---

Hej alle sammen

Som mange af jer nok har set/hørt i nyheder idag, så er der
blevet lavet en undersøgelse dækkende 7500 ægteskaber indgået
mellem 1980 og 1995, som fortæller lidt om, hvilke ægteskaber som
holder.
Jeg husker ikke alle punkterne, men bed især mærke i et par
stykker.

- De to parter skal have nogenlunde samme alder (det blev ikke
angivet hvad det dækkede over).
- Ingen børn fra tidligere forhold.
- Fælles børn.
- De to parter skal have forskelligt uddanneleses niveau.
- Manden skal have et godt helbred.
- Manden skal have en høj indkomst.
- Manden skal have et højt uddannelses niveau.
- Parret skal bo i provinsen.

Som sagt var der vist et par stykker mere, men de ovenstående er
dem, jeg kunne huske.

Samme alder kan jeg godt se noget umiddelbar logik i. Alder har
ofte en smule at gøre med de værdier man har, så jeg kan godt se
at en meget stor aldersforskel ofte kan gøre en stor forskel i,
hvad man ønsker, værdsætter osv.

Ingen børn fra tidligere forhold, kan jeg også finde lidt logik
i. Det er sikkert svært at blive papmor/far og jeg kan godt
forestille mig, at det kan give nogle gnidninger.

Fælles børn....joooooo, men umiddelbart kommer jeg til at tænke
på, om folk så bliver sammen for børnenes skyld??? Det at man
kan tælle sig frem til sådan noget, siger jo i sig selv ikke så
meget om hvad det er ved fælles børn, som får folks ægteskaber
til at holde længere. Det kunne jo også være at man kommer
tættere på hinanden af at have børn.

Så er der det forskellige uddannelsesniveau, som jeg altså ikke
kan lade være med at kæde sammen med, at manden skal have et højt
uddannelsesnivau. For hvis hans skal være højt, så er det vel
næsten givet, at hendes skal være lavt eller middel ikke sandt?
Jeg forstår bare ikke, hvad der kan gøre det så vigtigt, at
uddannelses niveauet er forskelligt. Nogen bud? Kan det være
fordi uddannelses niveau måske ofte hænger sammen med jobs med
mere overarbejde eller måske mere vekslende arbejdstider og at
det ikke er holdbart at begge parter har et sådant job?.....måske
især hvis de har de der fælles børn?

Så er der mandens indkomst......hmmm, skal den være høj fordi det
er den ofte, når uddannelses niveauet også er højt.....og hvis
kvindens så er lavt, som det åbenbart helst skal være, så er
hendes indkomst også lav....og der skal helst være mindst 1 høj
indtægt? Eller skal det være højt fordi kvinder ikke bliver hos
mænd med en lav indkomst (af forskellige "luksus-grunde"??) ?
Bemærk at der faktisk ikke står "højere end kvindens".

Hans høje uddannelsesniveau vil jo som sagt ofte være en
forudsætning for en høj indtægt.......med mindre selvfølgelig han
som jeg er datamatiker og tjener næsten latterligt mange penge
sammenlignet med uddannelsens varighed. Er det varigheden som er
afgørende for uddannelsesniveauet? Eller måske noget helt andet?

Bo i provinsen skal de også. Hvorfor det? Hvad er det der gør
at det er lettere at forblive gift, hvis man bor i provinsen?
Hvad tilbyder provinsen for et forhold, som storbyen ikke gør?
Eller måske omvendt.....hvad er der i storbyen som gør det
sværere at holde sammen der, end det er i provinsen?

Har i nogen bud på hvad disse ting siger om, hvorfor et ægteskab
holder lige til parterne dør? Er sådanne undersøgelser noget
værd? Den siger jo intet om, hvorvidt de ægteskaber som holder
også er lykkelige.
Kom med jeres tanker, hvis nogle af punkterne giver jer nogle
tanker.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> wrote in message

> Som mange af jer nok har set/hørt i nyheder idag, så er der
> blevet lavet en undersøgelse dækkende 7500 ægteskaber indgået
> mellem 1980 og 1995, som fortæller lidt om, hvilke ægteskaber som
> holder.
> Jeg husker ikke alle punkterne, men bed især mærke i et par
> stykker.
>
> - De to parter skal have nogenlunde samme alder (det blev ikke
> angivet hvad det dækkede over).

+- et par år vil jeg tro.

> - Ingen børn fra tidligere forhold.
> - Fælles børn.
> - De to parter skal have forskelligt uddanneleses niveau.
> - Manden skal have et godt helbred.
> - Manden skal have en høj indkomst.
> - Manden skal have et højt uddannelses niveau.
> - Parret skal bo i provinsen.
>
> Som sagt var der vist et par stykker mere, men de ovenstående er
> dem, jeg kunne huske.

Det ser fornuftigt ud mht. punkterne.

> Samme alder kan jeg godt se noget umiddelbar logik i. Alder har
> ofte en smule at gøre med de værdier man har, så jeg kan godt se
> at en meget stor aldersforskel ofte kan gøre en stor forskel i,
> hvad man ønsker, værdsætter osv.

Ja.

> Ingen børn fra tidligere forhold, kan jeg også finde lidt logik
> i. Det er sikkert svært at blive papmor/far og jeg kan godt
> forestille mig, at det kan give nogle gnidninger.

Det kan jeg også.

> Fælles børn....joooooo, men umiddelbart kommer jeg til at tænke
> på, om folk så bliver sammen for børnenes skyld??? Det at man
> kan tælle sig frem til sådan noget, siger jo i sig selv ikke så
> meget om hvad det er ved fælles børn, som får folks ægteskaber
> til at holde længere. Det kunne jo også være at man kommer
> tættere på hinanden af at have børn.

Min erfaring er, at børn får folk til at gå fra hinanden, så den
forstår jeg ikke. Jeg kan ikke én historie fra min omgangskreds,
der alle er omkring de 30, hvor forholdet har holdt efter der
kom børn ind i billedet. Sørgeligt, men sandt.

Alligevel må man formode at børn er en del af den lim der holder
det hele sammen, hvis ellers andre ting er i orden.

> Så er der det forskellige uddannelsesniveau, som jeg altså ikke
> kan lade være med at kæde sammen med, at manden skal have et højt
> uddannelsesnivau. For hvis hans skal være højt, så er det vel
> næsten givet, at hendes skal være lavt eller middel ikke sandt?

Jo.

> Jeg forstår bare ikke, hvad der kan gøre det så vigtigt, at
> uddannelses niveauet er forskelligt. Nogen bud? Kan det være
> fordi uddannelses niveau måske ofte hænger sammen med jobs med
> mere overarbejde eller måske mere vekslende arbejdstider og at
> det ikke er holdbart at begge parter har et sådant job?.....måske
> især hvis de har de der fælles børn?

Det lyder plausibelt. Jeg tror, det har noget at gøre med, at hvis
den ene har det stressende karrierejob, så må den anden tage sig
af hjemmet og det praktiske. Hvorfor det gør forholdet mere
stabilt end hvis det er to lavtuddannede aner jeg ikke. Måske
er det, at pengene i sådan et forhold er små.

> Så er der mandens indkomst......hmmm, skal den være høj fordi det
> er den ofte, når uddannelses niveauet også er højt.....og hvis
> kvindens så er lavt, som det åbenbart helst skal være, så er
> hendes indkomst også lav....og der skal helst være mindst 1 høj
> indtægt? Eller skal det være højt fordi kvinder ikke bliver hos
> mænd med en lav indkomst (af forskellige "luksus-grunde"??) ?
> Bemærk at der faktisk ikke står "højere end kvindens".

Jeg tror, at en sund økonomi har noget at sige. Hvis hver dag
leves fra hånden til munden, så går det galt på længere sigt. Det
er i hvert fald grobund for skænderier etc.

> Hans høje uddannelsesniveau vil jo som sagt ofte være en
> forudsætning for en høj indtægt.......med mindre selvfølgelig han
> som jeg er datamatiker og tjener næsten latterligt mange penge
> sammenlignet med uddannelsens varighed. Er det varigheden som er
> afgørende for uddannelsesniveauet? Eller måske noget helt andet?

Det er ofte varighed. Jeg har en akademisk uddannelse, der er normeret
til fem år. Derfor skal jeg have en vis løn. Men det handler jo om
hvad ens fagforening får tilkæmpet og den titel man kan bryste sig
af. På den anden side er der mange arbejdsløse akademikere, der så
må ty til andre måder at tjene penge på, så...

> Bo i provinsen skal de også. Hvorfor det? Hvad er det der gør
> at det er lettere at forblive gift, hvis man bor i provinsen?
> Hvad tilbyder provinsen for et forhold, som storbyen ikke gør?
> Eller måske omvendt.....hvad er der i storbyen som gør det
> sværere at holde sammen der, end det er i provinsen?

Beats me. Jeg kan ikke fordrage provinsen og ville hade hvert
sekund jeg boede der. Andre holder dog meget af de rolige omgivelser
og egen have. Det er nok mindre stressende gætter jeg på.

> Har i nogen bud på hvad disse ting siger om, hvorfor et ægteskab
> holder lige til parterne dør? Er sådanne undersøgelser noget
> værd? Den siger jo intet om, hvorvidt de ægteskaber som holder
> også er lykkelige.

Jeg synes ikke undersøgelsen siger så meget. Det er jo bare tal
og tendenser. Om ti år er det helt andre ting, der er faktorer
i lange ægteskaber. Alligevel virker det fornuftigt. Godt nok
er der det med forskel i uddannelse, men det der ligger mest i det
er jo nok, at den ene tjener pengene, mens den anden helliger sig
det praktiske og hjemmet. En slags fordeling af ressourcerne. Det
er mit bedste bud.

> Kom med jeres tanker, hvis nogle af punkterne giver jer nogle
> tanker.

Jeg synes ikke, at det er overraskende at den næsten skitserer den
type ægteskab som forældrene fra mine generation har.


--
Med venlig hilsen

Mark

---

Puk skrev i en meddelelse news:4yF47.806$oH6.69719@news010.worldonline.dk...

Hej Puk

> Som mange af jer nok har set/hørt i nyheder idag, så er der
> blevet lavet en undersøgelse dækkende 7500 ægteskaber indgået
> mellem 1980 og 1995, som fortæller lidt om, hvilke ægteskaber som
> holder.
> Jeg husker ikke alle punkterne, men bed især mærke i et par
> stykker.

Jeg hørte det godt med det ene ben i køkkenet

> - De to parter skal have nogenlunde samme alder (det blev ikke
> angivet hvad det dækkede over).
> - Ingen børn fra tidligere forhold.
> - Fælles børn.
> - De to parter skal have forskelligt uddanneleses niveau.
> - Manden skal have et godt helbred.
> - Manden skal have en høj indkomst.
> - Manden skal have et højt uddannelses niveau.
> - Parret skal bo i provinsen.

> Som sagt var der vist et par stykker mere, men de ovenstående er
> dem, jeg kunne huske.

> Samme alder kan jeg godt se noget umiddelbar logik i. Alder har
> ofte en smule at gøre med de værdier man har, så jeg kan godt se
> at en meget stor aldersforskel ofte kan gøre en stor forskel i,
> hvad man ønsker, værdsætter osv.

Man kan nu godt have modsatte værdier, fordi man har
samme alder, politisk f. eks. Men ellers kan man formode,
at har man samme alder + - nogle år, er der større
sandsynlighed for, at man er samme sted
uddannelsesmæssigt, måske er lige parate til at få børn,
har lige meget lyst/ulyst til at hænge ud i byen osv osv.

Rent seksuelt siger statistikken, at det er bedst, kvinden
er lidt ældre.

> Ingen børn fra tidligere forhold, kan jeg også finde lidt logik
> i. Det er sikkert svært at blive papmor/far og jeg kan godt
> forestille mig, at det kan give nogle gnidninger.

Mon ikke!
Står lige midt i det, hvor jeg har været nødt til at sende
mit ene barn ud at bo hos sin far en uges tid.

Det er svært, fordi ingen af parterne har den uforbeholdne
kærlighed til hinanden, som biologiske forældre har.
En papfar/-mor bærer måske ikke ligeså nemt over med
andres som med deres egne børn.
Og børn vil ikke bare finde sig i, at der kommer en fremmed,
som leger mor eller far for dem og vil have medbestemmelse,
bare fordi vedkommende er kæreste med deres far/mor.

> Fælles børn....joooooo, men umiddelbart kommer jeg til at tænke
> på, om folk så bliver sammen for børnenes skyld??? Det at man
> kan tælle sig frem til sådan noget, siger jo i sig selv ikke så
> meget om hvad det er ved fælles børn, som får folks ægteskaber
> til at holde længere. Det kunne jo også være at man kommer
> tættere på hinanden af at have børn.

Eller det modsatte.
Min erfaring er, at man alt for nemt glemmer at være
kærester, når man får børn sammen. At man går så
meget op i børnene, at man glemmer, at man bla fik dem
af kærlighed til hinanden.
Personligt tror jeg, mit forhold med mine yngstes far gik
i stykker, fordi vi fik børn, så jeg er glad for, at jeg og
min nuværende kæreste ikke har børn sammen.

> Så er der det forskellige uddannelsesniveau, som jeg altså ikke
> kan lade være med at kæde sammen med, at manden skal have et højt
> uddannelsesnivau. For hvis hans skal være højt, så er det vel
> næsten givet, at hendes skal være lavt eller middel ikke sandt?

Jo, og den kan jeg ikke rigtig greje.
Eller er det mon, fordi mænd ikke kan klare, at deres
kvinde har en højere uddannelse end dem, fordi de så
føler sig underlegne og mindre værd?

> Jeg forstår bare ikke, hvad der kan gøre det så vigtigt, at
> uddannelses niveauet er forskelligt. Nogen bud? Kan det være
> fordi uddannelses niveau måske ofte hænger sammen med jobs med
> mere overarbejde eller måske mere vekslende arbejdstider og at
> det ikke er holdbart at begge parter har et sådant job?.....måske
> især hvis de har de der fælles børn?

