---

Hiroshima var win-win. PR ku jo redde alt

En forsker sagde (ifølge Via Sat History TV i dag ) ved prøve-eksplosion i
New Mexiko

"Odds er 50 at verden går under, odds er 40 for succes, odds er 10 for at
det ikke virker", men brændselsstave hvis neddykning i inaktiverende grafit
og bly havde været finjusteret, så kædereaktionsprincippet kunne tøjles, og
både Hiroshima og Nagasaki bomberne gik helt efter bogen.

Var det ikke sket, kunne krigen lige så let vindes med konventionelle våben,
så win-win var sikker - og med totalkontrol over verdens medier ville man
ikke lide sviende ½-nederlag, før det var man fandt det passende dvs Korea
og Vietnam krig og nu Irak-krig.

Ved LEyteslaget ved Philipinerne i 1944 havde USA smadret så mange
krigsskibe og fly at Japan reelt var overvundet.

Kun latterlig stolthed om militært at tvinge selve Japan til overgivelse fik
USA til at holocauste kvinder og børn i millionvis i storbyernes papir og
træ huse med brandbomber .

Man kunne have lagt jernring om øerne og sultet dem til overgivelse, men der
var bedre PR i a-bombning som gav USA stor prestige - selvom man forærede
USSR hemmelighederne så koldkrig kunne give jødiskejet rustningsindustri ny
arbejdsopgaver.

Øen Tinian blev brugt som flybase så erobring af IWo Jima og Okinawa var
latterligt resourcespild

Selvfølgelig var USA i sin gode ret, juridisk, for de havde jo fået
japanerne til at angribe Pearl HArbour på en måde, hvor det overkom
isolationisternes pacifisme og en måde der først for nylig er klart
gennemskuet og erkendt.

Selvom bymidten blev gjort mennesketom af ildstormene ved fissions-bombens
sammensmeltning af de to uran-halvdele , fik de stråleskadede japanere
sporvejene til at virke igen to dage senere.

Indbildte skader af forarmet uran som metalbalast a la bly i projektiler i
Golf-1-krigen ramte ikke de amerikanske soldater med en milliardendedel af
de stråledoser, som japanere overlevede med - men alligevel blev talrige af
disse klynk-soldater førtidspensionister, der krævede mega-erstatninger.

Japanernes modstand mod psykosomatisk sygdom er blandt det meget, der BURDE
læres af erfaringerne med denne første og næstsidste abombe mod storby
(sidste var Nagasaki en uge senere.)

Det var dyrt og langsomt at oprense fissions-egnede uran og
plutonium-isotoper,

så måske man kun havde nok råstof til de to bomber og hvis en dumstædig
kejser ikke havde kapituleret, havde de næste brandbomber blevet slået i
hartkorn med abombning og havde suppleret militær erobring - og så havde det
udsat det wirtschaftwunder som Japanerne mandede sig op til i de tidlige
efterkrigsår med nogle måneder, og der var gået lidt længere tid før Vesten
kunne blive beriget af konfuzianernes billige masseproduktion af elektronik.