"Morten Dam Jørgensen" skrev
> Siden jeg arbejder med IT udvikling så er det begrænset hvor meget tab jeg
> lige kan se mig selv oparbejde. Jeg skal købe computere, software og
> servere, men jeg har ikke et produktionstab jeg lige kan se (andet end at
> kunderne kunne stikke af selvfølgelig!) Men det lader til at være
> definitionen på hvad der er en selvstændig virksomhed.
Ikke nødvendigvis et tab men en risiko, en selvstændig har selv risikoen for
at opgaven går godt, han får overskuddet og betaler tabet.
En selvstændig skriver fakturaer og opkræver moms.
> En anden ting er at jeg som udgangspunkt er hyret af en virksomhed, men på
> mine betingelser, det er altså mig som bestemmer udførselen af opgaven,
> hvor det foregår og hvornår, men i hvert fald det første år vil jeg nok
> have 90% opgave fra det ene firma og 10% fra andre varierende kunder, det
> kunne jo også lugte lidt af lønmodtager.. Selv om jeg vil være ked af at
> blive kaldt det i den sammenhæng ;)
Det er ikke altid lige nemt at skelne heller ikke for SKAT, flere og flere
arbejder på freelancebasis, om de derved er selvstændige eller nærmest
daglejere, er svært at sige.
Hvis du er hyret til at løse en opgave nærmest på timebasis er du mere
daglejer end selvstændig, men giver du et tilbud på en opgave og prisen er
den samme uanset hvor længe det tager, så er du selvstændig.
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=112681&vId=201704&search=Definition¤lønmodtager
> Hvad er konsekvensen for mig hvis jeg bliver betragtet som honorarlønnet?
> Jeg skal stadig være momsregistreret, så jeg kan vel trække moms fra mine
> indkøb (af ovenstående) men kan jeg også afskrive investeringer? Jeg er
> klar over at et decideret tab ikke kan modregnes i selvangivelsen, men
> hvad har det ellers af betydning hvilken kategori de kaster mig i?
Nej din momsregistrering ophæves du skal hverken opkræve eller fratrække
moms, og din arbejdsgiver skal trække skat af dine udbetalinger.
Jeg vil foreslå du bare går i gang, navnlig IT branchen har udklækket et hav
af "selvstændige" der ikke rigtigt falder helt ned i de kasser der findes i
forvejen, så SKAT er efter min mening ikke så emsige.
Hvis man vil se på om en maler der går hele dagen på den samme fabrik er
selvstændig eller ej, så ser man på om det er maleren der køber malingen, om
det er ham der har ansvaret for skader, om han får nærmest fast løn en
faktura hver måned på malerarbejde, eller om han skriver en faktura på hver
opgave.
Det er sværere med en IT konsulent, han går måske i flere år med samme
opgave, men det vil være klogt at undgå noget fastløn-lignende noget.
Man kan få et bindende svar fra SKAT til hvad man nu overvejer at gå i gang
med, det vil jeg fraråde, sådanne forhåndsgodkendelser vil dels være
restriktive, for en sikkerheds skyld, dels hænger man på et "forkert" svar,
det vil gøre det umuligt bagefter at være i god tro.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=360778&vId=201512&indhold=1
mvh
Alex Christensen