Det er da et godt bud.
Men som skrevet også et spørgsmål om prestige.
Nogle mænd bryder sig nok ikke om at skulle fortælle,
at deres kone har en højere uddannelse og dermed et
bedre betalt job end de selv.

Er manden højest uddannet og betalt, har han jo også
et bedre argument på hånden mht, hvem der skal gå
hjemme og passe børnene. Og dermed er der måske
færre konflikter i det, som kan skille parterne ad.
Ikke at jeg er enig, prøver bare at finde forklaring på
undersøgelsen.

> Så er der mandens indkomst......hmmm, skal den være høj fordi det
> er den ofte, når uddannelses niveauet også er højt.....og hvis
> kvindens så er lavt, som det åbenbart helst skal være, så er
> hendes indkomst også lav....og der skal helst være mindst 1 høj
> indtægt? Eller skal det være højt fordi kvinder ikke bliver hos
> mænd med en lav indkomst (af forskellige "luksus-grunde"??) ?
> Bemærk at der faktisk ikke står "højere end kvindens".

Igen-igen IMO, fordi en mand ikke bryder sig om, at hans
kone tjener mere end ham. Jeg generaliserer groft, det ved
jeg. Der findes forhåbentlig mænd, som af samme årsag er
stolte af deres koner.

Det kommer vel også an på, hvilke værdier i livet, man
sætter højest.
Jeg og min kæreste er ludfattige, kunne da godt bruge
flere penge, men holder mere af at have tid til andre ting
end det, penge kunne give os. Bortset fra, at det da
kunne være fedt med mere RAM, større harddisk osv *S*.

Men jeg kunne da ikke finde på at gå fra ham, fordi han
har en lav indkomst.

> Hans høje uddannelsesniveau vil jo som sagt ofte være en
> forudsætning for en høj indtægt.......med mindre selvfølgelig han
> som jeg er datamatiker og tjener næsten latterligt mange penge
> sammenlignet med uddannelsens varighed. Er det varigheden som er
> afgørende for uddannelsesniveauet? Eller måske noget helt andet?

Jeg mener, man måler niveauet i længen af uddannelsesforløbet.

> Bo i provinsen skal de også. Hvorfor det? Hvad er det der gør
> at det er lettere at forblive gift, hvis man bor i provinsen?
> Hvad tilbyder provinsen for et forhold, som storbyen ikke gør?
> Eller måske omvendt.....hvad er der i storbyen som gør det
> sværere at holde sammen der, end det er i provinsen?

De interviewede en, som mente, at fordi der er flere
mennesker i storbyen, er der er flere fristelser, som kan
føre til brud. Altså, at risikoen for skilsmisse øges,
fordi udbuddet er større i storbyen.
Det er vel også sværere at være utro i en lille by, hvor
alle kender alle, så det nemmere bliver opdaget. Hvilket
måske gør, at man tænker sig en ekstra gang om.
Og hvor fordømmelsen føles større, fordi man ikke bare
kan gemme sig og være anonym. Derfor har det større
omkostninger at gå fra hinanden i en lille by end i en
stor. Og her tænker jeg ikke på de følelsesmæssige
omkostninger, som selvfølgelig er lige store, hvor det
end finder sted.

> Har i nogen bud på hvad disse ting siger om, hvorfor et ægteskab
> holder lige til parterne dør? Er sådanne undersøgelser noget
> værd? Den siger jo intet om, hvorvidt de ægteskaber som holder
> også er lykkelige.

Præcis.
Hvor mange ægteskaber holder ikke af ren og skær vane?
Samt fordi det er for besværligt at gå fra hinanden pga
hus og andre materialistiske ting?

> Kom med jeres tanker, hvis nogle af punkterne giver jer nogle
> tanker.

I just did

Venlig hilsen
Hanne L

---

Hanne L wrote:
>
> Puk skrev i en meddelelse news:4yF47.806$oH6.69719@news010.worldonline.dk...

> > Har i nogen bud på hvad disse ting siger om, hvorfor et ægteskab
> > holder lige til parterne dør? Er sådanne undersøgelser noget
> > værd? Den siger jo intet om, hvorvidt de ægteskaber som holder
> > også er lykkelige.
>
> Præcis.
> Hvor mange ægteskaber holder ikke af ren og skær vane?
> Samt fordi det er for besværligt at gå fra hinanden pga
> hus og andre materialistiske ting?

Ja, jeg synes det er dybt underligt at det kritikløst tages for
givet at "det er godt at blive sammen". Gu' er det da ej! Hvis
forholdet ikke er godt, så skal man gå fra hinanden.

Det var nogle bizarre værdier, kong Harald importerede dengang
for lidt over tusind år siden

> Venlig hilsen
> Hanne L

--
Peter Knutsen

---

"Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
news:3B539448.BAA05A3F@knutsen.dk...

Hej Peter

> Ja, jeg synes det er dybt underligt at det kritikløst tages for
> givet at "det er godt at blive sammen". Gu' er det da ej! Hvis
> forholdet ikke er godt, så skal man gå fra hinanden.

Jeg tror nu heller ikke at de fleste mennesker tager den slags
til sig kritikløst. Men jeg tror, at det stadig er et
udgangspunkt, at folk drømmer om at blive sammen for tid og
evighed. Og måske vi når at drømme så meget om det, at det
bliver ekstra svært at gå fra hinanden. For går man, så
*erkender* man jo at den drøm brast. Mange føler det måske som
et nederlag.........især måske hvis de er blevet tudet ørene
fulde af, hvor stor risikoen er for at deres forhold ikke holder,
når de bliver gift mens de selv stædigt har holdt på, at det da
selvfølgelig var "til døden os skiller".

> Det var nogle bizarre værdier, kong Harald importerede dengang
> for lidt over tusind år siden

Sådan opfattede jeg slet ikke fremlægningen af den undersøgelse.
På mig virkede den meget nøgtern. Altså mere som en slags
nysgerrighed. Nogen har spurgt sig selv "Hvad kan få et ægteskab
til at holde?", "Hvad er de ydre rammer som er fælles for mange
ægteskaber som holder?".
Jeg synes ikke, jeg fornemmede nogen seen ned på de ægteskaber
som så ikke holder. Men det afhænger jo af øjnene der ser.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

Hej Peter og Puk

> > Ja, jeg synes det er dybt underligt at det kritikløst tages for
> > givet at "det er godt at blive sammen". Gu' er det da ej! Hvis
> > forholdet ikke er godt, så skal man gå fra hinanden.

Enig.

> Jeg tror nu heller ikke at de fleste mennesker tager den slags
> til sig kritikløst. Men jeg tror, at det stadig er et
> udgangspunkt, at folk drømmer om at blive sammen for tid og
> evighed. Og måske vi når at drømme så meget om det, at det
> bliver ekstra svært at gå fra hinanden. For går man, så
> *erkender* man jo at den drøm brast. Mange føler det måske som
> et nederlag.........især måske hvis de er blevet tudet ørene
> fulde af, hvor stor risikoen er for at deres forhold ikke holder,
> når de bliver gift mens de selv stædigt har holdt på, at det da
> selvfølgelig var "til døden os skiller".

Der er bestemt noget at leve op til. Men den kedelige rationelle
hverdag kommer jo altid snigende.

> > Det var nogle bizarre værdier, kong Harald importerede dengang
> > for lidt over tusind år siden
>
> Sådan opfattede jeg slet ikke fremlægningen af den undersøgelse.
> På mig virkede den meget nøgtern. Altså mere som en slags
> nysgerrighed. Nogen har spurgt sig selv "Hvad kan få et ægteskab
> til at holde?", "Hvad er de ydre rammer som er fælles for mange
> ægteskaber som holder?".

Sådan skal det også opfattes.

> Jeg synes ikke, jeg fornemmede nogen seen ned på de ægteskaber
> som så ikke holder. Men det afhænger jo af øjnene der ser.

Jeg så det samme i den undersøgelse. Den er jo ikke kvalitiv. Så
ville de være gået meget i dybden med 5-10 lange ægteskaber.


--
Mark
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

"Hanne L" <maane69@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:9ivl9k$pdf$1@sunsite.dk...

Hej Hanne

> Jeg hørte det godt med det ene ben i køkkenet

Jep jep, men vær du blot stolt af dit frigjorte liv, havde du
ikke haft det, så havde du haft begge ben i køkkenet *G*.

> Man kan nu godt have modsatte værdier, fordi man har
> samme alder, politisk f. eks. Men ellers kan man formode,
> at har man samme alder + - nogle år, er der større
> sandsynlighed for, at man er samme sted
> uddannelsesmæssigt, måske er lige parate til at få børn,
> har lige meget lyst/ulyst til at hænge ud i byen osv osv.

Absolut. Men det var vist også det jeg forsøgte at trykke ud.

> Rent seksuelt siger statistikken, at det er bedst, kvinden
> er lidt ældre.

Jep men denne undersøgelse sagde jo heller ikke noget om,
hvorvidt det skulle være manden eller kvinden som var ældst. Men
det kan jo godt være, at vi blot ikke har hørt det hele *S*.

> Mon ikke!
> Står lige midt i det, hvor jeg har været nødt til at sende
> mit ene barn ud at bo hos sin far en uges tid.

Uff.....håber det går over og krøllerne kan blive rettet lidt ud
til alles glæde *S*.

> Det er svært, fordi ingen af parterne har den uforbeholdne
> kærlighed til hinanden, som biologiske forældre har.
> En papfar/-mor bærer måske ikke ligeså nemt over med
> andres som med deres egne børn.
> Og børn vil ikke bare finde sig i, at der kommer en fremmed,
> som leger mor eller far for dem og vil have medbestemmelse,
> bare fordi vedkommende er kæreste med deres far/mor.

Ja det kunne jeg levende forestille mig. Jeg kan da selv huske
det. Min mor (som var den jeg boede hos) skulle i hvert fald
ikke have sig en kæreste.......i hvert fald ikke ham, som jeg et
par gange mødte. Min far som jeg så kun så x antal weekender på
en måned og i weekender, måtte derimod gerne både få kæreste og
gifte sig igen, og jeg var helt fjollet med hans nye kone.

> Eller det modsatte.
> Min erfaring er, at man alt for nemt glemmer at være
> kærester, når man får børn sammen. At man går så
> meget op i børnene, at man glemmer, at man bla fik dem
> af kærlighed til hinanden.
> Personligt tror jeg, mit forhold med mine yngstes far gik
> i stykker, fordi vi fik børn, så jeg er glad for, at jeg og
> min nuværende kæreste ikke har børn sammen.

Jep det var også min tanke. Men jeg måtte lige tage mig selv i
nakken, for jeg er jo bare ikke synderligt glad for børn og er
måske nok så også en kende forudindtaget. Det kan jo også være
at børn kan være med til at give en større følelse af fællesskab.
Et fælles mål om at give dem et godt liv kan måske også bringe
parterne tættere på hinanden end hvis det fælles udelukkende
ligger i materielle ting og måske politiske holdninger eller hvad
ved jeg.
Men min første reaktion er også, at det måske kan være at folk
holder sammen for børnenes skyld, og det kan måske nok være lidt
ufedt.

> Jo, og den kan jeg ikke rigtig greje.
> Eller er det mon, fordi mænd ikke kan klare, at deres
> kvinde har en højere uddannelse end dem, fordi de så
> føler sig underlegne og mindre værd?

Havde der nu blot stået, at udannelses niveauet skulle være
forskelligt, så kunne det jo snildt være kvinden som havde det
højeste uddannelses niveau.
Egentlig har jeg opfattet det mere som om gutterne føler sig
underlegne, hvis de ikke kan tjene lige så mange penge som
kvinderne, og hvis det ofte hænger sammen med uddannelses
niveauet, så har du måske ret.
Men det kunne jo også være omvendt........altså at kvinderne ikke
ser nær så meget i en mand, som ikke kan præstere mere end hun
selv på traditionelle mandeområder som uddannelse og indtjening.
Eller en kombo.

> Det er da et godt bud.
> Men som skrevet også et spørgsmål om prestige.
> Nogle mænd bryder sig nok ikke om at skulle fortælle,
> at deres kone har en højere uddannelse og dermed et
> bedre betalt job end de selv.

Jep eller at kvinderne ikke bryder sig om det. Jeg må da
indrømme, at hvis jeg sådan kunne få frit valg på alle hylder, så
valgte jeg da nok også en mand, som havde nogenlunde samme eller
højere indtægt end jeg selv. Ikke fordi der er prestige i det,
men fordi jeg utrolig gerne vil rejse en masse. Min egen indtægt
kan snildt dække at *jeg* tager ud og rejser en hel masse, men
den kan nok ikke klare at *vi* tager ud og rejser en hel masse
(og nej det skal ikke være vild luksus, men jeg vil da gerne
rejse andre steder hen end til Roskilde *G*). Så den frihed som
jeg selv har opnået ved at have et godt betalt job, den ville
have bedre kår, hvis manden var i nogenlunde samme sko.

> Er manden højest uddannet og betalt, har han jo også
> et bedre argument på hånden mht, hvem der skal gå
> hjemme og passe børnene. Og dermed er der måske
> færre konflikter i det, som kan skille parterne ad.
> Ikke at jeg er enig, prøver bare at finde forklaring på
> undersøgelsen.

Ja det kan du jo nok have ret i. Eller som sagt man kunne vende
den om. Jeg kender da et par piger, som egentlig gerne ville gå
hjemme eller måske kun arbejde deltid og tage sig af ungerne og
hjemmet ved siden af, og så er der jo nok brug for en mand med en
højere indtægt end de selv, hvis det skal løbe rundt.

> Igen-igen IMO, fordi en mand ikke bryder sig om, at hans
> kone tjener mere end ham. Jeg generaliserer groft, det ved
> jeg. Der findes forhåbentlig mænd, som af samme årsag er
> stolte af deres koner.

Jeg ved det, det er jo min egen første tanke. Men jeg bryder mit
jo egentlig ikke ret meget om mine egne "auto-reaktioner" så jeg
prøver at stille spørgsmålstegn ved det. Også fordi det meget
nemt kan komme til at føles lidt som "de store stygge mænd", og
det kan jeg ikke så godt lide.

