk for hvor meget lys, der rammer
>> chip/film mere end at hullet i blænden er blevet reduceret voldsomt.
>>
> Så vidt jeg har kunnet se er det ikke nogen speciel magi omkring
> makroobjektiver, sådan som Jesper beskriver det. Altså et at blænde er
> udformet optimalt betyder ikke at man kan omgå de fysiske love omkring
> diffraktion. Men for at tale om et skarpt billede, så skal der tages
> hensyn til både blænden, som nævnt og pixeltæthed på sensoren og print
> størrelse. Se f.eks. her
> http://www.bobatkins.com/photography/technical/diffraction.html. Nu er der
> sikkert, der vil indvende at den 300mm ikke er et decideret makroobjektiv.
> Mit forslag til dem, der tager makro og derfor må balancere på en knivsæg
> mellem dof og skarphed, ja så synes jeg den bedste løsning vil være at
> lave nogle rigtige forsøg med den type af billeder man tager eller endda,
> når man tager rigtige billeder, tag dem på et antal forskellige
> blændeåbninger og sammenlign og find den blændeåbning, som kan accepteres
> i forskellige situationer. Jeg har lavet et enkelt forsøg her
> http://www.pbase.com/hkruse/image/94765895/original og fremefter, dels i
> 100% view af et stærkt beskåret billede og derfter de samme resizet til
> min normale webstørrelse. Alle er taget på stativ med mlu og timer. Der er
> ikke fokuseret mellem de forskellige billeder. Her kan man jo tydeligt se,
> hvordan dof skifter betydeligt og ligeledes skarpheden, selvom mit kamera
> teoretisk er diffraktionsbegrænset ved ca. f/11, så vil f/16-f/22 nok være
> den bedste løsning i dette tilfælde, altså for de givne billede. Et andet
> billede kan have et andet krav.
Lige et par ting mere:
Jeg lagde også de ubeskårme billeder lige efter for fuldstændighedens skyld,
så det også kunne vurderes, hvad der er et passende kompromis mellem dof og
skarphed/opløsning i den størrelse. Pointen er selvfølgelig stadig at jeg
vil anbefale folk selv at lavde den slags tests for at finde, hvor hver
enkelt har deres "sweetspot" for dette kompromis i givne situationer.
Jeg fladt også over dette http://physicsworld.com/cws/article/print/19415,
som måske med tiden betyder at der kommer andre løsninger.
Mvh,
Hans
| |
Preben (27-03-2008)
| Kommentar
Fra : Preben |
Dato : 27-03-08 18:51 |
|
> http://www.pbase.com/hkruse/image/94765895/original og fremefter, dels i
> 100% view af et stærkt beskåret billede og derfter de samme resizet til min
> normale webstørrelse. Alle er taget på stativ med mlu og timer. Der er ikke
> fokuseret mellem de forskellige billeder. Her kan man jo tydeligt se,
> hvordan dof skifter betydeligt og ligeledes skarpheden, selvom mit kamera
> teoretisk er diffraktionsbegrænset ved ca. f/11, så vil f/16-f/22 nok være
> den bedste løsning i dette tilfælde, altså for de givne billede. Et andet
> billede kan have et andet krav.
Diffraktionsbegrænset ved ca. f/11 - hvad mener du med dette?
Hvorfor er din f/11 den mest slørede?
| |
HKJ (27-03-2008)
| Kommentar
Fra : HKJ |
Dato : 27-03-08 19:09 |
|
Preben wrote:
> Diffraktionsbegrænset ved ca. f/11 - hvad mener du med dette?
Det beregnes ud fra hvor små de enkelte pixels er og hvornår "Airy disk"
dækker flere pixels. Der er dog diverse faktore som ændre lidt på
tallet, f.eks. at hver dot i det færdige billede er sat sammen af flere
pixels fra sensoren.
| |
Hans Kruse (28-03-2008)
| Kommentar
Fra : Hans Kruse |
Dato : 28-03-08 00:02 |
|
"Preben" <64bitNONOSPAMno@mailme.dk> wrote in message
news:47ebde97$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Diffraktionsbegrænset ved ca. f/11 - hvad mener du med dette?
>
> Hvorfor er din f/11 den mest slørede?
Prøv at lægge mærke til hvor skarphedsplanet er. Derfra bliver billedet
naturligvis mindre skarpt pga. mindre dof. Jeg forstår ikke, at du ikke ser
det med det samme, fortæl mig hvad der er at forklare for at du er med.