> Det kommer vel også an på, hvilke værdier i livet, man
> sætter højest.
> Jeg og min kæreste er ludfattige, kunne da godt bruge
> flere penge, men holder mere af at have tid til andre ting
> end det, penge kunne give os. Bortset fra, at det da
> kunne være fedt med mere RAM, større harddisk osv *S*.

Klart det er jo en prioritering og der stod iøvrigt heller intet
om, hvad en høj indtægt så er. I forhold til min veninde har jeg
en høj indtægt. I forhold til min far er den vel middel. I
forhold til min mor er den latterligt lille. I forhold til
statistikkerne for min uddannelse og mængde af erfaring er den
lidt højere end normalt men hvad der er højt og lavt i lige denne
sammenhæng, det aner jeg faktisk ikke.

> Men jeg kunne da ikke finde på at gå fra ham, fordi han
> har en lav indkomst.

Det tror jeg ikke, der er ret mange som kunne. Men det er vel
sandsynligt, at den slags inddirekte kommer til at betyde noget,
når man møder hinanden. Indtægten vil jo uværgeligt komme til at
betyde noget, for hvilke aktiviteter man kan deltage i.
Nu ved jeg godt, at de næppe var gift, men så sent som i fredags
hørte jeg en halv samtale mellem to unge piger i toget (unge vil
sige omkring de 16-17 år vil jeg tro). Den ene brokkede sig til
den anden over, at det stort set altid var hende som skulle
betale, når hende og kæresten skulle noget. Om det så var pizza,
fest eller en shoppetur.

> Jeg mener, man måler niveauet i længen af uddannelsesforløbet.

Ja det gør man jo nok. Jeg kommer så til at tænke på min bror og
hans kæreste. Han læser i 5 år og hun i 4 så der er da en
forskel i uddannelsesniveauet men den er jo ikke ret voldsom.
Forskellen i den prestige der ligger i de to uddannelser er dog
ret stor. Ligeså den indkomst de kan forvente at komme ud med.
Jeg har læst i 2 år og 3 måneder men han vil sandsynligvis få en
lavere indkomst end jeg og selvom IT folk næsten pr. definition
er nogle nørder, så er der da også en tendens til at det får mere
og mere prestige. Min bror bliver pengemand og det har vist alle
dage været prestigefyldt.


> De interviewede en, som mente, at fordi der er flere
> mennesker i storbyen, er der er flere fristelser, som kan
> føre til brud. Altså, at risikoen for skilsmisse øges,
> fordi udbuddet er større i storbyen.

Sjovt, for Søs og jeg var jo inde på det i forbindelse med om
flotte mennesker er udsat for flere fristelser og derfor er
oftere utro, men der var vist ikke så mange som så det som
plausibelt.

> Det er vel også sværere at være utro i en lille by, hvor
> alle kender alle, så det nemmere bliver opdaget. Hvilket
> måske gør, at man tænker sig en ekstra gang om.
> Og hvor fordømmelsen føles større, fordi man ikke bare
> kan gemme sig og være anonym. Derfor har det større
> omkostninger at gå fra hinanden i en lille by end i en
> stor. Og her tænker jeg ikke på de følelsesmæssige
> omkostninger, som selvfølgelig er lige store, hvor det
> end finder sted.

Det er vel egentlig også tankevækkende, at man bringer utroskab
og fristelser ind i det. Jeg mener, det kunne jo tyde på, at
folk mener at mange først går fra hinanden når den ene (eller
begge parter) har været utro. Men som oftest er utroskab IMO
blot et symptom på at noget andet er galt i forholdet. Men måske
det er det spark i røven som skal til, før at folk tager sig
sammen til at gøre noget ved det?

> Præcis.
> Hvor mange ægteskaber holder ikke af ren og skær vane?
> Samt fordi det er for besværligt at gå fra hinanden pga
> hus og andre materialistiske ting?

Nej det gør den nemlig ikke. Og desuden måler den jo kun på
let-målbare ting så som indkomst, børn, alder osv. Ting der er
til at tælle.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> wrote in message
news:9eQ47.1102$oH6.103433@news010.worldonline.dk...
Hej Puk

> Men det kunne jo også være omvendt........altså at kvinderne ikke
> ser nær så meget i en mand, som ikke kan præstere mere end hun
> selv på traditionelle mandeområder som uddannelse og indtjening.
> Eller en kombo.

Tja den anskuelse hælder jeg nok lidt til idet,
mange kvinder med stolthed nævner deres
partneres stilling og dermed indkomst nivo,
hvis han har en stilling der rangere socialt
højere end hendes egen, meden kvinder
ofte sætter "bare" foran, hvis de taler om
partneren har samme socialt rangerende
stilling som de selv, eller især hvis det er
samme stilling i samme fag, og der er en
tilbøjelighed hos kvinder, ikke at nævne,
hvis deres partner har en lavere rangerende
stilling end de selv, så mit indtryk er, at
kvinder ofte "vælger" at forelske sig i mænd
med "magt" & "styrke"

Hvis ovenstående har hold i virkeligheden, kan
det tænkes, at kvinder med "højere rangerende"
partnere, måske "arbejder mere ihærdigt" på at få
forholdet til at vare, feks for ikke at lide et socialt
prestice tab ved et brud?
Hvor, når det gælder partnere nå et lavt rangerende nivo,
i forhold til kvinden selvopfattelse, "kun kan gå fremad"
ved at forholdet opløses og derfor satses ikke lige så
mange resurser, for at bevare det eksisterende.

Dette er kun nogle af de psykologiske aspekter, dertil
kommer jo alle de andre aspekter der gør sig gældende,
økonomi feks. etc.

MVH
Henning

---

Puk skrev i en meddelelse news:9eQ47.1102$oH6.103433@news010.worldonline.dk...

Hej Puk

Hanne L skrev
> > Jeg hørte det godt med det ene ben i køkkenet

> Jep jep, men vær du blot stolt af dit frigjorte liv, havde du
> ikke haft det, så havde du haft begge ben i køkkenet *G*.

Og havde jeg haft en mand i huset, havde jeg kunnet sidde
og se TV-avis i fred og ro *SSS*.

> > Man kan nu godt have modsatte værdier, fordi man har
> > samme alder, politisk f. eks. Men ellers kan man formode,
> > at har man samme alder + - nogle år, er der større
> > sandsynlighed for, at man er samme sted
> > uddannelsesmæssigt, måske er lige parate til at få børn,
> > har lige meget lyst/ulyst til at hænge ud i byen osv osv.

> Absolut. Men det var vist også det jeg forsøgte at trykke ud.

Okey.

> Jep men denne undersøgelse sagde jo heller ikke noget om,
> hvorvidt det skulle være manden eller kvinden som var ældst. Men
> det kan jo godt være, at vi blot ikke har hørt det hele *S*.

Ja, det kan være *S*.

> > Mon ikke!
> > Står lige midt i det, hvor jeg har været nødt til at sende
> > mit ene barn ud at bo hos sin far en uges tid.

> Uff.....håber det går over og krøllerne kan blive rettet lidt ud
> til alles glæde *S*.

Vi er da på talefod igen, selvom knægten holder
stædigt på sit. Men han er jo også min søn *S*.

> > Det er svært, fordi ingen af parterne har den uforbeholdne
> > kærlighed til hinanden, som biologiske forældre har.
> > En papfar/-mor bærer måske ikke ligeså nemt over med
> > andres som med deres egne børn.
> > Og børn vil ikke bare finde sig i, at der kommer en fremmed,
> > som leger mor eller far for dem og vil have medbestemmelse,
> > bare fordi vedkommende er kæreste med deres far/mor.

> Ja det kunne jeg levende forestille mig. Jeg kan da selv huske
> det. Min mor (som var den jeg boede hos) skulle i hvert fald
> ikke have sig en kæreste.......i hvert fald ikke ham, som jeg et
> par gange mødte. Min far som jeg så kun så x antal weekender på
> en måned og i weekender, måtte derimod gerne både få kæreste og
> gifte sig igen, og jeg var helt fjollet med hans nye kone.

Det er underligt, at man kan have det så forskelligt,
om det er far eller mor, der får ny kæreste.
Mine unger synes, det under alle omstændigheder
tager tid og opmærksomhed fra dem, selvom vi (deres
far og jeg) er meget opmærksomme på det.

> > Eller det modsatte.
> > Min erfaring er, at man alt for nemt glemmer at være
> > kærester, når man får børn sammen. At man går så
> > meget op i børnene, at man glemmer, at man bla fik dem
> > af kærlighed til hinanden.
> > Personligt tror jeg, mit forhold med mine yngstes far gik
> > i stykker, fordi vi fik børn, så jeg er glad for, at jeg og
> > min nuværende kæreste ikke har børn sammen.

> Jep det var også min tanke. Men jeg måtte lige tage mig selv i
> nakken, for jeg er jo bare ikke synderligt glad for børn og er
> måske nok så også en kende forudindtaget. Det kan jo også være
> at børn kan være med til at give en større følelse af fællesskab.
> Et fælles mål om at give dem et godt liv kan måske også bringe
> parterne tættere på hinanden end hvis det fælles udelukkende
> ligger i materielle ting og måske politiske holdninger eller hvad
> ved jeg.

Jeg oplevede, at det var nemmere at lave
fagforeningsarbejde sammen. Men det er jo heller ikke
24 timer i døgnet, som det er at have børn.
Selvom han var og er en kærlig far, endte det alligevel
med, at han lavede det politiske arbejde, mens jeg blev
hjemme hos ungerne, fordi det blev for forstyrrende at
have to børn med til møder. Da jeg ammede, var der
ligesom ingen diskussion om den fordeling.

Men i starten var det, at vi havde fået et barn, da noget,
der bandt os tættere sammen. Vi skiftede altid ble
sammen, da ingen af os ville undvære den stund ved
puslebordet. Ligesom han elskede at ligge og kigge
på, at jeg ammede om natten.

> Men min første reaktion er også, at det måske kan være at folk
> holder sammen for børnenes skyld, og det kan måske nok være lidt
> ufedt.

I længden duer det IMO ikke. Så er det bedre for
børnene, at man går fra hinanden end at opretholde
et skinforhold/ægteskab.
Men derfor synes jeg alligevel, man skal gøre en ekstra
indsats for at redde et forhold, hvor der er børn involveret.

> > Jo, og den kan jeg ikke rigtig greje.
> > Eller er det mon, fordi mænd ikke kan klare, at deres
> > kvinde har en højere uddannelse end dem, fordi de så
> > føler sig underlegne og mindre værd?

> Men det kunne jo også være omvendt........altså at kvinderne ikke
> ser nær så meget i en mand, som ikke kan præstere mere end hun
> selv på traditionelle mandeområder som uddannelse og indtjening.
> Eller en kombo.

Jeg ved det ikke, fordi jeg ikke selv vælger mine mænd
efter hverken uddannelse eller pengepungens størrelse.

> > Det er da et godt bud.
> > Men som skrevet også et spørgsmål om prestige.
> > Nogle mænd bryder sig nok ikke om at skulle fortælle,
> > at deres kone har en højere uddannelse og dermed et
> > bedre betalt job end de selv.

> Jep eller at kvinderne ikke bryder sig om det. Jeg må da
> indrømme, at hvis jeg sådan kunne få frit valg på alle hylder, så
> valgte jeg da nok også en mand, som havde nogenlunde samme eller
> højere indtægt end jeg selv. Ikke fordi der er prestige i det,
> men fordi jeg utrolig gerne vil rejse en masse. Min egen indtægt
> kan snildt dække at *jeg* tager ud og rejser en hel masse, men
> den kan nok ikke klare at *vi* tager ud og rejser en hel masse
> (og nej det skal ikke være vild luksus, men jeg vil da gerne
> rejse andre steder hen end til Roskilde *G*). Så den frihed som
> jeg selv har opnået ved at have et godt betalt job, den ville
> have bedre kår, hvis manden var i nogenlunde samme sko.

Det kan jeg godt se.
Men hvis du nu forelsker dig i en fattig mand, vil du vel
ikke skippe ham, fordi du tænker på, at nej, så kan du/I
ikke komme ud at rejse, vel?

> > Er manden højest uddannet og betalt, har han jo også
> > et bedre argument på hånden mht, hvem der skal gå
> > hjemme og passe børnene. Og dermed er der måske
> > færre konflikter i det, som kan skille parterne ad.
> > Ikke at jeg er enig, prøver bare at finde forklaring på
> > undersøgelsen.

> Ja det kan du jo nok have ret i. Eller som sagt man kunne vende
> den om. Jeg kender da et par piger, som egentlig gerne ville gå
> hjemme eller måske kun arbejde deltid og tage sig af ungerne og
> hjemmet ved siden af, og så er der jo nok brug for en mand med en
> højere indtægt end de selv, hvis det skal løbe rundt.

Det er sandt, og det valg har de da lov til at træffe.

> > Igen-igen IMO, fordi en mand ikke bryder sig om, at hans
> > kone tjener mere end ham. Jeg generaliserer groft, det ved
> > jeg. Der findes forhåbentlig mænd, som af samme årsag er
> > stolte af deres koner.

> Jeg ved det, det er jo min egen første tanke. Men jeg bryder mit
> jo egentlig ikke ret meget om mine egne "auto-reaktioner" så jeg
> prøver at stille spørgsmålstegn ved det. Også fordi det meget
> nemt kan komme til at føles lidt som "de store stygge mænd", og
> det kan jeg ikke så godt lide.

Næh, det kan godt komme til at lyde, som om det hele er
deres "skyld" og passer dem alle til hobe helt fint *GGG*.

> > Men jeg kunne da ikke finde på at gå fra ham, fordi han
> > har en lav indkomst.

> Det tror jeg ikke, der er ret mange som kunne. Men det er vel
> sandsynligt, at den slags inddirekte kommer til at betyde noget,
> når man møder hinanden. Indtægten vil jo uværgeligt komme til at
> betyde noget, for hvilke aktiviteter man kan deltage i.

Så må man bare vælge nogle billigere aktiviteter, som
der er masser af. Eller tage en af de dyre, som en koncert
f.eks., en sjælden gang imellem. Måske oplever man så,
at man i virkeligheden sætter meget mere pris på den,
når det ikke er en selvfølge, at man kan, hvad man vil, altid.

> Nu ved jeg godt, at de næppe var gift, men så sent som i fredags
> hørte jeg en halv samtale mellem to unge piger i toget (unge vil
> sige omkring de 16-17 år vil jeg tro). Den ene brokkede sig til
> den anden over, at det stort set altid var hende som skulle
> betale, når hende og kæresten skulle noget. Om det så var pizza,
> fest eller en shoppetur.

Har man det sådan, duer det ikke med den forskel i,
hvad man har at rutte med.

Hos os fungerer det sådan, at den, der har flest penge
her og nu, som regel også har lyst til at give lidt mere
end den anden.
Den glæde kan der jo også være i det.

> > De interviewede en, som mente, at fordi der er flere
> > mennesker i storbyen, er der er flere fristelser, som kan
> > føre til brud. Altså, at risikoen for skilsmisse øges,
> > fordi udbuddet er større i storbyen.

> Sjovt, for Søs og jeg var jo inde på det i forbindelse med om
> flotte mennesker er udsat for flere fristelser og derfor er
> oftere utro, men der var vist ikke så mange som så det som
> plausibelt.

Næh, jeg tror også mere på den med udbuddet, fordi
det er så forskelligt, hvad der tiltrækker mennesker.
Den person, den ene synes er flot, synes den anden
måske ligner enten en barbiedukke eller er for meget
svigermors drøm.

> > Det er vel også sværere at være utro i en lille by, hvor
> > alle kender alle, så det nemmere bliver opdaget. Hvilket
> > måske gør, at man tænker sig en ekstra gang om.
> > Og hvor fordømmelsen føles større, fordi man ikke bare
> > kan gemme sig og være anonym. Derfor har det større
> > omkostninger at gå fra hinanden i en lille by end i en
> > stor. Og her tænker jeg ikke på de følelsesmæssige
> > omkostninger, som selvfølgelig er lige store, hvor det
> > end finder sted.

> Det er vel egentlig også tankevækkende, at man bringer utroskab
> og fristelser ind i det. Jeg mener, det kunne jo tyde på, at
> folk mener at mange først går fra hinanden når den ene (eller
> begge parter) har været utro. Men som oftest er utroskab IMO
> blot et symptom på at noget andet er galt i forholdet. Men måske
> det er det spark i røven som skal til, før at folk tager sig
> sammen til at gøre noget ved det?

Det var jo også kun den ene person, jeg hørte, blev
interviewet, der gjorde det.
Jeg ved ikke, om utroskab først kommer ind, når der er
noget galt. Man bliver måske bare fristet over evne og
når ikke at sige nej, før det er for sent?
Derfor kan man sagtens stadigvæk elske ham/hende
derhjemme lige højt.
Nogle kan ikke sige nej til noget nyt og spændende.
Andre føler måske, det pepper deres sexliv derhjemme
op, efter de har været utro.

Uanset hvad, går jeg ikke ind for utroskab.

> > Præcis.
> > Hvor mange ægteskaber holder ikke af ren og skær vane?
> > Samt fordi det er for besværligt at gå fra hinanden pga
> > hus og andre materialistiske ting?

> Nej det gør den nemlig ikke. Og desuden måler den jo kun på
> let-målbare ting så som indkomst, børn, alder osv. Ting der er
> til at tælle.

Derfor skal man heller ikke tage den for mere, end det den er.

Venlig hilsen
Hanne L

---

"Hanne L" <maane69@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:9j26h4$iv1$1@sunsite.dk...

Hej Hanne

> Og havde jeg haft en mand i huset, havde jeg kunnet sidde
> og se TV-avis i fred og ro *SSS*.

Mon dog? *S*

> Det er underligt, at man kan have det så forskelligt,
> om det er far eller mor, der får ny kæreste.
> Mine unger synes, det under alle omstændigheder
> tager tid og opmærksomhed fra dem, selvom vi (deres
> far og jeg) er meget opmærksomme på det.

Jeg er ikke sikker på, om det var fordi den ene er min mor og den
anden er min far......eller om det måske hang mere sammen med
hvem jeg boede sammen med på fuldtid så at sige.

> I længden duer det IMO ikke. Så er det bedre for
> børnene, at man går fra hinanden end at opretholde
> et skinforhold/ægteskab.
> Men derfor synes jeg alligevel, man skal gøre en ekstra
> indsats for at redde et forhold, hvor der er børn involveret.

Det er vi meget enige i. Men jeg tror faktisk også, det kommer
helt af sig selv, det med at gøre en ekstra indsats. Generelt
vil jeg tro, at jo mere man har bundet sig til hinanden, jo mere
overvejer man også om det nu er det rigtige man gør, og børn er
vel egentlig den ultimative binding til et andet menneske *S*.

> Jeg ved det ikke, fordi jeg ikke selv vælger mine mænd
> efter hverken uddannelse eller pengepungens størrelse.

Det mener jeg nu heller ikke, at jeg gør. Heller ikke selvom jeg
rationelt godt kan sidde og se, at det ville være en god idé,
hvis vi havde nogenlunde samme indkomst niveau.
Igår sad jeg og læste et Alt For Damerne. Der var en artikel om
Zimbabwe og hvordan mange af de unge mænd i byerne bevidst gik
efter de udenlandske kvinder, fordi de havde ikke alene pengene
men også viljen til at betale alt for dem. Lige fra uddannelse
til bolig og popcorn i biffen. De udenlandske kvinder var typisk
fra Europa eller Nord Amerika og var iøvrigt sjældent den unge
mands eneste kæreste da polygami er ikke alene meget almindeligt
for mænd i Zimbabwe men også fuldt ud lovligt (mens det ikke er
det for kvinder).
Anyway jeg kom til at tænke på, at hvis de europæiske kvinder
generelt ikke havde noget problem med at betale for deres kæreste
i Zimbabwe så ville de måske heller ikke have noget imod at
betale for ham i ethvert andet land. De kvinder der udtalte sig
i artiklen så det i hvert fald som helt naturligt, at de betalte,
når nu det var dem som havde pengene. Nu er en artikel i Alt For
Damerne jo ikke nødvendigvis synderligt repræsentativ, jeg lagde
bare mærke til det, fordi vi jo pt har denne tråd kørende.

> Det kan jeg godt se.
> Men hvis du nu forelsker dig i en fattig mand, vil du vel
> ikke skippe ham, fordi du tænker på, at nej, så kan du/I
> ikke komme ud at rejse, vel?

Nope det ville jeg nemlig ikke. Jeg giftede mig jo med en mand
som bestemt ingen penge havde og det havde jeg det helt fint med.
Til syvende og sidst er der uendeligt mange ting som jeg sætter
højere end penge. Da vi blev skilt lod og også blot ham beholde
alt på nær min sidste lønseddel og de penge jeg fik tilbage i
skat (det var for lige at have en smule at starte på i Danmark
når jeg kom hjem). Jeg ville nemlig helst undvære eventuelle
skænderier om økonomi, når nu vi begge havde nok at være kede af
i forvejen.

> Næh, det kan godt komme til at lyde, som om det hele er
> deres "skyld" og passer dem alle til hobe helt fint *GGG*.

Jep og det er jo egentlig ikke meningen. Der er jo som sådan
heller intet ondt i at ønske sig noget. *S*.

> Så må man bare vælge nogle billigere aktiviteter, som
> der er masser af. Eller tage en af de dyre, som en koncert
> f.eks., en sjælden gang imellem. Måske oplever man så,
> at man i virkeligheden sætter meget mere pris på den,
> når det ikke er en selvfølge, at man kan, hvad man vil, altid.

Afgjort. Men jeg vil da gætte på, at netop de ting jeg foretager
mig og de steder som disse ting foregår alene vil betyde, at jeg
typisk render ind i folk som har råd til de samme ting. Altså
tror jeg godt at den måde man lever sit singleliv på kan få
betydning for hvilke potentielle partnere man typisk render ind i
(og det er selvfølgelig igen helt generelt).

> Hos os fungerer det sådan, at den, der har flest penge
> her og nu, som regel også har lyst til at give lidt mere
> end den anden.
> Den glæde kan der jo også være i det.

Jep og sådan tror jeg egentlig de fleste ville foretrække det.
Men folk er jo heller ikke altid enige om, hvad pengene skal
bruges til. Min egen bror har væsentligt flere penge end sin
kæreste, som han er flyttet sammen med. Hun er meget til fest og
farver og hygge i weekenden og så gerne at de brugte flere penge
på det. Min bror derimod vil gerne beholde mange af pengene
sparet op, for senere at kunne lægge en god udbetaling til et hus
til dem og iøvrigt have lidt på kistebunden, hvis det med børn
lige pludselig skulle komme lidt før en forventet.
Så der er nogle ting, hvor han gerne giver mere end hun
(eksempelvis ting til deres bolig) og andre ting hvor han siger,
at så må de altså dele udgiften lige.

> Næh, jeg tror også mere på den med udbuddet, fordi
> det er så forskelligt, hvad der tiltrækker mennesker.
> Den person, den ene synes er flot, synes den anden
> måske ligner enten en barbiedukke eller er for meget
> svigermors drøm.

Jo men måske udbuddet bliver større hvis man generelt ligger
tættere på idealet (om det så er for kvinde eller for mand).

> Det var jo også kun den ene person, jeg hørte, blev
> interviewet, der gjorde det.
> Jeg ved ikke, om utroskab først kommer ind, når der er
> noget galt. Man bliver måske bare fristet over evne og
> når ikke at sige nej, før det er for sent?

Jep det er jo muligt. Men mon ikke det er nemmere at blive
fristet over evne, hvis det der hjemme knirker?

> Derfor kan man sagtens stadigvæk elske ham/hende
> derhjemme lige højt.
> Nogle kan ikke sige nej til noget nyt og spændende.
> Andre føler måske, det pepper deres sexliv derhjemme
> op, efter de har været utro.
>
> Uanset hvad, går jeg ikke ind for utroskab.

Heller ikke her.

> Derfor skal man heller ikke tage den for mere, end det den er.

Absolut ikke. Det er bare skæg at fabulere lidt over hvilke
ting, der kan ligge bag.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

Puk skrev i en meddelelse news:wu957.1951$oH6.158201@news010.worldonline.dk...

Hej Puk

> > Og havde jeg haft en mand i huset, havde jeg kunnet sidde
> > og se TV-avis i fred og ro *SSS*.

> Mon dog? *S*

Ja da *SSS*. Hvorfor ikke?

> > Det er underligt, at man kan have det så forskelligt,
> > om det er far eller mor, der får ny kæreste.

> Jeg er ikke sikker på, om det var fordi den ene er min mor og den
> anden er min far......eller om det måske hang mere sammen med
> hvem jeg boede sammen med på fuldtid så at sige.

Jeg tror, man er meget mere opmærksom omkring det,
der sker med den af forældrene, man bor sammen med.
Mine unger er meget mere large overfor deres fars kone
end overfor min kæreste. Og jeg tror bla, det skyldes, at
de ser mindre til hende.
De ser også, tidsmæssigt set, mere til, at vi kæler med
hinanden og også, at vi går ind og lukker døren til
soveværelset en gang imellem, hvilket jeg ved, at deres
far i hvert fald ikke gør, når de er der. Det har han jo
også rigelig tid til, når de ikke er der.

Om det så medfører jalousi, irritation eller følelsen af
mangel på opmærksomhed, er vel forskelligt fra barn
til barn og i den enkelte situation.

> > I længden duer det IMO ikke. Så er det bedre for
> > børnene, at man går fra hinanden end at opretholde
> > et skinforhold/ægteskab.
> > Men derfor synes jeg alligevel, man skal gøre en ekstra
> > indsats for at redde et forhold, hvor der er børn involveret.

> Det er vi meget enige i. Men jeg tror faktisk også, det kommer
> helt af sig selv, det med at gøre en ekstra indsats. Generelt
> vil jeg tro, at jo mere man har bundet sig til hinanden, jo mere
> overvejer man også om det nu er det rigtige man gør, og børn er
> vel egentlig den ultimative binding til et andet menneske *S*.

Det hedder det sig i hvert fald, men jeg er nu ikke helt enig.
I hvert fald ikke længere.
Jeg blev jo ikke sammen med mine to yngstes far, men forlod
ham på trods af børnene, selvom jeg prøvede længe for deres
skyld. Jeg prøvede at huske de følelser, jeg havde haft for
deres far engang, men de var borte. Vi havde kun børnene
sammen, og det blev simpelthen for kedeligt.

I dag kan jeg sige, at jeg føler mig meget mere knyttet til
min nuværende kæreste, som jeg ikke har børn med, end
jeg nogensinde har gjort til de to mænd, jeg har børn med,
selvom jeg husker at have elsket dem meget højt begge to.

Vi er så tæt forbundet, som jeg tror, man nogensinde kan
forvente at komme til at føle sig i.f.t. et andet menneske.
Og det uden at vi lægger bånd på hinanden eller bor
sammen, som jeg gjorde med børnenes fædre.

Så den binding, der tales om i.f.m. at have børn sammen,
er nok mere en samfundsskabt holdning for at holde folk
sammen, da det økonomisk er mere rentabelt.

> Anyway jeg kom til at tænke på, at hvis de europæiske kvinder
> generelt ikke havde noget problem med at betale for deres kæreste
> i Zimbabwe så ville de måske heller ikke have noget imod at
> betale for ham i ethvert andet land. De kvinder der udtalte sig
> i artiklen så det i hvert fald som helt naturligt, at de betalte,
> når nu det var dem som havde pengene. Nu er en artikel i Alt For
> Damerne jo ikke nødvendigvis synderligt repræsentativ, jeg lagde
> bare mærke til det, fordi vi jo pt har denne tråd kørende.

Hvorfor i alverden skulle man betale for noget, man kan få
helt gratis?