Prøv at læse artiklen før du spørger så meget 
Mvh,
Hans
| |
Mogens Hansen (25-03-2008)
| Kommentar
Fra : Mogens Hansen |
Dato : 25-03-08 13:56 |
| | |
MW (26-03-2008)
| Kommentar
Fra : MW |
Dato : 26-03-08 10:46 |
| | |
Mogens Hansen (26-03-2008)
| Kommentar
Fra : Mogens Hansen |
Dato : 26-03-08 11:35 |
|
"MW" <sletmwwaal@post.tele.dk> wrote in message
news:47ea1b4a$0$2097$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
[8<8<8<]
> Men kun fordi de dækker en betydelig mindre billedcirkel end objektiver
> der skal kunne udlyse 24x36
Ja - de skal udlyse et mindre område.
Fordelen ved 35-100/2.0 til Olympus i forhold til 70-200/2.8 til full-frame
ædes op af mere støj ved samme ISO fra den mindre sensor. I forhold til
dybde-skarphed er de ligetillede.
Ved du om der skulle være principielt i vejen for f.eks. at lave en
70-200/2.0 til full-frame ?
Det er muligt at lave 200/2.0, 300/2.0 (Nikon for mange år siden) og
200-500/2.8.
--
Venlig hilsen
Mogens Hansen
| |
MW (26-03-2008)
| Kommentar
Fra : MW |
Dato : 26-03-08 11:26 |
|
"Mogens Hansen" <mogens_h@dk-online.dk> skrev i en meddelelse
news:47e8f667$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Frodo Nifinger" <jni@GIRAFtdcadsl.dk> wrote in message
> news:47e8de10$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
>
> [8<8<8<]
>> Det sætter typisk ind omkring blænde f/:11 eller f/:16
>
> Jeps - for DSLR.
> Men pudsigt nok afhænger det angiveligt af sensorstørrelse
> http://dpanswers.com/crop.html#dif
Linket virker ikke, men forstørrelsesfaktoren skal med i ligningen, jo
større format jo mere nedblænding kan accepteres.(hele blændeskalaen er
skubbet mod mindre blændeåbninger/lavere lysstyrke)
>
>> Man kan konstruere sig ud af det.,
>
> Hvordan ?
> Det er en fysisk ting, der opstår langs kanten af blænden.
Man kan eksempelvis minimere sfærisk aberration der medfører et fokusskift
ved nedblænding, undlade at give makroobjektiver højere lysstyrke end højst
nødvendigt, korrigere objektivet til nærafstande, minimere
billedfeltkrumningen osv. osv.
Diffraktionen som selvfølgelig ikke kan undgås medfører først og fremmest en
nedsat kontrast der påvirker fine møstre (høj linietæthed) men
makrobjektiver er jo først og fremmst beregnet til næroptagelser og her er
det kontrasten ved lavere linietæthed der er af betydning, og det er jo også
ved næroptagelser at der er behov for de helt små blædeåbninger.
De fleste moderne makroobjektiver er reelt konstrueret som zoomobjektiver og
så skal der jo hakke og klippes nogle ender i forhold til et symmetrisk
opbygget repro/makro objektiv der kan korrigeres til et mere specialiseret
arbejdsområde. De færreste moderne kameraer er indrettet til brug med
bælg/objektivhoved hvor der skal fokuseres mauelt på matskiven, helst ved
arbejdsblænden vel at mærke og så ender man med makroobjektiver der reelt er
beregnet til normalfotografering men med en bedre nærgrænse
mvh/MW
>
>> Macroobjektiver er generelt meget modstandsdygtige over for diffraktion.
>
> Hvis du ser på f.eks.
> http://www.slrgear.com/reviews/showproduct.php/product/157/cat/all
> http://www.slrgear.com/reviews/showproduct.php/product/102/cat/all
> http://www.slrgear.com/reviews/showproduct.php/product/98/cat/all
> http://www.slrgear.com/reviews/showproduct.php/product/221/cat/all
> http://www.slrgear.com/reviews/showproduct.php/product/44/cat/14
> vil du se at "Blur Index" stiger fra omkring f/11 og opefter.
> Det må være på grund af diffraktion.
>
> [8<8<8<]
>> Zooms stopper ved f:/2,8,
>
> Olympus har 2 f/2.0 zoom: 14-35mm og 35-100mm.
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Mogens Hansen
>
| |
Mogens Hansen (24-03-2008)
| Kommentar
Fra : Mogens Hansen |
Dato : 24-03-08 22:34 |
| | |
Ole Christiansen (26-03-2008)
| Kommentar
Fra : Ole Christiansen |
Dato : 26-03-08 11:13 |
|
"Kim" <JohnDoe@Falskmail.dk> skrev i en meddelelse
news:47e7fe4b$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg vil godt lige ha' forklaret om det er en fordel at
> ved at benytte en f1.4 i stedet for en f4 hvis lysforholdene
> ellers er i orden. F. eks. udendørs i sol...
>
> Mvh, Kim
>
1/1000 F:1,4=1/125 F:4. Altså mindre bevægelse,mindre dybdeskarphed,
objektivets største åbning er ikke den bedste.
Det er altså både og.
Mvh Ole
| |
|
|