> > Næh, det kan godt komme til at lyde, som om det hele er
> > deres "skyld" og passer dem alle til hobe helt fint *GGG*.

> Jep og det er jo egentlig ikke meningen. Der er jo som sådan
> heller intet ondt i at ønske sig noget. *S*.

Bestemt ikke.

> > Så må man bare vælge nogle billigere aktiviteter, som
> > der er masser af. Eller tage en af de dyre, som en koncert
> > f.eks., en sjælden gang imellem. Måske oplever man så,
> > at man i virkeligheden sætter meget mere pris på den,
> > når det ikke er en selvfølge, at man kan, hvad man vil, altid.

> Afgjort. Men jeg vil da gætte på, at netop de ting jeg foretager
> mig og de steder som disse ting foregår alene vil betyde, at jeg
> typisk render ind i folk som har råd til de samme ting. Altså
> tror jeg godt at den måde man lever sit singleliv på kan få
> betydning for hvilke potentielle partnere man typisk render ind i
> (og det er selvfølgelig igen helt generelt).

Jamen, det er da helt klart, at der er forskel på, hvem man
møder, hvis man kommer på dyre steder i modsætning til de
mere ydmyge, billigere steder. Men der er da ligeså mange
steder, hvor både "rig" og "fattig" færdes side om side. På
museer f.eks., hvor det er interessen for kunst og ikke
pengepungen, der bestemmer, da entreen er til at betale.

> > Hos os fungerer det sådan, at den, der har flest penge
> > her og nu, som regel også har lyst til at give lidt mere
> > end den anden.
> > Den glæde kan der jo også være i det.

> Jep og sådan tror jeg egentlig de fleste ville foretrække det.
> Men folk er jo heller ikke altid enige om, hvad pengene skal
> bruges til.

Og der kommer fordelen ved _ikke_ at bo sammen ind.
Ingen fællesøkonomi = ingen opslidende diskussioner om,
hvem der bruger hvor mange af de fælles penge og ikke
mindst til hvad. Jeg kan forholde mig totalt indifferent
overfor, hvad min kæreste bruger sine penge til, ligesom
jeg bruger mine, som jeg vil.

> > Næh, jeg tror også mere på den med udbuddet, fordi
> > det er så forskelligt, hvad der tiltrækker mennesker.
> > Den person, den ene synes er flot, synes den anden
> > måske ligner enten en barbiedukke eller er for meget
> > svigermors drøm.

> Jo men måske udbuddet bliver større hvis man generelt ligger
> tættere på idealet (om det så er for kvinde eller for mand).

Det tror jeg ikke på. Netop, fordi mine mænd har været så
forskellige. Og fordi kun få af dem har kunnet leve op til
det medie-, samfundsskabte ideal, som jeg slet ikke forstår
årsagen til. Det kan da være pænt at være slank, men super
ugly med de der anorektiske modeller, der spankulerer
rundt i tøj, jeg ikke aner, hvem der har mål til at passe *GGG*.
Klassisk skønhed, som der er noget, der hedder, ligner også
for mig mere plastik end mennesker, man kan se, har levet.
Osv osv..... Men den diskussion har vi jo haft.

> > Det var jo også kun den ene person, jeg hørte, blev
> > interviewet, der gjorde det.
> > Jeg ved ikke, om utroskab først kommer ind, når der er
> > noget galt. Man bliver måske bare fristet over evne og
> > når ikke at sige nej, før det er for sent?

> Jep det er jo muligt. Men mon ikke det er nemmere at blive
> fristet over evne, hvis det der hjemme knirker?

Jo, det er sikkert rigtigt. Men det kan vel også være lige
den appetitvækker, der får det derhjemme til at blusse
op igen? Ikke at jeg anbefaler det, hvis man ikke er enige
om det, men så er det jo ikke utroskab længere.

Venlig hilsen
Hanne L

---

"Hanne L" <maane69@worldonline.dk> wrote in message
news:9ivl9k$pdf$1@sunsite.dk...

Hej

> Det er vel også sværere at være utro i en lille by, hvor
> alle kender alle, så det nemmere bliver opdaget. Hvilket
> måske gør, at man tænker sig en ekstra gang om.
> Og hvor fordømmelsen føles større, fordi man ikke bare
> kan gemme sig og være anonym. Derfor har det større
> omkostninger at gå fra hinanden i en lille by end i en
> stor. Og her tænker jeg ikke på de følelsesmæssige
> omkostninger, som selvfølgelig er lige store, hvor det
> end finder sted.

Næh det er ikke sværere, det er til stor
fornøjelse for hele byen, når købmandens
kone boller med, slagteren osv osv *G*
Den eneste der ikke ved det er købmanden,
Her i "min" provins kender jeg da til
5-6 sådanne forhold, så fristelser findes alle steder

MVH
Henning

---

henning skrev i en meddelelse news:9j1ch8$2l8u$1@news.cybercity.dk...

Kære Henning

> > Det er vel også sværere at være utro i en lille by, hvor
> > alle kender alle, så det nemmere bliver opdaget. Hvilket
> > måske gør, at man tænker sig en ekstra gang om.
> > Og hvor fordømmelsen føles større, fordi man ikke bare
> > kan gemme sig og være anonym. Derfor har det større
> > omkostninger at gå fra hinanden i en lille by end i en
> > stor. Og her tænker jeg ikke på de følelsesmæssige
> > omkostninger, som selvfølgelig er lige store, hvor det
> > end finder sted.

> Næh det er ikke sværere, det er til stor
> fornøjelse for hele byen, når købmandens
> kone boller med, slagteren osv osv *G*
> Den eneste der ikke ved det er købmanden,
> Her i "min" provins kender jeg da til
> 5-6 sådanne forhold, så fristelser findes alle steder

Selvfølgelig findes fristelserne alle steder, hvor der er
andre mennesker.
Hvis jeg skulle forestille mig at være utro, tror jeg
bare, jeg ville tøve en kende mere, hvis der var
en større risiko for at blive opdaget. Det må jo
heller ikke føles særlig fedt for den utro, at der
bliver grinet bag ryggen på vedkommende. Og at
partneren på den måde bliver hængt ud som
hanrej eller ??? hvad hedder det, når det er en
kvinde, der er blevet bedraget?

Kærlig hilsen
Hanne L

---

On Mon, 16 Jul 2001 19:34:17 +0200, "Puk" <powder@worldonline.dk>
wrote:


Hej Puk

> om, hvilke ægteskaber som
>holder.
>Jeg husker ikke alle punkterne, men bed især mærke i et par
>stykker.
>
>- De to parter skal have nogenlunde samme alder (det blev ikke
>angivet hvad det dækkede over).

tjja ? jeg sider lige og regner inde i hovedet ??? men på den anden
side så kender jeg ikke rigtigt nogen der ikke er enten aflen eller
gift for anden gang og dem jeg ser som holder der er forskellen i
mellem 4-9 år - jeg ved ikke om det er nogenlunde samme alder ?
men det virker da

>- Ingen børn fra tidligere forhold.

jaaa jeg gjordet da godt nok livet til et leven helved for mine
forældres partner

>- Fælles børn.

Det er en meget go grund

>- De to parter skal have forskelligt uddanneleses niveau.


inspiratione skader ikke

>- Manden skal have et godt helbred.

tjaaa .... better dead than alive :)


>- Manden skal have en høj indkomst.

og kvinden en go røw og et par store bryster

>- Manden skal have et højt uddannelses niveau.

der af den høje indtægt

>- Parret skal bo i provinsen.

hvad skulle man ellers lave i provinsen ?

>
>Som sagt var der vist et par stykker mere, men de ovenstående er
>dem, jeg kunne huske.

Hmm det lyder da rigemeligt sådan pr statestik
>
>Samme alder kan jeg godt se noget umiddelbar logik i. Alder har
>ofte en smule at gøre med de værdier man har, så jeg kan godt se
>at en meget stor aldersforskel ofte kan gøre en stor forskel i,
>hvad man ønsker, værdsætter osv.

Både og så tror jeg tit at man kan inspirere hianden ved at trægge det
bedste fra begge verdner `?
selvom der i mit privat liv er 7½ år så har jeg nu ardlrig tænkt på
det ........men nu er der jo heller ikke i den specifike situation
noge stor eller nogen mærkbar interlektuel forskeld - hvad der måske
eller nok kunne være et problem.

>
>Ingen børn fra tidligere forhold, kan jeg også finde lidt logik
>i. Det er sikkert svært at blive papmor/far og jeg kan godt
>forestille mig, at det kan give nogle gnidninger.

Hmm det kommer sgu meget an på hvor tidligt den pågældene person har
sin entre i barnets liv - hvis det er inden for de første 3 år og det
er et nogenlunder hæderligt menneske så gør det ikke en fis forskeld
>
> Det kunne jo også være at man kommer
>tættere på hinanden af at have børn.

det tror jeg da + jeg tror man bliver et bedre menneske da der ikke er
så meget plads til at være selvoptaget på - som man f.eks ser ved
undertegender der er 35 år og barnløs - jeg bliver sgu da mere sær som
årene går - fordi jeg primært bare er en reflektion af mig slev mine
egen vaner osv - det er kvalmt.
>
>Så er der det forskellige uddannelsesniveau, som jeg altså ikke
>kan lade være med at kæde sammen med, at manden skal have et højt
>uddannelsesnivau. For hvis hans skal være højt, så er det vel
>næsten givet, at hendes skal være lavt eller middel ikke sandt?

jow men nu er det jo også bare en uddanelse af genemssnits mensket Puk
og de fleste mennesker har sgu altdid været nogen sinker og vil være
det sikert en genration eller 2 frem - nogen patetiske paranoide
medløber - jeg tror sgu ikke man kan bruge det til noget da de fleste
er nogen nikke dyr der reelt ikke handler bevist eller refelktere over
tingene - men handler pr vane og af dogme og angst og det kan man jo
ikke sige har noge værdi i sig selv da det ikke rummer nogen værdi -
fordi det intet er i sig selv andet ind et ecco af udenadslære &
angst.


>Har i nogen bud på hvad disse ting siger om, hvorfor et ægteskab
>holder lige til parterne dør? Er sådanne undersøgelser noget
>værd? Den siger jo intet om, hvorvidt de ægteskaber som holder
>også er lykkelige.
>Kom med jeres tanker, hvis nogle af punkterne giver jer nogle
>tanker.

ja statistisk set så har kvinder altid godt kunne lide magtfulde mænd
med store muskler høje og med MANGE PENGE hvor mænd godt kan lide gode
hofter store bryster - men det er jo selvom det ved en udenrsøgelse
viser sig at være sådan - så er det jo ikke et reelt spejl på menneske
sjælen - men mere den ansgt
Bedste
Hilsner
Bo

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> wrote in message news:<4yF47.806$oH6.69719@news010.worldonline.dk>...
>
> Som mange af jer nok har set/hørt i nyheder idag, så er der
> blevet lavet en undersøgelse dækkende 7500 ægteskaber indgået
> mellem 1980 og 1995, som fortæller lidt om, hvilke ægteskaber som
> holder.
> Jeg husker ikke alle punkterne, men bed især mærke i et par
> stykker.
>
> - De to parter skal have nogenlunde samme alder (det blev ikke
> angivet hvad det dækkede over).

Så vidt jeg erindrer morgenens læsning af JP, dækkede det over, at
manden højst måtte være fire år ældre.

> - Ingen børn fra tidligere forhold.
> - Fælles børn.
> - De to parter skal have forskelligt uddanneleses niveau.
> - Manden skal have et godt helbred.

Men kvindens spiller ingen rolle iflg. JP.

> - Manden skal have en høj indkomst.
> - Manden skal have et højt uddannelses niveau.
> - Parret skal bo i provinsen.
>
> Som sagt var der vist et par stykker mere, men de ovenstående er
> dem, jeg kunne huske.

JP havde også en graf, der viste, at antallet af skilsmisser topper
fire år efter ægteskabets start (altså ingen syvårskrise, men snarere
en fireårskrise).

> Bo i provinsen skal de også. Hvorfor det? Hvad er det der gør
> at det er lettere at forblive gift, hvis man bor i provinsen?
> Hvad tilbyder provinsen for et forhold, som storbyen ikke gør?
> Eller måske omvendt.....hvad er der i storbyen som gør det
> sværere at holde sammen der, end det er i provinsen?

JP foreslog, at det muligvis skyldes, at "fristelserne" er flere i
storbyen.

Thomas W

---

"Thomas W" <w@thomas.sh> skrev i en meddelelse
news:5a87bcf6.0107161355.4e53a30a@posting.google.com...

Hej Thomas

> Så vidt jeg erindrer morgenens læsning af JP, dækkede det over,
at
> manden højst måtte være fire år ældre.

Ok, jeg blev bare i tvivl. Ordet "nogenlunde" er jo ikke
synderligt præcist *G*.

> > - Manden skal have et godt helbred.
>
> Men kvindens spiller ingen rolle iflg. JP.

Nej og det lagde jeg også mærke til. Måske det hænger sammen med
mange af de andre "krav" til manden. Hvis han er den med den
højeste indtægt og det prestige givende job, så er der jo ultra
meget på spil, hvis han går hen og skranter, mens det måske rent
økonomisk har færre konsekvenser, hvis det er kvinden.
Det kunne jo også være fordi, kvinderne gerne vil være de små og
mændene gerne vil være de store (generaliseret naturligvis) og
det er måske svært at opfatte en mand med et skrantende helbred,
som den store stærke beskytter?

> JP havde også en graf, der viste, at antallet af skilsmisser
topper
> fire år efter ægteskabets start (altså ingen syvårskrise, men
snarere
> en fireårskrise).

Den passer fint på mig og mit tidligere ægteskab. Vi var sammen
i 5 år og gift i 3½ år og så blev vi skilt.
Jeg havde den højeste uddannelse (skønt den ikke var synderlig
høj) og jeg havde den højeste indkomst. Vi havde ingen fælles
børn men heller ingen fra tidligere forhold. Han var 1 år ældre
end mig og havde i en længere periode et meget dårligt helbred.

> JP foreslog, at det muligvis skyldes, at "fristelserne" er
flere i
> storbyen.

Måske...eller måske stress niveauet ofte er højere i byen. Der
er ofte tæt trafik, larm og måske også flere uroligheder end i en
lille provinsby. Og der er jo ingen, som kan lade stress ligge
uden for døren. Det har også været oppe i medierne igår, at
København er den næst dyreste hovedstad at bo i i hele Europa
(kun overgået af London). Økonomisk pres kan måske også være
hårdt for et forhold (det var det for mit eget). På den anden
side er lønningerne jo også højere i København end i resten af
landet (sådan generelt), men måske ikke tilsvarende højere?

Hyg sig så vældigt
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> wrote in message
news:4yF47.806$oH6.69719@news010.worldonline.dk...
> Hej alle sammen
> - De to parter skal have nogenlunde samme alder (det blev ikke
> angivet hvad det dækkede over).
> - Ingen børn fra tidligere forhold.
> - Fælles børn.
> - De to parter skal have forskelligt uddanneleses niveau.
> - Manden skal have et godt helbred.
> - Manden skal have en høj indkomst.
> - Manden skal have et højt uddannelses niveau.
> - Parret skal bo i provinsen.

Jeg synes det er lidt sjovt, som "folks" første reaktion til punkterne
omkring mandens uddannelse og løn mv. går på at det er manden der vil have
det sådan. Det må være fordi det er det typiske gammeldags kønsrollemønster
der beskriver det således. Men som andre også allerede har nævnt, så tror
jeg den kommer fra begge sider. Jeg tror faktsik ofte at det er både manden
og kvinden der har det bedst med at falde ind i den slags gammeldags
"kasse". Det er sådan det "skal" være. Det er "rigtigt". Nu taler jeg ikek
af erfaring, men jeg kunneegentlig godt tro at det snarrere var kvinden der
stiller det som krav. Hvis jeg skal genrelisere ultra meget, så må det være
en slag "snob ting". Jeg har svært ved at beskrive det anderledes, men det
er min opfattelse at kvinder oftere end mænd går op i hvad andre tænker, og
derfor skal passe ind i de kasser samfundet har stillet op via gamle
kønsroller. Og indern jeg bliver angrebet, gentager jeg lige at det er en
"ultra generalisering".

Nu kender jeg ikek til undersøgelsen, da jeg ikke er bosat i Danmark for
tiden, men er undersøgelsen ikke statiskisk? Altså skal man huske på at er
en tendens der ikke udtrykker en sandhed, men også bare generaliserer nogel
let målelige faktorer.
(jeg har efterfølgelende klippet det som jeg stort set blot er enig i)

> Fælles børn....joooooo, men umiddelbart kommer jeg til at tænke
> på, om folk så bliver sammen for børnenes skyld??? Det at man
> kan tælle sig frem til sådan noget, siger jo i sig selv ikke så
> meget om hvad det er ved fælles børn, som får folks ægteskaber
> til at holde længere. Det kunne jo også være at man kommer
> tættere på hinanden af at have børn.

Nu dækker undersøgelsen jo så bredt, at man ikek kan se hvor gamle de børn
er, eller overhovedet om det er forhold der holder resten af livet. De kan
jo alle nå at gå i stykker. Men jeg tror at børn både kan ødelægge og samle
et forhold. Men jeg tror ikke at det er mange der bliver sammen udelukkende
for børnenes skyld. Jeg tror ikek moderne mennesker kan tilsidesætte sine
egne interesser så meget. Jeg tror det jænger sammen med at ofte når folk
vælger at få børn sammen, så er det fordi man har fundet "den rigtige" og
det for de fleste vel er den ultimative drøm at få en rigtig familie. Altså
tror jeg det bliver svært at undgå i en statistik de lykkelige par, der ikke
har børn. Der hvor jeg vil hen er, at børn ikke er grunden til at folk
bliver sammen, men et "symptom" på at det er et godt forhold.

> Nogen bud? Kan det være
> fordi uddannelses niveau måske ofte hænger sammen med jobs med
> mere overarbejde eller måske mere vekslende arbejdstider og at
> det ikke er holdbart at begge parter har et sådant job?.....måske
> især hvis de har de der fælles børn?

Som du er inde på og andre har nævnt. Så tro rjeg også at et lykkeligt
forhold generelt kræver en person til at tage sig af hjemmet. Det er igen
den typiske kønsrolle at det er kvinden der skal det. (Og hvis det var
manden, ville kvinden bare brokke sig over at det ikke var godt nok, eller
gjort som hun ville ) En kvinde med en høj uddanelse vil oftest også
geren bruge denne uddanelse karriere mæssigt, det er jo derfor hun tog den.
Så hvis begge er ude at lave karriere senere i ægteskabet, så er der ingen
til at tage sig af familien, hvilket vil medføre at familien falder fra
hinanden, og der derfor ikek længere er en grund til at blive sammen.

> Så er der mandens indkomst......[...] Eller skal det være højt fordi
kvinder ikke bliver hos
> mænd med en lav indkomst (af forskellige "luksus-grunde"??) ?
> Bemærk at der faktisk ikke står "højere end kvindens".

som den går: Succeskriteriet for en mand er at tjene flere penge en hans
kone kan nå at bruge. Succeskriteriet for en kvinde er at finde en sådan
mand. Igen er det kønsroller som viser sig ikke blot er gammeldags, men de
holder stadigt. Man kan lide det eller lade være, men statistikken beviser
at sådan skal det helst være.

> Hans høje uddannelsesniveau vil jo som sagt ofte være en
> forudsætning for en høj indtægt.......med mindre selvfølgelig han
> som jeg er datamatiker og tjener næsten latterligt mange penge
> sammenlignet med uddannelsens varighed.

Jeg er enig, jeg forjener ikke alle de penge jeg fik/får, som nyudklækket
datamatiker. Men min kæreste kommer til at tjene endnu flere når hun er
færsdig som ingeniør til januar. Og det har jeg ikke det fjerneste problem
med. Så jeg falder nok uden for kategorien. Men vi er heller ikke gift
endnu, så hvem ved hvordan det går på længere sigt. Ummidelbart vil jeg mene
jeg blot vil være stolt af hende. Synes det er fedt at have mange penge, og
jeg har ikek de vilde karriere ambitioner, det må hun godt få lov til. Så er
der jo bare spørgmålet fra starten af mit indlæg. Kan hun leve med det?

> Bo i provinsen skal de også. Hvorfor det? Hvad er det der gør
> at det er lettere at forblive gift, hvis man bor i provinsen?
> Hvad tilbyder provinsen for et forhold, som storbyen ikke gør?
> Eller måske omvendt.....hvad er der i storbyen som gør det
> sværere at holde sammen der, end det er i provinsen?

Jeg tror faktisk det er blevet belyst i andre indlæg. Men jeg er ikek enig
med det hele, så her er hvad jeg torr er afgørende. Jeg tror IKKE det er et
spørgsmål om fristelserne. De er også i provinsen, og provisne betyder jo
ikek landsby med 100 indbyggere. Jeg tror mere det hænger sammen med de
mange flere stressfaktorer i hovedstaden, og evt. de andre "storbyer" Højere
boligpriser og dyrere dit og dat, er med til at stresse økonomien. Og som
nævnt tror jeg også det har meget at sige. Man behøver ikke at være rige,
men en sund økonomi, er et problem mindre at skændes om. Man behøver ikek
tage stilling til om det nu er bedst at få en rejse i 14 dage til Mallorca
eller en ny bil eller tøj til børnene. Og om man skal låne pengene nu,
afbetaling eller spare op, eller bare helt droppe det, fordi man alligevel
ikek kan betale næste måneds regninger. Dertil kommer at der jo er mere
stress og jag. Hvis man skal bruge en halv time i myldretidstrafik frem og
tilbage på arbejde hver dag, så har det altså noget at sige for ens humør.

Om folk så er lykkelige i deres ægteskaber er så en anden side af sagen. Men
så kan man jo så også spørge om man vilel være lykkelig uden ægteskabet.
Nogle mennesker er også ulykkelige i deres ensomme jagt på den rigtige, men
andre er tilfredse med at have fundet en som har det godt sammen med til
hverdag. Jeg tror det er fobehold nogle heldige få, at være 100% lykkelige.
Men jeg kan godt være tilfreds med en mindre procentdel. Vil man gamble det
man har, for chancen for at finde noget bedre, eller risikoen for ikke at
finde noget overhovedet?

Joakim, der siger hej for første gang til jer alle sammen...

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> skrev i en meddelelse
news:9j145m$kur1v$1@ID-81106.news.dfncis.de...

Hej Joakim

- og velkommen til *S*.

> Jeg synes det er lidt sjovt, som "folks" første reaktion til
punkterne
> omkring mandens uddannelse og løn mv. går på at det er manden
der vil have
> det sådan. Det må være fordi det er det typiske gammeldags
kønsrollemønster
> der beskriver det således. Men som andre også allerede har
nævnt, så tror
> jeg den kommer fra begge sider. Jeg tror faktsik ofte at det er
både manden
> og kvinden der har det bedst med at falde ind i den slags
gammeldags
> "kasse". Det er sådan det "skal" være. Det er "rigtigt".

Eller også er det vane? Eller "Monkey see, monkey do"? Mange
har måske netop mest af alt kunnet observere deres
forældregenerations ægteskaber (ikke bevidst men bare sådan
samlet op på hvad et ægteskab er af den vej)......og så gør man
sådan uden egentlig selv at være sig bevidst om det.

> Jeg har svært ved at beskrive det anderledes, men det
> er min opfattelse at kvinder oftere end mænd går op i hvad
andre tænker, og
> derfor skal passe ind i de kasser samfundet har stillet op via
gamle
> kønsroller. Og indern jeg bliver angrebet, gentager jeg lige at
det er en
> "ultra generalisering".

Angrebet bliver du ikke, men jeg har da bestemt oplevet at mænd
går lige så meget op i hvad andre tænker om dem. I den
datamatiker klasse som jeg gik i, var jeg den eneste pige og jeg
har haft rig mulighed til at observere gutterne in action. Det
gjaldt i høj grad for dem om at fremstå som kompetente i de
andres øjne, som dem der kunne score, som dem der kunne løse alle
opgaverne og lidt til, som dem der løste opgaverne med begge
hænder bundet på ryggen, som dem der altid kunne holde til en øl
mere osv osv. Der var afgjort også en hel del prestige i at
score en pige blandt markedsøkonomerne.
Så også i denne sammenhæng vil jeg mene, at mænd og kvinder "er
lige gode om det". At det så måske er nogle forskellige ting,
der giver en kvinde og en mand prestige det er en helt anden
snak.

> Nu kender jeg ikek til undersøgelsen, da jeg ikke er bosat i
Danmark for
> tiden, men er undersøgelsen ikke statiskisk? Altså skal man
huske på at er
> en tendens der ikke udtrykker en sandhed, men også bare
generaliserer nogel
> let målelige faktorer.
> (jeg har efterfølgelende klippet det som jeg stort set blot er
enig i)

Jo den er statistisk. Og statistik er taknemligt. Vi aner jo
ikke, hvilke ting man har undladt at kigge på, hvad man har
defineret som forskelligt uddannelsesniveau, hvad der er et godt
helbred osv. Men derfor kan det jo alligevel godt være sjovt at
fundere lidt over, hvorfor tendenserne ser ud som de gør *S*.

> Men jeg tror at børn både kan ødelægge og samle
> et forhold. Men jeg tror ikke at det er mange der bliver sammen
udelukkende
> for børnenes skyld. Jeg tror ikek moderne mennesker kan
tilsidesætte sine
> egne interesser så meget. Jeg tror det jænger sammen med at
ofte når folk
> vælger at få børn sammen, så er det fordi man har fundet "den
rigtige" og
> det for de fleste vel er den ultimative drøm at få en rigtig
familie. Altså
> tror jeg det bliver svært at undgå i en statistik de lykkelige
par, der ikke
> har børn. Der hvor jeg vil hen er, at børn ikke er grunden til
at folk
> bliver sammen, men et "symptom" på at det er et godt forhold.

Ja sådan kan man jo også se det. Men prøv at tage et kig på
www.sol.dk og gå til debatterne der. Der er en debatgruppe der
slet og ret hedder utroskab. Du kan tro, der er mange som
skriver der om hvor meget de har lyst til at være utro, hvor
meget de er utro og hvor meget de har været utro. For alle de
som har børn kommer den med børnene altid som en grund til ikke
alene at blive, men også til at undlade at fortælle partneren om
sidespringene, fordi partneren jo så meget vel kan vælge
skilsmissen.
Det sagt, så giver nogle også udtryk for at det er deres egen
angst for at miste ungerne, der spiller ind (altså ikke et
direkte hensyn til børnene, men derimod til dem selv i forhold
til børnene). De er bange for at miste dem i en direkte forstand
og altså ikke få forældremyndigheden eller være den som børnene
bor det meste af tiden hos. Men de er også i høj grad bange for
børnenes dom af dem og dermed at miste dem i en inddirekte
forstand. De er bange for, at hvis ungerne finder ud af at de
har været utro eller at de er den der har ønsket skilsmissen, så
vil ungerne foragte dem. Der er indtil flere som endog efter et
brud har fortalt om, hvordan det er sket for dem......og det gør
kun dem som overvejer at gå mere sikre i deres sag om ikke at
gøre det.
Efter at have læst alle disse indlæg på SOL, så er jeg ikke et
øjeblik i tvivl om, at mange bliver sammen for ungernes skyld.

> Som du er inde på og andre har nævnt. Så tro rjeg også at et
lykkeligt
> forhold generelt kræver en person til at tage sig af hjemmet.
Det er igen
> den typiske kønsrolle at det er kvinden der skal det. (Og hvis
det var
> manden, ville kvinden bare brokke sig over at det ikke var godt
nok, eller
> gjort som hun ville ) En kvinde med en høj uddanelse vil
oftest også
> geren bruge denne uddanelse karriere mæssigt, det er jo derfor
hun tog den.
> Så hvis begge er ude at lave karriere senere i ægteskabet, så
er der ingen
> til at tage sig af familien, hvilket vil medføre at familien
falder fra
> hinanden, og der derfor ikek længere er en grund til at blive
sammen.

Men hvorfor skal det så lige være kvinden? Altså ud over at det
traditionelt set har været sådan. Er det den eneste grund? Jeg
har i mit liv kun mødt en eneste mand, som helt oprigtigt sagde
og mente, at han ville elske at være hjemmegående far. Han er
iøvrigt fraskilt og da ungerne bor hos ham, så ved han da en
kende om, hvad han snakker om. Han er vant til madlavningen,
rengøringen, madpakkerne, putten i seng osv osv. Andre mænd har
jeg hørt joke om at være hjemmegående fædre.....og jeg siger
joke, fordi de typisk siger ting som "Ja er du gal mand, jeg
ville elske at gå rundt og lave ingenting og lade mig opvarte af
en kvinde som tjener gysserne". Det lyder jo knap så seriøst og
velovervejet *G*.

> som den går: Succeskriteriet for en mand er at tjene flere
penge en hans
> kone kan nå at bruge. Succeskriteriet for en kvinde er at finde
en sådan
> mand. Igen er det kønsroller som viser sig ikke blot er
gammeldags, men de
> holder stadigt. Man kan lide det eller lade være, men
statistikken beviser
> at sådan skal det helst være.

Ja nu er jeg så ikke så hurtig til at sige at en statistik
beviser noget som helst, og da slet ikke hvordan ting *skal*
være..........til nød måske hvordan ting rent faktisk *er*. Og
så er der spørgsmålet om, hvis successkriterie vi snakker om. Et
af mine private successkriterier er nemlig at bo for mig selv
resten af mit liv. Men jeg er godt klar over, at jeg ikke med
dette kriterie repræsenterer flertallet af danske kvinder.
Vedbliver jeg nu ikke med at være single, ja så bliver
successkriteriet blot til at jeg stadig bor for mig selv resten
af mit liv og så ser min kæreste, når vi begge har lyst *S*.

> Jeg er enig, jeg forjener ikke alle de penge jeg fik/får, som
nyudklækket
> datamatiker. Men min kæreste kommer til at tjene endnu flere
når hun er
> færsdig som ingeniør til januar. Og det har jeg ikke det
fjerneste problem
> med. Så jeg falder nok uden for kategorien. Men vi er heller
ikke gift
> endnu, så hvem ved hvordan det går på længere sigt. Ummidelbart
vil jeg mene
> jeg blot vil være stolt af hende. Synes det er fedt at have
mange penge, og
> jeg har ikek de vilde karriere ambitioner, det må hun godt få
lov til. Så er
> der jo bare spørgmålet fra starten af mit indlæg. Kan hun leve
med det?

Jeg kan jo kun svare ud fra min personlige holdning og jeg ville
godt kunne leve med det. Men kan du? Når først i er gift (hvis
i da når dertil og ønsker det) bliver det så noget andet? Mange
lever idag ikke med fælles økonomi og kan du leve med, at hun
måske har flere penge at muntre sig for end du har? Hvordan
ville du have det med at få lommepenge af hende, hvis hun nu fik
trumfet igennem at i købte et hus hvor hun snildt kunne betale
halvdelen, mens du ville have problemer og kun lige kunne klare
dig igennem?
Ville i begge kunne klare, at hun måske er så vant til flere
penge at hun spenderer mere end der egentlig er råd til i jeres
fællesøkonomi? Ikke af ond vilje, men simpelthen fordi hun
glemmer, at din indkomst ikke tilsvarer hendes.

> Jeg tror faktisk det er blevet belyst i andre indlæg. Men jeg
er ikek enig
> med det hele, så her er hvad jeg torr er afgørende. Jeg tror
IKKE det er et
> spørgsmål om fristelserne. De er også i provinsen, og provisne
betyder jo
> ikek landsby med 100 indbyggere. Jeg tror mere det hænger
sammen med de
> mange flere stressfaktorer i hovedstaden, og evt. de andre
"storbyer" Højere
> boligpriser og dyrere dit og dat, er med til at stresse
økonomien.

Man kunne jo også fundere over, om folk der bor i provinsen
generelt har nogle andre ting til fælles, som folk i byerne måske
ikke har. Folk der vælger at bo i byen har måske et større behov
for at der hele tiden sker noget?? Og det kan måske også smitte
af i forholdet?? Folk der vælger at bo i provinsen har måske en
større drøm om det traditionelle villa, vovse og volvo og kæmper
måske hårdere for at bevare det, simpelthen fordi drømmen for dem
er større end den er for byfolket?
Men den slags er jo lidt svært at måle på.......det udelukker det
jo bare ikke fra at være af betydning.

> Vil man gamble det
> man har, for chancen for at finde noget bedre, eller risikoen
for ikke at
> finde noget overhovedet?

Eller er man måske i virkeligheden bare gladere som single? Det
er jo altså ikke alle, som har lyst til det helt store
parforhold. Personligt tror jeg faktisk godt, at jeg kunne være
lykkelig som single resten af mit liv. Jeg savner aldrig en
kæreste....jeg kan kun savne en konkret person.....og hvis jeg
ikke er forelsket i nogen, så er der ikke nogen jeg savner (i
kærestemæssig forstand altså).

Hyg sig så vældigt
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> wrote in message
news:sWZ47.1854$Qn.115380@news000.worldonline.dk...
> Eller også er det vane? Eller "Monkey see, monkey do"? Mange
> har måske netop mest af alt kunnet observere deres
> forældregenerations ægteskaber (ikke bevidst men bare sådan
> samlet op på hvad et ægteskab er af den vej)......og så gør man
> sådan uden egentlig selv at være sig bevidst om det.

Det er jo egetnlig også lidt det jeg mente. Sådan er standarden sat, sådan
har den været igennem mange år og det vil den sikkert blive ved med. Og dog.
Hvad sker der nu når min genneration bliver ældre? Her snakker vi jo stort
set om at det er mere normalen at ens forældre er skilt og evt. gift i gen
og papsøskende. Familiebilledet er blevet vendt godt på hovedet, og jeg tror
det bliver interesant at se hvad der kommer ud af en tilsvarende
undersøgelse om 20 år.

> Angrebet bliver du ikke, men jeg har da bestemt oplevet at mænd
> går lige så meget op i hvad andre tænker om dem. I den
> datamatiker klasse som jeg gik i, var jeg den eneste pige og jeg
> har haft rig mulighed til at observere gutterne in action. Det
> gjaldt i høj grad for dem om at fremstå som kompetente i de
> andres øjne, som dem der kunne score, som dem der kunne løse alle
> opgaverne og lidt til, som dem der løste opgaverne med begge
> hænder bundet på ryggen, som dem der altid kunne holde til en øl
> mere osv osv. Der var afgjort også en hel del prestige i at
> score en pige blandt markedsøkonomerne.
> Så også i denne sammenhæng vil jeg mene, at mænd og kvinder "er
> lige gode om det". At det så måske er nogle forskellige ting,
> der giver en kvinde og en mand prestige det er en helt anden
> snak.

Naturligvis er der mænd der gør det samme, især unge mænd tror jeg. JEg har
dog på fornemmelsen at det aftager lidt mere med alderen hos dem end hos
kvinder.

> Ja sådan kan man jo også se det. Men prøv at tage et kig på
> www.sol.dk og gå til debatterne der. Der er en debatgruppe der
> slet og ret hedder utroskab. Du kan tro, der er mange som
> skriver der om hvor meget de har lyst til at være utro, hvor
> meget de er utro og hvor meget de har været utro. For alle de
> som har børn kommer den med børnene altid som en grund til ikke
> alene at blive, men også til at undlade at fortælle partneren om
> sidespringene, fordi partneren jo så meget vel kan vælge
> skilsmissen. [...]

Jeg tror jeg undlader. Det vil ikek være godt for min tro på parforhold. :)
Jeg vælger istedet at tro er den slags idioter finder sammen i et sådan
forum. Naturligvis er der par hvor man bliver sammen på grund af børnene.
Men jeg tror ikek de udgøre hoveparten eller blot en stor del af
statistikken. Det er blot min tro, og jeg kan naturligvis tage fejl. Men som
jeg også sagde, så tror jeg det hænger sammen med ikek at kunne tilideætte
sine egne behov, o gdet du skriver siger jo lidt det samme. Man vægter blot
nogle gange forholdet til sine børn som en høj prioritet. det som du
beskriver, viser jo i mine øjne, at paret ikke bliver sammen for børnenes
skyld, men af egoistiske synspunkter om ikek at ville miste dem. Men hvad,
det er jo altid egoistisk at få børn. Hvor mange får børn for børnenes
skyld?

> Men hvorfor skal det så lige være kvinden? Altså ud over at det
> traditionelt set har været sådan. Er det den eneste grund? Jeg
> har i mit liv kun mødt en eneste mand, som helt oprigtigt sagde
> og mente, at han ville elske at være hjemmegående far. [...]

Det skal heller ikek være kvinden. Men som du selv skriver, så er det ikek
noget mange mænd vil/gider. Ikek nødvendigvis at være hjemmegående, men blot
at passe huset og børnene. Og jeg har et par teorier om hvorfor at mønsteret
er sådan, uden at føre det tilbage som tradition til stenaderen og jægerne.
JEg som mand kan godt lide når det er rent og rytteligt i hjemmet. Men jeg
kan sagtens leve med at det er lettere beskidt og rodet, og derfor tænker
jeg ikke på at nu skal der sgu gøres noget ved den opvask, fordi der står 15
tallerkner og 22 glas og venter på køkkenbordet. Min bedre halvdel har det
ikke ligesådan. Hun bryder sig heller ikke om at gøre det, men det genere
hende mere end det genere mig, og går derfor igang med det. Fordi hun
lægger mærke til det og tænker det skal jo gøres. Jeg hjælper naturligvis
til, det er ikke fordi jeg ikke vil gøre det jeg ikke gør det af mig selv
(hvilket jeg dog gør af og til) men simpelthen fordi en fyldt vasketøjkurv
ikke trigger noget i mit hoved der siger at nu er det på tide at vaske tøj.
Et tomt tøjskab ville gøre det, ligesom manglen på rene tallerkner ville få
mig til at vaske op. Hvis jeg skulle stå for at ordne den slags huslige
ting, ville min kæreste aldrig være tilfreds med det. Så efter devisen; hvis
man vil have det gjort som man vil ha' det, så må man gøre det selv. Er det
kvinden der skal holde lidt styr på hjemmet. Jeg siger ikek hun skal gøre
alt arbjedet, blot lede og fordele. Altså være bossen. Hvis mændende ikek
hjælper til er de nogle røvhuller.

> Ja nu er jeg så ikke så hurtig til at sige at en statistik
> beviser noget som helst, og da slet ikke hvordan ting *skal*
> være..........til nød måske hvordan ting rent faktisk *er*.

OK, det beviser ikek noget, men det viser da til nød at der er lidt hold i
de gamle kønsroller. Hvad man så kan udlede af det, er en anden snak. Måske
holder de blot fordi at det er tradition, måske fordi at sådan passer vi
bedst sammen.

> Jeg kan jo kun svare ud fra min personlige holdning og jeg ville
> godt kunne leve med det. Men kan du? Når først i er gift (hvis
> i da når dertil og ønsker det) bliver det så noget andet? Mange
> lever idag ikke med fælles økonomi og kan du leve med, at hun
> måske har flere penge at muntre sig for end du har? Hvordan
> ville du have det med at få lommepenge af hende, hvis hun nu fik
> trumfet igennem at i købte et hus hvor hun snildt kunne betale
> halvdelen, mens du ville have problemer og kun lige kunne klare
> dig igennem?

Nu har vi fælles økonomi og har haft det i lang tid. Simpelthen fordi jeg
ikek gider det andet. Det er noget bøvl. Jeg tror du har ret i de andre
betragtninger og hvad der kunen ske hvis man ikke havde det og det kan jeg
se som en grund til at mange kunne bryde med hinanden. Jeg er lidt af den
overbevisning at seperat økonomi er et tegn på at en eelr begge parter ikek
tror på forholdet i det lange løb.

> Man kunne jo også fundere over, om folk der bor i provinsen
> generelt har nogle andre ting til fælles, som folk i byerne måske
> ikke har. Folk der vælger at bo i byen har måske et større behov
> for at der hele tiden sker noget?? Og det kan måske også smitte
> af i forholdet?? Folk der vælger at bo i provinsen har måske en
> større drøm om det traditionelle villa, vovse og volvo og kæmper
> måske hårdere for at bevare det, simpelthen fordi drømmen for dem
> er større end den er for byfolket?
> Men den slags er jo lidt svært at måle på.......det udelukker det
> jo bare ikke fra at være af betydning.

Har du en idé om at alt uden for København er landejendomme og
villakvartere? Du får det til at lyde som om man har to valgmuligheder.
Entern er man til noget, og så flytter man til Københavnstrup, eller også er
man stille og rolig, og køber en nedlagt landejendom. Mange "vælger" at bo i
provisen fordi der har de altid boet eog der er alt og alle som man kender
til. Ligesom mange aldrig flytter ud af københavn, fordi det er der de er
født. Jeg tror ikke altid det er et bevidst valg, men blot en naturlig
fortsættelse af ens nuværende liv. Og liv i provisen udelukker ikke
lejlighedblokke og diskoteker. Hvis man skulle udlede mere af den del af
statistikken, skulle man nok opdele i flere geografiske områder. for at se
om det er storbyen eller blot københavn der er skidt for ægteskabet.

> Eller er man måske i virkeligheden bare gladere som single? Det
> er jo altså ikke alle, som har lyst til det helt store parforhold.

Det er jo en mulighed, men så er man sgu for dum, hvis man gifter sig først.
Men OK, det mener jeg også de fleste af den der gifter sig lynhurtiget er.
Men det er jo en hel anden diskusion, er det ikke?


> Personligt tror jeg faktisk godt, at jeg kunne være
> lykkelig som single resten af mit liv.

Men så er diskusionen om ægteskab jo ret ligegyldig, er den ikke? Ja altså
med mindre du vil giftes med dig selv :)

Joakim, der undskylder min elendige stavning. jeg har ingen dansk
stavekontrol på arbejde.

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> skrev i en meddelelse
news:9j3nt6$luesa$1@ID-81106.news.dfncis.de...

Hej igen Joakim

> Familiebilledet er blevet vendt godt på hovedet, og jeg tror
> det bliver interesant at se hvad der kommer ud af en
tilsvarende
> undersøgelse om 20 år.

Helt bestemt. Men er der ikke også noget om, at mange fra vores
generation netop er begyndt at gifte sig som en slags "oprør" mod
forældrene der hele tiden blev skilt eller slet ikke giftede sig?
Sådan lidt Rasmus-modsat, som alle generationer vist render ind
i.

> Naturligvis er der mænd der gør det samme, især unge mænd tror
jeg. JEg har
> dog på fornemmelsen at det aftager lidt mere med alderen hos
dem end hos
> kvinder.

Det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg oplever da klart at
gutterne på jobbet også er meget optaget af, hvad andre synes om
dem.

> JEg som mand kan godt lide når det er rent og rytteligt i
hjemmet. Men jeg
> kan sagtens leve med at det er lettere beskidt og rodet, og
derfor tænker
> jeg ikke på at nu skal der sgu gøres noget ved den opvask,
fordi der står 15
> tallerkner og 22 glas og venter på køkkenbordet. Min bedre
halvdel har det
> ikke ligesådan.

Nåmen jeg er nok som dig så, for her kan sagtens flyde og det
generer mig ikke umiddelbart. Af og til får jeg for meget og så
bliver der ryddet op og gjort ordentlig rent, men jeg har helt
bestemt en højere tolerancetærskel end nogen anden i min familie
(mænd som kvinder) *G*.

> Nu har vi fælles økonomi og har haft det i lang tid. Simpelthen
fordi jeg
> ikek gider det andet. Det er noget bøvl. Jeg tror du har ret i
de andre
> betragtninger og hvad der kunen ske hvis man ikke havde det og
det kan jeg
> se som en grund til at mange kunne bryde med hinanden. Jeg er
lidt af den
> overbevisning at seperat økonomi er et tegn på at en eelr begge
parter ikek
> tror på forholdet i det lange løb.

Ja det skal du jo så være velkommen til at tro, men sådan
opfatter jeg det ikke. Seperat økonomi kan sagtens have sin
grund i at holde styr på dit, mit og vores i forhold til
eksempelvis dine, mine og vore børn. Min mor og far har valgt
seperat økonomi. Det gør de fordi min mor efterhånden er
voldsomt velhavende. De har været skilt siden jeg var ni år
gammel og fandt sammen igen da jeg var 22-23 år gammel. Det var
efter at min far havde været gift med en anden kvinde og fået
børn med hende i mellemtiden. Fælles økonomi mellem min mor og
far kunne reelt betyde, at min mor ville stå meget ilde, hvis min
far gik hen og døde før hende......hun ville kunne risikere ikke
at kunne sidde i uskiftet bo og at mine halvsøstre kunne kræve en
langt større arv, hvori en del af min mors penge indgik. Hvis
min mor gik hen og døde før min far ville min brors og min arv
fra min mor skulle deles med min fars børn. Det ville min bror
og jeg ikke have noget imod, men jeg er ikke helt sikker på, at
min mor ville synes det var så fedt. Der er tusinde andre
praktiske grunde til at holde økonomien seperat, men der er også
mange gode grunde til ikke at gøre det. Spørgsmålet er bare hvad
der vejer tungest.

> Har du en idé om at alt uden for København er landejendomme og
> villakvartere? Du får det til at lyde som om man har to
valgmuligheder.
> Entern er man til noget, og så flytter man til Københavnstrup,
eller også er
> man stille og rolig, og køber en nedlagt landejendom.

Næh sådan forholder det sig ikke. Men jeg har en idé om, at hvis
man er helt vild med at komme på café hver anden aften, gerne vil
i store biografer hele tiden, er vild med de mange forskellige
butikker osv, ja så vælger man nok at bo i en storby som
København, Århus eller Odense. Hvis man derimod er helt vild med
at komme i skoven, gerne vil have sig en have eller en altan med
udsigt til andet end den næste bygning, ikke bryder sig om den
megen larm som ofte følger med en storby osv, så vælger man nok
at bo uden for storbyen.
Da jeg selv stod og skulle vælge både bolig og uddannelse på
nogenlunde samme tid, så var det netop disse ting, som jeg tænkte
på. Og da det var muligt at tage min uddannelse uden for den
umiddelbare storby, jeg har hund, jeg ikke kan undvære en daglig
tur i det fri og helst i en skov fyldt med egern, ræve og til
tider sågar dådyr.........ja så valgte jeg at blive uden for
byen.
Der sker rigeligt her for mig og så har jeg endda været heldig
nok til at få job på den anden side af gaden, og jeg bliver
totalt fri for myldretrafik og den slags.
Personligt foretrækker jeg at bo udenfor byen, men jeg har prøvet
begge dele, omend den storby jeg boede i var Dallas/Fort Worth.

> > Eller er man måske i virkeligheden bare gladere som single?
Det
> > er jo altså ikke alle, som har lyst til det helt store
parforhold.
>
> Det er jo en mulighed, men så er man sgu for dum, hvis man
gifter sig først.
> Men OK, det mener jeg også de fleste af den der gifter sig
lynhurtiget er.
> Men det er jo en hel anden diskusion, er det ikke?

Sådan kan man jo også se på det. Men der er nogle ting i livet
som er meget svære at vide præcis hvordan er, før man rent
faktisk prøver dem. Man kan have et helt bundt af ideer og
meninger, men at vide er en anden sag, og den slags kommer som
regel af erfaring.
Jeg er en af dem som er for dum efter din mening. Faktisk er jeg
dobbelt dum for jeg har det skønt som single nu, men blev gift da
jeg troede at det var lykken og det endda "lynhurtigt" (efter 1½
år sammen), fordi det var eneste måde for min kæreste og mig at
opholde os i det samme land. Hold da op for et eventyr det blev.
Hvor er det godt, at jeg er så ultra dum (og det endda i-anden
*G*).

> Men så er diskusionen om ægteskab jo ret ligegyldig, er den
ikke? Ja altså
> med mindre du vil giftes med dig selv :)

Er alt det som man ikke selv har lyst til at gøre ligegyldigt?
Jeg interesserer mig for rigtig mange ting. En del af dem har
jeg lyst til at blive direkte involveret i selv og andre ting,
synes jeg er spændende at betragte.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> wrote in message
news:Laj57.2366$Qn.180107@news000.worldonline.dk...
> Helt bestemt. Men er der ikke også noget om, at mange fra vores
> generation netop er begyndt at gifte sig som en slags "oprør" mod
> forældrene der hele tiden blev skilt eller slet ikke giftede sig?
> Sådan lidt Rasmus-modsat, som alle generationer vist render ind i.

Det har jeg også hørt, men derfor er det jo ikke sikkert at det også holder
når det kommer til stykket.

> Det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg oplever da klart at
> gutterne på jobbet også er meget optaget af, hvad andre synes om
> dem.

Ok, måske er det bare mig der er anderledes. Jeg er naturligvis ikek
ligeglad hvad folk omkring my synes om mig. Men sådan generelt så kan folk
tænke hvad de vil om mig. De må gerne synes jeg er dygtig til mit job, men
hvad de tænker om mig sådan materielt er jeg ligeglad med. (hvis du forstår)

> Nåmen jeg er nok som dig så, for her kan sagtens flyde og det
> generer mig ikke umiddelbart. Af og til får jeg for meget og så
> bliver der ryddet op og gjort ordentlig rent, men jeg har helt
> bestemt en højere tolerancetærskel end nogen anden i min familie
> (mænd som kvinder) *G*.

Naturligvis er der også kvinder der har de på den måde, og mænd der har det
omvendt. Det er bare noget nemmere at generalisere groft når man diskutere
den slags, og ikke tage forbehodl for alt.

> Ja det skal du jo så være velkommen til at tro, men sådan
> opfatter jeg det ikke. Seperat økonomi kan sagtens have sin
> grund i at holde styr på dit, mit og vores i forhold til[...]

Naturligvis kan der sepaerat økonomi være at foretrække i særlige
situationer Og det kan det vel godt kaldes det dine forældre er i, kan det
ikke? Men derudover kan man jo godt officielt have seperat økonomi, når der
er nogle praktiske årsager til det, men i praksis kan man jo lade det betyde
mindre. I hvert fald for os, som ikek er super velhavende og har meget
særlige famile forhold...


> > Har du en idé om at alt uden for København er landejendomme og
> > villakvartere?
> Næh sådan forholder det sig ikke.

Det regnede jeg heller ikke med. Du generaliserede vel bare ligesom jeg.


> > Men OK, det mener jeg også de fleste af den der gifter sig
> lynhurtiget er.
> > Men det er jo en hel anden diskusion, er det ikke?
> Sådan kan man jo også se på det. Men der er nogle ting i livet
> som er meget svære at vide præcis hvordan er, før man rent
> faktisk prøver dem. Man kan have et helt bundt af ideer og
> meninger, men at vide er en anden sag, og den slags kommer som
> regel af erfaring.
> Jeg er en af dem som er for dum efter din mening. Faktisk er jeg
> dobbelt dum for jeg har det skønt som single nu, men blev gift da
> jeg troede at det var lykken og det endda "lynhurtigt" (efter 1½
> år sammen), fordi det var eneste måde for min kæreste og mig at
> opholde os i det samme land. Hold da op for et eventyr det blev.
> Hvor er det godt, at jeg er så ultra dum (og det endda i-anden
> *G*)

Ups, nu håber jeg ikke jeg har fornærmet dig eller andre. Jeg generalisrede
igen groft i min udtalelse. Grunden til min holdning er at jeg ser meget
pragmatisk på det meste. Jeg ville aldrig gifte mig efter kort tid, bare
fordi man er super forelsket. Så vil jeg hellere vente og de om man stadig
er super forelsket om fem år. (Min kæreste og jeg har nu været sammen i lidt
over fire år) Men var der en elelr anden praktisk grund til at gifte mig, så
som ophold i et andet land, kunne jeg sagtens finde på det også. Det første
som jeg først referede til var dumt, var hvis man giftede sig, når man
hellre ville være single. Det andet var de mennesker der gifter sig efter
nogle måneder for at blive skilt efter et år og måske har et par børn. Det
er "dumt" i mine øjne, men jeg mener ikke at folk gør det er dumme. Jeg
laver selv dumme ting af og til. Så jeg håber ingen tog/tager det ilde op.

> > Men så er diskusionen om ægteskab jo ret ligegyldig, er den
> ikke? Ja altså
> > med mindre du vil giftes med dig selv :)
> Er alt det som man ikke selv har lyst til at gøre ligegyldigt?
> Jeg interesserer mig for rigtig mange ting. En del af dem har
> jeg lyst til at blive direkte involveret i selv og andre ting,
> synes jeg er spændende at betragte.

Ok, sådan mente jeg det naturligvis ikke. Jeg mente at så er det ikek
interesant at snakke om dir ægteskab, eller sådan noget. Naturligvis ikek at
vi ikek kan diskutere det. Jeg kan godt se hvordan det kunen misforstås.
Beklager.
Selv behøver jeg ike kat giftes. Men jeg har ikke lyst til at være single.
Jeg er ikke rigtig kristen, så det er ikek derfor at jeg alligevel geren
vil. Det er sådan en tradition ting tror jeg. Og som en slags "bevis" på at
man er glade for hinanden. Med min praktiske infaldvinkel til det meste,
kunne man så tro at jeg helst vilel giftes på et rådhus, men det vil jeg
heller ikke. Så kunne jeg lige så godt lade være i mine øjne. Jeg vil geren
giftes på et tidpunkt i en kirke, men jeg vil være 110% sikker på at det er
den rigtige, og jeg vil 200% sikker før jeg skal have børn med samme. Og
hvis jeg så alligevel skulel blive skilt igen. Så skal jeg ikke giftes igen,
det er sikkert.

Joakim
Joakim

---

d. 17/07/01 12:32 skrev Joakim Lauridsen på agjo@li.is i artiklen
9j145m$kur1v$1@ID-81106.news.dfncis.de:

> Jeg synes det er lidt sjovt, som "folks" første reaktion til punkterne
> omkring mandens uddannelse og løn mv. går på at det er manden der vil have
> det sådan. Det må være fordi det er det typiske gammeldags kønsrollemønster
> der beskriver det således.

Du har nok ret i, det er et kønsrollemønster, der er meget indgroet. Jeg vil
også generalisere ved at påstå, materielle goder og status primært er
maskuline værdier, mens et godt forhold til andre mennesker og omsorg
primært er feminine værdier. Jeg ved så godt, der er mange kvinder, der
søger disse maskuline værdier, og mange mænd tilsvarende søger de feminine
værdier. Jeg tror nu stadig, det er svært for en mand at acceptere, hvis
hans hustru tjener flere penge og har en højere uddannelse, end han har,
mens kvinderne måske fokuserer mere på andre værdier, især om de føler sig
elsket og bekræftet.

> Nu dækker undersøgelsen jo så bredt, at man ikek kan se hvor gamle de børn
> er, eller overhovedet om det er forhold der holder resten af livet. De kan
> jo alle nå at gå i stykker. Men jeg tror at børn både kan ødelægge og samle
> et forhold.

Det kan også bemærkes, at samme undersøgelse iflg. tv-avisen viste, at
delebørn er med til at ødelægge ægteskabet. En væsentlig forskel kan være,
at forældrene føler et fælles ansvar for deres fælles børn, og det vejer
tungt, hvis de overvejer en skilsmisse. Det er sikkert også så svært at
opfostre et barn, at forældrene virkelig lærer hinanden at kende.

Med venlig hilsen

Børge
som også vil sige hej til Joakim